Skrivelse om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse med behandling af sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i overgangsåret 2015

Skrivelse om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse med behandling af sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i overgangsåret 2015

Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende betyder, at samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik (LAS), jf. § 2 a i loven.

Med Folketingets vedtagelse af lov nr. 1522 af 27. december 2014 ophæves den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet med virkning fra den 1. januar 2016.

Ligesom 2014 bliver 2015 et overgangsår, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet har halv virkning.

Således vil principperne ved tildeling og udmåling af uddannelses- og kontanthjælp til samlevende være de samme i 2015, som de var i 2014.

Orienteringsbrevet tager udgangspunkt i bemærkningerne til lovforslag nr. L 224 af 28. maj 2013 (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.).

Hvornår er man samlevende

1.

I § 2 b i LAS defineres, hvornår to personer anses for samlevende og dermed er omfattet af den gensidige forsørgelsespligt.

Følgende skal være opfyldt for, at to personer kan anses for samlevende

Alle seks betingelser skal være opfyldt.

Er dette ikke tilfældet, er der ikke tale om samlevende i lovens forstand.

Dette fremgår af § 2 b, stk. 1, i LAS.

2.

Det fremgår af § 2 b, stk. 1, nr. 6, at det er et krav, at en af betingelserne i stk. 2 eller stk. 3 er opfyldt.

Det betyder, at når alle betingelserne i § 2 b, stk. 1, nr. 1-5, er opfyldt, så kræves det yderligere, at en af betingelserne i § 2 b, stk. 2, er opfyldt eller kommunen efter § 2 b, stk. 3 kan anse de to personer for at være samlevende, når de har et samliv af ægteskabslignede karakter.

I den forbindelse skal det særligt bemærkes, at hvis ingen af betingelserne i § 2 b, stk. 2, er opfyldt, skal kommunen ikke undersøge en ansøgers forhold yderligere, medmindre at kommunen har oplysninger, der indikerer, at der er tale om et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter.

Af § 2 b, stk. 2, fremgår, at ud over kravene i stk. 1, skal én af følgende betingelser være opfyldt, for at to personer kan anses for samlevende

Parret er således samlevende, hvis ansøger opfylder alle betingelserne i stk.1 og én af betingelserne i stk. 2.

3.

Er alle betingelser i § 2 b, stk. 1, nr. 1-5, opfyldt, og opfylder ansøger ikke en af betingelserne i § 2 b, stk. 2, kan kommunen træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt, hvis det vurderes, at der er et samliv af ægteskabslignende karakter, jf. § 2 b, stk. 3, i LAS.

Hvis ansøgeren - eksempelvis ved ansøgningen om hjælp - angiver sig som samlevende, og samboen bekræfter dette ved kommunens partshøring om forholdet, kan kommunen umiddelbart betragte de to personer som samlevende og derved fastslå gensidig forsørgelsespligt.

Såfremt ansøgeren ikke har angivet sig som samlevende, og kommunen kan se, at der bor en anden på samme adresse, og begge parter opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, nr. 1 - 5 men ikke én af betingelserne i § 2 b, stk. 2, kan kommunen efter omstændighederne gennemføre en nærmere undersøgelse af forholdene og derefter træffe afgørelse ud fra en konkret, individuel vurdering.

Reglerne om gensidig forsørgelsespligt omfatter ikke to personer, der deler bolig med henblik på at have en billigere boligudgift, men ellers ikke har et samliv, der har ægteskabslignende karakter.

Den omstændighed, at de ind imellem indtager måltider sammen i den fælles bolig og deler bad, køkken, køkkenredskaber og køleskab, indebærer ikke i sig selv, at kommunen kan statuere gensidig forsørgelsespligt med den virkning, at de to parter skal pålægges pligt til at forsørge hinanden.

Hvis der ikke er yderligere oplysninger, der indikerer, at der kan være tale om et samliv af ægteskabslignende karakter, skal kommunens ikke undersøge ansøgerens forhold yderligere.

Hvis kommunen har oplysninger, der indikerer, at der er tale om et samliv af ægteskabslignende karakter, skal kommunen gå ind i en nøjere undersøgelse af sagen.

Sådanne indikationer kan eksempelvis være

Disse er indikationer, der kan give et billede af et samliv af en sådan fasthed og karakter, at kommunen kan anse det for godtgjort i tilstrækkelig grad, at der er tale om et samliv af ægteskabslignende karakter.

Der henvises til lovforslag L 224 (Folketinget 2012-13), bemærkningerne til nr. 4 (kapitel 1 a).

Indhentelse af oplysninger til brug for vurdering af samliv

Det fremgår af § 98 a i LAS, at kommunen skal, når den træffer afgørelser om gensidig forsørgelsespligt for samlevende efter lovens kapitel 1 a, i videst muligt omfang indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til, fx cpr-registeret.

Af bemærkninger i L 224 til § 98 a fremgår det: ” Indhentelse af oplysningerne skal ske indenfor rammerne af reglerne i forvaltningsloven og persondataloven mv. om indhentelse af oplysninger, herunder reglerne om samtykke og partshøring.

Kommunen skal derfor, inden de foretager en samkøring, orientere de berørte personer, inden samkøringen foretages.

”

Af Ankestyrelsens principafgørelse 49-14 fremgår det, at kommunen således ikke skal indhente oplysninger om en persons økonomiske eller personlige forhold hos personen selv, hvis oplysningerne allerede fremgår af de registre, som kommunen har adgang til.

Kommunen skal kun indsamle oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå, om to personer anses for samlevende.

Kommunen skal derfor som udgangspunkt kun indhente oplysninger, som kan belyse, om de objektive betingelser i § 2 b, stk. 1 og 2, i LAS er opfyldt.

Er betingelserne i lovens § 2 b, stk. 1 og 2, opfyldt, anses to personer for samlevende i lovens forstand, og kommunen skal ikke indhente yderligere oplysninger til belysning af, om kravet i § 2 b, stk. 3, er opfyldt.

Der henvises til lovforslag L 224 (Folketinget 2012-13), bemærkningerne til nr. 106 til § 98 a.

Betydning af forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse

Det fremgår af § 2 c i LAS, at kommunen træffer afgørelse, om en ansøger og en sambo anses for samlevende efter §§ 2 a og 2 b i LAS.

Det fremgår af lovbemærkningerne (L 224) til nr. 4 (kapitel 1 a): ”Hvis ansøgeren, .

.

.

, anses for samlevende, er ansøgers sambo part i sagen, og kommunen skal skriftligt meddele ansøgerens sambo, hvilke oplysninger kommunen agter at træffe afgørelse på grundlag af.

Samboen anmodes heri om at afgive en udtalelse, jf. forvaltningslovens § 19.

Partshøringen bør indeholde oplysning om, hvad forsørgelsespligten indebærer, fx at hver af de samlevende får pligt til at overlade den anden part tilstrækkeligt til, at denne kan få fyldestgjort sit behov i fornødent omfang.

”

Partshøring er en forvaltningsretlig garantiforskrift, der ved manglende overholdelse kan medføre, at afgørelsen er ugyldig og dermed ikke får retsvirkning, såfremt partshøring i den konkrete sag kunne have betydning for sagsoplysningen og dermed sagens udfald.

Hvis en afgørelse er ugyldig, skal parterne stilles som om afgørelsen ikke var truffet.

Kommunen har pligt til at journalisere partshøringsbrevet på personsagen.

Det følger af god forvaltningsskik og lov om offentlighed i forvaltningen.

Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 49-14, at et partshøringsbrev, der sendes som en masseforsendelse – det vil sige enslydende breve, der sendes til forskellige adresser - vil ikke kunne opfylde kravet i forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Efter § 19, stk. 1, i forvaltningsloven skal parterne i sagen gøres bekendt med, hvilke bestemte oplysninger, kommunen er i besiddelse af, om en sags faktiske grundlag, og som kommunen vil lade indgå i vurderingen af, om der er tale om samliv i lovens forstand.

Kommunen skal i sin afgørelse om samliv give en begrundelse for afgørelsen, dette fremgår af forvaltningslovens §§ 22-24.

Når kommunen begrunder afgørelsen, skal kommunen henvise til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter.

I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Afgørelsen om samliv skal desuden ledsages af en klagevejledning med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om tidsfrist, jf. forvaltningslovens § 25.

Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Kommunen er omfattet af reglerne om notatpligt i offentlighedslovens § 13 og har pligt til at notere oplysninger, som kommunen mundtligt modtager vedrørende en sags faktiske omstændigheder, hvis de har betydning for sagens afgørelse, eller hvis oplysningerne i øvrigt er væsentlige.

En afgørelse, om at et par skal anses for samlevende og derfor har gensidig forsørgelsespligt efter lov om aktiv socialpolitik, skal for at have virkning meddeles til dem, afgørelsen vedrører - dvs. til både ansøgeren og samleveren.

Afgørelsen har derfor ikke virkning førend den er meddelt til begge parter, hvilket vil sige, at den ikke kan håndhæves, og at der i kontanthjælpssystemet ikke kan beregnes uddannelses- eller kontanthjælp med gensidig forsørgelsespligt for samlevende, førend såvel ansøger som samlever har fået afgørelsen meddelt.

Der henvises til lovforslag L 224 (Folketinget 2012-13), bemærkningerne til nr. 4 (kapitel 1 a).

Samlever vil ikke opfylde sin forsørgelsespligt

Hvis en samlever forsømmer at opfylde sin forsørgelsespligt over for en ansøger, udbetaler kommunen uddannelses- eller kontanthjælp til ansøgeren, da ingen må efterlades uden adgang til forsørgelse.

Herefter kan kommunen opkræve et beløb hos den, der har forsørgelsespligten (samleveren) svarende til den udbetalte uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 97 a i LAS.

Hvis der er udbetalt uddannelses- eller kontanthjælp til den ansøgende samlever, kan kommunen alene opkræve et beløb hos den forsømmelige forsørger svarende til det beløb, som er udlagt for den forsørger, der ikke vil opfylde sin forsørgelsespligt.

I overgangsåret 2015 skal kommunen fradrage den hjælp, som den ansøgende samlever har ret til som følge af beregningen efter overgangsreglen om halv virkning, i den samlede hjælp, før beløbet, der er udlagt, kan beregnes og derefter opkræves hos samleveren.

Beregning af halv virkning, når samlever og/eller ansøger har formue

I overgangsåret 2015, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende skal beregnes med halv virkning, vil det have betydning for den tredelte beregning, om parret har formue, størrelsen af parrets evt.

formue, og hvorledes formuen er fordelt mellem parterne.

Eksempel 1.

Samlever har formue på 10.000 kr. Ansøger har tillige 10.000 kr. De er begge over 30 år og har ingen børn.

Samlever tjener 10.849 kr. om måneden.

Eksempel 2.

Samlever har formue på 40.000 kr. Ansøger har ikke formue.

De er begge over 30 år og har ingen børn.

Samlever tjener 10.849 kr. om måneden.

Eksempel 3.

Samlever har ikke formue.

Ansøger har formue på 20.000 kr. De er begge over 30 år, og har ingen børn.

Samlever tjener 10.849 kr. om måneden.

Formue i form af kapitalpension

Kommunen ser i en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

Tidspunktet regnes fra ansøgningen om hjælp efter lovens § 11.

Kommunen ser efter udløbet af karensperioden bort fra formue i form af kapitalpension m.v., som ikke overstiger 50.000 kr., for ægtefæller og samlevere 100.000 kr., før afgifter efter pensionsbeskatningsloven, samt gebyrer o.l.

Dette gælder også for samlevende i overgangsåret.

En samlevers forhold skal først inddrages fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse om, at parret er samlevende.

Det vil sige, at karensperioden først løber fra afgørelsestidspunktet, og kapitalpensionsformuen skal først inddrages seks måneder efter dette tidspunkt.

Eksempel 4.

Samlever er lønmodtager med en månedsløn på 30.000 kr. og har en kapitalpension på 150.000 kr. Ansøger har ingen formue/kapitalpension, begge er fyldt 30 år, de har ingen børn, og der er gået seks måneder, siden kommunen traf afgørelsen om, at parret er samlevende.

Eksempel 5.

Samlever er lønmodtager med en månedsløn på 18.000 kr. og har en kapitalpension på 150.000 kr. Ansøger har ingen formue/kapitalpension, begge er fyldt 30 år, de har ingen børn, og der er gået seks måneder, siden kommunen traf afgørelsen om, at parret er samlevende.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan endvidere henvise til spørgsmål/svar om kontanthjælpsreformen på styrelsens hjemmeside

http://star.dk/da/Arbejdsmarkedspolitik/Kontanthjaelpsreformen-2013/Spoergsmaal-og-svar.aspx

Yderligere spørgsmål til ovenstående kan rettes til Leo Torp, lto@star.dk, Birgitte Staffeldt, bst@star.dk samt Tina Holgaard Madsen, thm@star.dk.

1)

de begge er fyldt 25 år,

2)

de begge er ugifte,

3)

de har fælles bopæl,

4)

de er ikke slægtninge i ret op- eller nedstigende linje, og

5)

de er ikke søskende, og

6)

betingelserne i stk. 2 eller 3 er opfyldt.

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende.

Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag.

1)

ansøger har mindst ét fælles barn med samboen,

2)

ansøger og samboen er eller har været noteret som samlevende i ATP, eller

3)

ansøger tidligere har været gift med sin sambo, medmindre de er separeret eller skilt inden for de seneste 3 måneder.

Eksempel: Parret opfylder alle betingelserne i henhold til § 2 b, stk. 1, og har et fælles barn.

De er derfor samlevende.

Kommunen har tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt og skal derfor træffe afgørelse.

-

At ansøger og sambo ejer den fælles bolig sammen, herunder har gæld i den fælles bolig.

-

At ansøger ejer større forbrugsgoder, som fx bil eller fritidsfaciliteter, fx fritidshus, i fællesskab med sin sambo.

-

At ansøger har fælles gæld eller formue med sin sambo.

-

At ansøger har fælles bankkonto med sin sambo.

-

At ansøger har boet mindst 2 år sammen med sin sambo.

1. del: Ansøger beregnes som enlig.

Der ses bort fra ansøgers formue op til 10.000 kr. – beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er herefter 10.849 kr.

2. del: Fuld virkning af gensidig forsørgelsespligt.

Der ses bort fra parrets samlede formue på op til 20.000 kr. – beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er herefter 10.849 kr.

3. del: De to beløb lægges sammen og deles med to - (10.849 + 10.849): 2 - ansøger har herefter ret til 10.849 kr.

1. del: Ansøger beregnes som enlig.

Ansøger kan få udmålt 10.849 kr. i kontanthjælp.

2. del: Fuld virkning af gensidig forsørgelsespligt.

Der ses bort fra parrets samlede formue på op til 20.000 kr. Ansøger kan ikke få kontanthjælp.

3. del: De to beløb lægges sammen og deles med to - (10.849 + 0) : 2 - ansøger har herefter ret til 5.424,50 kr.

1. del: Ansøger beregnes som enlig.

Der ses bort fra ansøgers formue op til 10.000 kr. – beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er herefter 849 kr.

2. del: Fuld virkning af gensidig forsørgelsespligt.

Der ses bort fra parrets samlede formue på op til 20.000 kr. – beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er herefter 10.849 kr.

3. del: De to beløb lægges sammen og deles med to - (849 + 10.849) : 2 – beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er herefter 5.849 kr.

1. del: Ansøger beregnes som enlig.

Beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er 10.849 kr.

2. del: Fuld virkning af gensidig forsørgelsespligt.

Lønmodtagerens månedsløn gør, at det beløb, der kan udmåles i kontanthjælp, er 0 kr.

3. del: De to beløb lægges sammen og deles med to - (10.849 + 0) : 2 - ansøger har herefter ret til 5.424,50 kr.

1. del: Ansøger beregnes som enlig.

Beløbet, der kan udmåles i kontanthjælp, er 10.849 kr.

2. del: Fuld virkning af gensidig forsørgelsespligt.

Lønmodtagerens månedsløn gør, at der i princippet skal beregnes supplerende hjælp til parret, men samleverens formue i kapitalpension gør, at det beløb, der kan udmåles i kontanthjælp, er 0 kr.

3. del: De to beløb lægges sammen og deles med to - (10.849 + 0) : 2 - ansøger har herefter ret til 5.424,50 kr.