Legislator Case Law & Legislation
C20150912260 DK

Vejledning om smittebeskyttelsesforanstaltninger for personer, der i udlandet har haft kontakt med klovbærende dyr

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2015 9122 Valid

Vejledning om smittebeskyttelsesforanstaltninger for personer, der i udlandet har haft kontakt

med klovbærende dyr

VEJ#LOKDOK15 2015 9122 Valid

For at minimere overførsel af smitte til danske husdyr via personer, der har haft kontakt med klovbærende dyr i forbindelse med arbejde eller ophold af anden årsag i udlandet, har Fødevarestyrelsen udarbejdet følgende retningslinjer vedrørende smittebeskyttelsesforanstaltninger.

De ovennævnte retningslinjer er udarbejdet med henblik på at hindre indførsel af mund- og klovesyge, svinepest og andre tabsvoldende husdyrsygdomme.

Rengøring og desinfektion af tøj m.m. forud for hjemrejse til Danmark efter ophold i udlandet, hvor der har været kontakt med klovbærende dyr

Information om egnede desinfektionsmidler og deres anvendelse findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside i "Tværgående beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme".

VEJ#LOKDOK15 2015 9122 Valid

1)

Forbered om muligt hjemrejsen fra udlandet, inden udrejsen finder sted fra Danmark.

Denne forberedelse bør tage sigte på, at værktøj, måleinstrumenter, tøj m.v., der forventes anvendt i en besætning, kan efterlades på stedet.

2)

Anvend engangsovertrækstøj og -fodtøj under besøg på ejendomme med husdyr og efterlad dette på ejendommen så vidt, det er muligt.

Hvis det er nødvendigt at anvende vaskbart overtrækstøj og støvler, skal dette rengøres og desinficeres omhyggeligt, inden ejendommen forlades.

3)

Rengør og desinficer omhyggeligt alt, som har været i direkte eller indirekte kontakt med dyr, og som nødvendigvis skal med til Danmark.

Vejledning om håndtering af udtagne prøver, som ønskes bragt til Danmark, findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

4)

Drøft evt.

rengøring og desinfektion ved besætningsbesøg med Fødevarestyrelsen eller anden veterinær bistand, som måtte være til rådighed.

5)

Undlad enhver direkte og indirekte kontakt til danske klovbærende dyr inden for de første 48 timer efter ankomsten til Danmark.

6)

Forekommer der under et besætningsbesøg i udlandet udbrud af en alvorlig smitsom husdyrsygdom i det besøgte land, bør dette meddeles til firmaets eventuelle ledelse i Danmark.

Ledelsen kan dernæst, såfremt det skønnes nødvendigt, indhente oplysninger i Fødevarestyrelsen om evt.

særlige smittebeskyttelsesforanstaltninger vedrørende den forekommende sygdom.

VEJ#LOKDOK15 2015 9122 Valid

1)

Tøj og fodtøj

Tøj og fodtøj rengøres omhyggeligt;

tøj fx ved vask ved 60 °C.

Desinfektion kan ske med følgende

a)

alkaliske desinfektionsmidler (pH højere end 10),

b)

aldehydholdige desinfektionsmidler,

c)

citronsyre (0,1 %), eller

d)

oxiderende midler.

2)

Værktøj og måleinstrumenter

Rengjort værktøj og måleapparatur desinficeres med

a)

alkaliske desinfektionsmidler,

b)

aldehydholdige desinfektionsmidler,

c)

citronsyre (0,1 %), eller

d)

oxiderende midler.

3)

Papir, dokumenter

Varmebehandles ved 60 °C i 30 min.

eller desinficeres med et aldehydholdigt desinfektionsmiddel i en lukket beholder (plastpose) i 4-6 timer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →