Cirkulæreskrivelse om indberetning til de sociale udvalg om indsatte under 18 år
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om indberetning til de sociale udvalg om indsatte under 18 år
Lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011 om en børne- og ungeydelse og lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven) omhandler ydelser til børn under 18 år.
Betingelserne for retten til at modtage børnefamilieydelse og børnetilskud skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.
Det er bl.a. en betingelse for udbetaling, at barnet ikke forsørges af offentlige midler, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 2, nr. 4, og børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 4.
Unge under 18 år, der afsoner fængselsstraf, anses for forsørget af offentlige midler.
Med hensyn til unge under 18 år, der den første i kvartalet udstår straf i fængsel eller arresthus, fastsætter direktoratet herved, at kriminalforsorgsområdet sender indberetning herom til de sociale myndigheder i vedkommendes opholdskommune.
For så vidt angår udstationerede eller domfældte, der i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 er overført til egnet hjem eller institution m.v., påhviler indberetningspligten det kriminalforsorgsområde, der varetager de opgaver, der følger af strafudståelsen.
Indberetningspligten omfatter ikke anholdte og varetægtsarrestanter.
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 15. juli 2015.
Direktoratets cirkulæreskrivelse af 29. januar 1988 om indberetning til de sociale udvalg om indsatte under 18 år ophæves.