Legislator Case Law & Legislation
C20150929810 DK

Cirkulæreskrivelse om fremsendelse af prøvelsesattest med digital post i Danmark, Færøerne og Grønland

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIS#LOKDOK22 2015 9298 Historic

Cirkulæreskrivelse om fremsendelse af prøvelsesattest med digital post i Danmark, Færøerne og Grønland

CIS#LOKDOK22 2015 9298 Historic

KL har henvendt sig til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om muligheden for at sende prøvelsesattester med digital post.

Det fremgår af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 585 af 3. juni 2014 om indgåelse af ægteskab, at kommunen udsteder en prøvelsesattest, når ægteskabsbetingelserne er opfyldt.

Hvis vielsen skal foretages af kommunen, skal prøvelsesattesten ikke udleveres til parterne.

Foretages vielsen ikke af kommunen, skal prøvelsesattesten udleveres til parterne, der selv skal sørge for at aflevere attesten til den vielsesmyndighed, der skal foretage vielsen.

Når kommunen skal udlevere prøvelsesattesten til parterne, kan kommunen sende attesten til parternes digitale postkasse.

Det er således ikke et krav, at attesten skal udleveres personligt, eller at attesten skal sendes med brevpost.

Hvis attesten alene sendes til parterne i en digital udgave, skal attesten i underskriftsfeltet som minimum indeholde navnet på den sagsbehandler, der har udstedt attesten.

Hvis kommunen ønsker det, kan der i prøvelsesattester, der alene sendes i en digital udgave, også anvendes en eventuel digital medarbejdersignatur eller en faksimileunderskrift i underskriftsfeltet.

Hvis parterne i ægteskabserklæringen har oplyst navnet på den vielsesmyndighed, der skal foretage vielsen, er der intet i vejen for, at kommunen (som en ekstra service) med parrets samtykke sender prøvelsesattesten direkte til vielsesmyndigheden.

Hvis vielsesmyndigheden har mulighed for at modtage digital post, kan kommunen sende attesten digitalt.

Når kommunen sender en prøvelsesattest med digital post – enten til parterne eller til en anden vielsesmyndighed – skal kommunen sikre, at fremsendelsen sker via en krypteret forbindelse (sikker post).

Dette skyldes, at prøvelsesattesten bl.a. indeholder parternes CPR-numre.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →