Vejledning om gødnings- og harmoniregler planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015\nRevideret 10. februar 2015

Vejledning om gødnings- og harmoniregler planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015

Revideret 10. februar 2015

Resumé

For at sikre et rent vandmiljøet er der indført regler for, hvor meget du må gødske i forhold til, hvor mange næringsstoffer afgrøderne optager.

Gødningsregnskabet er din opgørelse over hvor meget gødning, du har brugt.

I denne vejledning kan du læse om de krav og muligheder, der knytter sig til Register for Gødningsregnskab, efterafgrøder, harmoniregler og dyrkningsrelaterede tiltag.

Du kan også finde tabeller og skemaer, som du kan bruge, når du laver gødningsplanlægning og gødningsregnskab.

Tilmelding til Register for Gødningsregnskab (kapitel 1)

Hvis du har en virksomhed, der er omfattet af reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gødskningsreglerne), skal virksomheden registreres i NaturErhvervstyrelsens Register for Gødningsregnskab.

Gødningsplanlægning og gødningsregnskab (kapitel 2 og 4)

Når din virksomhed er tilmeldt registret, skal du

Efterafgrøder (kapitel 5)

Reglerne fastsætter hvor mange ha efterafgrøder du skal etablere.

Reglerne om plantedække gælder, uanset om du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Du skal overholde reglerne om plantedække, hvis din virksomhed

Din virksomhed kan helt eller delvist opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder ved at anvende en eller flere alternativer til udlægning af efterafgrøder.

Efterafgrøder skal udlægges i starten af planperioden.

Hvis du når efterafgrøde kravet opgøres, ikke har nok efterafgrøder til at dække kravet, vil bedriftens kvælstofkvote blive tilsvarende nedskrevet.

Harmoniregler og harmonikrav (kapitel 6)

Hvis du har et erhvervsmæssigt dyrehold på over 3 DE eller modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra 3 eller flere DE, er du omfattet af harmonireglerne.

Reglerne fastsætter, hvor meget husdyrgødning du må anvende i forhold til størrelsen af dit areal.

Størrelsen af dit dyrehold skal omregnes til antal dyreenheder (DE).

Dvs. at du skal beregne, hvor mange DE du i alt har haft i planperioden, og hvad dit harmoniareal har været i samme planperiode.

Som udgangspunkt må du udbringe husdyrgødning på din jord svarende til højst 1,4 DE/ha/ plan-periode.

Hvis du driver et kvægbrug må du udbringe hvad der svarer til 1.7 DE/ha i planperioden.

Afmelding fra Register for Gødningsregnskab (kapitel 7)

Hvis du ikke har pligt til det og ikke længere ønsker at være med i Register for Gødningsregnskab, kan du afmelde din virksomhed fra registret.

Du afmelder din virksomhed ved at sende en overdragelseserklæring, et gødningsregnskab med ophørsdato i felt 917 eller sender et brev direkte til NaturErhvervstyrelsen.

Dyrkningsrelaterede tiltag (kapitel 8)

Der er som udgangspunkt forbud mod jordbearbejdning før etablering af vårsæd i en periode efter høst, samt forbud mod omlægning af fodergræsmarker i visse perioder.

Indberetning af handelsgødning og anden organisk gødning (kapitel 9)

Virksomheder - både tilmeldt og ikke tilmeldt Register for Gødningsregnskab - der leverer gødning til andre virksomheder, skal tilmeldes som leverandører hos NaturErhvervstyrelsen.

Gødningsleverancerne skal indberettes via det elektroniske indberetningssystem for leverandører ’Leverandørregisteret’.

Indberetning af afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning (kapitel 10)

Biogasanlæg og forarbejdningsanlæg skal oplyse om den gødning, der er modtaget til anlæggene.

Gødningsleverancerne skal indberettes via det elektroniske indberetningssystem for leverandører ’Leverandørregisteret’.

Tabeller og skemaer

I bilaget kan du finde normtabeller for afgrøder og husdyrgødning til brug for gødningsplanlægning og regnskab.

Du finder ligeledes relevante hjælpe- og indberetningsskemaer.

Væsentlige ændringer i vejledningen i forhold til sidste år

Væsentlige ændringer i vejledningen i forhold til 1. udgave fra juli 2014

Væsentlige ændringer i vejledningen i forhold til 2. udgave fra september 2014

Væsentlige ændringer i vejledningen i forhold til udgaven fra 3. februar 2015

1.

Tilmelding til Register for Gødningsregnskab

1.1 Register for Gødningsregnskab

Hvis din virksomhed er omfattet af reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal virksomheden registreres i NaturErhvervstyrelsens Register for Gødningsregnskab.

Det er bl.a. din momspligtige omsætning fra salg inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, der afgør om virksomheden skal registreres eller kan registreres i Register for Gødningsregnskab.

Du kan tilmelde din virksomhed til Register for Gødningsregnskab på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, www.naturerhverv.dk.

Hvis din virksomhed er med i Register for Gødningsregnskab, kan du købe afgiftsfri handelsgødning.

Virksomheder, der leverer husdyrgødning til din virksomhed, kan desuden fratrække husdyrgødningsleverancen i deres gødningsregnskab.

1.2 Hvem har pligt til at blive tilmeldt?

Du skal tilmelde din virksomhed, hvis du har en årlig momsregistreret omsætning på mere end 50.000 kr. fra salg inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf og samtidig opfylder mindst én af disse betingelser

Bemærk, at lejeindtægt og enkeltbetaling/grundbetaling ikke skal medregnes som omsætning.

Du skal tilmelde din virksomhed til registeret i løbet af den planperiode, hvor virksomheden opfylder betingelserne for at være tilmeldt registeret.

Det betyder, at du skal tilmelde din virksomhed på det tidspunkt i planperioden, hvor virksomheden bliver pligtig.

NaturErhvervstyrelsen krydstjekker oplysninger i forbindelse med tilmelding til Register for Gødningsregnskab med bl.a. oplysninger i Det Centrale Husdyrregister (CHR), Det Generelle Landbrugsregister (GLR) og ansøgning om enkeltbetaling/grundbetaling, herunder betalingsrettigheder.

Styrelsen anvender oplysningerne på den enkelte virksomheds CVR-nr., til at vurdere hvorvidt omsætningskravet og betingelserne er opfyldt med henblik på tilmelding til registret.

Hvis det ikke fremgår af de tilgængelige oplysninger, at virksomheden har brugsretten til arealer eller husdyr, vil virksomheden ikke blive tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Minkavlere og økologiske virksomheder er også omfattet af reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvis betingelserne for at være tilmeldt registeret er opfyldt.

1.3 Hvem kan frivilligt blive tilmeldt?

Du kan tilmelde din virksomhed frivilligt, hvis virksomheden har et aktivt CVR-nr. og opfylder kravet om en momsregistreret omsætning på mindst 20.000 kr. om året inden for planteavl, husdyravl eller skovbrug.

Bemærk, at lejeindtægt og enkeltbetaling/grundbetaling ikke skal medregnes som omsætning.

Du skal tilmelde din virksomhed senest 31. juli 2015, hvis virksomheden skal registreres for planperioden 2014/2015.

For virksomheder, der frivilligt ønsker at være med i registeret, kan NaturErhvervstyrelsen i særlige tilfælde registrere disse virksomheder for tidligere planperioder.

1.4 Hvem kan ikke tilmelde sig?

Du kan ikke tilmelde en virksomhed, der ikke er momsregisteret, dvs. hvis virksomheden ikke har et CVR-nr. Under særlige omstændigheder kan der i visse tilfælde dispenseres fra kravet om CVR-nr. (se afsnit 1.5).

Du kan heller ikke tilmelde din virksomhed, hvis den ikke opfyldet kravet om momsregisteret omsætning på mindst 20.000 kr. inden for planteavl, husdyravl eller skovbrug.

Kravet om at omsætningen skal være inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf betyder, at fx indtægter fra golfbaner, parker, fodboldbaner, rideskoler og hestepensioner ikke gør din virksomhed berettiget til at være med i registret.

Hvis du har en virksomhed, der er momsregisteret med blandet drift, dvs. hvis du både driver virksomhed inden for planteavl, husdyravl, skovbrug og fx har en hestepension og din momsomsætning inden for planteavl, husdyravl, skovbrug overstiger 20.000 kr., kan du tilmelde din virksomhed som nævnt ovenfor.

1.5 Andre virksomheder der kan eller skal tilmeldes

Dødsboer, konkursboer og brugeligt pant, som viderefører en landbrugsbedrift, kan i en afgrænset periode være tilmeldt på et SE-nr. Disse virksomheder er underlagt de samme regler om udarbejdelse af gødningsplaner og gødningsregnskaber, som andre virksomheder.

1.6 Overtagelse af en ophørt virksomhed

Hvis du overtager en virksomhed, der er omfattet af reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal virksomheden registreres i NaturErhvervstyrelsens Register for Gødningsregnskab.

Virksomheder, der i løbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsrettet til et areal, skal udarbejde en gødningsopgørelse.

Du skal huske at få denne opgørelse fra den tidligere ejer.

Opgørelsen skal indeholde oplysninger om virksomhedens

I planperioden 2014/2015 har du ret til virksomhedens kvælstofkvote for hele planperioden.

Du skal derfor medtage al den gødning, der er brugt på de arealer du overtager i perioden - også den gødning som den tidligere jordbruger brugte.

Du skal altså have alle forhold med i dit gødningsregnskab, også selvom den tidligere jordbruger vælger at indberette et gødningsregnskab for perioden 1. august 2014 og frem til den dato, hvor du overtager virksomheden.

Hvis din virksomhed allerede er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du i dit gødningsregnskab medtage forholdene fra den ophørte virksomhed sammen med forholdene for din nuværende virksomhed.

1.7 Dine forpligtelser i Register for Gødningsregnskab

Når din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du

Din tilmelding til Register for Gødningsregnskab er gældende indtil du skriftligt anmoder om at blive afmeldt registret eller NaturErhvervstyrelsen, Miljø- og Økologikontrol, afmelder virksomheden (se kapitel 7).

2.

Gødningsplanlægning

2.1 Krav til gødningsplanlægningen

Når du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, eller hvis du har et af miljø- eller økologitilsagnene nævnt i nedenstående oversigt, skal du lave en gødningsplanlægning, der viser, hvilke marker og afgrøder, du planlægger at dyrke i sæsonen.

Ud fra gødningsplanen (også kaldet gødningskvoteberegningen) beregner du en kvote for, hvor meget kvælstof du må fordele på dine marker.

Dette er din kvælstofkvote.

For at beregne kvoten bruges altså gødningsplanen med arealer, afgrøder, afgrødernes kvælstofnorm, afgrøder dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype, efterafgrøder og kvælstofprognosen.

Du kan ansøge om at korrigere din kvælstofkvote, hvis du har forhøjede udbytter.

Du skal reducere din kvælstofkvote, hvis du har tilsagn om tilskud til miljø- eller økologiordninger, som f.eks. tilsagn om pleje af græs- og naturarealer MVJ-tilsagn, tilsagn om Miljøbetinget tilskud - juletræer og pyntegrønt, Økologisk Arealtilskud eller andre aftaler, hvor der er krav om nedsat tilførsel af gødning(se afsnit 2.5).

Du skal være opmærksom på, at der er særlige regler for græs og brødhvede (se afsnit 2.7 og kapitel 3) samt regler om pligtige efterafgrøder (se kapitel 5).

2.1.1 Frist for gødningsplanlægning

Din gødningsplanlægning skal være klar inden den 16. april 2015.

Hvis du tilmelder dig til Register for Gødningsregnskab efter denne dato, skal du lave gødningsplanlægningen snarest efter du har modtaget dit tilmeldingsbevis.

2.1.2 Særligt for miljø- og økologiordningerne, MVJ-ordninger og andre aftaler

På miljø- og økologitilsagnene er der forskellige krav til hvordan og hvornår, der skal udfyldes og indsendes gødningsplanlægning/gødningskvoteberegning og/eller gødningsregnskab.

Læs mere herom bl.a. i ”Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 2015” eller i ”Vejledning til Økologisk Arealtilskud, 2015”, som du finder på www.naturerhverv.dk.

2.1.3 Hvor laves gødningsplanlægningen?

Gødningsplanlægningen kan enten laves elektronisk i Tast selv-service eller på papirskema (Skema A).

Du kan med fordel lave din gødningsplanlægning elektronisk i Tast selv-service.

Det vil i så fald betyde, at

Du kan også lave gødningsplanlægningen i Skema A.

Der er et særligt Skema A1 til specialafgrøder, der omfatter skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer.

Begge skemaer finder du bagerst i vejledningen.

For at du kan anvende gødningsplanen som dokumentation for ændringer, skal du ajourføre din gødningsplanlægning i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold.

Vær opmærksom på at gemme den oprindelige gødningsplan, som viser at gødningsplanlægningen er udført inden for fristen.

Har du lavet gødningsplanlægningen i et markprogram, så print den ud og gem den.

2.2 Gødningsplanlægning i Tast selv-service

Du finder gødningsplanlægningen i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder.

Udfyld siderne ”Markplan” og ”Beregning af gødningskvote”.

Hvis du allerede har indsendt dit Fællesskema, kan du indlæse din markplan fra Fællesskemaet i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder.

For at kunne opfylde kravene til gødningsplanlægning og beregne kvælstofkvoten skal du tilføje nogle få ekstra oplysninger i forhold til oplysningerne i markplanen.

Du skal notere JB-nr. (jordtype), eventuel vandingstilladelse (i kolonnen ”Vanding”), forfrugt, efterafgrøder, om du dyrker flere hold afgrøder pr. vækstsæson samt indføje eventuelle øvrige korrektioner.

Du skal ikke korrigere for kvælstofprognosen, da korrektionen sker automatisk efter prognosen er offentliggjort.

Du finder en vejledning til at udfylde skemaet på www.naturerhverv.dk.

2.3 Gødningsplanlægning i Skema A og Skema A1 (specialafgrøder)

Du finder skema A bagerst i denne vejledning.

Har du specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer), skal du bruge skema A1 (specialafgrøder).

2.3.1 Markens kvælstofnorm

Du beregner markens kvælstofnorm pr. hektar ved at trække forfrugtsværdien (afhængig af forrige års afgrøde) fra kvælstofnormen for afgrøden og indregne eventuelle korrektioner.

Til sidst udregner du markens samlede kvælstofkvote ved at gange markens areal med afgrødens kvælstofnorm (kolonne 2 gange kolonne 9).

2.3.2 Kvælstofkvote og planlagt forbrug

Du kan beregne din kvælstofkvote på bagsiden af Skema A ved at

2.4 Hvad skal oplyses ved gødningsplanlægning

2.4.1 Generelle oplysninger

Nedenfor er en liste over oplysninger, der skal med i gødningsplanlægningen.

1.

Mark nr./markblok nr.: Er den enkelte marks identifikations-nr. Du skal oplyse mark-nr. (og markblok-nr. ved enkeltbetaling/grundbetalingsansøgning) for alle dine marker.

Det er dyrkede, udyrkede og udtagne arealer, der er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning.

2.

Areal (ha): Er markens størrelse i hektar.

Du skal oplyse markens areal i hektar, med mindst én decima,l ved udregninger i forbindelse med gødningsplanlægning.

Du skal dog skrive to decimaler, hvis du søger om enkeltbetaling/grundbetaling.

3.

Afgrøde: Er afgrøden/afgrøderne i denne planperiode.

Du kan finde afgrødekoderne i Tabel 1 og Tabel 2.

Det er de samme afgrødekoder som i Fællesskemaet.

Hvis afgrøden ikke er nævnt specifikt i Tabel 1 eller Tabel 2, skal du bruge en fællesnorm, fx ”Andre kornarter, efterårssået” eller for specialafgrøder fx ”Anden træfrugt”.

4.

JB-nr. (jordtype): Hver jordtype har et JB-nr., som bestemmes ud fra jordteksturen i pløjelaget.

Ifølge Den Landsomfattende Jordklassificering JB-nr. findes der

JB-nr. 12 (specielle jordtyper) kan du indplacere som en af de andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.

Du kan finde jordtypen for dine marker på www.

djf-geodata.dk.

Her finder du jordtypen for din mark ved at søge på det bloknummer, som marken ligger i.

Afgrødernes kvælstofnorm er forskellig ud fra hvilken jordtype marken har, hvilket fremgår af Tabel 1 bagerst i vejledningen.

Markens jordtype har derfor betydning for din gødningsplanlægning og udregningen af din virksomheds samlede kvælstofkvote.

5.

Vandet sandjord: Er marker, der vandes, og derfor har en anden kvælstofnorm.

Du kan benytte normerne for vandet sandjord, hvis du kan dokumentere en vandingstilladelse på minimum 75 mm vand, svarende til 750 m³ pr. ha. Du kan beregne størrelsen på det areal, du kan vande, hvis du vil opfylde dette krav, ved at dividere den samlede vandmængde i din vandingstilladelse med 750 m³ pr. ha.

6.

Forfrugt: Markens forfrugt er hovedafgrøden på marken året før.

Hvis du fx har dyrket korn med græsudlæg i foråret 2014, er det kornafgrøden, du skal oplyse som forfrugt for afgrøden i 2015.

Nogle forfrugter samler mere kvælstof op end andre, og frigiver det til gavn for den afgrøde, der følger efter.

Forfrugtsværdien er med til at dække kvælstofbehovet for den efterfølgende afgrøde.

Derfor skal du trække værdien af forfrugten fra kvælstofnormen til afgrøden.

Du finder forfrugtsværdien af afgrøden fra sidste år i Tabel 1 og 2.

Hvis der for afgrøden i den nye sæson står ”Nej” i kolonne 4 ”Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm” i Tabel 1, skal du skrive forfrugtsværdien som nul.

7.

Kvælstofnorm: Er den maksimale mængde kvælstof du må bruge til at dyrke en bestemt afgrøde.

Ud for hver afgrøde i Tabel 1 og 2, står der hvilken kvælstofnorm afgrøden har på forskellige jordtyper.

2.4.2 Kvælstofprognosen

Kvælstofnormen for de afgrøder du dyrker, skal korrigeres ud fra den årlige kvælstofprognose.

NaturErhvervstyrelsen offentliggør prognosen omkring medio marts 2015.

Korrektionen skal kun foretages for arealer med korn og forårssåede afgrøder (herunder grønsager og krydderurter) samt afgrøder, der har en højere kvælstofkvote end 0 kg N pr. ha, efter at forfrugtsværdier er trukket fra.

Din kvælstofkvote kan derfor ikke blive negativ.

For at udregne hvor meget du skal korrigere dit kvælstofforbrug, skal du for hver jordtype gange antal hektar med kvælstofprognosens tal for jordtypen i kg N pr. ha. Kvælstofprognosen kan være positiv, negativ eller neutral.

Hvis prognosen er negativ, oplyser du dette med et minustegn.

Resultaterne lægges sammen, så du kan se, hvor meget du skal lægge til eller trække fra for at få din endelige kvælstofkvote.

Du kan bruge bagsiden af Skema A til indregning af kvælstofprognosen.

Laver du din gødningsplanlægning i Tast selv-service, vil korrektionen blive beregnet her, så snart prognosen foreligger.

Hvis du har indsendt din gødningsplanlægning, inden prognosen foreligger, vil NaturErhvervstyrelsen genberegne din kvælstofkvote, således at den korrigerede kvote bliver fortrykt i dit Gødningsregnskab.

2.4.3 Vildt- og bivenlige tiltag

Du kan lave vildt- og bivenlige tiltag i marken ved at etablere 2 meter barjordstriber, insektvolde og vildtstriber, som beskrevet i ”Vejledning om enkeltbetaling/grundbetaling 2014”.

Disse tiltag skal ikke anmeldes særskilt i markplanen i Tast selv-service, og de skal heller ikke indtegnes separat på dit markkort.

Bemærk at reglerne på området kan ændre sig fra 2015. der henvises til Vejledning om Direkte Arealstøtte 2015 der offentliggøres i løbet af efteråret 2014.

Du skal dog være opmærksom på, at arealer med vildt- og bivenlige tiltag ikke har en kvælstofnorm.

I gødningsplanlægningen skal du derfor fortsat anføre hele markens areal inkl.

striber.

Men når du beregner kvælstofkvoten for marken, skal du nedsætte kvælstofnormen (kg N/ha) svarende til, hvor mange procent striberne eller voldene dækker af markens areal.

Det beregnede tal (kg N/ha) anføres i kolonnen ”N-korrektion” og fratrækkes dermed hele markens kvote.

2.4.4 Krav om obligatoriske randzoner i henhold til randzoneloven

Lov om randzoner (Lov nr. 894 af 15. juli 2014), fastlægger, at der skal udlægges indtil 10 m brede randzoner langs 4 typer åbne vandløb og søer med et areal på mere 100 m2 i landzonen.

Der skal udlægges obligatoriske randzoner ved følgende

Det er ikke tilladt at gødske, sprøjte eller dyrke jorden i randzonen, som beskrevet i ”Vejledning om randzoner”.

Græsarealer i randzonen kan dog anvendes til slæt og til afgræsning.

Men vær opmærksom på, at der skal redegøres for den afsatte gødning i gødningsregnskabet, da randzonerne ikke er harmoniareal.

Formålet med randzonerne er at mindske udvaskningen af kvælstof, pesticider og fosfor.

Randzonen må ikke tilføres handels- eller husdyrgødning og indgår ikke i harmoniarealet Randzonen må derfor ikke tildeles norm i forbindelse med gødningsplanlægningen for 2014/2015.

Randzonearealet skal derfor fratrækkes markens areal i gødningsplanlægningen.

2.4.5 Fosfor og kalium

Du kan oplyse behovet for fosfor i gødningsplanlægningen.

Du kan finde de retningsgivende normer ved standardudbytte for jordtype 2 + 4 og middel fosfortal (Pt.

2-4) i Tabel 1.

Hvis du ønsker at planlægge kaliumbehovet, kan du finde retningsgivende normer ved standardudbytte for jordtype 2 + 4 og middel kalita (Kt.

8-11) i Tabel 1.

2.4.6 Specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer)

Hvis du har specialafgrøder, kan du lave din gødningsplanlægning i Tast selv-service eller i Skema A1 (specialafgrøder) bagerst i denne vejledning.

Du kan bruge skemaet, hvis du kun dyrker afgrøderne i Tabel 2, og i denne planperiode ikke bruger husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Forskellen mellem gødningsplanlægning for disse typer afgrøder i forhold til at bruge det almindelige Skema A er, at du finder din kvælstofnorm i Tabel 2, og at du skal oplyse, om du dyrker afgrøder i et åbent eller et lukket system.

2.4.7 Kvælstofnorm og -kvote: Særlige situationer

Hvis du har omsået , beregner du kvoten ud fra den afgrøde, du senest har sået.

For lukkede systemer er normen lig med den brugte mængde kvælstof.

I gødningsplanlægningen skal du sætte kvælstofkvoten til det forventede forbrug af kvælstof pr. ha.

Hvis du dyrker kulturer, der ikke har en artsspecifik kvælstofnorm , kan du få tilladelse til at bruge en højere kvælstofnorm.

Du skal lave en skriftlig ansøgning, hvor du dokumenterer, at du ud fra god dyrkningspraksis har behov for en højere kvælstofkvote end den, der står i fællesnormen.

2.5 Korrektioner af kvælstofnormer

Du skal korrigere din kvælstofkvote, hvis du har arealer med miljøtilsagn, MVJ-aftaler, MB-tilsagn, Økologisk Arealtilskud (du skal dog kun korrigere kvælstofkvoten for arealer med tilsagn til Økologisk Arealtilskud, hvis du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab), eller andre aftaler.

I gødningsplanlægningen skal du markere dette i kolonnen ”N- korrektion” i Gødningskvoteskemaet eller i kolonne 8 ”Evt.

N-korrektion” i Skema A.

Du skal også skrive andre begrænsninger i kvælstofforbruget i denne kolonne, fx begrænsninger i forbindelse med indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse (angivet med tal).

For Økologisk Arealtilskud skal rubrik E være udfyldt.

Du kan korrigere din kvælstofkvote, hvis du har forhøjede udbytter.

2.5.1 Miljø- Økologitilsagn eller andre aftaler

Hvis du har lavet en aftale med en offentlig myndighed eller har indgået et tilsagn om at bestemte arealer skal have mindre kvælstof, er det den aftalte mængde, der er grundlaget for din kvælstofkvote på disse arealer.

Der findes flere tilsagnstyper, hvor der er krav til maksimalt tilladt mængde kvælstof.

Tilsagnene har forskellige begyndelses år.

Oversigt over tilsagnstyperne findes i vejledningen til Fællesskemaet for 2015 som du finder på www.naturerhverv.dk.

Nedenfor gennemgås hvordan du behandler de forskellige typer tilsagn i forbindelse med gødningsplanlægningen.

Miljøordningerne omfatter

• Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 40, 52, 56, 57, 66 og 67)

• Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) (tilsagnstype 4, 5, 7, 8, 9, 13 og 16)

• Braklagte randzoner (tilsagnstype 41)

• Fastholdelse og pleje af vådområder (tilsagnstype 50, 51, 55 samt 75-78)

• Opretholdelse af ændret afvanding (tilsagnstype 54 og 64)

Tilsagn indgået i år 2002 og tidligere samt 2006 og senere MVJ-tilsagn med begrænset kvælstofkvote (tilsagnstype 4 og 5)

Der henvises til tilsagn indgået i 2002 og tidligere, hvor der i tilsagnet er bestemt en kvote for den totale mængde kvælstof, som du må tilføre et areal (se eksemplet nedenfor).

Tilsagnstype 4 og tilsagnstype 5 er begge opdelt i to typer kvælstofreduktion alt efter om der ikke må tildeles kvælstof, eller om der må tildeles en reduceret mængde kvælstof.

Bemærk, at for tilsagnstype 4 lyder tilsagnet på maksimalt 80 kg total N, hvilket betyder, at der ikke kan indregnes en udnyttelsesprocent (også selvom der udbringes organisk gødning).

Miljøtilsagn uden kvælstofkvote

Omfatter miljøordningerne

• Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 40, 52, 56, 57, 66 og 67)

• Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) (tilsagnstype 4, 5,7, 8, 9 og 16)

• Fastholdelse og pleje af vådområder (tilsagnstype 50, 51, 55 samt 75-78)

• Opretholdelse af ændret afvanding (tilsagnstype 54 og 64)

For tilsagn, hvor der ikke må tilføres gødning, sættes kvælstofkvoten til 0 kg N.

Dette gælder også tilsagn med forbud mod tilførsel af gødning udover den gødning som græssende dyr efterlader på marken.

I gødningsregnskabet kan den mængde kvælstof, som dyrene afsætter på tilsagnsarealet, trækkes fra.

Det gælder både ved afgræsning af tilsagnsarealer, der tilhører virksomheder, som er med i Register for Gødningsregnskab, og hvis dyrene afgræsser tilsagnsarealer, der tilhører virksomheder uden for registret.

For afsætning af husdyrgødning på arealer med aftale om 0 kg N/ha, MVJ 0-arealer, gælder kravene i ovenstående oversigt.

Husk at disse arealer ikke er harmoniarealer.

Dette skyldes, at der ikke må udbringes husdyrgødning maskinelt på arealerne.

Den husdyrgødning, der er afsat på arealet skal derfor ikke medtages som udbragt i gødningsregnskabets punkt 3.9 ”Antal dyreenheder (DE) i perioden” (se kapitel 6).

MVJ-tilsagn indgået i perioden 2003–2005

MVJ-tilsagn (tilsagnstype 13)

Her kan der være tale om to forskellige typer MVJ-tilsagn

Tilsagn om Miljøbetinget tilskud– juletræer og pyntegrønt

Der er to forskellige modeller for tilførsel af gødning på arealer med tilsagn om miljøbetinget tilskud til landbrugsarealer.

De bestemmer, hvor meget kvælstof du må give dine marker.

Maksimalt 140 kg total-N

I den ene model er det et krav, at der højest må tilføres 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha for hele bedriftens harmoniareal.

Bemærk, at de 140 kg N er gjort op i total N, mens kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof.

Udnyttet kvælstof fås ved at gange mængden af total N med udnyttelsesprocenten for kvælstoffet i gødningen.

Du skal både overholde kravet om max 140 kg total N og overholde din kvælstofkvote.

For din kvælstofkvote betyder det at

Eksempel

Bedriftens samlede harmoniareal = 5 ha.

Bedriftens maksimale kvote i total N beregnes til: 140 kg N * 5 ha = 700 kg total N.

Den beregnede kvælstofkvote for bedriften er beregnet til 420 kg N.

Der er udbragt 600 kg N i dybstrøelse med en udnyttelsesprocent på 45 %.

Betingelsen om 140 kg total N er overholdt, da der må udbringes 700 kg total N og kun er udbragt 600 kg total N.

Kvælstofkvoten er også overholdt, da der er udbragt

600 kg N *45 % = 270 kg udnyttet N.

Nedsættelse til 75 % af kvælstofkvoten

Den anden model indbefatter at kvælstofkvoten højest må være 75 pct. af kvælstofkvoten for det ansøgte areal/tilsagnsarealet, hvilket vil sige, at din reduktion er på 25 pct. for tilsagnsarealerne.

Du skal derfor gange afgrødens kvælstofnorm, efter du har korrigeret for kvælstofprognosen (og evt.

forfrugtsværdi), med reduktionen på 25 pct. Reduktionen skrives i kolonnen ’Evt.

N-korrektion’, som bruges når markens kvælstofkvote skal udregnes.

På MB-tilsagn givet før 1. september 2009 eller tidligere, vil reduktionen gælde for den eller de marker hvorpå der er tilsagn.

Arealer omfattet af MB-tilsagn med start den 1. september 2010 eller senere vil indgå med 75 pct. af deres kvote (som beskrevet ovenfor) i bedriftens samlede kvote.

Økologisk Arealtilskud

Hvis du kun ansøger om udbetaling af Økologisk Arealtilskud – basistilskud og din bedrift er tilmeldt Register for Gødningsregnskab (i løbet af planperioden 2014/2015), må du anvende maksimalt 100 kg udnyttet N/ha i gennemsnit for alle harmoniarealer på din bedrift herunder også eventuelle ikke-økologiske arealer 1) .

Hvis du ansøger Økologisk Arealtilskud – Tillæg for reduceret kvælstoftilførsel, må du anvende maksimalt 60 kg udnyttet N/ha i gennemsnit for alle harmoniarealer på din bedrift herunder også eventuelle ikke-økologiske arealer.

Du skal i Fællesskemaet på siden ”Udbetaling af tilskud Miljø- og Økologitilsagn” markere i rubrik B, at du opfylder kravet om maksimalt 100 kg eller 60 kg udnyttet kvælstof i gennemsnit pr. ha harmoniareal.

Det vil fremgå af Rubrik E ”Tilførsel af kvælstof (N)” på siden Markplan og , hvor stor den samlede kvælstofkvote er for hele din bedrift.

Du skal være opmærksom på, at bedriftens samlede kvælstofkvote kan blive reduceret yderligere til under 100 kg udnyttet N/ha harmoniareal.

Det kan fx være, hvis du ikke har udlagt tilstrækkelige arealer med efterafgrøder, eller hvis den beregnede kvote i forhold til afgrødens kvælstofnorm er mindre end de 100 kg udnyttet N/ha harmoniareal.

Det vil altid være den mindste kvælstofkvote i gødningskvoteberegningen, der bliver overført til gødningsregnskabet.

Du skal altid opfylde kravene både i ordningen Økologisk Arealtilskud og i forhold til Register for Gødningsregnskab.

2.5.2 Økologiske producenter

For økologiske marker og marker, der er under omlægning, er det de økologiske regler, der gælder.

Du må højest tilføre 170 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha, også selvom den beregnede kvote er større.

Hvis kvælstofkvoten derimod er mindre end 170 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, må du kun bruge gødning svarende til denne mindre kvælstofkvote.

De 170 kg N/ha er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof, altså total kvælstof gange udnyttelseskrav.

Hvis du ikke udnytter din kvælstofkvote på disse marker, må du ikke bruge dette kvælstof på eventuelle ikke-økologiske marker.

Du skal beregne bedriftens samlede kvælstofkvote, uden at tage hensyn til, at du er økolog.

2.5.3 Forventet højere udbytte

Du kan få en højere kvælstofnorm til en afgrøde, hvis du kan dokumentere, at du tidligere har høstet et forhøjet udbytte for afgrøden.

Dvs. at dit høstudbytte de sidste 5 år i gennemsnit ligger højere end standardnormen i Tabel 1.

Det forhøjede udbytte beregner du som et gennemsnit af de sidste 5 planperioders høstudbytte af afgrøden.

Du skal have dyrket afgrøden i minimum 3 år.

Dokumentation

Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden i alle 5 planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen.

Hvis du mangler dokumentation for ét år, skal du regne det manglende års udbytte som det laveste, og samtidig udelade det år med det højeste udbytte.

Har du kun dyrket afgrøden i tre år, skal alle tre år bruges ved beregningen.

I din beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder og heller ikke afgrøder, der er brugt til opfodring af din egen husdyrbesætning.

Det forventede forhøjede udbytte for planperiode 2014/2015 skal du have fastlagt senest den 23. april 2015.

Det betyder, at du kan komme til at mangle dokumentation for udbyttet i planperioden 2013/2014, hvis du først afsætter det på et senere tidspunkt.

I sådanne tilfælde skal du udelade udbyttet af beregningen sammen med det højeste udbytte i de fire foregående planperioder.

Dokumentationen for udbyttet skal være

Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde Skema A2.

I Fællesskemaet noterer du dette, hvor du indberetter korrektioner til kvælstofnormen for en mark.

I Skema A afkrydses i feltet ”Har forhøjet kvælstofnorm pga.

forventet højere udbytter” (nederst på skemaet).

I din beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder og heller ikke afgrøder, der er brugt til opfodring af din egen husdyrbesætning.

Din korrigerede kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

For at få din korrigerede kvælstofnorm, skal du finde korrektionsfaktoren for din afgrøde.

Den står i Tabel 1, kolonne 15.

Korrektionsfaktoren viser, hvor meget mere kvælstof pr. hektar, du må tilføre afgrøden, afhængigt af hvor mange hkg dit udbytte ligger over standardudbyttet pr. hektar.

Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning.

Forpagtning/køb og nystartet

Som forpagter eller nystartet kan du korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis den tidligere ejer har dyrket afgrøden, og du har dokumentation herfor.

Har du dokumentation for et højere udbytte i fx vinterhvede fra tidligere år og forpagter et areal, hvor du sår vinterhvede, gælder reglerne om forhøjet udbytte også for dine forpagtede arealer.

2.5.4 Miljøgodkendelser

Hvis du har lavet en aftale om reduktion af kvælstofnormen i forbindelse med, at du har fået en miljøgodkendelse fra kommunen til dit husdyrbrug (dette inkluderer også VVM godkendelser m.v.), skal du medtage denne reduktion i din gødningsplanlægning i kolonnen ”Evt.

kvælstofkorrektion”(kolonne 8).

Hvis du fx har fået en reduceret kvælstofkvote for nogle marker eller for hele bedriften, skal du bruge denne som kvælstofkvote.

Hvis du har fået en procentvis reduktion af kvælstofkvoten, skal du gange markens kvælstofnorm med det antal procent kvælstoftilførslen skal reduceres med.

Resultatet skriver du i kolonne ”Evt.

N-reduktion”(kolonne 8).

2.6 Tillæg til kvælstofkvote ved at øge efterafgrødeareal

Hvis du ønsker at etablere flere efterafgrøder end du er forpligtiget til, og efterafgrøderne opfylder kravende til pligtige efterafgrøder, kan du forhøje din virksomheds kvælstofkvote.

Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder.

Ved beregning af hvor stor forøgelsen af kvælstofkvoten skal være, anvendes fastsatte omregningsfaktorer (se afsnit 5.5.5).

Bemærk, at det kun er virksomheder, der er pligtige til at udlægge efterafgrøder i planperioden, der kan benytte denne mulighed.

2.7 Kvælstofnormer for græs

For at kunne anvende kvælstofnormen for de forskellige kategorier af græs, skal du beregne udnyttelsen af græsset ved afgræsning og/eller slæt.

Det er et krav, at der skal være et bestemt antal græssende dyr pr. ha opgjort i dyreenheder ellers tages et bestemt antal slæt (se Tabel 3, Oversigtstabellen).

Du kan beregne græsningstrykket ved hjælp af Hjælpeskema C2 ”Beregning af græsningstryk’, som du finder bagerst i vejledningen.

Her kan du også beregne forholdet mellem kravet til antal dyreenheder og antal slæt.

Du skal kunne dokumentere, at kravet bliver overholdt.

Svin, fjerkræ, mink, samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke tages med i beregningen af græsningstrykket.

Hvis dyr, der tilhører en anden virksomhed, afgræsser dine marker, skal du kunne dokumentere dette med en gødningskvittering (se Skema B1 bagerst i denne vejledning), hvor den afsatte mængde husdyrgødning i antal dyreenheder skal fremgå.

Antal dyreenheder oplyst i Skema B1 skal ganges med 2, da det antages at græsningsperioden er 6 måneder.

Hvis du ikke selv opfodrer slætgræs, men afsætter græsset til en anden virksomhed, skal udnyttelsen dokumenteres ved salgsfakturaer.

Ved salg af græs anvendes de i Tabel 4 nævnte standardforudsætninger til beregning af FE for hø- og wrapballer, med mindre der foreligger dokumentation for anden vægt eller indhold.

2.7.1 Udlæg og efterslæt

Du skal være opmærksom på, at udlæg og efterslæt også skal med i beregningen af græsningsarealet, og dermed græsningstrykket pr. ha. Hvis du tager slæt på udlæg og efterafgrøder, skal du beregne det korrigerede græsningsareal ud fra afgrødekategorien.

Kravet til antallet af slæt står i Tabel 3, Oversigtstabellen, bagerst i vejledningen.

Normudbytte fra Tabel 1 lægges til grund for NaturErhvervstyrelsens vurdering af dokumentation for udnyttelse af græs ved slæt.

2.7.2 Græs i omdrift

Din mark er i omdrift, hvis den har været omlagt til en anden afgrøde inden for en femårs periode.

Du skal bruge normerne for græs i omdrift, afhængig af kløverprocent i græsset (se Tabel 1).

Du skal kunne dokumentere et græsningstryk, der svarer til minimum antal græssende DE/ha, som står i Tabel 3, Oversigtstabellen.

Der er flere kategorier af græs i omdrift (fx afgrødekode 260, 263 og 268).

Udover krav til græsningstryk er afgrødekoderne opdelt efter normudbytte.

Hvis du ikke kan dokumentere denne udnyttelse kan du benytte normen for ”Græs og kløvergræs uden norm” (afgrødekode 264).

Hvis græsset ikke udnyttes, kan du ikke give afgrøden en kvælstofnorm.

2.7.3 Permanent græs

Afgrødekoderne for permanent græs er opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte.

Du skal benytte normerne for permanent græs, hvis der har været græs på marken i mindst 5 år.

Der er flere kategorier af permanent græs fx ”Permanent græs, med normalt udbytte” (afgrødekode 252) og ”Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert femte år”(afgrødekode 257).

Dette kan have betydning, når du søger om enkeltbetaling/grundbetaling.

Læs derfor mere om dette i ”Vejledning om enkeltbetaling/grundbetaling”/ Vejledning om Direkte Arealstøtte”.

På særligt produktive permanente græsarealer kan normen for afgrødekode 255, ”Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert femte år” undtagelsesvis anvendes, hvis du kan dokumentere: 1) et græsningsniveau, der svarer til kravet for græs i omdrift, og 2) at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal være en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet.

Produktionen af FE skal du opgøre ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder.

Foderbehovet beregner du ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

3.

Brødhvedeordningen

For at benytte normen til brødhvede skal du sende en ansøgning i perioden 12. august 2014 til 23. april 2015 til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Videncentret for Landbrug kan give tilladelse til brug af normen til brødhvede på indtil 40.911 ha pr. planperiode på landsplan.

3.1 Betingelser

Før du kan benytte normen til brødhvede, skal du

I kontrakten skal der være oplysninger om

3.2 Dokumentation

Du skal have dokumentation for, at du i høsten 2013 eller 2014 har dyrket en hvedesort, hvor du kunne bruge kvælstofnormen til brødhvede.

Hveden skal du have leveret til en grovvare- eller en møllervirksomhed til brug for fremstilling af brød.

Udover hvedesorten skal du oplyse den leverede mængde, indholdet af protein, faldtallet og hektolitervægten.

Dokumentationen for oplysningerne skal være en faktura, en kvittering eller lignende.

Du skal gemme dokumentationen og kontrakten på din virksomhed i 5 år.

3.3 Ansøgning om norm til brødhvedeFejl!

Bogmærke er ikke defineret.

Når du søger om norm til brødhvede, skal du bruge NaturErhvervstyrelsens skema ”Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2014/2015”, som du finder bagerst i vejledningen.

Du kan maile den udfyldte ansøgning til lth@vfl.dk, sende den pr. fax til fax-nr. 8740 5200 eller sende den i en kuvert mærket ”Brødhvede” til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N.

Du kan også finde skemaet på www.vfl.dk eller på www.naturerhverv.dk.

Du skal ikke sende dokumentation ind sammen med ansøgningen, men kun sende din ansøgning enten via mail, fax eller pr. brev.

Du skal kun bruge en af fremgangsmåderne til forsendelse.

Du kan sende en ansøgning i perioden 12. august 2014 til 23. april 2015.

Ansøgningsskemaer, som modtages inden 12. august 2014, ligestilles med skemaer, som modtages denne dato.

Ansøgninger, som Videncentret for Landbrug modtager efter kl.

16.30, regnes for modtaget næste hverdag.

Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax.

Hvis din ansøgning modtages på eller efter den dag, hvor arealgrænsen på 40.911 ha overskrides, vil du ikke kunne bruge normen for brødhvede.

Hvis der allerede den 12. august 2014 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 40.911 ha, og hvis du opfylder betingelserne, vil tilladelsen gælde for et mindre areal.

Arealet fordeles efter en beregning, hvor de 40.911 ha divideres med det samlede ansøgte areal, som opfylder betingelserne.

Det er en god idé at kunne dokumentere afsendelsen af din ansøgning – f.eks. ved at gemme din mail eller fax-kvittering, eller have en afleveringsattest hvis du har sendt ansøgningen som brev.

Du kan høre nærmere hos Videncentret for Landbrug, Planteproduktion (tlf.nr. 8740 5488), dit lokale planteavlskontor eller NaturErhvervstyrelsen.

3.4 Hvis du ikke udnytter tilsagnet eller overdrager arealer med brødhvedenorm

Hvis du ikke udnytter eller kun delvist udnytter dit tilsagn om brødhvedenorm, skal bedriftens kvælstofkvote reduceres tilsvarende, og du skal ajourføre din gødningsplan.

Du kan ikke overdrage et tilsagn, hvis du ikke selv benytter det.

Du kan kun overdrage tilsagnet, hvis du også overdrager arealerne, hvor der er givet tilsagn om norm til brødhvede.

Du skal give den nødvendige dokumentation videre til modtageren, og modtageren skal være indforstået med at overtage kontrakten.

3.5 Nyetablerede jordbrugere

Hvis du, som ny ejer eller bruger, har overtaget arealer, hvor der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentationen for brødhvede fra den tidligere bruger af jorden.

4.

Gødningsregnskab

4.1 Indberetning af gødningsregnskab

Når planperioden 2014/2015 er slut, skal du lave en opgørelse over, hvor meget kvælstof du har brugt på din bedrift i forhold til din kvælstofkvote.

Det skal også fremgå, om du har overholdt reglerne om harmoni og plantedække.

Disse oplysninger skal indberettes i gødningsregnskabet for din virksomhed.

NaturErhvervstyrelsen indkalder dit gødningsregnskab i oktober 2015.

På indkaldelsen kan du se dit CVR-nr. og en adgangskode, som skal bruges, når du indberetter din virksomheds gødningsregnskab.

Gødningsregnskabet skal indberettes senest den 31. marts 2016.

Du skal indberette gødningsregnskabet elektronisk på www.landbrugsindberetning.dk.

Du kan dog undtagelsesvis indsende gødningsregnskabet på papir, hvis du har

Der er flere fordele ved at indberette gødningsregnskabet elektronisk

De oplysninger, NaturErhvervstyrelsen har om din virksomhed, vil være forudfyldt i gødningsregnskabet.

Husk altid at tjekke om de forudfyldte oplysninger er korrekte.

De forudfyldte oplysninger kan være

NaturErhvervstyrelsen sender hver planperiode ”gødningsselvangivelser” til en gruppe jordbrugere.

Dette gælder, hvis man har under 10 hektar, ikke modtager husdyrgødning og har udfyldt oplysningerne til gødningsplanen i ansøgningen om enkeltbetaling/grundbetaling.

I dette tilfælde har NaturErhvervstyrelsen alle de oplysninger, der skal bruges til gødningsregnskabet.

Har man handelsgødning på lager, skal man dog redigere i oplysningerne.

Hvis jordbrugerne ikke har ændringer til selvangivelsen, betragtes den som en indberetning.

Hvis du ikke har mulighed for at indberette elektronisk, og er berettiget til at indberette på papir (jf. ovenstående), kan du bestille et papirskema på www.landbrugsindberetning.dk eller eller ringe til NaturErhvervstyrelsen;

Center for Kontrol på tlf.

33 95 80 00.

Skemaet vil være fortrykt med oplysninger om din virksomhed.

Du kan også bruge andre godkendte skemaer, fx skemaer fra ”DLBR Mark”, ”Næsgaard Mark” eller Skema B i denne vejledning.

Bemærk, at du selv er ansvarlig for, at gødningsregnskabet er korrekt udfyldt og dokumenterbart.

I de følgende afsnit gennemgås gødningsregnskabet skridt for skridt, som det vises på www.landbrugsindberetning.dk.

4.2 Beregning af normproduktion og dyreenheder

Hvis du har haft husdyr i planperioden, skal du, ved indberetning af gødningsregnskabet på www.landbrugsindberetning.dk, udfylde oplysninger under ”Rediger besætninger”, hvilket svarer til Skema A3 i denne vejledning.

Hvis du anvender den elektroniske indberetning og indtaster oplysninger om antal dyr mm., får du automatisk beregnet din normproduktion (husdyrgødningsproduktion), og hvor meget dette svarer til i dyreenheder (DE).

Hvis du ikke indberetter elektronisk, skal du beregne din normproduktion i Skema A3, samt antallet af producerede dyreenheder i Skema C1.

Vælg skemaet ”Opgørelse af harmoniforhold” (Se mere om dette i kapitel 6).

Bemærk, at virksomheder med mere end 25 ha skal indberette gødningsregnskabet elektronisk.

Din produktion af husdyrgødning afhænger hovedsageligt af, hvilke dyr din bedrift har (dyretype), antallet af dyr (årsdyr eller producerede dyr) samt bedriftens staldsystem.

4.2.1 Korrektioner

Hvis forudsætningerne for din produktion afviger fra standarden i Tabel 6, skal du korrigere din husdyrgødningsproduktion.

Det skal du fx gøre, hvis dine slagtesvin i gennemsnit vejer mere end de 107 kg (levende vægt) ved slagtning, der er angivet som afgangsvægt for slagtesvin i Tabel 6.

Har du kun slagtevægten for dine slagtesvin, skal du gange den med 1,31 for at beregne afgangsvægten.

Du skal korrigere med det, der kaldes type 1 korrektioner (se eksempel nedenfor), dog ikke for afvigende mælkeydelse i forhold til kvælstofnormen.

Bemærk, at du skal korrigere dyreenheder i forhold til afvigende mælkeydelse (se kapitel 6).

Du kan vælge at erstatte den tvungne type 1 korrektion med en type 2 korrektion, hvis du kan dokumentere den afvigende produktion.

Hvis du indtaster værdierne (fx afgangsvægt) i den elektroniske indberetning, vil normproduktionen (kg N) automatisk blive korrigeret.

Hvis du udarbejder gødningsregnskabet på papir, så skal du bruge korrektionsformlerne i Tabel 6.

Den beregnede korrektionsfaktor skal du skrive ind i kolonne 7 i Skema A3.

Skema A3: Produktion af husdyrgødning i planperioden

I Skema A3 kan du få hjælp til at beregne produktion af husdyrgødning i planperioden.

Du skal skrive besætningsnr.

og indføre oplysninger om dyretype, staldtype, antal årsdyr/producerede dyr, gødningstype og mængde kvælstof.

Værdierne kan du finde i Tabel 5.

I kolonne 7 skriver du eventuelle korrektionsfaktorer fra type 1 eller type 2.

Du kan udregne den mængde kvælstof, som hver dyretype producerer, ved at gange antal årsdyr/producerede dyr med kg kvælstof pr. årsdyr/producerede dyr samt en eventuel korrektionsfaktor.

Hvis dine dyr afgræsser på MVJ eller lignende arealer, skal du foretage korrektionen i gødningsregnskabet.

Se mere om betingelserne for at fratrække husdyrgødning i gødningsregnskabet under 4.4.5. og om at fratrække dyreenheder under 6.5.

Type 1 korrektioner (pligtige)

Type 1 korrektion vil bevirke, at din normproduktion bliver højere eller lavere.

Korrektionsformel ”type 1” skal du bruge, hvis din produktion i planperioden afviger i forhold til standardforudsætningerne i Tabel 7.

Dvs. hvis ind-og/eller afgangsvægt afviger for tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre, smågrise og slagtesvin og hvis ind- eller afgangsvægt/alder afviger for årsopdræt (0-6 mdr.), og årsopdræt (kvier eller stude).

For slagtekyllinger skal du korrigere ud fra afvigende slagtealder eller levende vægt ved slagtning.

Type 1 kan du også bruge, hvis du vil korrigere for afvigende mælkeydelse.

Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), imens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk.

Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055.

Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk * (383*fedtprocent + 242*proteinprocent + 783,2)/3140, hvor fedtprocent og proteinprocent er bestemt ved kemiske analyser.

Den værdi du skal bruge når du korrigerer, skal være baseret på et gennemsnit for produktionen.

Du kan bruge op til 4 decimaler eller afrunde resultatet efter almindelige regneregler.

Du skal kunne dokumentere afvigelserne.

Dokumentationen skal dække indeværende planperiode og skal ligge på bedriften sammen med dit gødningsregnskab.

Kravene til dokumentation fremgår af oversigt 5.

Type 2 korrektioner (egne tal for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og sammensætning)

Korrektionsformel ”type 2” kan du benytte, hvis du vil korrigere et sæt af afvigende værdier for ydelses- eller produktionsniveau, samt fodermængde og -sammensætning.

Både for type 1 og type 2 korrektion er der mulighed for at korrigere gødningens indhold af fosfor.

Du skal have dokumentation for de afvigende værdier.

Dokumentationen skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2013 til 15. februar 2015.

Kravene til dokumentation fremgår af oversigten herunder.

Se mere om korrektion i Tabel 6.

4.2.2 Årsdyr eller producerede dyr

Begrebet ”årsdyr” gælder for nogle kategorier af husdyr.

For dyretyper, der tælles i årsdyr, skal du opgøre antallet i besætningen som et gennemsnit over året ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Bidraget af kvælstof fra et årsdyr er beregnet ud fra 365 foderdage.

Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof fra 2 stk. kalve, som du har haft et halvt år i planperioden, til bidraget fra ét årsdyr (2 stk. x 6 mdr.

= 1 år).

For dyretyper, der tælles i ”producerede dyr”, skal du gøre antallet af dyr op ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag.

I begge tilfælde skal du kunne dokumentere din besætningsstørrelse.

Ved beregning af antal smågrise skal du være opmærksom på, at normtallene er baseret på leverede smågrise.

Du kan dog bruge producerede smågrise fra en smågriserapport til beregningen.

På samme måde skal du for slagtesvin være opmærksom på, at normtallene er baseret på producerede svin.

Hvis du baserer opgørelsen på leverede slagtesvin, skal du beregne de producerede slagtesvin som leverede slagtesvin gange 1,01.

4.2.3 Staldsystem

Du skal vælge det staldsystem i Tabel 5, der minder mest om det, du anvender.

Alternativt kan du vælge ”Andre dyrearter eller staldsystemer”.

Bemærk, at antal dyr i så fald skal opgøres som antal dyreenheder.

Valg af staldtyper for dyr, der går ude

4.3 Areal

Du skal overføre din virksomheds samlede dyrkede, udyrkede og udtagne areal fra din gødningsplanlægning.

4.3.1 Harmoniareal

Hvis bedriften har husdyr eller modtager husdyrgødning, skal du oplyse dit harmoniareal.

Dit harmoniareal består af arealer, herunder tilforpagtede arealer, hvor du har afgrøder, der har en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og/eller kalium, jf. Tabel 1 og 2.

Du kan kun medregne arealer, som du kan og må udbringe husdyrgødning på.

Du kan ikke medtage bortforpagtede arealer.

Følgende arealer kan ikke medregnes til harmoniarealet

Hvis dine harmoniarealer ligger i stor afstand fra det/de opbevaringsanlæg, som du udbringer husdyrgødning fra, kan NaturErhvervstyrelsen kræve dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødning.

4.3.2 Overdragelse af arealer i en planperiode

De arealer, du overdrager, medtages hos den, der overtager arealerne.

Husdyrgødning, der er udbragt på arealet i samme planperiode, samt overtagne lagre, medtages også hos denne.

4.4 Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse

4.4.1 Beregning af forbrug og opgørelse af lager

Du beregner dit forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning på følgende måde

Forbrug af husdyrgødning = Startlager + normproduktion + modtaget husdyrgødning – afsat husdyrgødning – slutlager (se eksempel nedenfor.)

Bemærk: forbruget af husdyrgødning er den beregnede størrelse.

Det er dermed ikke slutlageret, som du skal beregne.

Dette betyder, at du skal bruge opgørelsen af dit startlager og slutlager til at beregne forbruget af husdyrgødning.

Dit startlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for planperioden 2014/2015 overføres fra dit slutlager i 2013/2014.

Startlageret er fortrykt når du indberetter dit gødningsregnskab elektronisk.

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab første gang efter 31. juli 2014, skal du gøre startlageret op ved at beregne eller måle indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning pr. 1. august 2014 og herefter fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, du har brugt i den forlængede planperiode.

Hvad angår din lagerstatus pr. 31. juli 2015 af husdyrgødning, skal der foretages en vurdering af lagerets størrelse ved udgangen af planperioden.

Dette tal skrives ind i felt 307, ”lagerstatus pr. 31. juli 2015”.

Tallet skal være en reel vurdering af lagerets størrelse og ikke en fiktiv beregning foretaget efterfølgende.

Du er selv ansvarlig for at lageropgørelsen er korrekt og dokumenterbar.

Den forlængede planperiode

Hvis du har brugt husdyrgødning i den forlængede planperiode, beregner du dit slutlager af kvælstof (felt 309) ved at trække den mængde husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning, der er brugt i den forlængede planperiode, fra lagerstatus 31. juli 2015.

Den forlængede planperiode løber fra 1. august til 30. september.

Gødningen skal bruges til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2015.

Begrænsninger for størrelsen af slutlageret

Undtagelser fra ovenstående

NaturErhvervstyrelsen kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning give dispensation til, at lagerreglen for husdyrgødning kan overskrides.

Ansøgningen skal indgives inden planperiodens udløb.

Der tænkes fx på udefrakommende omstændigheder, såsom sygdom i besætningen, som jordbrugeren ikke med rimelighed har kunnet tage højde for.

Før NaturErhvervstyrelsen giver dispensation, vil styrelsen, bl.a. under hensyntagen til bestemmelserne i Nitratdirektivet, foretage en konkret vurdering for at sikre, at der ved den givne dispensation ikke er risiko for skade på miljøet.

4.4.2 Forarbejdet husdyrgødning

Forarbejdet husdyrgødning er produkter af husdyrgødning som er forarbejdet i et forarbejdningsanlæg.

Du kan læse om bestemmelser for forarbejdningsanlæg i afsnit 10.2.

Forarbejdning af husdyrgødning kan fx være en deling af gødningen i fraktioner med forskellig sammensætning og indhold af næringsstoffer, pelletering af gødning og/eller andre former for bearbejdning, som bevirker, at sammensætningen er ændret i forhold til den oprindelige gødning.

Det samlede indhold af kvælstof ændres dog ikke.

I gødningsregnskabet opgøres forbruget af forarbejdet husdyrgødning sammen med forbruget af husdyrgødning.

Hvis du ønsker at afsætte forarbejdet husdyrgødning til privatpersoner, skal produktet være stabilt og være anmeldt og deklareret med et specifikt produktnummer hos NaturErhvervstyrelsen.

4.4.3 Afgasset biomasse

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal du beregne ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen.

Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, kan benytte analyse af prøver, som alternativ til fastsættelse af kvælstofindhold i den afgassede biomasse.

Hvis der benyttes prøver, skal de være repræsentative.

En prøve kan siges at være repræsentativ for en større masse, når den har et indhold, der svarer til det gennemsnitlige indhold i den samlede masse, den repræsenterer.

Analyserne skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Fødevarestyrelsen, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan.

Der skal udtages mindst 12 prøver om i planperioden.

Prøverne skal tages med passende intervaller inden for planperioden, hvor den afgassede biomasse skal anvendes.

Vær opmærksom på, at en jordbruger, der har et biogasanlæg, og som benytter al afgasset biomasse på sin egen bedrift, ikke må benytte analyser til fastsættelse af kvælstofindholdet.

Her skal virksomheden benytte normtal for den husdyrgødning, der tilgår anlægget.

Du kan læse om bestemmelser for biogasanlæg i afsnit 10.1.

Ved levering eller afhentning skal oplysninger om mængden af afgasset biomasse opgøres til brug ved udarbejdelse af gødningskvitteringer.

Udnyttelsesprocent af afgasset biomasse

Hvis indgangsmaterialet er en blanding af forskellige gødninger med forskellige udnyttelsesprocenter beregnes den samlede udnyttelsesprocent for afgasset biomasse ved at tage et vægtet gennemsnit af udnyttelsesprocenterne i indgangsmaterialet ud fra indholdet af total kvælstof.

Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres.

4.4.4 Modtaget husdyrgødning

Du skal medtage modtaget husdyrgødning i dit gødningsregnskab.

Det er den, der afsætter gødningen, der har pligt til at have en kvittering med underskrift fra modtager, men det kan være en fordel for modtager også at have en kopi, så du kan se den mængde kvælstof, dyreenheder m.v., der er i den gødning, du har modtaget.

4.4.5 Afsat husdyrgødning

For at kunne trække den afsatte gødning fra i dit gødningsregnskab skal du følge bestemte regler og kunne dokumentere din afsætning.

Det er beskrevet i de følgende afsnit.

Du kan afsætte husdyrgødning til

Til anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab

Hvis du trækker den mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, som du afsætter, ud af dit gødningsregnskab, skal du sikre dig, at modtageren er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Du skal kunne dokumentere overførslen af gødning med en skriftlig underskrevet gødningskvittering fra modtageren.

Du skal taste kvitteringen ind i GHI sammen med indberetningen og opbevare den underskrevne kvittering på bedriften.

Hvis du indsender på papir, skal du sende en kopi af kvitteringen til NaturErhvervstyrelsen sammen med gødningsregnskabet.

Læs mere om gødningskvitteringer i afsnit 4.4.6 og 6.9.

Til biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg (se også kapitel 10)

Hvis anlæggene er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du ved afsætning af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse udfylde en aftale om overførsel af gødning (Skema B1) (se afsnit 4.4.6 og 6.9) og taste oplysningerne om afsætning af gødning ind i GHI.

Biogas-, forarbejdnings- og forbrændingsanlæg, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal hvert år indberette leverancer af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse i Leverandørregisteret til NaturErhvervstyrelsen.

Du skal som afsætter ikke taste oplysningerne om afsætning af gødning ind i GHI, men skal have aftalerne om overførsel af gødning (Skema B1) liggende på bedriften.

Oplysningerne indberettet i Leverandørregisteret vil

blive forudfyldt i jordbrugers gødningsregnskab.

Ved afsætning til forbrænding skal kvælstofindholdet måles ved leveringen.

For at du kan fraregne kvælstoffet i gødningsregnskabet, skal du dokumentere

Til udlandet

Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, har du mulighed for at trække den indeholdte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab.

Du skal kunne dokumentere gødningstypen, kvælstofindholdet samt antal dyreenheder i den afsatte husdyrgødning.

Herudover er det en betingelse, at du kan dokumentere din udenlandske modtagers identitet i form af virksomhedens/anlæggets navn, adresse, eventuelt virksomhedsidentitet i det udenlandske virksomhedsregister, transportør eller lignende.

Du skal desuden kunne dokumentere overførslen af gødning med en skriftligt underskrevet gødningskvittering fra modtageren.

Uforarbejdet husdyrgødning må generelt kun sendes mellem EU-landene, hvis der er tale om husdyrgødning fra arter af fjerkræ og dyr af hestefamilien.

Du må dog gerne handle husdyrgødning, hvis din bedrift har arealer på begge sider af en grænse.

Det er en betingelse, at der ikke er restriktioner i området på grund af smitsom sygdom, og gyllen anvendes under myndighedernes kontrol.

Du kan læse nærmere om de specifikke betingelser for udførsel af husdyrgødning i Biproduktforordningens bilag VIII, kap.

III, nr. I A.

Du skal være opmærksom på

Til arealer med MVJ-tilsagn (afgræsning)

Hvis dine husdyr afgræsser arealer med et MVJ-tilsagn, kan den mængde kvælstof, de afsætter her, trækkes fra i gødningsregnskabet.

Dette gælder, hvis tilsagnet er givet før 2002 eller fra 2006 og frem, efter ordningerne ”Miljøvenlig drift af græsarealer” eller ’Pleje af græs og naturarealer’.

Det gælder både ved afgræsning af arealer hos virksomheder i Register for Gødningsregnskab og virksomheder uden for registret.

Hvis tilsagnet er givet i perioden fra 2003 til 2005 efter ordningen ”Etablering af vådområder”, skal kvælstofmængden indgå i gødningsregnskabet, da du her kan beregne en kvote for arealet.

Der er dog to undtagelser

Ved undtagelserne skal du ikke medregne mængden af den kvælstof, der afsættes ved afgræsning af arealet i din gødningsplanlægning.

Uanset hvilket år MVJ-tilsagnet er indgået, gælder det, at når gødningen er afsat på arealer tilhørende en anden virksomhed, der er med i Register for Gødningsregnskab, skal du bruge en gødningskvittering som dokumentation.

Afsættes gødningen på arealer, der tilhører virksomheder uden for registret, dokumenteres husdyrgødningsoverførslen med en skriftlig græsningsaftale , der minimum indeholder

Til særlige naturarealer uden MVJ-tilsagn (afgræsning)

Her er to forskellige ordninger

Du kan kun fratrække den afsatte mængde for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne.

Mængden (kg N og DE), der fratrækkes, skal afspejle normudbyttet for den græskategori, der er valgt.

Foderbehovet beregner du ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed, hvor én dyreenhed svarer til 100 kg N.

Overførsel af husdyrgødning til en anden virksomhed skal dokumenteres med græsningsaftale, som indeholder minimum: Oplysninger om antal dyr eller DE, der afgræsser, græsningsperioden, størrelsen af afgræsningsarealet, CVR-nr. eller CPR-nr., navn og adresse.

Vær opmærksom på, at der ikke er mulighed for at fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på udtagne arealer, som lovligt afgræsses efter 31. august i bedriftens normproduktion.

Arealer med tilsagn om Miljøbetinget tilskud – juletræer og pyntegrønt

Hvis du har arealer, der er omfattet af et tilsagn om Miljøbetinget tilskud – juletræer og pyntegrønt, skal du udarbejde et gødningsregnskab for hver planperiode i det 5-årige tilsagn.

Det gælder for alle bedrifter, herunder små bedrifter, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Gødningsregnskabet skal opbevares i 5 år efter udbetalingstidspunktet.

4.4.6 Dokumentation - gødningskvitteringer (Skema B1)

Gødningskvitteringer bruges ved overførsel af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning mellem to virksomheder, der begge er med i Register for Gødningsregnskab.

Gødningskvitteringer skal være skriftlige og indeholde følgende oplysninger

Du skal opbevare en kvittering for hver gang, der overføres husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

der kan være særlige regler, f.eks. på økologiområdet, hvor gødningskvitteringerne skal kunne forevises straks efter gødningen er overført i forbindelse med kontrol af reglerne.

4.5 Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

I felt 308 i gødningsregnskabet beregnes dit samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning.

Når man udbringer husdyrgødning, er det imidlertid ikke den totale mængde, der skal indgå i gødningsregnskabet, men kun den del der effektivt kan udnyttes af afgrøden.

Derfor er der fastsat lovpligtige udnyttelsesprocenter for husdyrgødning (se eksempel nedenfor).

For at få det endelige forbrug af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal du indregne en udnyttelsesprocent af gødningen.

I blok 3.3 i gødningsregnskabet laves denne beregning.

Vær opmærksom på at tallet i felt 609 skal være det samme som i felt 308.

I felt 610 fås den totale mængde kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet.

Kravet til udnyttelse afhænger af typen af gødning.

Benytter du blandinger af husdyrgødning eller husdyrgødning blandet med anden organisk gødning, som fx slam, skal du ud fra sammensætningen beregne udnyttelsesprocenten.

Gødningsregnskabet viser de andele (udnyttelsesprocenten), du skal tage med i gødningsregnskabet for de enkelte gødningstyper.

I den elektroniske indberetning vil den normproduktion, der er beregnet i blok 2.5, være overført til blok 3.3 fordelt på gødningstyper (fast gødning, dybstrøelse m.v.).

Gødningstypen bestemmes ud fra det staldsystem, du indfører.

Du skal selv fordele, hvor meget du har forbrugt af hver gødningstype, hvilket vil afhænge af, om du har fået tilført husdyrgødning (fra startlager eller fra anden virksomhed) eller afsat husdyrgødning (til dit slutlager eller til anden virksomhed).

I aftalerne om overførsel af gødning (Skema B1) skriver du selv mængder ind for hver gødningstype og ganger med udnyttelsesprocenten.

Resultatet skrives i kolonne 4 og tallene i kolonnen lægges sammen for at få dit samlede forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (felt 610).

Blandinger af husdyrgødning

Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes som husdyrgødning, hvis der ikke blandes mere end 25 pct. affald regnet på tørstofbasis i husdyrgødningen.

Blandes husdyrgødningen med mere end 25 pct. affald regnet på tørstofbasis, betragtes blandingen som affald og skal følge reglerne i Miljøministeriets slambekendtgørelse.

Kvælstofindhold og udnyttelsesprocent beregnes ud fra indholdet af forskellige gødningstyper og deres mængde.

For blandet gylle afhænger udnyttelsesprocenten af komponenterne i gødningen.

Udnyttelsesprocenten for forarbejdet husdyrgødning beregner producenten ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter.

Udnyttelsesprocenten for afgasset biomasse beregner producenten ud fra indgangsmaterialet.

Alternativt kan udnyttelsesprocenten sættes som andelen for svinegylle, der er 75 pct.

Væskefraktion efter forarbejdning hvor fiberfraktionen afbrændes

Dette er den flydende fraktion, der opstår ved forarbejdning af gylle, og hvor den faste fiberfraktion fra forarbejdningen anvendes til forbrænding.

Væskefraktionen har en udnyttelsesprocent på 85 pct.

Smitsomme husdyrsygdomme

Hvis der på din virksomhed er meget smitsomme husdyrsygdomme, fx plasmacytose, kan der stilles særlige krav til, hvordan du håndterer din husdyrgødning.

Kravene kan betyde, at gødningsværdien nedsættes.

På den baggrund kan NaturErhvervstyrelsen efter skriftlig ansøgning nedsætte kravet til udnyttelse af gødningen.

Hvis NaturErhvervstyrelsen giver dispensation fra det normale krav til udnyttelse, skal du skrive gødningen på under gødningstypen ”Blandet gylle” med det udnyttelseskrav, som står i dispensationen.

4.6 Handelsgødning

Hvis du bruger handelsgødning, skal du medregne hele indholdet af kvælstof i dit gødningsregnskab.

Du skal justere dit forbrug af handelsgødning i gødningsregnskabet, hvis du har et start- og slutlager, samt hvis du køber handelsgødning.

Bemærk, at urea betragtes som handelsgødning.

4.6.1 Indkøbt handelsgødning

Den fortrykte oplysning i gødningsregnskabets felt 703 om mængden af kvælstof i indkøbt handelsgødning har vi fra dine danske leverandørers indberetninger om salg (se afsnit 9.1).

Hvis du har indberettet videresalg af handelsgødning til andre virksomheder, vil det fortrykte tal være beregnet som det samlede køb fratrukket videresalg.

Hvis de fortrykte oplysninger om indkøbt handelsgødning ikke er rigtige, skal du kontakte dine gødningsleverandører.

Leverandørerne skal herefter indberette den rigtige mængde til NaturErhvervstyrelsen.

Hvis du har købt handelsgødning i udlandet, skal du huske at indberette mængden i GHI.

Hvis du afsætter handelsgødning til en virksomhed eller en privatperson, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du betale kvælstofafgift af den afsatte mængde.

Det er sælgers opgave at opkræve afgiften fra køber af gødningen (læs mere herom i afsnit 9.3).

Handelsgødning med over 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat

Hvis du vil bruge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat i forbindelse med dit erhverv, skal du være registreret hos NaturErhvervstyrelsen – enten i Register for Gødningsregnskab eller i ammoniumnitratregisteret.

Har du en landbrugsvirksomhed, et gartneri eller lignende og indsender gødningsregnskab, er din virksomhed allerede registreret i Register for Gødningsregnskab, og du skal ikke foretage dig mere.

Hvis du har brug for gødning med mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat til erhvervsmæssigt vedligeholdelse af golfbaner, parker, idrætsanlæg eller andre ikke landbrugsjorde, skal du registreres i ammoniumnitratregisteret, inden du kan købe gødningen.

Du skal søge om tilladelse hos NaturErhvervstyrelsen til at blive registreret i dette register.

4.6.2 Startlager

Det fortrykte startlager pr. 1. august 2014 svarer til slutlageret i det sidste gødningsregnskab for 2013/2014.

Hvis din virksomhed ikke var tilmeldt i planperioden 2013/14, skal du fastsætte dit startlager af handelsgødning pr. 1. august 2014 ud fra driftsbilag på indkøbt handelsgødning i 2013/2014.

4.6.3 Slutlager

Størrelsen af dit lager af handelsgødning, også kaldet lagerstatus, skal du opgøre ved planperiodens slutning den 31. juli 2015.

Lagerstatus omfatter al din handelsgødning uanset, hvor du opbevarer gødningen.

Fx skal faktureret handelsgødning, der ligger på lager hos grovvareselskaber, også regnes med.

Derudover skal du opgøre den handelsgødning, der er brugt til afgrøder i den forlængede planperiode (1. august 2015 til 30. september 2015), som høstes eller afgræsses inden den 31. december 2015.

Planperiodens slutlager skal du herefter opgøre som lagerstatus den 31. juli 2015 minus forbrug i den forlængede planperiode.

Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt.

Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2015/2016.

Du må ikke have et slutlager af handelsgødning, når du ophører i Register for Gødningsregnskab, idet din virksomhed ved ophør ikke længere opfylder betingelserne for at modtage og anvende gødning uden afgift.

Du skal derfor sørge for at afsætte mængden til en anden jordbruger tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller tilbagelevere mængden til din leverandør, inden din virksomhed afmeldes registeret (læs mere herom i afsnit 7.4.1).

Hvis du afsætter gødning med indhold af kvælstof til private eller til ikke-registrerede jordbrugere, skal der betales afgift af mængden.

Betalingen skal ske ved, at det skyldige beløb på 5 kr. pr. kg N betales til SKAT senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor handelsgødningen overdrages til private eller til virksomheder, der ikke er registreret i NaturErhvervstyrelsens Register for Gødningsregnskab.

Dette gælder også, hvis du beholder gødningen til privatbrug efter ophør.

Du skal således kunne dokumentere, at der er betalt afgift i den sidst tilmeldte planperiode eller umiddelbart herefter.

Du bør være opmærksom på, at det ikke er tilladt at sælge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat, til privatpersoner eller virksomheder, der ikke er med i Register for Gødningsregnskab.

4.6.4 Samlet forbrug af handelsgødning

Du beregner dit forbrug af handelsgødning på følgende måde

Forbrug af handelsgødning = Startlager + indkøbt handelsgødning – afsat handelsgødning – slutlager (se eksempel nedenfor).

Bemærk: Forbruget af handelsgødning er den beregnede størrelse.

Det er dermed ikke slutlageret, som du skal beregne.

Dette betyder, at du skal bruge opgørelsen af dit startlager og slutlager til at beregne forbruget af handelsgødning

Du er selv ansvarlig for, at lageropgørelsen er korrekt og kan dokumenteres.

4.7 Anden organisk gødning

Du skal oplyse dit forbrug og eventuelt lager af anden organisk gødning.

Herefter kan du beregne det samlede indhold af kvælstof.

Anden organisk gødning omfatter organisk gødning, der ikke er urea, husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

De organiske gødningsprodukter, som du skal medtage i gødningsregnskabet, er:´

Du skal kunne dokumentere indholdet af kvælstof og mængden af gødning.

Det skal du gøre ud fra din leverandørs deklaration af indholdet af kvælstof og den leverede mængde.

Din leverandør har pligt til at indberette anden organisk gødning, der afsættes til jordbrugsformål, til NaturErhvervstyrelsen (se afsnit 9.2).

Det gælder fx også slagteri- eller fiskeaffald, der bruges i blandinger.

Produkter, der udelukkende består af have- og parkaffald, skal ikke medtages i gødningsregnskabet, da de betragtes som jordforbedringsmidler.

4.7.1 Andel af anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

For at få det endelige forbrug af anden organisk gødning skal du indregne en udnyttelsesprocent af gødningen.

Den andel af kvælstof, du regner med i gødningsregnskabet, skal være den andel, der er fastsat for produktet i den aktuelle planperiode.

Hvis du modtager anden organisk gødning, får du udnyttelsesprocenten oplyst via gødningskvitteringen (Skema B1).

Når du anvender blandinger af anden organisk gødning, skal du beregne udnyttelsesprocenten for blandingen med en vægtet procent af de enkelte gødninger i blandingen.

Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres ud fra leverandørdeklaration.

4.8 Samlet opgørelse

Den samlede opgørelse viser forholdet mellem din kvælstofkvote og dit kvælstofforbrug, altså balancen mellem den tilladte mængde kvælstof på baggrund af dit afgrødevalg og det faktiske forbrug på bedriften.

Du skal udregne din kvælstofkvote i din gødningsplanlægning (kapitel 2).

Kvælstofkvoten overføres fra gødningsplanlægningen.

Hvis du har lavet gødningskvoteberegningen i Tast-selv-service og her givet os de nødvendige oplysninger, vil kvoten være fortrykt.

Hvis du har lavet din gødningsplanlægning i Skema A, skal du selv skrive kvælstofkvoten ind.

Forbruget beregnes ved at lægge forbruget af forskellige gødningstyper sammen: Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (felt 610), handelsgødning (felt 706) og anden organisk gødning (felt 193).

Overdraget forbrug i planperioden

Hvis du bortforpagter dele af dit areal, og der på arealet har været spredt handelsgødning ud inden bortforpagtning, fx efterårsgødning til raps eller frøgræs, skal du i felt 904 anføre det CVR-nr., som får overdraget ’kvælstoffet, der er kørt ud’, og i felt 915 den mængde kvælstof, du har overdraget.

Den virksomhed, der modtager arealet med ’kvælstof, der er kørt ud’, skal anføre det i felt 906 og 914.

5.

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder

5.1 Generelt om efterafgrøder

Reglerne om efterafgrøder beskriver hvor stor en del af dine marker, du skal udlægge med efterafgrøder, og hvilke afgrøder du kan anvende som efterafgrøder.

De beskriver ligeledes mulighederne for at anvende alternativer til efterafgrøder, samt hvordan du kan anvende overskydende efterafgrøder eller alternativer.

Efterafgrøderne skal udlægges i planperiodens start, det vil sige, at efterafgrøder for planperioden 2014/2015 skal udlægges i efteråret 2014.

Arealet med udlagte efterafgrøder skal indberettes i Tast selv-service inden 1.september 2014, samtidig med at du indberetter, om du har anvendt alternativer til efterafgrøder.

Alternativer til efterafgrøder kan være etablering af energiafgrøder, mellemafgrøder, braklagte arealer langs vandløb og søer, tidlig såning eller afbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning.

Dit efterafgrødekrav for planperioden 2014/2015 opgøres i april 2015, på baggrund af markplanen i Fællesskemaet 2015.

Her kan du samtidig vælge, hvordan efterafgrødekravet skal dækkes.

Kravet kan dækkes af

Hvis du ikke kan dække dit krav ved nogle af ovenstående muligheder, vil der ske en automatisk nedskrivning af kvælstofkvoten.

Hvis du har overskud af efterafgrøder eller alternativer fra efteråret 2014, kan du vælge at overdrage dem til en anden jordbruger, gemme overskuddet til næste år eller øge din kvælstofkvote i foråret 2015.

I dette kapitel beskrives først kravene til efterafgrøder og alternativer i marken.

Derefter beskrives hvordan du skal indberette efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder, samt hvordan du kan vælge at dække dit krav til efterafgrøder.

Til sidst beskrives hvad der gælder, når der overdrages jord, og hvad der gælder for efterafgrøder som følge af miljøgodkendelser.

5.2 Hvem er omfattet af reglerne om pligtige efterafgrøder

Hvis du har en årlig momspligtig omsætning på over 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og dyrker et samlet areal på mindst 10 ha, har du pligt til at etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder i efteråret 2014.

Dette gælder uanset, om din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej.

Hvis din virksomheds efterafgrødegrundareal er mindre end 10 ha (se afsnit om efterafgrødegrundarealet), er der ikke krav om, at du skal etablere pligtige efterafgrøder.

Hvis du ikke har pligt til at etablere efterafgrøder, behøver du ikke udfylde siderne om efterafgrøder i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv-service.

5.3 Hvordan etableres efterafgrøderne i marken

Etableringen af pligtige efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, for at opnå en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Normale driftsmæssige principper, med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret, vil sige, at efterafgrøden skal etableres på samme måde som en afgrøde, der skal høstes på mht.

såteknik, udsædsmængde, omsåning etc. Dette indbefatter også, at der ikke må anvendes spildfrø som udsæd.

Følgende krav skal være opfyldt for de pligtige efterafgrøder

Udlæg af efterafgrøder skal ske i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt.

Du kan ikke benytte udlæg i roer, eller andre lignende afgrøder med sent høsttidspunkt, som pligtige efterafgrøder.

Det er dog tilladt at udså udlæg af pligtige efterafgrøder i majs.

I oversigten nedenfor kan du se hvilke typer efterafgrøder, du kan anvende som pligtige efterafgrøder.

Pligtige græsefterafgrøder må afgræsses og der må tages slæt på dem, bare plantedækket ikke tager skade.

Du skal dog være opmærksom på, at husdyrgødning afsat på arealerne ikke kan fratrækkes i gødningsregnskabet, da efterafgrøden ikke har nogen kvote.

5.4 Alternativer

I stedet for at udlægge efterafgrøder i marken, kan du vælge mellem en række alternativer.

Det drejer sig om

5.4.1 Udlægning af mellemafgrøder i marken

Du kan vælge at erstatte etablering af pligtige efterafgrøder, helt eller delvis, ved at udlægge mellemafgrøder.

Mellemafgrøder er en afgrøde, der etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder.

En mellemafgrøde er enten olieræddike, gul sennep eller frøgræs, der bliver på arealet efter sidste høst.

Mellemafgrøder må tidligst nedvisnes den 20. september.

Følgende krav skal være opfyldt, for at du kan bruge mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder

Etableringen af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden.

Dvs. at du som jordbruger skal dyrke en vellykket mellemafgrøde.

Hvis mellemafgrøden ikke er vellykket, anvendes et plantetal på over 50 planter pr m2 for gul sennep og olieræddike.

Hvis mellemafgrøden ikke er vellykket eller ikke lever op til disse plantetal, skal du inden den 1.september framelde mellemafgrøderne i Tast Selv service, og evt.

etablere en korsblomstret efterafgrøde (senest 20. august).

Korsblomstrede efterafgrøder skal indmeldes i Tast Selv inden den 1.september.

Der vil være mulighed for at ændre i efterafgrødearealet i nedadgående retning frem til der anmeldes kontrol på arealet, eller til systemet lukkes i løbet af november.

Omregningsfaktoren for etablering af mellemafgrøder som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder, er 2:1, som det fremgår af oversigten nedenfor.

Det betyder, at du skal udlægge 2 ha mellemafgrøder for at erstatte 1 ha efterafgrøder.

Vær opmærksom på, at der ikke medregnes eftervirkning på mellemafgrøder.

Hvis du ikke har mulighed for at efterfølge mellemafgrøden af en vintersædsafgrøde, kan du konvertere mellemafgrøden til en efterafgrøde.

Afgrøden skal således efterfølges af en vårsæd i stedet for en vintersæd.

Det kræver dog at destruktion-/nedvisningskravene til efterafgrøder, overholdes.

Ønsker du at konvertere mellemafgrøder til efterafgrøder, skal du indberette dette i Tast selv service inden den 10. oktober.

Hvis du udlægger og indberetter flere mellemafgrøder , end der er behov for til at dække dit efterafgrødekrav, omregnes de til efterafgrøder hvorefter du kan vælge at overdrage dem til en anden jordbruger, gemme overskuddet til næste år, eller øge din kvælstofkvote i foråret 2015.

5.4.2 Flerårige energiafgrøder etableret i 2009/2010 og frem

For at kunne erstatte pligtige efterafgrøder i efteråret 2014 med alternativet ”flerårige energiafgrøder”, skal energiafgrøderne tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest den 31. juli 2014.

Det samlede areal med energiafgrøder skal desuden overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009 (referenceår) 2) .

Det er således alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, der kan benyttes som alternativ til pligtige efterafgrøder.

Du kan vælge at erstatte pligtige efterafgrøder helt eller delvis ved at udlægge flerårige energiafgrøder.

De flerårige energiafgrøder du kan benytte er (afgrødekode i parentes): Pil (592), Poppel (593), El (594), Hassel (591), Ask (591) og Elefantgræs (596).

Energiafgrøden skal etableres på et areal, der forud for etableringen af energiafgrøden har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.

Du kan derfor ikke etablere flerårige energiafgrøder på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med afgrøder nævnt i oversigten forneden.

Der er ikke fastsat krav om omdriftstid, høst af energiafgrøderne eller krav om etableringstidspunkt inden for planperioden.

Du skal dog være opmærksom på, at N-normen for pil kun gælder for pil dyrket med henblik på høst, og kun til og med fjerde planperiode efter høst eller plantning.

Normen for poppel, el, hassel og ask gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst, og kun til og med tiende planperiode efter stævning eller plantning.

Omregningsfaktoren for etablering af energiafgrøder, som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder, fremgår af oversigten forneden.

Hvis du udlægger og indberetter flere energiafgrøder, end der er behov for at dække dit efterafgrødekrav, omregnes de til efterafgrøder, hvorefter du kan vælge at overdrage dem til en anden jordbruger, gemme overskuddet til næste år, eller øge din kvælstofkvote i foråret 2015.

5.4.3 Braklagte arealer langs vandløb og søer

Du kan vælge at erstatte etablering af pligtige efterafgrøder helt eller delvist ved at lade de udlagte randzoner, som ikke længere er lovpligtige, overgå til braklagte arealer langs vandløb og søer.

Braklagte arealer langs vandløb og søer skal støde op til omdriftsarealer for at kunne erstatte efterafgrøder, og skal have en bredde på 10 meter fra kronekanten.

Bredden kan være under 10 meter i de tilfælde, hvor der foreligger en afgørelse om reduktion af bredden.

Hvis der på arealet er givet tilskud til f.eks. miljø- og klimavenligt landbrug, eller til økologi, kan arealet ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Hvis tilsagnet udløber før den 1. september 2014, kan arealet dog godt tælle med.

Der gælder de samme betingelser for braklagte arealer langs vandløb og søer, som for de obligatoriske randzoner.

Dvs. arealerne skal være dyrknings-, gødsknings og sprøjtefrie, men arealerne må gerne anvendes til græsning eller slet.

I lighed med de obligatoriske randzoner er det tilladt at udså bivenlige frøblandinger (dog ikke majs og korn).

For at alternativet brak langs vandløb og søer kan gælde som alternativ til efterafgrøder, skal arealet ligge i hele planperioden, dvs. til og med d. 31. juli 2015.

Afgrødekoder

Hvis det braklagte areal langs vandløb og søer (tidligere randzone) er anmeldt i Fælleskema 2014 som en del af en eller flere marker, vil arealet have samme afgrødekode som resten af marken.

Såfremt det braklagte areal langs vandløb og søer (tidligere randzone) er anmeldt som en selvstændig mark

Hvis du vil anvende de braklagte arealer langs vandløb og søer som MFO-brak fra 2015, skal de leve op til betingelserne for dette, herunder at arealerne skal slås eller pudses én gang årligt, og der må ikke fjernes plantemateriale fra området.

Der må i så fald ikke tages slet på arealet med henblik på fjernelse af plantemateriale, og arealet må ikke afgræsses.

Omregningsfaktoren for braklagte arealer langs vandløb, som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder, fremgår af oversigten forneden.

Du skal selv beregne arealet af de braklagte arealer langs vandløb og søer, og indberette dette i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder inden den 10. september 2014.

Hvis du har udlagt og indberetter flere braklagte arealer langs vandløb, end der er behov for til at dække dit efterafgrødekrav, omregnes de til efterafgrøder, hvorefter du kan vælge at overdrage dem til en anden jordbruger, gemme overskuddet til næste år, eller øge din kvælstofkvote i foråret 2015.

5.4.4 Tidlig såning af vinterhvede

Tidlig såning af vinterhvede kan anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Der kan ikke anvendes andre vintersædsafgrøder end vinterhvede som alternativ til efterafgrøder.

For at tælle med som alternativ til efterafgrøder skal vinterhveden være sået senest den 7. september.

Omregningsfaktoren for etablering af tidligt sået vinterhvede som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder fremgår af oversigten nedenfor.

Du skal selv opgøre hvor mange ha efterafgrøder der erstattes med tidlig såning og indberette dette i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder inden den 10. september 2014.

Du skal være opmærksom på, at der ikke tildeles ekstra N-kvote til et vintersædsareal, hvis din vinterhvede, i forbindelse med tidlig såning, ikke overvintrer tilfredsstillende, og derfor skal omsås.

Det vil alene være N-normen til den sidst såede afgrøde, der kan anvendes.

Hvis du udlægger og indberetter mere vinterhvede før 7. september, end du skal for at dække dit efterafgrødekrav, omregnes det til efterafgrøder hvorefter du kan vælge at overdrage dem til en anden jordbruger, gemme overskuddet til næste år, eller øge din kvælstofkvote i foråret 2015.

5.4.5 Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning

Du kan vælge at erstatte etablering af pligtige efterafgrøder helt eller delvis ved at separere din virksomheds gylle i henholdsvis en væske- og en fiberfraktion.

Efterfølgende skal fiberfraktionen forbrændes.

Forbrænding af fiberfraktion skal foretages på et godkendt forbrændingsanlæg (se afsnit 10.3).

For at dække efterafgrødekravet i efteråret 2014, skal fiberfraktionen være afsat til forbrændingsanlægget i planperioden 2013/2014, altså inden du senest skal tilmelde alternativet den 1.september 2014.

Omregningsfaktoren for separering og forbrænding af gødning som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder fremgår af oversigten forneden.

Du skal i gødningsregnskabet under pkt. 3.2 ”Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning” i felt 321 angive, hvor meget du har afsat til forbrænding.

Hvis du separerer og forbrænder og indberetter en større del af fiberfraktionen af husdyrgødning, end du skal for at dække dit efterafgrødekrav, omregnes de til efterafgrøder, hvis det er indberettet i Tast selv-service, hvorefter du kan vælge at overdrage dem til en anden jordbruger, gemme overskuddet til næste år, eller øge din kvælstofkvote i foråret 2015.

Når fiberfraktionen fjernes inden gyllen udbringes, vil der tilføres mindre organisk bundet kvælstof til jorden og udvaskningen vil dermed mindskes.

5.5 Krav til efterafgrøder og efterafgrødegrundarealet

Alt efter hvor meget husdyrgødning du udbringer, er der to niveauer for etablering af pligtige efterafgrøder (se oversigten nedenfor)

Du skal trække en eftervirkning på 25 kg N (0,8 DE/ha eller derover) eller 17 kg N (under 0,8 DE/ha) pr. ha pligtige efterafgrøder dyrket i efteråret 2013, fra din samlede kvælstofkvote for 2014/2015 i skema A (se afsnit 2.3.2).

5.5.1 Efterafgrødegrundareal

Efterafgrødegrundarealet opgøres i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv-service, på baggrund af din indberettede markplan i Fællesskemaet.

Efterafgrødekravet for planperioden 2014/2015 opgøres med baggrund i den markplan der ligger i systemet den 16. april 2015.

Markplanen skal kunne sandsynliggøres i forhold til hvad der reelt står i marken, også selv om markplanen justeres efterfølgende.

Efterafgrødegrundarealet er det areal, hvorpå du har de afgrøder, der er nævnt i oversigten nedenfor.

Fx indgår vedvarende græs og roer ikke i dit efterafgrødegrundareal.

Dog indgår udyrkende arealer (afgrødekode 310) som efterafgrødegrundareal.

5.6 Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer

5.6.1 Indberetning af efterafgrøder i Tast selv-service i 2014

Inden den 2. september 2014 skal du i Tast selv-service 2014 oplyse, hvor mange efterafgrøder du har udlagt, samt i hvilket omfang du ønsker at anvende alternativer til efterafgrøder.

Alternativer til efterafgrøder er mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer langs vandløb, tidlig såning af vinterhvede samt afbrænding af fiberfraktionen af husdyrgødning.

Dog er fristen for indberetning af alternativet braklagte arealer langs vandløb og søer samt tidlig såning af vinterhvede den 10. september 2014.

Indberetningen skal ske i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Din indberetning skal indeholde oplysninger om

Hvis du ikke har mulighed for at indberette elektronisk, og hvis din bedrift er på under 25 ha 4) , kan du indberette antallet af udlagte efterafgrøder på en blanket, der kan printes fra Natur-Erhverstyrelsens hjemmeside, eller ved telefonisk henvendelse til NaturErhvervstyrelsen tlf:3395 8000.

Muligheden for tilmelding helt frem til 2. september betyder, at du har mulighed for at bedømme om dine efterafgrøder er blevet til noget.

Hvis du inden den 2.september konstaterer, at efterafgrøden ikke bliver til noget, skal du nedskrive arealet i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder og indsende rettelsen.

Der vil være mulighed for at ændre i efterafgrødearealet i nedadgående retning frem til der anmeldes kontrol på arealet, eller til skemaet lukkes i slutningen af året.

Man har også mulighed for at nedskrive arealet i forbindelse med opgørelsen af efterafgrøder, som skal indberettes inden den 16. april 2015.

Hvis indberetningen af efterafgrøder eller alternativer ikke fremgår af Tast selv-service, kan efterafgrøderne eller alternativerne ikke anvendes til at dække dit krav eller til opsparing.

Ved overdragelse af arealer, er det den, der har arealet den 2. september 2014, der skal indberette de udlagte efterafgrøder.

En overdragelse pr. 2. september 2013 sidestilles med en overdragelse pr. 31. august 2014, således at den nye bruger indberetter arealet.

Eksempel 18: Indberetning af efterafgrøder i Tast selv-service service

5.6.2 Opgørelse af kravet i Tast selv service april 2015

Dit krav til efterafgrøder i planperioden 2014/2015 opgøres i Tast selv-service på baggrund af markplanen i dit Fællesskema.

Efterafgrødekravet opgøres med baggrund i den markplan der ligger i systemet den 16. april 2015, også selv om markplanen efterfølgende ændres.

Markplanen skal kunne sandsynliggøres i forhold til, hvad der reelt står i marken, også selvom markplanen justeres efterfølgende.

Når dit endelige krav er opgjort, kan du se, om du har overskud eller underskud af efterafgrøder i planperioden.

Et eventuelt overskud vil automatisk blive overført fra din registrering af udlagte efterafgrøder om efteråret.

Hvis der er opsparet et overskud, kan du vælge enten at overdrage overskuddet til en anden jordbruger, gemme det til senere planperioder eller forhøje din kvælstofkvote.

Hvis du har underskud af efterafgrøder udlagt i efteråret 2014, kan du vælge at anvende efterafgrøder fra tidligere planperioder, eller efterafgrøder fra en anden jordbruger, til at dække dit krav.

Hvis underskuddet ikke kan dækkes, vil din kvælstofkvote for planperioden 2014/2015 automatisk blive nedskrevet.

5.6.3 Opsparing af efterafgrøder

Hvis du i de forudgående planperioder har etableret et større efterafgrødeareal, end du havde pligt til, og det er blevet indberettet i Tast selv-service, kan du bruge dette overskud til at dække dit krav i 2014/2015.

Et eventuelt overskud af efterafgrøder i sensommeren 2014, vil automatisk blive medregnet, når efterafgrødekravet fastlægges i april.

Her kan du vælge, om overskuddet skal

Indberetning skal ske i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Du har også mulighed for at overføre overskud af alternativer til senere planperioder.

Hvis du fx har udlagt og indberettet flere mellemafgrøder eller energiafgrøder, end der er behov for, til at dække dit efterafgrødekrav, overføres disse automatisk til senere planperioder.

Opsparede efterafgrøder forældes ikke.

5.6.4 Overdragelse af pligtige efterafgrøder til en anden virksomhed

Som alternativ til etablering af pligtige efterafgrøder, kan to virksomheder, som er registreret i NaturErhvervstyrelsens Register for Gødningsregnskab og er omfattet af krav om efterafgrøder, indgå en aftale om overdragelse af efterafgrøder.

Skemaet B3, bagerst i denne vejledning, kan benyttes i forbindelse med overdragelser.

Skemaet skal ikke indsendes, men både den jordbruger, der modtager efterafgrøder, og den, som afgiver efterafgrøder, skal indberette overdragelsen i Tast selv-service.

En aftale om overdragelse af efterafgrøder (eller alternativer) fra en bedrift til en anden, i planperioden 2014/2015, skal være indgået inden den 16. april 2015, og det skal fremgå af Tast selv service 2015 for begge virksomheder.

Overdragelse af efterafgrøder (eller alternativer til efterafgrøder) fra én virksomhed til en anden skal som udgangspunkt foretages i Tast selv service, men dette kræver at begge virksomheder har et efterafgrødekrav.

En virksomhed, der f.eks. som følge af bortforpagtning ikke længere har et efterafgrødekrav, fordi efterafgrødegrundarealet nu er mindre end 10 ha, kan ikke overdrage efterafgrøder i Tast selv service uden en overdragelseserklæring, læs mere i afsnit 5.7.

For at kunne anvende en overdragelseserklæring kræver det, at hele virksomheden overdrages til den anden virksomhed, herunder også lagre af gødning mm.

Bemærk, at hvis din virksomhed ophører den 31. juli eller den 1. august, kan du ikke benytte en overdragelseserklæring.

Hvis virksomhederne, der overdrager efterafgrøder imellem sig, ikke har samme efterafgrødekrav, skal antallet af ha efterafgrøder, der skal overdrages, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder, der ønskes erstattet (se oversigten herunder).

Der er ingen afstandsmæssige begrænsninger for, hvem der kan erstatte pligtige efterafgrøder for en given jordbruger i planperioden 2014/2015.

Som følge af, at reglerne er gjort mere fleksible, er det også muligt at få dækket sit efterafgrødekrav af en andens jordbrugers overskud af fx mellemafgrøder eller energiafgrøder.

Du skal være opmærksom på, at virksomheder der ikke har et efterafgrødekrav, og ikke er ophørt i Register for Gødningsregnskab, ikke kan overdrage opsparede efterafgrøder fra tidligere år, hvor virksomheden havde et efterafgrødekrav.

Disse efterafgrøder vil først kunne overdrages, når virksomheden igen har et efterafgrødekrav eller ophører i Register for Gødningsregnskab og udarbejder en overdragelseserklæring (se afsnit 5.6).

5.6.5 Tillæg til kvælstofkvote ved at øge efterafgrødeareal

Hvis du etablerer flere efterafgrøder, end du er forpligtiget til, kan du forhøje din virksomheds kvælstofkvote.

Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder.

Omregningsfaktorerne fremgår af oversigten nedenfor.

De ekstra efterafgrøder skal udlægges på samme måde som de pligtige efterafgrøder beskrevet i afsnit 5.3.

Ligesom med pligtige efterafgrøder, er der eftervirkning på ekstra efterafgrøder.

Tilmeldingen skal ske elektronisk i Tast selv-service i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk, senest den 16. april 2015, når dit krav er gjort op.

Du skal benytte siden ”Opgørelse af efterafgrøder 2014/2015” og udfylde punktet ”Overskud af efterafgrøder omdannet til kvælstofkvote 2014/2015”.

Den ekstra kvote overføres automatisk til siden ”Beregning af gødningskvote” og fremgår af punktet ”Korrektion for ekstra pligtige efterafgrøder”.

Du skal benytte afgrødekode 968, hvis du ønsker at etablere flere efterafgrøder, end du er forpligtiget til, for at forhøje din virksomheds kvælstofkvote.

Du kan kun benytte dig af muligheden for at øge din kvælstofkvote, hvis du er forpligtet til at udlægge efterafgrøder.

5.6.6 Automatisk reduktion af virksomhedens kvælstofkvote ved manglende efterafgrøder

Der vil ske en reduktion af virksomhedes samlede kvælstofkvote for planperioden 2014/2015, hvis der ikke er indberettet, opsparet eller overdraget efterafgrøder nok til at dække efterafgrødekravet.

Nedsættelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, som der skal reduceres med.

Ved beregning af hvor stor reduktionen af kvælstofkvoten skal være, anvendes fastsatte omregningsfaktorer (se oversigten nedenfor).

Der er desuden mulighed for at nedsætte sin kvælstofkvote frivilligt som erstatning for årets efterafgrødekrav, selv om du har overskud af efterafgrøder.

Det er ikke muligt at opspare efterafgrøder ved at nedsætte kvoten.

5.7 Overdragelse af efterafgrøder ved salg/ bortforpagting af virksomhed

Efterafgrøder overdrages ikke automatisk ved til- og bortforpagtning af en virksomhed.

Overdragelse af efterafgrøder (eller alternativer til efterafgrøder) fra én virksomhed til en anden skal som udgangspunkt foretages i Tast selv service, men dette kræver at begge virksomheder har et efterafgrødekrav.

En virksomhed, der f.eks. som følge af bortforpagtning ikke længere har et efterafgrødekrav, fordi efterafgrødegrundarealet nu er mindre end 10 ha, kan ikke overdrage efterafgrøder i Tast selv service uden en overdragelseserklæring vedrørende gødningsregnskabet.

For at kunne anvende en overdragelseserklæring kræver det, at virksomheden helt er ophøret med landbrugsaktivitet.

Udover udfærdigelse af en overdragelseserklæring, skal modtager af efterafgrøderne indberette det overførte efterafgrødeareal i Tast selv-service.

Der vil være mulighed for at overtage overskud af efterafgrøder fra virksomheder, der er ophørt i register for gødningsregnskab i perioden 16. april 2014 til 16. april 2015 i Tast selv-service 2015.

Bemærk at hvis din virksomhed ophører den 31. juli eller den 1. august, kan du ikke benytte en overdragelseserklæring.

Såfremt begge virksomheder stadig har et efterafgrødekrav, skal udlagte eller opsparede efterafgrøder overdrages i Tast selv service uden en overdragelseserklæring som beskrevet i afsnit 5.6.4.

5.8 Efterafgrøder som følge af en miljøgodkendelse

Hvis du har en miljøgodkendelse, som stiller krav om efterafgrøder, skal du lægge kravet oven i kravet til de generelle pligtige efterafgrøder.

Hvis du fx har et krav om 14 pct. generelle pligtige efterafgrøder, og du har krav om yderligere 10 pct. fra miljøgodkendelsen, skal du etablere i alt 24 pct. af efterafgrødegrundarealet med efterafgrøder.

De udlagte efterafgrøder, som følge af miljøgodkendelse, indberettes på samme måde som de pligtige efterafgrøder, dvs. i Tast selv-service 2013 senest den 2. september 2014.

Du skal oplyse om kravet fra miljøgodkendelsen i Tast selv-service 2015 på siden Opgørelse af efterafgrøder 2014/2015.

Alternativerne kan kun anvendes som erstatning for efterafgrøder der udlægges som følge af en miljøgodkendelse, hvis det fremgår af din miljøgodkendelse, at der gives mulighed for at bruge alternativer.

Når en miljøgodkendelse tages i brug første gang, f.eks. 1. januar 2015, så skal vilkår om ekstra efterafgrøder overholdes i det efterfølgende efterår, dvs. i efteråret 2015.

Se desuden Miljøstyrelsens hjemmeside

www.mst.dk

6.

Harmoniregler

Harmonireglerne handler om, hvor meget husdyrgødning, herunder afgasset vegetabilsk biomasse, du må udbringe på dine arealer hvert år.

Reglerne findes i Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

Du skal overholde harmonireglerne, hvis du har et dyrehold eller opbevarer eller anvender husdyrgødning eller afgasset vegetabilsk biomasse, der svarer til erhvervsmæssigt dyrehold eller derover.

Du har et erhvervsmæssigt dyrehold, hvis du har et dyrehold, som er større end angivet i oversigt 16 eller hvis du anvender eller opbevares husdyrgødning svarende til en produktion fra erhvervsmæssigt dyrehold.

I gødningsregnskabet opgøres, om dit forbrug af husdyrgødning, og afgasset vegetabilsk biomasse overholder harmonikravet i forhold til størrelsen af dit harmoniareal.

Forbruget opgøres som udbragte dyreenheder pr. hektar og som kg kvælstof pr. hektar.

Vejledning til opgørelse af harmoniarealet finder du i afsnit 4.3.1.

Når du beregner harmoniforholdene, kan du benytte Hjælpeskemaer C1 ”Beregning af harmoniforholdene” bagest i denne vejledning.

Her kan du også se, hvordan du beregner kravet, hvis du modtager eller afsætter husdyrgødning, samt hvis du øger eller reducerer dit lager af husdyrgødning.

6.1 Harmonikrav

Harmonireglerne gælder for erhvervsmæssigt dyrehold og uanset om bedriften er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Harmonikravet for landbrugsbedrifter er vist i oversigten nedenfor.

Harmonikravet opgøres pr. planperiode og på to forskellige måder.

Du skal overholde en maksimal grænse af dyreenheder pr. hektar (DE/ha), samt en maksimal mængde total kvælstof pr. hektar (kg N/ha).

Begge opgørelser skal udføres på bedriftsniveau.

For at beregne om du overholder kravet om maksimalt antal dyreenheder pr. hektar, skal du dividere den udbragte gødning opgjort i DE med størrelsen af dit harmoniareal i ha. Resultatet skal være under kravet til den type landbrugsbedrift, du har.

Hvis du udbringer gødning fra forskellige dyrearter eller modtager eller afsætter husdyrgødning, skal du beregne kravet til harmoniarealet forholdsmæssigt efter antal dyreenheder af hver art.

Se mere nedenfor.

Harmonikrav for modtaget og afsat husdyrgødning samt lagerforskydning

Overnævnte krav gælder for din normproduktion af husdyrgødning.

Du skal desuden overholde følgende harmonikrav

Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler, hvis du er omfattet af reglerne om nedsat kvælstoftilførsel.

6.2 Produktionsmæssig sammenhæng

Deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng betyder, at en landbrugsbedrift har indgået en skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder om, at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til disse bedrifter (afgrøder fra mere end 50 pct. af arealerne).

Forudsætningen er, at der er indgået en skriftlig aftale om produktionsmæssig sammenhæng og at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til den bedrift, som man indgår i produktionsmæssig sammenhæng med.

Det er afgrøden (kernen) der skal afsættes og ikke halmen.

Hvis landbrugsbedriften, der deltager i produktionsmæssig sammenhæng, vil anvende op til 2,3 DE/ha skal begge bedrifter kunne dokumentere, at betingelserne i Tabel 10 overholdes.

Økologisk autoriserede bedrifter kan kun deltage i produktionsmæssig sammenhæng, hvor der anvendes op til 1,7 DE/ha.

6.3 Undtagelsen om 2,3 DE

Hvis dit husdyrhold er på mindst 2/3 kvæg, kan du benytte undtagelsen (2,3 DE/ha), hvis du kan dokumentere, at betingelserne i Tabel 10 er opfyldt.

Alle punkterne i Tabel 10 refererer til hele bedriften, og alle betingelserne skal være opfyldt 5) .

Afklaringer til betingelserne i Tabel 10

Bemærk, at Danmark har forhandlet en ny undtagelse til Nitratdirektivet på udbringning af op til 2,3 dyreenheder pr. ha. Betingelserne for at anvende undtagelsen er i den forbindelse blevet ændret.

Betingelserne fremgår af tabel 10 og bliver gennemgået her.

5) Se dog betingelse nr. 10

6.3.1 Betingelse 1: Dyrkning af 70 pct. afgrøder til grovfoder

Reglen, om at 70 pct. eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning skal dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder, skal være overholdt i efteråret og vinteren efter den planperiode, hvor landbrugsvirksomheden benytter sig af undtagelsesbestemmelsen, dvs. afgrøderne skal senest være etableret i den planperiode, hvor man indtræder i undtagelsen.

Hvis man f.eks. ansøger om at anvende undtagelsen i planperioden 2014/2015, skal reglen være overholdt således, at man kan se af gødningsplanen 2014/2015, at der er etableret græs og roer i planperioden og efterafgrøder i efteråret 2015, der tilsammen opfylder reglen om 70 pct. roer, græs eller græsefterafgrøder.

Arealet med de 70 % skal være et harmoniareal.

6.3.2 Betingelse 2: Definition af roer, græs og græsudlæg

Roer: Roer skal være foderroer.

Sukkerroer kan ikke indgå.

Græs: Permanente græsarealer eller græs i omdrift.

Græs omfatter også græsmarker med kløver eller lucerne, hvor græs udgør minimum 50 pct.

Græsudlæg (græsefterafgrøder): Ved græsudlæg forstås græs udlagt før eller efter høst, dog senest 1. august i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs.

Græsudlæg må også indeholde op til 50 pct. kløver eller lucerne.

Etableringen af græsefterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper for at opnå en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Dvs. at du som jordbruger skal etablere en dækkende græsefterafgrøde.

6.3.3 Betingelse 3: Erklæring om udbringning af husdyrgødning

Der skal foreligge en dateret og underskrevet erklæring om, at græsarealer (permanent græs og græs i omdrift, ikke efterafgrøder) ikke tilføres husdyrgødning i perioden 31. august til 1. marts, hvis de pløjes i samme planperiode.

Du skal med dateret underskift vise, at du for planperioden 2014/2015 er indforstået med punkt 3 i Tabel 10.

Det gør du ved at afkrydse i felt 407 i gødningsregnskabet.

Når gødningsregnskabet dateres og underskrives eller indsendes via Landbrugsindberetning.dk, vil dette kryds svare til en erklæring.

6.3.4 Betingelse 4: Pløjning og nedvisning

Pløjning

Græsarealer må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni.

Jordbehandling svarende til pløjning er ikke tilladt, f.eks. sidestilles fræsning eller gentagne harvninger i en dybde af 10-15 cm med pløjning.

Nedvisning

Der er ingen regler for, hvornår græsmarker i omdrift må nedvisnes.

Det er f.eks. tilladt at nedvisne en græsmark i omdrift 1. september og efterfølgende så vinterhvede direkte.

Vær opmærksom på at opfylde kravet om 70 pct. græs, græsudlæg eller roer om efteråret.

6.3.5 Betingelse 5: Pløjning og nedvisning af græsudlæg

Pløjning

Græsudlæg må tidligst ompløjes 1. marts efter den planperiode hvor arealet indgik i opfyldelsen af 70 pct. grovfoder.

Jordbehandling svarende til pløjning er ikke tilladt, f.eks. sidestilles fræsning eller gentagne harvninger i en dybde af 10-15 cm med pløjning.

Nedvisning

Vær opmærksom på, at græsudlæg og græsefterafgrøder tidligst må nedvisnes 1. marts.

6.3.6 Betingelse 6: Ingen bælgsæd

Det er kun tilladt at dyrke kløvergræs med under 50 pct. kløver eller lucernegræs med under 50 pct. lucerne i græsset.

Desuden er det tilladt at dyrke byg-ærtehelsæd, forudsat at der er udlæg af rent græs.

Der må ikke være udlæg af kløvergræs eller lucernegræs i byg-ærtehelsæden.

Andre bælgplanter er ikke tilladt, heller ikke i kombination med græs.

6.3.7 Betingelse 7: Jordprøver

Prøveudtagning

Hvis du benytter harmonikravet på 2,3 DE/ha, skal du for hvert 4. år (hvis de fire år ligger efter hinanden) udtage en jordprøve for hver 5 ha af det areal, der er i omdrift og som kvægbruget har til rådighed i den planperiode hvor prøverne tages.

Det betyder, at hvis bedriften f.eks. har 100 ha omdriftsarealer, så skal der mindst tages 20 jordprøver – nogle prøver må godt dække seks ha og andre tre ha afhængigt af markstørrelsen, men prøverne skal fordeles på arealet, så de er udtaget fagligt korrekt.

Husk at notere datoen for prøvetagningen.

Der er ikke stillet krav om, hvem der kan udtage jordprøverne eller hvor analyserne skal foretages henne, men prøverne bør udtages af en virksomhed med erfaring og ekspertise på området.

Virksomheden skal garantere forskriftsmæssig prøveudtagning.

Analyse

Jordprøven skal analyseres for indhold af fosfor og kvælstof.

Indhold af fosfor oplyses som fosfortallet Pt, og indhold af kvælstof angives enten som kg totalkvælstof pr. ha eller som kg N-min kvælstof pr. ha. Analyseresultaterne skal du opbevare på bedriften og vise ved eventuel kontrol.

Der skal foreligge dateret dokumentation af, at analyserne er udført korrekt og rettidigt, f.eks. jordanalysekort påført udtagningsdato.

Der er ikke sat en maksimumsgrænse for analyseværdierne eller hvordan de skal benyttes i gødningsplanlægningen.

Der må maksimalt være 4 år mellem jordprøveudtagningen, selvom bedriften f.eks. er blevet handlet eller gået fra et I/S til en enkeltmandsvirksomhed, hvis ny ejer viderefører undtagelsesbestemmelsen.

6.3.8 Betingelse 8: Oplysningspligt

Når man benytter undtagelsesbestemmelsen, er der krav om, at der senest i forbindelse med ansøgningsfrist for enkeltbetaling/grundbetaling indberettes, at bedriften i indeværende planperiode udbringer en husdyrgødningsmængde og en mængde af afgasset vegetabilsk biomasse svarende til 2,3 DE/ha.

Oplysningen indsendes via Tast Selv-service sammen med skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder”, ved at krydse af i punkt ”c” på siden ”Beregning af gødningskvote”

6.3.9 Betingelse 9: Krav til gødningsplanlægning

Kravene til gødningsplanlægningen er med den nye undtagelse blevet udvidet på to punkter.

Der er krav om, at den del af kvægbrugets gødningsplan, som følger af gødskningsreglernes generelle krav (kapitel 2), skal indberettes i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling/grundbetaling.

Kravene til gødningsplanens indhold er desuden udvidet i forhold til de generelle krav, hvilket fremgår af oversigt 20.

6.3.10 Betingelse 10: Krav om ajourføring

Gødningsplanen skal revideres senest syv dage efter hver ændring.

Konkret betyder dette, at før at du kan anvende gødningsplanen som dokumentation for ændringer, skal du ajourføre din gødningsplan i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold.

Vær opmærksom på at gemme den oprindelige gødningsplan, som viser at gødningsplanlægningen er udført inden for fristen.

Har du lavet gødningsplanlægningen i et markprogram, så print den ud og gem den.

6.3.11 Udtrædelse af ordningen kræver afviklingsperiode

Hvis man træder ud af ordningen, fordi man fx får mere jord eller færre dyr den 10. august, så skal reglerne overholdes det følgende efterår og vinter, og græsmarker i omdrift må tidligst nedpløjes 1. marts.

Først herefter vil man være løst af kravene.

Græsarealer, der overdrages efter den 1.august, må tidligst ompløjes 1. marts.

Det er sælger/bortforpagter der har ansvaret for korrekt etablering og opretholdelse af græsarealet indtil 1. marts.

Det understreges, at det ikke er hensigten, at fx de fastsatte krav om pløjetidspunkter, skal kunne unddrages, ved at kvægbruget vælger at gå ind og ud af 2,3 DE/ha-ordningen.

6.4 Beregning af dyreenheder

En dyreenhed beskriver en bestemt mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

Reglerne er beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Når du indberetter dit gødningsregnskab elektronisk beregnes antal dyreenheder automatisk og overføres fra husdyrindberetningen til gødningsregnskabet.

Du skal selv indtaste, hvor mange DE der totalt er udbragt (felt 209).

Tabel 9 giver en oversigt over, hvor mange enheder af forskellige dyretyper, der går til én dyreenhed.

Der skal fx 2,3 årsammekøer (under 400 kg) til én dyreenhed.

Dvs. hvis din virksomhed har 23 årsammekøer (under 400 kg), svarer det til 10 dyreenheder.

Du kan bruge Hjælpeskemaer C1 eller ”Husdyrgødningsberegner” fra www.landbrugsindberetning.dk til at beregne antal producerede dyreenheder.

Resultatet skal du overføre til gødningsregnskabets blok 3.9 om antal dyreenheder (DE) i perioden.

Du skal korrigere for afvigende vægt eller alder ved beregning af dit harmoniforhold.

For malkekvæg skal du også korrigere, hvis mælkeydelsen afviger fra normen (se Tabel 9).

Hvis du ikke har husdyr på din bedrift, og du ikke har modtaget husdyrgødning, skal du udfylde felt 209 (Udbragt antal DE) med 0.

Har du modtaget husdyrgødning, finder du antal dyreenheder og kg kvælstof på gødningskvitteringen (Skema B1).

6.5 Græssende dyr

Gødning afsat af græssende dyr skal du medtage som udbragt (er inkluderet i normproduktionen, hvor udgangspunktet er den valgte staldtype).

Husdyrgødning, omregnet til dyreenheder, som dyrene afsætter på marken, kan du fratrække i det samlede antal dyreenheder (fratrækkes normproduktionen), hvis

Du kan kun fratrække dyreenhederne for den periode, hvor dyrene går på græs.

Du kan ikke fratrække dyreenhederne, hvis dyrene afgræsser dine egne arealer, som kan og må gødskes, da disse arealer indgår i opgørelsen af harmoniarealet.

6.6 Afgasset biomasse og vegetabilsk biomasse

Antal dyreenheder i den afgassede biomasse fra fællesanlæg skal beregnes ud fra en analyse af kvælstofindholdet i den afgassede biomasse.

Det samme gør sig gældende for afgasset vegetabilsk biomasse.

Beregning: Mængden af leveret biomasse i ton ganges med analyseresultatet af kvælstofindholdet (kg N/ton).

Kg N i leverancen deles herefter med 100 kg N/DE = antal dyreenheder i leverancen: Antal DE = (antal ton x kg total N pr. ton)/100.

6.7 Forarbejdet husdyrgødning

Antal dyreenheder i forarbejdet husdyrgødning, skal beregnes således, at forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindhold svarer til de gødningstyper, der indgår i anlægget.

Du skal have skriftlige oplysninger og dokumentation fra anlægget for dette.

For forarbejdet husdyrgødning fra biogasanlæg skal du omregne til dyreenheder som 100 kg N/DE.

Hvis biogasanlægget laver en afsluttende forarbejdning af den afgassede gylle i et forarbejdningsanlæg, kan nedenstående model også anvendes.

For husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse, hvor der må udbringes 1,4 DE/ha, kan kg N pr. DE øges fra 100 kg N op til 120 kg N pr. DE i de fraktioner, hvor kvælstoffet kan udnyttes bedre efter en forarbejdning.

De øvrige fraktioner skal til gengæld tillægges et tilsvarende antal dyreenheder.

Der er dog følgende krav

Modtagere af fraktioner fra et forarbejdningsanlæg i tilknytning til et biogasanlæg kan derfor modtage forskellige typer fraktioner med forskellige forhold mellem kg N og DE.

6.8 Dyreenheder i husdyrgødning afsat til eksport eller forbrænding

Du beregner det afsatte antal dyreenheder ud fra den afsatte mængde kvælstof, som beskrevet ovenfor.

6.9 Dokumentation - gødningskvitteringer

Hvis du videregiver husdyrgødning for at overholde harmonikravet, skal dette dokumenteres med underskrevne gødningskvitteringer, som skal forefindes på bedriften.

I gødningskvitteringer skal sammenhængen mellem mængderne af kvælstof og dyreenheder, svare til sammenhængen for din bedrifts produktionsform (ikke modtagers), inkl.

lagerforskydningens forhold mellem kvælstof og dyreenheder.

6.10 Forpagtningsaftaler

Forpagtningsaftaler, der er nødvendige for at overholde harmonikravet, skal være skriftlige og indeholde oplysninger om

7.

Afmelding fra Register for Gødningsregnskab

7.1 Hvornår skal du afmelde din virksomhed?

Hvis du ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab, skal du afmelde din virksomhed fra registret.

(Du kan læse mere om betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab i afsnit 1.1)

Du opfylder eksempelvis ikke betingelserne for at være med i registret, når du

Du skal give NaturErhvervstyrelsen skriftligt besked om, at din virksomhed skal afmeldes registret i den planperiode hvor din virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for at være tilmeldt.

Dette er f.eks. tilfældet, hvis din virksomheds omsætning ikke er på mere end 20.000 kr. indenfor planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf.

Dvs. at hvis din virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab i planperioden 2014/2015, skal du afmelde din virksomhed inden den 31. juli 2015.

Bemærk, at af- og tilmelding ikke sker automatisk.

Det er derfor dit ansvar som ejer af virksomheden, at foretage af- og tilmelding af din virksomhed.

NaturErhvervstyrelsen sammenkører oplysninger fra Register for Gødningsregnskab med oplysninger fra SKAT om virksomhedernes momspligtige omsætning inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf.

Hvis der i to på hinanden følgende planperioder ikke er en momspligtig omsætning inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf på en registreret virksomhed, vil NaturErhvervstyrelsen afmelde din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab.

Se i afsnit 7.3 hvordan du afmelder din virksomhed.

7.2 Særlige tilfælde, hvor du skal afmelde din virksomhed

Hvis du laver dit selskab om (nyt CVR-nr.)

Du skal afmelde din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab, hvis du laver ændringer i din virksomhed, der bevirker at din virksomhed skal have et nyt CVR-nr. Hvis din nye virksomhed er pligtig til at være med i registret skal du huske at tilmelde den nye virksomhed til Register for Gødningsregnskab.

Generationsskifte og salg til ægtefælle

Hvis du overlader din virksomhed til andre, herunder dine børn eller din ægtefælle, og virksomheden derved får et nyt CVR-nr., skal du afmelde dit gamle CVR-nr. og tilmelde det nye til Register for Gødningsregnskab.

Dødsfald

Hvis en ejer af en enkeltmandsvirksomhed afgår ved døden, skal virksomheden afmeldes fra Register for Gødningsregnskab.

Der skal ikke indsendes gødningsregnskab for virksomheden.

Det skyldes, at virksomhedens CVR-nr. er knyttet til den afdøde.

NaturErhvervstyrelsen får oplysninger om dødsfald og vil herefter automatisk afmelde virksomheden samt orientere de efterladte.

Hvis boet efter afdøde ønsker at drive virksomheden videre, og virksomheden har pligt til at være tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal boet oprette en ny virksomhed og have et nyt SE/CVR-nr.

Dødsboer, som viderefører en landbrugsbedrift, kan i en afgrænset periode være tilmeldt på et SE-nr. Når boskiftet er afsluttet, skal bobestyreren indberette et gødningsregnskab med ophørsdato eller indsende en overdragelseserklæring i forbindelse med overdragelsen til en ny bruger.

Hvis pårørende driver virksomheden videre i et nyt CVR-nr., gælder de almindelige betingelser for virksomheder og virksomheden skal tilmeldes på det nye CVR-nr. (se mere om tilmelding i kapitel 1).

7.3 Hvordan kan du afmelde din virksomhed?

Du kan afmelde din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab, ved at

Bemærk, at du ikke kan afmelde dig på andre måder.

Ophørsdatoen svarer til den dag du ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab.

Det kan eksempelvis være fra den dato du har bortforpagtet din ejendom, solgt din ejendom eller lukket din virksomhed.

Afmeldingen fra registret sker med virkning fra den oplyste ophørsdato.

Når du afmelder din virksomhed, skal du huske

Hvis virksomheden drives videre af en ny ejer/forpagter, skal den nye ejer/forpagter have en gødningsopgørelse med oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, kvælstoflagre og kvælstofforbrug frem til ophørsdatoen.

Den nye ejer/forpagter skal have oplysningerne senest en måned efter din virksomheds ophør.

Virksomheder, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning, skal ved ophør udarbejde en tilsvarende gødningsopgørelse.

Dette gælder f.eks. når en virksomhed overtages som brugeligt pant eller går konkurs.

7.3.1 Afmelding i forbindelse med indsendelse af gødningsregnskab

Når du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab i forbindelse med indsendelse af gødningsregnskab, skal du overholde følgende

7.3.2 Afmelding ved overdragelseserklæring

Hvis du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab med en overdragelseserklæring, skal du ikke indberette et gødningsregnskab.

Du kan kun bruge en overdragelseserklæring, hvis den nye bruger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab på overdragelsestidspunktet.

Når du indsender en overdragelseserklæring, skal du overholde følgende

Bemærk, at hvis din virksomhed ophører den 31. juli eller 1. august, kan du ikke benytte en overdragelseserklæring.

Du skal i stedet indberette et gødningsregnskab, hvor du angiver ophørsdatoen i felt 917.

Hvis du ønsker at overdrage efterafgrøder vha.

en overdragelseserklæring, kan du læse mere i afsnit 5.6.4

Overdragelseserklæringen kan du hente på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, www.naturerhverv.dk

7.4 Særlige regler ved afmelding fra Register for Gødningsregnskab

Når du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab gælder der særlige regler, hvis din virksomhed

Ophørsdatoen svarer til den dag, du ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab.

Det kan eksempelvis være fra den dato, du har bortforpagtet din ejendom, solgt din ejendom eller lukket din virksomhed.

7.4.1 Lager ved ophør og overforbrug af gødning ved ophør

Hvis du overdrager din virksomhed, og der forud for overdragelsen er sket en overgødskning på virksomheden, er det dig, der hæfter for denne.

Dette gælder dog ikke, hvis den nye bruger skriver under på, at brugeren vil medtage det overskydende forbrug af kvælstof i planperioden i sit gødningsregnskab.

Når din virksomhed ophører, skal du anføre din virksomheds slutlager af gødning på ophørstidspunktet og ikke lager pr. 31. juli 2015, som det ellers er anført i gødningsregnskabet.

Bemærk, at hvis du afmelder din virksomhed ved at indberette et gødningsregnskab (felt 917), og du ikke samtidig oplyser CVR-nr. på en ny ejer/forpagter i gødningsregnskabet (felt 918), må du ikke have gødningslagre, når du ophører.

Hvis din virksomhed har et lager af husdyrgødning, skal det afsættes til andre jordbrugere, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, inden din virksomhed afmeldes registeret.

Du skal sørge for at få en underskrevet gødningskvittering for det afsatte husdyrgødning.

Hvis der er usikkerhed om indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, kan NaturErhvervstyrelsen i særlige tilfælde tillade, at kvælstofindholdet i lageret analyseres på et autoriseret eller akkrediteret laboratorium.

Det samme gælder, hvis din virksomhed har et lager af handelsgødning.

Her skal du videresælge handelsgødningen til en anden jordbruger, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller tilbagelevere mængden til din leverandør.

Hvis du sælger handelsgødning til en privatperson eller virksomhed, som ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, eller hvis du beholder gødningen som privatperson, skal du betale kvælstofafgift til SKAT (se afsnit 9.3 for yderligere oplysninger om dette).

Du bør være opmærksom på, at det ikke er tilladt at sælge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat, til privatpersoner.

Hvis du har solgt din virksomhed i perioden 31. juli 2015 til 30. september 2015, skal du ikke justere dine lagre med forbruget til gødskning af udlæg i denne periode.

Det har den nye bruger pligt til.

8.

Dyrkningsrelaterede tiltag

Siden efteråret 2011 har der været forbud mod jordbearbejdning om efteråret forud for vårsåede afgrøder, og forbud mod omlægning af fodergræsmarker i visse perioder.

8.1 Hvem er omfattet af reglerne om de dyrkningsrelaterede tiltag

Hvis du har en årlig omsætning over 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf og dyrker et samlet areal på mindst 10 ha, er du omfattet af reglerne om de dyrkningsrelaterede tiltag.

Det vil sige forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder og forbud mod omlægning af fodergræs.

Det gælder uanset, om din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej.

8.2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder

Hvis du det kommende år planlægger at så vårsæd på en mark, må du på den mark ikke pløje, harve eller på anden måde bearbejde jorden i perioden fra høst 2014 til den 1. november på ler- og humusjord (JB-nr. 5–11) og til den 1. februar 2015 på sandjord (JB-nr. 1–4).

Har du specielle jorde med JB 12 skal disse behandles som enten sand- eller lerjord, alt efter hvilken de minder mest om.

Ukrudtssprøjtning på disse arealer må ske fra 1. oktober 2014

Virkemidlets effekt til at reducere kvælstofudvaskningen opnås ved at man, ved ikke at jordbehandle, undgår, at der sker iltning af organisk materiale, og en frigivelse af organisk bundet kvælstof.

Jordbearbejdning defineres derfor som aktiviteter i marken, der har til hensigt at bearbejde jorden eller afgrødestubbe.

Dog gælder følgende

Desuden er følgende arealer ikke omfattet af reglerne om forbud mod jordbearbejdning

8.3 Forbud mod omlægning af fodergræs

Du må ikke omlægge fodergræsmarker til andre afgrøder i perioden fra den 1. juni til den 1. februar.

Fodergræs omfatter de afgrødetyper som fremgår af oversigt 23.

Dog gælder følgende

Hvis du ønsker at tage slæt senere end 1. juni, skal du vente med at ompløje græsset til efter 1. februar, eller 1. november hvis der er tale om JB 7/9.

Det gælder dog ikke, hvis du omlægger fodergræs til grønkorn med græsudlæg eller fodergræs inden 15. august.

9.

Leverandører af handelsgødning og anden organisk gødning

9.1 Leverandører af handelsgødning

Du skal senest den 1. september 2015 oplyse os om, hvem du har afsat handelsgødning til i planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015.

(Læs mere om handelsgødning i afsnit 4.6)

Du skal herefter én gang årligt indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem du har leveret handelsgødning til.

Hvert år i juli måned sender NaturErhvervstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.

Gødningen regnes for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2014 til 31. juli 2015).

Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.

Virksomheder - både tilmeldt og ikke tilmeldt Register for Gødningsregnskab - der leverer handelsgødning til andre virksomheder, skal tilmeldes som leverandører hos NaturErhvervstyrelsen.

Virksomhederne skal registreres i ’Leverandørregisteret’.

Du skal indberette nedenstående oplysninger elektronisk til NaturErhvervstyrelsen.

Bemærk, at urea betragtes som handelsgødning.

Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, www.naturerhverv.dk, finde en vejledning til, hvordan du indberetter elektronisk.

NaturErhvervstyrelsen fortrykker oplysningerne i jordbrugernes gødningsregnskab, så det er lettere for dem at indberette deres gødningsregnskab.

Her vil jordbrugernes eventuelt afsatte handelsgødning også være trukket fra den modtagne mængde.

Hvis du afsætter handelsgødning til en virksomhed eller en privatperson, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal der betales kvælstofafgift af den afsatte mængde (læs mere herom i afsnit 9.3).

9.1.1 Indført/import af handelsgødning

Handelsgødning, som du har indført fra udlandet, skal regnes med i dit indberettede gødningsregnskab.

Hvis du vælger at sælge den indførte/importerede handelsgødning, skal du oprettes som leverandør i Leverandørregisteret.

9.1.2 Anmeldelse af handelsgødning

Handelsgødning skal være anmeldt og deklareret med et specifikt produktnummer hos NaturErhvervstyrelsen, inden den kan sælges.

Ligeledes skal virksomheder, der producerer eller importerer handelsgødning være registreret hos NaturErhvervstyrelsen.

9.1.3 Handelsgødning med over 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat

Hvis du vil sælge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat, skal du være opmærksom på, at køber er registreret hos NaturErhvervstyrelsen – enten i Register for Gødningsregnskab eller i ammoniumnitratregisteret (læs mere herom i afsnit 4.6.1).

Det er ikke tilladt for privatpersoner at bruge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat.

9.2 Leverandører af anden organisk gødning

Du skal senest den 1. september 2015 oplyse os om, hvem du har afsat anden organisk gødning til i planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015.

Produkter, der udelukkende består af have- og parkaffald, skal dog ikke indberettes.

(Læs mere om anden organisk gødning i afsnit 4.7)

Du skal herefter én gang årligt indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem du har leveret anden organisk gødning til.

Hvert år i juli måned sender NaturErhvervstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.

Gødningen regnes for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2014 til 31. juli 2015).

Den fysiske levering kan ske på et andet tidspunkt.

Virksomheder - både tilmeldt og ikke tilmeldt Register for Gødningsregnskab - der leverer anden organisk gødning til andre virksomheder, skal tilmeldes som leverandører hos NaturErhvervstyrelsen.

Virksomhederne skal registreres i ’Leverandørregisteret’.

Du skal indberette nedenstående oplysninger elektronisk til NaturErhvervstyrelsen.

Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, www.naturerhverv.dk, finde en vejledning til, hvordan du indberetter elektronisk.

NaturErhvervstyrelsen fortrykker oplysningerne i jordbrugernes gødningsregnskab, så det er lettere for dem at indberette deres gødningsregnskab.

Her vil jordbrugernes eventuelt afsatte anden organisk gødning også være trukket fra den modtagne mængde.

9.2.1 Udnyttelsesprocenten i produkter af anden organisk gødning

I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der benyttes en anden udnyttelsesprocent end anført i oversigten ovenfor.

Hvis der er tale om blandinger af anden organisk gødning eller anden organisk gødning blandet med husdyrgødning, beregnes udnyttelsesprocenten som en vægtet procent af de enkelte gødninger i blandingen.

Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres.

9.3 Kvælstofafgift

Der skal betales kvælstofafgift af handelsgødning, som leveres til virksomheder eller privatpersoner, som ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ikke er registreret hos SKAT som gødningsleverandør (fx grovvareselskaber).

Det er sælgers opgave at opkræve afgiften fra køber af gødningen.

Kvælstofafgiften af den afsatte mængde er 5 kr. pr. kg kvælstof.

Hvis du afsætter handelsgødning til virksomheder eller privatpersoner, som ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ikke er registreret som gødningsleverandør hos SKAT, skal du indbetale kvælstofafgiften senest den 15. i måneden efter afsætningen af gødningen.

Du kan finde blanket til angivelse af afgiften på www.skat.dk (under Blanketter nederst på forsiden).

Blanketten har nummer 29.020, og når du udfylder denne, skal den ud over dit navn, adresse og CVR-nr. tillige indeholde oplysninger om købers navn, adresse og evt.

CVR-nr.

Hvis modtager af handelsgødning er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller er registreret hos SKAT som gødningsleverandør, skal der ikke betales kvælstofafgift af den afsatte mængde kvælstof.

Hvis du har spørgsmål til betaling af afgiften, skal du kontakte SKAT på tlf.

7222 1818.

Du kan også få mere information på SKAT’s hjemmeside, www.skat.dk.

10.

Biogas-, forarbejdnings- og forbrændingsanlæg

10.1 Biogasanlæg

Et biogasanlæg er et teknisk anlæg, der ud fra husdyrgødning og andre gødningsprodukter producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt.

10.1.1 Leverancer af afgasset biomasse og gødning

Biogasanlæg på virksomheder der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og samtidig har et biogasanlæg (samme CVR-nr.), skal du oplyse os om dine leverancer af afgasset biomasse og anden gødning i forbindelse med indberetning af din virksomheds gødningsregnskab via gødningskvitteringer (Skema B1).

Biogasanlæg på virksomheder der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab

Hvis din virksomhed ikke driver jordbrug og dermed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og du har et biogasanlæg, skal din virksomhed tilmeldes som leverandør hos NaturErhvervstyrelsen.

Din virksomhed skal registreres i ’Leverandørregisteret’.

Du skal senest den 1. september 2015 oplyse os om, hvem du har leveret afgasset biomasse til og modtaget gødning fra i planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015.

Du skal herefter én gang årligt indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem du har leveret afgasset biomasse til og modtaget gødning fra.

Hvert år i juli måned sender NaturErhvervstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.

Gødningen regnes for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2014 til 31. juli 2015).

Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.

Du skal indberette nedenstående oplysninger elektronisk til NaturErhvervstyrelsen.

Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, www.naturerhverv.dk, finde en vejledning til, hvordan du indberetter elektronisk.

10.1.2 Fastsættelse af kvælstofindhold i den afgassede biomasse

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal du beregne ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen.

Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, kan alternativt få indholdet af mængden af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver.

Prøverne skal sendes til analyse på et autoriseret eller et akkrediteret laboratorium.

Vær opmærksom på, at en jordbruger, der har et biogasanlæg, og som benytter al afgasset biomasse på sin egen bedrift, ikke må benytte analyser til fastsættelse af kvælstofindholdet.

Her skal virksomheden benytte normtal for den husdyrgødning, der tilgår anlægget.

Analyse af prøver af afgasset biomasse

Analyse af prøver kan benyttes som alternativ til fastsættelse af kvælstofindhold i den afgassede biomasse.

Hvis der benyttes prøver, skal de være repræsentative.

En prøve kan siges at være repræsentativ for en større masse, når den har et indhold, der svarer til det gennemsnitlige indhold i den samlede masse, den repræsenterer.

Analyserne skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Fødevarestyrelsen, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan.

Der skal udtages mindst 12 prøver i planperioden.

Prøverne skal tages med passende intervaller inden for planperioden, hvor den afgassede biomasse skal anvendes.

Udnyttelsesprocent af afgasset biomasse

Hvis indgangsmaterialet er en blanding af forskellige gødninger med forskellige udnyttelsesprocenter beregnes den samlede udnyttelsesprocent for afgasset biomasse ved at tage et vægtet gennemsnit af udnyttelsesprocenterne i indgangsmaterialet ud fra indholdet af total kvælstof.

Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres.

10.2 Forarbejdningsanlæg

Et forarbejdningsanlæg er et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter.

Disse produkter er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget, med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

Det samlede indhold af kvælstof ændres dog ikke.

10.2.1 Leverancer af forarbejdet husdyrgødning

Senest når du tager et anlæg i brug, skal du skriftligt anmelde det til NaturErhvervstyrelsen med oplysning om

Forarbejdningsanlæg på virksomheder der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og samtidig har et forarbejdningsanlæg (samme CVR-nr.), skal du oplyse os om dine leverancer, af forarbejdet husdyrgødning, i forbindelse med indberetning af din virksomheds gødningsregnskab via gødningskvitteringer (Skema B1).

Forarbejdningsanlæg på virksomheder der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab

Hvis din virksomhed ikke driver jordbrug og dermed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og du har et forarbejdningsanlæg, skal din virksomhed tilmeldes som leverandør hos NaturErhvervstyrelsen.

Din virksomhed skal registreres i ’Leverandørregisteret’.

Du skal senest den 1. september 2015 oplyse os om, hvem du har leveret forarbejdet husdyrgødning til og modtaget gødning fra i planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015.

Du skal herefter én gang årligt indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem du har leveret forarbejdet husdyrgødning til og modtaget gødning fra.

Hvert år i juli måned sender NaturErhvervstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.

Gødningen regnes for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2014 til 31. juli 2015).

Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.

Du skal indberette nedenstående oplysninger elektronisk til NaturErhvervstyrelsen.

Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, www.naturerhverv.dk, finde en vejledning til, hvordan du indberetter elektronisk.

10.2.2 Anmeldelse af forarbejdet husdyrgødning

Hvis du ønsker at afsætte forarbejdet husdyrgødning til privatpersoner, skal produktet være stabilt og være anmeldt og deklareret med et specifikt produktnummer hos NaturErhvervstyrelsen.

10.2.3 Udnyttelsesprocenten i fiberfraktion fra et forarbejdningsanlæg

Det totale indhold af kvælstof og udnyttelsesprocenten beregnes ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter.

Hvis indgangsmaterialet er en blanding af forskellige gødninger med forskellige udnyttelsesprocenter beregnes den samlede udnyttelsesprocent for forarbejdet husdyrgødning ved at tage et vægtet gennemsnit af udnyttelsesprocenterne i indgangsmaterialet ud fra indholdet af total kvælstof.

Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres.

Udnyttelsesprocenter for fraktioner af forarbejdet (separeret) gylle (hhv.

væske- og fiberfraktion) skal samlet set svare til indgangsmaterialet.

Dvs. at den samlede udnyttede mængde kvælstof er den samme før og efter forarbejdning.

Man kan altså fx for svinegylle sætte udnyttelsesprocenten i fiberfraktionen til 45 pct., hvis blot udnyttelsesprocenten hæves i væskefraktionen, således at der totalt udnyttes 75 pct. af den totale mængde kvælstof, som er lovpligtig for svinegylle.

I de tilfælde hvor fiberfraktionen bliver brændt, er der fastsat en udnyttelsesprocent på 85 pct. for væskefraktionen.

Du kan læse mere om fordelingen af dyreenheder i forarbejdet gødning på Miljøstyrelsens hjemmeside (husdyrgødningsbekendtgørelsen): www.mst.dk.

10.2.4 Andre bestemmelser

Både forarbejdningsanlæg og produkterne, der afsættes fra forarbejdningsanlæg, skal opfylde regler fastsat af de veterinære myndigheder.

Vær særligt opmærksom på bestemmelser om hygiejnisering og at du skal anmelde dit anlæg til din lokale fødevareregion.

10.3 Forbrændingsanlæg

Et forbrændingsanlæg for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er et teknisk anlæg, der ved forbrænding omdanner husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning til varmeenergi, røggasser og forbrændingsaske.

Et forbrændingsanlæg kan være et centralt anlæg, der er etableret og drevet alene med henblik på forbrænding.

Foruden forbrænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning kan et centralt anlæg være indrettet og drevet med henblik på forbrænding af andre affaldstyper, fx slagteriaffald, spildevandsslam mv.

Et forbrændingsanlæg kan også være etableret hos en jordbrugsvirksomhed (gårdanlæg), der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, med henblik på forbrænding af virksomhedens egen produktion af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Forbrænding af husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning skal efter miljølovgivningen altid foregå i anlæg, der specifikt er godkendt til den type af forbrænding (jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald).

10.3.1 Leverancer af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning på centrale forbrændingsanlæg

Hvis din virksomhed har et centralt forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal du senest den 1. september 2015 oplyse os om, hvem anlægget har modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra i planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015.

Du skal herefter én gang årligt indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem du har modtaget gødning fra.

Hvert år i juli måned sender NaturErhvervstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.

Du skal indberette nedenstående oplysninger elektronisk til NaturErhvervstyrelsen.

Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, www.naturerhverv.dk, finde en vejledning til, hvordan du indberetter elektronisk.

10.3.2 Forbrænding på eget gårdanlæg

Hvis du etablerer et forbrændingsanlæg på din egen jordbrugsvirksomhed (gårdanlæg), vil du i gødningsregnskabet kunne fratrække kvælstofmængden i husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning, hvis følgende kontrolbetingelser er opfyldt

10.3.3 Behandling af forbrændingsasken

Både centrale forbrændingsanlæg og gårdanlæg skal overholde reglerne for opbevaring og bortskaffelse af forbrændingsasken, der er fastsat af miljømyndighederne.

Opbevaring af aske fra forbrænding af husdyrgødning kan ske uden tilladelse på brugers virksomhed, hvis det sker på et overdækket opbevaringsanlæg.

Læs om reglerne på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk.

11.

Generelle oplysninger

11.1 Lovgivning og bekendtgørelser

Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af

11.1.1 Miljømæssig forudsætning for støtte efter ordningen enkeltbetaling/grundbetaling

For at få udbetalt støtte under ordningen enkeltbetaling/grundbetaling, skal du overholde en række krav vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning (krydsoverensstemmelse).

Det betyder, at nogle af de regler og krav, der er omtalt i denne vejledning, også er omfattet af krydsoverensstemmelse.

Overholder du ikke kravene, kan din støtte blive nedsat.

Hvis du laver grovere og gentagne overtrædelser, kan nedsættelsen af din støtte blive større, eller støtten kan helt bortfalde.

De nærmere regler kan du læse om i bekendtgørelser og vejledninger om krydsoverensstemmelse www.naturerhverv.dk.

11.2 Oplysning om virksomheds- og personoplysninger

11.2.1 Hvor finder du oplysninger?

Tidligere indberettede gødningsregnskaber finder du i GHI på www.landbrugsindberetning.dk

Indberettede leverancer af handelsgødning m.m. finder du på www.naturerhverv.dk.

Hvem der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, finder du på www.naturerhverv.dk.

Kommunerne kan få en generel adgang til data fra gødningsregnskabet, så de kan bruge disse i deres sagsbehandling.

De kan blive oprettet som brugere i GHI, se vejledning om dette på www.landbrugsindberetning.dk.

11.2.2 Hvilke oplysninger har NaturErhvervstyrelsen?

Hvis du henvender dig til os, kan du få at vide, hvilke oplysninger vi har registreret om din virksomhed.

Vi retter forkerte oplysninger og giver besked til andre, der har modtaget forkerte oplysninger, i det omfang det er muligt.

Hvis vi ikke selv kan rette oplysningerne, vejleder vi om, hvordan du kan få oplysningerne rettet.

De fleste oplysninger får vi, når vi modtager pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, godkendelser m.m. I forbindelse med vores kontrolbesøg på virksomheden kan vi også indhente oplysninger.

I disse tilfælde har du pligt til at give os oplysningerne.

Du skal være opmærksom på, at du kan blive straffet, hvis vi ikke modtager oplysningerne til tiden eller slet ikke modtager dem.

NaturErhvervstyrelsen kan hente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT i forbindelse med vores generelle kontrol med overholdelse af lovens regler, så vi har mulighed for at sammenligne oplysninger, herunder personoplysninger, til brug for vores kontrol.

Det er bl.a. hensigten at indhente oplysninger om indførsel af kvælstofholdige gødninger fra udlandet.

Dette skal være med til at sikre, at disse mængder kvælstof kommer med i gødningsregnskabet.

11.2.3 Hvilke oplysninger videregiver NaturErhvervstyrelsen?

Til brug for den øvrige kontrol videregiver vi oplysninger til andre enheder inden for ministeriet.

Endvidere videregiver vi, når vi bliver bedt om det, visse oplysninger til andre offentlige instanser, herunder SKAT og private organer under iagttagelse af persondataloven og forvaltningsloven.

11.2.4 Hvad bruger NaturErhvervstyrelsen oplysningerne til?

NaturErhvervstyrelsen indsamler oplysninger om din virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, som vi administrerer.

Vi kontrollerer, om du overholder reglerne om anvendelse af gødning, plantedække, randzoneordningen og harmoni.

Vi kontrollerer de gødningsregnskaber, som vi modtager, og gennemfører kontrol på virksomhederne.

Du skal opbevare din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab i mindst 5 år.

For at kunne kontrollere din virksomhed kan vi kræve, at du indsender eller viser os alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen.

Hvis reglerne overtrædes, kan det straffes med bøde.

Når vores kontrollører viser legitimation, har de adgang til din virksomhed.

11.3 Offentliggørelse af gødningsregnskaber

Gødningsregnskaberne offentliggøres på internettet, når vi har afsluttet sagsbehandlingen af de indsendte oplysninger.

Aftaler om overførsel af husdyrgødning til andre jordbrugsvirksomheder offentliggøres ikke.

For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, påfører NaturErhvervstyrelsen, i forbindelse med offentliggørelsen, koder for henholdsvis ingen Bemærkninger, påtale eller vedtaget administrativt bødeforlæg.

Vi offentliggør ikke oplysninger, vi har videregivet til politiet, med ønske om at de rejser tiltale, og om sager hvor der er faldet dom.

Når du modtager et bødeforlæg fra os, vil vi oplyse dig om, at oplysningerne i gødningsregnskabet, sammen med en kode for administrativt bødeforlæg, vil blive offentliggjort på Internettet, når du har betalt bøden.

Oplysningerne vil være tilgængelige på internettet i 5 år.

Vi sørger for at alle oplysninger, der inden for denne periode viser sig at være forkerte eller vildledende, vil blive slettet eller rettet i overensstemmelse med persondatalovens regler.

11.4 Klagemuligheder

Du har mulighed for at klage over vores behandling af oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V, mail@naturerhverv.dk eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, dt@datatilsynet.dk

12.

Forkortelser

Nedenfor er en oversigt over de forkortelser, der anvendes i denne vejledning.

Tabeller

Tabel 1

Tabel 2

Tabel 3

Tabel 4

Tabel 5

Tabel 6

Tabel 7

Tabel 8a

Tabel 8b

Tabel 9

Vejledende omregningsfaktorer for særlige og ikke så udbredte husdyrarter*

*Listen er baseret på noterne til tabellen om andre husdyrarter, der er en del af husdyrbekendtgørelsen.

Tabel 10

Skemaer

Gødningsplanlægning

Skema A: Gødningsplanlægning 2014/2015

Skema A1 (specialafgrøder): Gødningsplanlægning for skov-, planteskole-, drivhus- og/eller juletræskulturer 2014/2015

Skema A2: Oversigt over høstudbytter til brug for planperioden 2014/2015

Skema A3: Produktion af husdyrgødning i planperioden 2014/2015

Gødningsregnskab

Hjælpeskemaer

Skema C1: Hjælpeskemaer til beregning af harmoniforholdene

Skema C2: Hjælpeskema til beregning af græsningstryk

Brødhvedeordningen

Skema D: Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2014/2015

Skema A: Gødningsplanlægning 2014/2015

Skema A: Gødningsplanlægning 2014/2015 (fortsat)

Skema A1 (specialafgrøder): Gødningsplanlægning for skov-, planteskole-, drivhus- og/eller juletræskulturer 2014/2015

Du kan bruge dette forenklede skema, hvis du kun dyrker afgrøder oplyst i Tabel 2, og ikke i indeværende planperiode bruger husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning.

(Du skal kun udfylde skemaet, hvis du ikke laver gødningsplanlægningen elektronisk i Tast-selv service).

Hvis du har brugt en højere kvælstofnorm 2) end anført i Tabel 2, skal du sætte kryds i feltet.

Skema B: Gødningsregnskab for planperioden 2014/2015

Ved indkaldelsen af Gødningsregnskabet modtager du en adgangskode til elektronisk indberetning af Skema B på www.landbrugsindberetning.dk.

Nedenstående skema er fortrinsvist til brug ved ophør

1.

Arealopgørelse

2.

Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

3.

Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

4.

Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning (herunder urea)

5.

Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning (opgjort i kg kvælstof)

6.

Andel af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

7.

Samlet opgørelse

Overdraget forbrug i planperioden

Opgørelse af harmoniforhold

8.

Antal dyreenheder (DE) i perioden (opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen)

Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse fra 1. august 2014 til 31. juli 2015.

Skema B2: Oplysninger om dyretype og staldtype 2014/2015

2.5 Oplysninger om dyretype og staldtype til gødningsregnskabet

Skema B3: Overdragelse af efterafgrøder mellem to virksomheder

i planperioden 2014/2015

Skema C1: Hjælpeskemaer til beregning af harmoniforholdene

Husdyrproduktion oplyst i dyreenheder (DE) i planperioden 2014/2015 (Brug af skemaerne er frivilligt)

Bemærk, at du også kan lave beregningen på www.landbrugsindberetning.dk – klik på ”Husdyrgødningsberegner”

1.

Produktion af dyreenheder i husdyrgødning i planperioden 2014/2015

Her kan du beregne antal producerede dyreenheder på virksomheden i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015.

2.

Forbrug af DE i husdyrgødning i planperioden 2014/2015

Her kan du beregne hvor mange DE i husdyrgødning, der er brugt på virksomheden.

Forbruget svarer til den producerede mængde (mængden kan beregnes på foregående side), som justeres for lagerforskydninger samt for leverancer af husdyrgødning.

3.

Opgørelse af harmoniforhold

Skema C2: Hjælpeskema til beregning af græsningstryk

Skema D: Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2014/2015

Du skal ikke vedlægge dokumentation ved ansøgningen, men du skal opbevare dokumentation i mindst 5 år.

Bilag til skema D: Ansøgning om brug af brødhvedenormen

Det er afgørende, at dit ansøgningsskema er udfyldt korrekt og med tydelig angivelse af samtlige oplysninger (evt.

med blokbogstaver), idet en mangelfuld ansøgning kan medføre, at din ansøgning afvises uden yderligere behandling, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 4 6) .

Pkt. 1: Her oplyser du dit fulde navn og adresse og telefonnr.

Skriv tydeligt og inden for feltet.

Pkt. 2: Her oplyser du det CVR-nr. på din jordbrugsvirksomhed, der er registreret i NaturErhvervstyrelsens Register for Gødningsregnskab.

Pkt. 3: Her oplyser du størrelsen på det areal (i ha med mindst 1 decimal), som er omfattet af kontrakten med grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling til høst 2015.

Pkt. 4: Her oplyser du CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, som du har indgået kontrakt med om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling til høst 2015.

