Cirkulærskrivelse vedrørende organisationsaftale for tandplejere i Forsvaret
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulærskrivelse vedrørende organisationsaftale for tandplejere i Forsvaret
Organisationsaftale for tandplejere i Forsvaret
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten).
§ 1 Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter tandplejere inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.
§ 2.
Lønsystemet
Lønsystemet består af en basisløn, en tillægsdel samt engangsvederlag, jf. den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer.
Stk. 2.
Alle beløb er anført i 31. marts 2012-niveau.
Stk. 3.
Den i § 3 nævnte basisløn er beregnet på fuldtidsbeskæftigelse.
Stk. 4.
Ved ansættelse på deltid eller som timelønnet ydes forholdsmæssig løn svarende til 1/1924 af årslønnen for de timer den ansatte er berettiget til løn.
Ansættelse på timeløn kan ske i henhold til § 24 i fællesoverenskomsten.
§ 3.
Løn
For civile tandplejere er basislønnen: kr. 277.250
§ 4.
Pension
Pensionsbidraget udgør 18 pct. af de pensionsgivende løndele.
Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden, anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag.
Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.
Stk. 2.
Pensionsbidraget indbetales månedligt til tandplejernes pensionsordning i PFA Pension.
§ 5.
Arbejdstid
De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.
§ 6.
Arbejdstøj
De ansatte ydes fri tjenestedragt.
§ 7.
Ikrafttræden og opsigelse
Denne organisationsaftale har virkning fra 1. april 2015 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2018.
Samtidigt ophæves organisationsaftale af 30. november 2001 mellem Forsvarsministeriet og Dansk Tandplejerforening om tandplejere i Forsvaret.