Legislator Case Law & Legislation
C20160904410 DK

Information vedrørende fortolkningen af offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIS#LOKDOK22 2016 9044 Valid

Information vedrørende fortolkningen af offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3

CIS#LOKDOK22 2016 9044 Valid

I forbindelse med en konkret sag rejst af Folketingets Ombudsmand har Justitsministeriet – sammen med Statsministeriet – taget stilling til et spørgsmål om fortolkningen af offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3.

Efter offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, gælder pligten til at udlevere oplysninger efter offentlighedslovens § 28, stk. 1 (om ekstraheringspligt), ikke, hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige.

Det spørgsmål, som sagen har givet anledning til at tage stilling til, drejer sig om, hvilke krav der kan stilles til offentlige myndigheders henvisning til, hvor det materiale, der undlades ekstraheret efter offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, kan findes.

I den konkrete sag anmodede en journalist Statsministeriet om aktindsigt i dokumenter mv. vedrørende den såkaldte Christiania-sag.

Statsministeriet undlod i den forbindelse at foretage ekstrahering i tre akter, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 1, da oplysningerne var offentligt tilgængelige, og dermed ikke kunne anses for ekstraheringspligtige, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3.

Statsministeriet henviste derfor den aktindsigtssøgende til, at oplysningerne kunne findes i ”forhørslederens beretning og indstilling og pressemeddelelser udsendt af Justitsministeriet, som er tilgængelige via Justitsministeriets hjemmeside.

”

Efter drøftelser med ombudsmanden om sagen har Justitsministeriet og Statsministeriet tilkendegivet, at ministerierne kan tilslutte sig, at offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, bør fortolkes sådan, at henvisning til det sted, hvor en oplysning, som i medfør af bestemmelsen ikke ekstraheres, er offentlig tilgængelig, skal være så præcis, at den aktindsigtssøgende kan konstatere, hvilke konkrete oplysninger myndigheden har undladt at ekstrahere.

Dette indebærer, at der efter omstændighederne vil skulle henvises til nøjagtig den passage i et dokument, hvor de konkrete oplysninger, der undlades ekstraheret, er offentliggjort.

I den konkrete sag fandt Ombudsmanden således ikke, at henvisninger til en pressemeddelelse (på lidt over en side) og en henvisning til to afsnit (på sammenlagt lidt over 30 sider) i en offentliggjort beretning var tilstrækkeligt præcise.

Ombudsmanden fandt, at der burde have været henvist til de sider og de afsnit, som oplysningerne indgik i.

En henvisning til et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg (på få linjer) fandt ombudsmanden var tilstrækkelig præcis.

De enkelte ministerier er velkomne til at kontakte Justitsministeriet, Forvaltningsretskontoret, om spørgsmål angående fortolkningen af offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3.

Justitsministeriet har endvidere anmodet Retsinformation om at offentliggøre dette brev på Offentlighedsportalen.

Referencenr.

hos FO: dok nr. 14/05517-52/MG.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →