Skrivelse om lovtekniske emner (Til samtlige ministerier)

Skrivelse om lovtekniske emner

(Til samtlige ministerier)

I forlængelse af Justitsministeriets skrivelse om lovtekniske emner af 14. maj 2014 redegøres hermed nærmere for udvalgte problemstillinger og aktuelle emner – herunder af mere generel karakter – af betydning for udarbejdelsen af lovforslag mv.

1.

Samlelovforslag

Er der behov for at ændre flere love, der har en indbyrdes tilknytning, opstår spørgsmålet om, hvorvidt disse ændringer kan gennemføres ved ét og samme ændringslovforslag (samlelovforslag), eller om der bør udarbejdes et ændringslovforslag for hver lov, som ønskes ændret.

Justitsministeriet skal i den forbindelse understrege, at det af hensyn til både høringsparter og Folketinget er vigtigt, at spørgsmålet overvejes grundigt.

Det kan på den ene side anføres, at et ændringslovforslag i almindelighed ikke bør indeholde ændringer af forskellige love, hvis der ingen indholdsmæssig sammenhæng er mellem disse ændringer.

Det gælder også, selv om der for en umiddelbar betragtning måtte synes at være administrative og praktiske fordele forbundet med at samle de pågældende lovændringer i et samlelovforslag i stedet for at fremsætte et ændringslovforslag for hver lov, som ønskes ændret.

På den anden side både kan og bør flere lovændringer gennemføres ved samme lovforslag, hvis der er tale om ensartede ændringer (f.eks. ændringer af myndighedsbetegnelser), hvis de foreslåede lovændringer har samme indholdsmæssige baggrund (f.eks. tilvejebringelse af grundlaget for ratifikation af en traktat eller konvention eller ændringer som følge af en samtidig foreslået hovedlov), eller hvis der i øvrigt er en nær emnemæssig sammenhæng mellem lovændringerne (f.eks. ændringer som opfølgning på en politisk aftale).

Hertil kommer, at vedkommende ministerium – i forlængelse af den ovennævnte vurdering af lovændringernes indholdsmæssige sammenhæng – også bør foretage en vurdering af, om en samling af de forskellige ændringer i samme lovforslag vil kunne vanskeliggøre en hensigtsmæssig behandling af lovforslaget i Folketinget, jf. herom Håndbog i Folketingsarbejdet, 2011, kapitel 2.1.1.

Må det eksempelvis forudses, at der kan være folketingsmedlemmer, der ønsker at differentiere stemmeafgivningen, således at der kan stemmes for én af lovændringerne, men imod en anden ændring, taler dette for at opsplitte emnerne i flere ændringslovforslag, således at det undgås, at lovforslaget vil skulle deles i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget.

Det kan i den forbindelse oplyses, at det af flere årsager kan være problematisk at dele lovforslag.

Det bliver bl.a. vanskeligere senere at finde de rette forarbejder til lovgivningen, ligesom delingen i nogle tilfælde rent lovteknisk kan have en sådan karakter, at den øger risikoen for fejl i de vedtagne lovforslag.

Justitsministeriet skal for en god ordens skyld understrege, at ministerierne bør foretage sig de ovennævnte overvejelser løbende og allerede i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens lovprogram.

Samme problemstilling som omtalt i det ovenstående kan efter omstændighederne opstå, hvor der er behov for at ændre reguleringen af flere forskellige emner inden for samme lov.

En sådan problemstilling skal løses efter retningslinjer, der svarer til de ovenfor anførte.

Der henvises i øvrigt til Vejledning om Lovkvalitet, side 28.

2.

Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger

I Aftale om en vækstpakke 2014 (indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) blev det besluttet at styrke vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved lovforslag, udkast til bekendtgørelser samt forslag til ny regulering på EU-niveau ved bl.a. at stille krav om kvantificering af væsentlige omkostninger eller lettelser for virksomhederne.

Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger (www.erst.dk/konsekvensvurderinger) blev offentliggjort den 3. februar 2015.

Vejledningen fastlægger et fælles metodegrundlag og retningslinjer for erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Kravet om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger gælder for alle lovforslag og bekendtgørelser, som sendes i ekstern høring fra januar 2015.

Konsekvensvurderingen skal foreligge forud for høringen og fremgå heraf.

Der er krav om kvantificering af konsekvenserne, hvis et forslag forventes at overstige henholdsvis 4 mio. kr. i administrative konsekvenser eller 10 mio. kr. i øvrige efterlevelseskonsekvenser.

Ligeledes er der krav om kvantificering, såfremt konsekvenserne for BNP ventes at overstige 100 mio. kr. Der er udviklet en særskilt skabelon, som skal anvendes til beskrivelse og offentliggørelse af konsekvensvurderinger af bekendtgørelser, som forventes at medføre konsekvenser over de fastsatte grænser.

Det er det enkelte ministeriums ansvar at udarbejde retvisende og fyldestgørende beskrivelser af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af et forslag til ændret regulering.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering er dog fortsat ansvarlig for kvantificering af eventuelle administrative konsekvenser, mens Finansministeriet er ansvarlig for beregning af eventuelle BNP-effekter efter inddragelse af de relevante ministerier.

Ministerierne kan fravige krav til kvantificering og proces, hvis datamæssige eller administrative hensyn ikke tillader det.

I disse tilfælde redegøres der i lovbemærkningerne/konsekvensvurderingsskemaet for, hvorfor det ikke er vurderet muligt at kvantificere konsekvenserne.

Forinden skal en eventuel brug af undtagelsesmuligheder være drøftet med og godkendt af enten Finansministeriet eller Erhvervs- og Vækstministeriet.

3.

Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning

Det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, at digitalisering skal indtænkes mere systematisk i lovgivningsprocessen.

At indtænke digital understøttelse af den offentlige forvaltning i lovgivningsprocessen skal bidrage til at forny den offentlige sektor samt at højne kvaliteten af lovene.

Udviklingen i samfundet går i retning af, at en lang række processer, som tidligere var ressourcekrævende, forenkles og løses gennem effektive digitale processer.

I mange tilfælde kan digitale løsninger eller ny teknologi levere en mere moderne og effektiv service til gavn for både borgere, virksomheder og myndighederne selv.

Fremtidig kommunikation med de offentlige myndigheder bør derfor som udgangspunkt foregå digitalt for både borgere og virksomheder.

Alle offentlige myndigheder bør gøre lovgivningen digitaliseringsklar ved at inddrage viden om disse forhold, hvor det er relevant.

Det skal være med til at sikre, at borgere og virksomheder oplever en offentlig sektor, der er professionel og arbejder digitalt sammen.

Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning, der nærmere redegør for formålet med digitaliseringsklar lovgivning, og også indeholder en række hjælpespørgsmål til den, der udarbejder lovforslaget.

Formålet med vejledningen er, at den myndighed, der udarbejder udkast til lovforslag, som minimum har

Desuden indeholder vejledningen en kort omtale af vigtigheden af at indtænke de forvaltningsretlige regler i alle faser af digitaliseringsprocessen.

Det er endvidere hensigten, at et kommende notat fra Justitsministeriet om forvaltningsretlige krav til offentlige it-løsninger vil komme til at indgå som bilag til vejledningen om digitaliseringsklar lovgivning.

Notatet forventes offentliggjort inden for nær fremtid og har til formål at tjene som inspiration til, hvordan forvaltningsretten bedre kan indtænkes ved indførelsen og udformningen af digitale løsninger i det offentlige.

Vejledningen er tilgængelig på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside www.digst.dk.

4.

Overvejelser i forhold til EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention mv.

Der kan efter omstændighederne være grund til at omtale andre spørgsmål i et lovforslags almindelige bemærkninger end dem, som skal behandles i forbindelse med de såkaldte "faste punkter".

Justitsministeriet skal i den forbindelse særligt henlede ministeriernes opmærksomhed på Vejledning om Lovkvalitet, side 23, hvor der bl.a. er anført følgende

Det kan i forlængelse heraf oplyses, at det er af væsentlig betydning både for Folketingets behandling af det pågældende lovforslag og for den efterfølgende anvendelse af loven i praksis, at der i lovforslagets almindelige bemærkninger i hovedtræk redegøres for de overvejelser af mere omfattende karakter, som der måtte være gjort i forhold til bl.a. EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Ministerierne bør i givet fald involvere Justitsministeriet hurtigst muligt og i god tid inden den lovtekniske gennemgang.

