Cirkulæreskrivelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulæreskrivelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
§ 1.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager på Undervisningsministeriets område
Stk. 2.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager sekretariatsbetjening af Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, Markedsføringsnævnet for åben uddannelse og Tvistighedsnævnet.
Stk. 3.
Departementschefen i Undervisningsministeriet kan henlægge andre opgaver til styrelsen.
§ 2.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter generelle forskrifter om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne i medfør af § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser samt om indholdet af de enkelte erhvervsuddannelser i medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter efter konkret bemyndigelse fra undervisningsministeren andre generelle forskrifter om forhold, der er omfattet af § 1.
§ 3.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan varetage opgaver, der fra andre ministerområder er henlagt til styrelsen.
§ 4.
Direktøren for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet står i sit embede umiddelbart under undervisningsministeren, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Direktøren refererer til Undervisningsministeriets departementschef i sager om udfærdigelse af generelle forskrifter og andre afgørelser, der har større principiel betydning, eller som må antages at medføre ikke uvæsentlige økonomiske konsekvenser, eller som i øvrigt stiller krav om en samlet vurdering, hvor der i væsentligt omfang skal inddrages synspunkter og hensyn, der normalt varetages af andre myndigheder end af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Stk. 3.
For så vidt angår opgaver omfattet af § 3 refererer Direktøren for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til det pågældende ministeriums departementschef eller minister, medmindre andet følger af lovgivningen eller fastsættes af dette ministerium efter aftale med Undervisningsministeriet.
§ 5.
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. april 2015.
Samtidig ophæves cirkulæreskrivelse nr. 9466 af 30. august 2013 om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
1)
Opgaver vedrørende kvalitetsudvikling, herunder det udadrettede kvalitetsarbejde,
2)
Indholds- og redaktionelle opgaver vedrørende EMU Danmarks læringsportal,
3)
Prøver og eksamen,
4)
Nationale test i folkeskolen,
5)
Specialpædagogisk støtte,
6)
Tilskudsforvaltning,
7)
Puljeadministration,
8)
Regnskabsopgaver,
9)
Tilsyn, samt
10)
Visse uddannelses- og personaleadministrative opgaver.