Det samme gælder i forhold til Erhvervs- og Vækstministeriet for så vidt angår EU-retlige spørgsmål om statsstøtte.

Som eksempel på et lovforslag, hvor der i de almindelige bemærkninger i hovedtræk er redegjort for de overvejelser af mere omfattende karakter, der er gjort i forhold til EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan der henvises til punkt 5 og 10 i lovforslag nr. L 99 om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.) fra folketingsåret 2014-15.

5.

Kontrolbestemmelser

Justitsministeriet udarbejder i overensstemmelse med forarbejderne til retssikkerhedsloven årligt en redegørelse til Folketinget om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet af loven (retssikkerhedsredegørelsen).

Redegørelsen indeholder bl.a. en omtale af eventuel ny lovgivning, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af praksis med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.

Det fremgår bl.a. af omtalen af praksis på udvalgte områder, i hvilket omfang de pågældende myndigheders gennemførelse af tvangsindgreb er sket med eller uden forudgående underretning.

Justitsministeriet har i de foregående par år oplevet en stigende interesse for spørgsmålet om antallet af kontrolbestemmelser i lovgivningen, som giver offentlige myndigheder adgang til uden for strafferetsplejen at skaffe sig adgang til privat ejendom.

Det er navnlig kommet til udtryk ved, at den årlige retssikkerhedsredegørelse for første gang i 2014 og igen i 2015 har været til forhandling i Folketinget.

Ved Justitsministeriets besvarelse af 25. februar 2015 af spørgsmål nr. S 708 tilkendegav Justitsministeriet, at ministeriet ved den førstkommende skrivelse om lovtekniske emner særligt vil henlede ministeriernes opmærksomhed på det, der anføres i lovkvalitetsvejledningen og cirkulæret om bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom.

Justitsministeriet skal på den baggrund hermed bemærke, at Justitsministeriet med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed i forbindelse med den lovtekniske gennemgang af lovforslag tilstræber, at der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder uden for strafferetsplejen at skaffe sig adgang til privat ejendom (kontrolbestemmelser).

Justitsministeriet skal i den forbindelse særligt henlede ministeriernes opmærksomhed på Vejledning om Lovkvalitet, side 39, hvor der bl.a. er anført følgende

Det fremgår endvidere af § 11, stk. 1, i cirkulære nr. 159 af 16. september 1998, at der i bemærkningerne til bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom, bør gives en begrundelse for, at bestemmelsen er nødvendig, ligesom en udførlig angivelse af bestemmelsens anvendelsesområde bør anføres.

6.

Særlige konsekvenser i forhold til de enkelte dele af riget

Det er indbygget i selvstyreordningerne for Færøerne og Grønland, at der kan udvikle sig forskellige retstilstande i Danmark og henholdsvis på Færøerne og i Grønland.

En forskellig retstilstand kan være velbegrundet, f.eks. fordi de enkelte dele af riget har en forskellig opfattelse af, hvordan reglerne skal se ud for deres del af riget.

I andre tilfælde kan en forskellig retstilstand utilsigtet skabe uhensigtsmæssigheder eller hindringer, f.eks. ved flytning mellem rigsdelene.

Justitsministeriet skal i den forbindelse erindre ministerierne om, at man ved udarbejdelse af danske lovforslag bør være opmærksom på eventuelle særlige konsekvenser i forhold til de enkelte dele af riget, herunder f.eks. ved flytning mellem disse dele, og at der i givet fald bør redegøres nærmere for sådanne forhold i bemærkningerne til lovforslaget.

7.

Offentlighedsportalen

Det følger af offentlighedslovens § 18, at der på internettet skal føres en portal, der indeholder love, administrative forskrifter og lovforslag og Folketingets Ombudsmands udtalelser om aktindsigt.

Justitsministeriet har ved breve af 23. september 2013 og 3. oktober 2014 til samtlige ministerier gjort opmærksom på ministeriernes pligt til at publicere relevante love, administrative forskrifter og lovforslag inden for ministeriernes ressortområder på Offentlighedsportalen.

Justitsministeriet skal henlede opmærksomheden på denne pligt og således minde om, at ministerierne i forbindelse med indlæggelsen af ovennævnte forskrifter på www.retsinformation.dk samtidig skal tage stilling til, om den pågældende forskrift også skal publiceres på www.offentlighedsportalen.dk.

Spørgsmål vedrørende fremgangsmåden ved publicering af dokumenter på Offentlighedsportalen kan rettes til Retsinformation på retsinfo@retsinfo.dk eller på telefon 33 32 52 22.

8.

Øvrige lovtekniske emner

De lovtekniske problemstillinger, der omtales nedenfor, er udvalgte problemstillinger, som Justitsministeriet i folketingsåret 2014-2015 har konstateret jævnligt giver anledning til tvivl mv.

-

Vurderet sit udkast til lovforslag i forhold til fem principper for digitaliseringsklar lovgivning.

-

Vurderet indholdet og omfanget af digitalisering i udkastet til lovforslag, hvis dette er relevant.

-

Beskrevet konsekvenserne af digitaliseringen i udkast til lovforslag, hvis dette er relevant.

-

Beskrevet forholdet til forvaltningsretten i relation til digitalisering af sagsbehandlingen, hvis dette er relevant.

"Undertiden giver et lovforslag anledning til mere omfattende overvejelser i forhold til f.eks. grundloven, EU-retten, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller almindelige retsprincipper.

Der bør i sådanne tilfælde i hovedtræk redegøres for disse overvejelser."

"Efter grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig.

Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvis ingen lov hjemler en særegen undtagelse, kun ske efter retskendelse.

Bestemmelsen regulerer umiddelbart alene spørgsmålet om, hvorvidt der skal indhentes retskendelse, før der foretages husundersøgelser mv. Princippet om boligens ukrænkelighed indebærer imidlertid, at det i hvert enkelt tilfælde nøje bør overvejes, om det overhovedet er nødvendigt – med eller uden retskendelse – at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat ejendom.

Det bør i den forbindelse undersøges, om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan anses for tilstrækkelige.

Hvis der er behov for en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt.

Det kan f.eks. ske ved, at der alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes uden for."

1.

Hvis et enkelt ord eller udtryk ændres på nøjagtig samme måde i flere paragraffer, bør ændringerne samles under et enkelt nummer ved den paragraf, hvor ordet eller udtrykket først forekommer, også selv om der sker ændring af de mellemliggende paragraffer.

Hvis det samme ord eller udtryk ændres på nøjagtig samme måde alle steder i loven, hvor det forekommer, bør følgende formulering anvendes

"Overalt i loven ændres "… [citeret passus]" til: ".

.

.

[citeret passus]"."

Denne formulering, der i givet fald indsættes i den enkelte paragrafs første nummer efter eventuelle ændringer af lovens titel eller noter hertil, kan imidlertid kun anvendes, hvis ordet eller udtrykket står på nøjagtig samme måde alle de steder, hvor det skal ændres.

Der skal således tages højde for store og små begyndelsesbogstaver og for forskellige bøjningsformer.

Formuleringen bør alene anvendes, hvis der er tale om at ændre et ord eller udtryk et større antal steder, dvs. i almindelighed mere end 5 steder.

Hvis der er enkelte steder, hvor det pågældende ord eller udtryk ikke skal ændres, bør følgende formulering anvendes

"Overalt i loven bortset fra i §§ x og y ændres "… [citeret passus]" til: "… [citeret passus]"."

Det er dog en forudsætning for at anvende denne formulering, at der er en passende numerisk balance mellem de steder, hvor det pågældende ord eller udtryk skal ændres, og de steder, hvor ordet eller udtrykket ikke skal ændres, således at de steder, hvor ordet eller udtrykket skal ændres, væsentligt overstiger de øvrige steder.

2.

I de tilfælde, hvor et punktum skal indsættes til sidst i en paragraf (eller et stykke, nummer eller litra), bør formuleringen "I § x, stk. y, indsættes som sidste pkt. :" ikke anvendes.

I stedet bør det pågældende punktums nummer angives.

Der henvises i øvrigt til Vejledning om Lovkvalitet, side 98, Vejledning om affattelse af forslag til ændringslove m.v., bilagets § 1, nr. 15.

3.

Et lovforslag bør altid udarbejdes med udgangspunkt i gældende ret på fremsættelsestidspunktet.

Et lovforslag bør imidlertid efter omstændighederne henvise til de regler, der følger af et samtidig fremsat lovforslag, ligesom et lovforslag efter omstændighederne bør henvise til de regler, der følger af en lov, som er vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft, såfremt henholdsvis det samtidig fremsatte lovforslag eller de pågældende regler forventes at træde i kraft inden, samtidig med eller kort tid efter lovforslaget.

For så vidt angår det tilfælde, at der undtagelsesvis måtte være behov for at foretage ændringer i en allerede vedtaget ændringslov, som på fremsættelsestidspunktet endnu ikke er trådt i kraft, henvises der til Justitsministeriets skrivelse nr. 10263 af 26. august 2009 om lovtekniske emner, afsnit 2.2.

4.

Strafbestemmelser i særlovgivningen udformes ofte som henvisningsbestemmelser (f.eks. "… overtrædelse af §§ x og y straffes med bøde eller fængsel …"), hvilket i mange tilfælde kan være hensigtsmæssigt.

En sådan strafbestemmelse bør dog ud fra retssikkerheds- og retshåndhævelseshensyn alene anvendes, hvis ansvarssubjektet og gerningsindholdet er tilstrækkelig præcist beskrevet i den bestemmelse, der henvises til.

Den pågældende bestemmelse skal med andre ord være "egnet" til også at kunne virke som strafbestemmelse.

Som eksempel på en strafbestemmelse, der lever op til de nævnte krav, kan angives følgende (fra færdselsloven)

§ 42.

På andre veje end motorveje og motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke overstige følgende grænser

1) i tættere bebygget område: 50 km i timen,

2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen.

[…]

§ 44.

Færdsel på motorvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til en sådan vej må kun ske med motorkøretøjer, som på vandret vej kan og må fremføres med en hastighed af mindst 50 km i timen.

[…]

§ 118.

Med bøde, jf. dog stk. 5, straffes den, der

1) overtræder § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6, § 10, § 12, §§ 14-52, § 54, stk. 3-5, § 55 a, stk. 1, § 60, stk. 5, § 60 a, stk. 5, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 66 a, stk. 4, § 67, § 70, stk. 1 og 2, §§ 80-81, § 82, § 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og § 105, […]

Der henvises i øvrigt til Vejledning om Lovkvalitet, side 46.

5.

Nyaffattelse af en bestemmelse indebærer som udgangspunkt, at der skal skrives bemærkninger til hele bestemmelsen (specielle bemærkninger).

Det gælder også, selv om der for dele af bestemmelsens vedkommende er tale om videreførelse af gældende ret.

Det bør i den forbindelse fremgå af de specielle bemærkninger, hvilke dele af bestemmelsen der i givet fald er en videreførelse af gældende ret.

Det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at der i de specielle bemærkninger til bestemmelser, der helt eller delvist viderefører gældende ret, alene henvises til, at den hidtil gældende retstilstand foreslås videreført uændret.

Det gælder også i tilfælde, hvor der som led i en regelforenkling foretages en sammenskrivning af flere love.

Det anførte er relevant for lovforslag både i form af ændringslove og (nye) hovedlove.

6.

For så vidt angår opregning af paragraffer gælder et princip om, at det dobbelte paragraftegn alene anvendes, indtil der kommer andet end en hel paragraf.

Som eksempel kan angives følgende

"… når betingelserne i §§ 10, 12 og 14, § 16, stk. 2, og § 18 er opfyldt …"

7.

Det følger bl.a. af Vejledning om Lovkvalitet, side 24, at bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser (specielle bemærkninger) bør henvise til de enkelte paragraffer i lovteksten.

Henvisningen bør ske på følgende måde

" Til § x

[Omtale af gældende ret]

Det følger af den foreslåede § x …"

Ved ændringslove bør de specielle bemærkninger henvise til lovforslagets enkelte paragraffer og numre.

Er der tale om en omfattende ændringslov, kan den bestemmelse, der ændres, angives i parentes i tilknytning til det pågældende nummer, således at det bliver nemmere at orientere sig i lovforslagets specielle bemærkninger.

Henvisningen i ændringsloven bør i øvrigt ske på følgende måde

" Til § x

Til nr. y

[Omtale af gældende ret]

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § xx, stk. yy, …"

Det bemærkes, at der generelt bør udvises tilbageholdenhed med at "pulje" numre i de specielle bemærkninger.

Dette bør som udgangspunkt alene ske, såfremt der er en meget tæt indholdsmæssig sammenhæng mellem de pågældende numre, og der ikke dermed sker brud på nummerrækkefølgen.

8.

Indeholder lovforslagets enkelte paragraffer – og ved ændringslove desuden numre – mere end ét stykke, bør der i lovforslagets specielle bemærkninger til den pågældende paragraf eller det pågældende nummer ske fremhævning af de enkelte stykker ved kursivering det første sted (og kun det første sted), hvor det pågældende stykke omtales i teksten.

Samme princip gælder i forhold til nummer og litra.

9.

Under henvisning til punkt 2 i vejledning nr. 20 af 28. februar 2011 om notehenvisninger i love og administrative forskrifter, der gennemfører EU-retsakter, m.v. skal Justitsministeriet præcisere, at når der i noten med reference til EU-Tidende henvises til det direktiv, som loven/bekendtgørelsen gennemfører (dele af), skal direktivets årstal anføres før dets nummer (f.eks. [årstal]/[nummer]/EU).

Det samme gør sig gældende for eksemplet, der er givet i vejledningens punkt 7.

For så vidt angår direktiver offentliggjort før den 1. januar 1999 angives årstallet med to cifre, mens det for direktiver offentliggjort den 1. januar 1999 eller senere angives med fire cifre.

For så vidt angår vejledningens punkt 4 skal Justitsministeriet præcisere, at hvis der af praktiske grunde i en lov/bekendtgørelse er medtaget visse bestemmelser fra en forordning, skal forordningens årstal angives med fire cifre i noten til forslagets titel for så vidt angår forordninger, der er offentliggjort den 1. januar 1999 eller senere.

Under henvisning til vejledningens punkt 9 skal Justitsministeriet bemærke, at hvis en lov/bekendtgørelse i en tidligere udgave har været notificeret efter informationsproceduredirektivet og herefter afløses af en ny hovedlov/hovedbekendtgørelse, som ikke efter informationsproceduredirektivet skal notificeres, fordi notifikationspligten er opfyldt med den tidligere lov/bekendtgørelse, bør der indsættes en fodnote til hovedloven/hovedbekendtgørelsen efter følgende eksempel

"Lov/Bekendtgørelse nr. […] af […], som denne lov/bekendtgørelse afløser, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med [det informationsproceduredirektiv, der var gældende ved notifikationen]."

Justitsministeriet skal i øvrigt generelt bemærke, at ved ændringer af EU-retsakter, der er refereret til i en eksisterende note til en hovedlov eller hovedbekendtgørelse, skal referencen i den eksisterende note opdateres med ændringen.

Opdateringen af noten kan dog afvente den førstkommende ændring af den pågældende lov eller bekendtgørelse.

* * *

Det bemærkes, at Justitsministeriets tidligere skrivelser til samtlige ministerier om lovtekniske emner, som supplerer lovkvalitetsvejledningen, er tilgængelige på www.retsinformation.dk som senere ændringer til vejledningen.

Denne skrivelse vil ligeledes blive gjort tilgængelig på www.retsinformation.dk snarest muligt.

Justitsministeriet står altid til rådighed med vejledning, hvis fagministerierne undervejs i lovgivningsprocessen har spørgsmål af lovteknisk karakter.

Justitsministeriets Lovkvalitetskontor kan kontaktes på telefon 7226 8400 eller e-mail jm@jm.dk.