Pkt. 5: Her bekræfter du som jordbruger (ansøger) med din underskrift, at oplysningerne i pkt. 1 – 4 er korrekte.

Hvis du er nyetableret jordbruger og ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed, eller hvis du har erhvervet arealer, hvorpå der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentation til brug af brødhvedenorm fra den tidligere ejer eller bruger af virksomheden.

Pkt. 6: Her bekræfter du som jordbruger (ansøger) sammen med en grovvare- eller møllervirksomhed ved dateret underskrift, at du for planperioden 2014/2015 har indgået kontrakt med grovvare- eller møllervirksomheden om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling.

Du skal selv sørge for at få repræsentantens underskrift, inden du sender det udfyldte ansøgningsskema, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 3, nr. 5.

Husk at der skal være dato for begge underskrifter.

Ved kontrolbesøg på din jordbrugsvirksomhed vil vi kontrollere, om du har dokumentation, jf. pkt. 5, og kontrakt for levering af brødhvede, som du skal opbevare på din jordbrugsvirksomhed i 5 år, jf. § 11, stk. 4.

Du skal være opmærksom på, at hvis du giver urigtige skriftlige oplysninger i ansøgningsskemaet, kan du straffes efter straffelovens § 163.

Hvis du har spørgsmål til udfyldelsen af ansøgningsskemaet, kan du telefonisk kontakte Videncentret for Landbrug, Planteproduktion på tlf.

nr. 148740 5488.

Til behandlingen af ansøgningen indsamler og videregiver Videncentret for Landbrug personoplysninger om dig.

Du har ikke pligt til at give oplysningerne, men hvis du ikke giver oplysningerne, kan det få afgørende betydning for din sag.

Oplysninger, du giver ved ansøgningen, kan blive videregivet til NaturErhvervstyrelsen, der fører kontrol med reglerne.

Ved henvendelse til Videncentret kan du få at vide, hvilke oplysninger, der er registreret.

Du kan gøre indsigelse mod oplysningerne, og du kan kræve, at oplysningerne rettes.

Du kan klage til Videncentret over deres behandling af personoplysninger eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5 sal, 1300 København K.

6) Fødevareministeriets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2013/2014.

Du skal være med i registret, hvis din virksomhed har en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. fra salg inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf og samtidig

• har over 10 dyreenheder (DE) (se Tabel 9)

• har en husdyrtæthed over 1,0 DE/ha, eller

• modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperiode.

Du kan være med i registret, hvis din virksomhed har en momsregistreret omsætning på over 20.000 kr. inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf.

•

udarbejde en gødningsplan (kapitel 2) for, hvordan din gødning anvendes.

•

beregne en kvælstofkvote for, hvor meget du må forbruge, og holde den opdateret (afsnit 2.5 og 2.6).

•

udarbejde et gødningsregnskab (kapitel 4), der viser hvor meget gødning, du har forbrugt i forhold til din kvote.

Det skal desuden opgøres, om du overholder regler om efterafgrøder og harmoni.

•

Har en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og

•

Dit efterafgrødegrundareal er 10 ha eller derover.

Kalender for administrative krav og frister 2014–2015

Frister og krav i kursiv omhandler en anden planperiode

Når du er med i Register for Gødningsregnskab, skal du overholde nogle krav og frister.

Nedenfor er en oversigt over de vigtigste frister.

Du kan læse mere i vejledningens enkelte afsnit.

2014

1. august

Planperioden 2014/2015 starter

1. aug. til 30. sept.

Forlænget planperiode 2013/2014

12. august

Ansøgning om anvendelse af brødhvedenorm for 2014/2015

2. september

Frist for indberetning af hvor mange ha efterafgrøder der er udlagt (i efteråret 2014)

Frist for til- og framelding fra ordning om alternativer til efterafgrøder i planperiode 2014/2015

1. september

Frist for indberetning af leverancer af handelsgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning for 2013/2014

10. september

Frist for indberetning af tidlig såning og frivillig brak langs vandløb som alternativ til efterafgrøder

1. oktober

Indkaldelse af gødningsregnskab for 2013/2014

10.oktober

Seneste mulighed for konvertering fra mellemafgrøder til efterafgrøder

2015

31. marts

Sidste frist for indberetning af gødningsregnskab for 2013/2014

16. april

Frist for indberetning af undtagelsen (2,3 DE) i Tast selv service.

Opgørelse af krav om efterafgrøde i Tast selv-service

Frist for valg af om overskud af udlagt efterafgrøder for 2014/2015 skal overføres til anden jordbruger, eller om N kvoten skal opskrives

Frist for valg af om underskud af udlagte efterafgrøder for 2014/2015 skal dækkes af en anden jordbrugers overskud, af eget overskud fra tidligere år eller om N kvoten skal nedsættes

31. juli

Sidste frist for tilmelding til Register for Gødningsregnskab for planperioden 2014/2015

1. august

Planperioden 2015/2016 starter

Ca. 15. august

Ansøgning om anvendelse af brødhvedenorm for 2015/2016

1. aug. til 30. sept.

Forlænget planperiode 2014/2015

31. august

Frist for indberetning af udlagte efterafgrøder for planperioden 2015/2016

Frist for til- og framelding fra ordning om alternativer til efterafgrøder i planperiode 2014/2015

1. september

Frist for indberetning af leverancer af handelsgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning for 2014/2015

10. september

Frist for indberetning af tidlig såning og frivillig brak langs vandløb som alternativ til efterafgrøder

1. oktober

Indkaldelse af gødningsregnskab for 2014/2015

10. oktober

Seneste mulighed for konvertering fra mellemafgrøder til efterafgrøder

2016

31.marts

Sidste frist for indberetning af gødningsregnskab for 2014/2015

Kalender for dyrkningsmæssige krav og frister 2014–2015

Hvis din ejendom er omfattet af reglerne om dyrkningsmæssige tiltag, har du som jordbruger pligt til at overholde nedenstående datoer, med mindre du har arealer, der er undtaget af bestemmelser, om forbud mod omlægning af fodergræs og jordbearbejdning – se kapitel 8.

Det er dog tilladt at jordbearbejde efter den 20. oktober, hvis der er lovpligtige efterafgrøder på arealet.

2014

1. juni

Start på forbud mod omlægning af fodergræs

Fra høst

Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder

15. august

Seneste omlægning af fodergræs til fodergræs

Seneste omlægning af fodergræs til grønkorn med græsudlæg

1.oktober

Nedvisning af ukrudt og spildfrø må finde sted, hvor der er forbud mod jordbearbejdning

1.november

Slut på forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder, hvis arealet anvendes til dyrkning af kartofler i den kommende sæson

Slut på forbud mod jordbearbejdning på lerjord og humusjord

2015

1.februar

Slut på forbud mod omlægning af fodergræs

Slut på forbud mod jordbearbejdning på sandjord

Hvis der er krav om udlægning af pligtige efterafgrøder på din ejendom, skal du overholde følgende datoer - se kapitel 5.

2014

1.august

Efterafgrøder der ikke er korsblomstrede sås senest

20. august

Korsblomstrede efterafgrøder sås senest

7. september

Senest såning ved brug af alternativet tidlig såning

20. september

Tidligst destruktion/nedpløjning af mellemafgrøder

20. oktober

Tidligst destruktion/nedpløjning af efterafgrøder

2015

1.marts

Tidligst destruktion/nedpløjning af efterafgrøder udsået som udlæg i majs

•

I kapitel 5 om efterafgrøder er der tilføjet to nye alternativer til efterafgrøder.

Det drejer sig om tidlig såning af vinterhvede og frivillige brak langs vandløb og søer.

•

Afgrødenormer og husdyrnormer er opdateret (se tabellerne).

•

Desuden er der tilføjet en række konsekvensrettelser og redaktionelle ændringer.

•

Noter til Tabel 1 er sat ind

•

Kvælstof normen for afgrøde 279 JB 7-9 rettet

•

Afgrødenormerne for juletræ er rettet i henhold til ændringen af bekendtgørelsen

•

Listen af hvedesorter der kan anvendes til brødhvede er rettet

•

Præcisering omkring indberetning af efterafgrødearealet

•

Præcisering i brug af afgrødekoder ved brak langs vandløb som alternativ til efterafgrøder

•

Ændringer er markeret med gult

•

Præcisering af formulering i afsnit 5.7.

•

Tilføjelser af afgrødekoder i tabel 1,2 og 3, hvor der før stod ”NY”, navneændringer, samt tilføjelse af nye afgrødenormer bl.a. som følge af de grønne krav og administrationen af harmonikravene i henhold til ændringen af bekendtgørelsen.

•

To tilsagnskoder udgår af normtabellen: ”Miljøgræs med N-kvote” og ”Miljøgræs med udtagning” svarende til ændring i ansøgningsskemaet ved åbning af Tast selv-service den 1. februar 2015.

•

Ændring i afsnit 2.1 af hvilke miljø- og økologitilsagn, der er omfattet af kravet om udarbejdelse af gødningsplanlægning.

•

har mere end 10 dyreenheder (DE),

•

har mere end 1 DE pr. ha, eller

•

modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden.

•

Forfrugt, kvælstofkvote, kvælstoflagre og kvælstofforbrug.

Eksempel 1: Hvad skal den nye bruger indberette?

Startlager pr. 1. august 2014

600 kg N

708

Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2014 til 31.juli 2015

+ 2000 kg N

703

Lagerstatus pr. 31.juli 2015

750 kg N

705

Forbrug fra 1. august 2015 til 30.september 2015 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2014)

- 0 kg N

704

Slutlager pr. 31. juli 2015(felt 705 minus 704)

= 750 kg N

- 750 kg N

707

Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2014/2015 (felt 708 plus 703 minus 707)

= 1850 kg N

706

I dette eksempel overtager en køber den 1. marts 2015 en ejendom med en samlet kvælstofkvote på 2000 kg N.

Sælger har oplyst, at ejendommen havde et startlager på 600 kg N (felt 708).

Sælger har købt handelsgødning med 1500 kg N, og den nye ejer køber fra den 1. marts til den 31. juli 2015 handelsgødning med 500 kg N.

Indkøbt handelsgødning er derfor i alt: 1500 kg N + 500 kg N = 2000 kg N (felt 703).

Ved planperiodens udløb den 31. juli er der et lager på 750 kg N (felt 707).

Det samlede forbrug er derfor indkøb (2000 kg N) + startlager (600 kg N) – slutlager (750 kg N) = 1850 kg N (felt 706).

•

Udarbejde en gødningsplan (se kapitel 2).

•

Beregne virksomhedens kvælstofkvote (se kapitel 2).

•

Udarbejde et gødningsregnskab og beregne din virksomheds kvælstofforbrug (se kapitel 4).

•

Indberette virksomhedens gødningsregnskab elektronisk på www.landbrugsindberetning.dk.

Bemærk, at pligtige virksomheder under 25 ha indtil videre er undtaget kravet om elektronisk indberetning.

Miljø- og økologi tilsagn med krav om gødningsplanlægning

• Miljøvenlig drift af græs, niveau 1, med mulighed for tilførsel af max.

80 kg total-N pr. ha (MVJ), type 4

• Pleje med afgræsning, rydning, slæt, med mulighed for tilførsel af max.

80 kg total-N pr. ha (MVJ), type 5

• Miljøbetinget tilskud (MB), type 26

• Økologisk Arealtilskud, type 36 og 37, hvis bedriften er tilmeldt Register for Gødningsregnskab

•

Kravet om udfyldelse af gødningsplanlægning i papirskema (Skema A) bortfalder.

•

Fødevareministeriet beregner din kvælstofkvote ud fra de indtastede oplysninger.

•

Din kvælstofkvote bliver fortrykt i dit gødningsregnskab.

•

Du kan se din procent med pligtige efterafgrøder.

•

Lægge markernes kvælstofkvoter sammen i kolonne 10.

Summen overføres til første række i skemaet på bagsiden (felt l).

•

Herefter trækker du forfrugtsværdien af efterafgrøder i efteråret 2014 fra (felt m).

•

Til sidst korrigerer du for kvælstofprognosen.

JB-nr. 1: Grovsandet jord

JB-nr. 2: Finsandet jord

JB-nr. 3: Grov lerblandet sandjord

JB-nr. 4: Fin lerblandet sandjord

JB-nr. 5: Grov sandblandet lerjord

JB-nr. 6: Fin sandblandet lerjord

JB-nr. 7: Lerjord

JB-nr. 8: Svær lerjord

JB-nr. 9: Meget svær lerjord

JB-nr. 10: Siltjord

JB-nr. 11: Humus

JB-nr. 12: Specielle jordtyper

Eksempel 2: Ingen kvælstofnorm til vildt- og bivenlige tiltag i gødningsplanlægningen

I en 5 ha stor havremark sås 6 m brede vildtstriber med en blanding af majs/honningurt/marvkål/jordskokker.

Vildtstriberne udgør 8 pct. af markens areal.

I forhold til enkeltbetaling/grundbetaling "tæller de som havre".

Disse striber kan dog ikke medtages som havre, når der skal beregnes N-kvote i gødningsplanlægningen.

For at trække den del af marken, der er tilsået med vildstriber, ud af kvoteberegningen i forbindelse med gødningsplanlægning i Tast selv-service, skal man fratrække arealet med vildtstriber beregnet i kg N pr. ha fra normen i kolonnen ”N-korrektion”.

Beregning: 5 ha havre med afgrødekode 3, JB-nr. 7 har en norm på 96 kg N pr. ha. Da vildstriberne udgør 8 pct. af arealet, fratrækkes denne procent også kvoten pr. ha, altså 7,7 kg N, som skrives i kolonnen ”N-korrektion” med minus fortegn.

Den samlede kvote for marken bliver så 5 * 88,3 = 442 kg N.

1)

vandløb og søer der er klassificeret som offentlige efter § 9 i lov om vandløb, eller

2)

vandløb og søer der er beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, eller

3)

vandløb og søer der er omfattet af kravet om 2-meter bræmmer i § 69, stk.1, i lov om vandløb, eller

4)

vandløb og søer for hvilke der er fastsat miljømål i de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven (1. generations vandplaner), eller bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning (2. generations vandområdeplaner).

Økologiordningerne omfatter

•

Miljøbetinget tilskud- juletræer og pyntegrønt (MB) (tilsagnstype 26)

•

Omlægning til økologisk jordbrug (OM) (tilsagnstype 35)

•

Økologisk Arealtilskud (tilsagnstype 36 og 37, kun hvis du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab

Eksempel 3: Korrektion ved MVJ-tilsagn - med mulighed for tilførsel af f.eks. max 50 kg total-N pr. ha (tilsagnstype 5)

MVJ-tilsagnet lyder på tildeling af maks.

50 kg total N/ha. Afgrødekoden er 253 og JB-nr. 3, som har N-normen 80 kg N/ha. Korrektionen bliver derfor: 80 kg N/ha – 50 kg N/ha = 30 kg N/ha. I korrektionskolonnen anføres ”-30”, som så fratrækkes afgrødens norm, der derfor ender på de tilladte 50 kg N/ha. Den husdyrgødning der afsættes på marken ved græsning, kan fratrækkes i bedriftens normproduktion.

Oversigt 1: Husdyrgødning på arealer med MVJ 0-arealer (kan forekomme for tilsagnstype 4, 5, 9, 16, 40, 45, 51, 52, 54 og 55)

Egne dyr afgræsser egne MVJ 0-arealer

Er med i Register for Gødningsregnskab

Er ikke med i Register for Gødningsregnskab 1)

Kvælstof mængden angives som normproduktion i Gødningsregnskabet, felt 303 i Skema B.

Brug felt 319 i Gødningsregnskabet (Skema B) til at fratrække den samme mængde kvælstof.

Intet krav om gødningsregnskab

Afgiver/modtager husdyrgødning til MVJ 0-arealer

Modtager

Afgiver (ejer af dyrene)

Er med i Register for Gødningsregnskab

Er ikke med i Register for Gødningsregnskab

Er med i Register for Gødningsregnskab

Er ikke med i Register for Gødningsregnskab

- Kvælstof mængden an-

gives i Gødningsregn-

skabet som modtaget

husdyrgødning, felt 304 i

Skema B.

- Brug felt 319 i gød-

ningsregnskabet (Skema

B) til at fratrække den

samme mængde kvæl-

stof.

- Kopi af Skema B1 eller

græsningsaftale skal

foreligge 3)

Ikke muligt!

Skal være med i register

Undtagelse 1) , hvor Græsningsaftale skal foreligge.

Gødning overført via Skema B1 med kryds i felt 166.

Dette gøres også, hvis modtager ikke er med i Register for Gødningsregnskab.

Græsningsaftale skal som minimum foreligge hos modtager 2)

1)

Mindre virksomheder som ikke er pligtige til at være med i Register for Gødningsregnskab (se kapitel 1).

2)

Skriftlig græsningsaftale skal minimum indeholde

-

Oplysninger om dyr eller DE der afgræsser

-

Græsningsperioden

-

Størrelsen af græsningsarealet

-

CVR-nr. eller CPR-nr., navn og adresse

-

Antal slet skal kunne dokumenteres ved salgsbilag

3)

Hvis afgiver (ejer af dyrene) er med i Register for Gødningsregnskab, skal der foreligge en kopi af Skema B1 fra afgiver.

Hvis afgiver ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal der foreligge en græsningsaftale.

1.

Tilsagn med udtagningsforpligtelse: På arealer med denne tilsagnstype er det ikke tilladt at afsætte husdyrgødning.

Normen er 0 kg N/ha.

2.

Tilsagn uden udtagningsforpligtelse med krav om 0 kg N/ha, men afsætning fra dyr på arealet er tilladt: På disse arealer er det af betydning for dit gødningsregnskab, om du har et græsningstryk på over eller under 0,2 DE/ha, og om du er med i Register for Gødningsregnskab.

Når du har dyr, der afgræsser dine egne arealer med en aftale om 0 kg N/ha, skal du følge de krav, der fremgår af Hjælpeskema C3 ”Husdyrgødning afsat på MVJ 0-arealer (tilsagnstype 13)” bagerst i denne vejledning.

Hvis du afgiver husdyrgødning til arealer med en aftale om 0 kg N/ha eller modtager husdyrgødning på sådanne arealer, skal du følge kravene, der også fremgår af Hjælpeskemaet i oversigt 2.

Oversigt 2: Hjælpeskema til husdyrgødning afsat på MVJ 0-arealer (tilsagn indgået 2003-2005)

Når egne dyr afgræsser egne MVJ 0-arealer

Græsningstryk

Er med i Register for Gødningsregnskab

Er ikke med i

Register for Gødningsregnskab 1)

Over eller lig med 0,2 DE/ha

- Kvote = afsat husdyrgødning ved afgræsning.

- Angiv mængden af kvælstof i

Gødningsplanlægningen, brug kolonne 8

(N-korrektion) i Skema A.

- Kvælstof mængden angives som

normproduktion i Gødningsregnskabet,

felt 303 i Skema B.

Intet krav om gødningsregnskab

Under 0,2 DE/ha

- Kvælstof mængden angives som

normproduktion i Gødningsregnskabet,

felt 303 i Skema B.

- Brug felt 319 i Gødningsregnskabet

(Skema B) til at fratrække den samme

mængde kvælstof.

Intet krav om gødningsregnskab

1) Mindre virksomheder som ikke er pligtige til at være med i Register for Gødningsregnskab (se kapitel 1).

Når du afgiver eller modtager husdyrgødning til MVJ 0-arealer

Græs-ningstryk

Modtager

Afgiver (ejer af dyrene)

Er med i Register for Gødningsregnskab

Er ikke med i Register for Gødningsregnskab

Er med i Register for Gødningsregnskab

Er ikke med i Register for Gødningsregnskab

Over eller lig med 0,2 DE/ha

- Kvote = afsat husdyr

gødning ved afgræsning

- Angiv mængden af kvæl-

stof i Gødningsplanlæg-

ningen, brug kolonne 8

(N-korrektion) i Skema A.

- Kvælstof mængden angives

i Gødningsregnskabet som

modtaget husdyrgødning,

felt 304 i Skema B.

- Kopi af Skema B1 eller

græsningsaftale

skal foreligge 3) .

Ikke muligt!

Skal

være med i Register for Gødningsregnskab.

Undtagelse 1) , hvor Græsningsaftale skal foreligge.

Gødning overføres via Skema B1 med kryds i felt 166.

Græsningsaftale skal som minimum foreligge hos modtager 2) .

Under 0,2 DE/ha

- Kvælstof mængden an-

gives i Gødningsregn-

skabet som modtaget

husdyrgødning, felt 304

i Skema B.

- Brug felt 319 i GHI (Skema

B) til at fratrække den

samme mængde kvælstof.

- Kopi af Skema B1 eller

græsningsaftale skal foreligge 3) .

Græsningsaftale skal foreligge 2) .

Gødning overføres via Skema B1 med kryds i felt 166.

Græsningsaftale skal som minimum foreligge hos modtager 2) .

1) Mindre virksomheder som ikke er pligtige til at være med i Register for Gødningsregnskab (se kapitel 1).

2) Skriftlig græsningsaftale skal minimum indeholde:- Oplysninger om dyr eller DE der afgræsser- Græsningsperioden- Størrelsen af græsningsarealet- CVR-nr. eller CPR-nr., navn og adresse- Antal slet skal kunne dokumenteres ved salgsbilag

3) Hvis afgiver (ejer af dyrene) er med i Register for Gødningsregnskab, skal der foreligge en kopi af Skema B1 fra afgiver.

Hvis afgiver ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal der foreligge en græsningsaftale.

•

hvis den beregnede kvælstofkvote overstiger de 140 kg total-N pr. ha harmoniareal, skal du se bort fra den beregnede kvælstofkvote og udelukkende bruge de 140 kg totalkvælstof pr. ha.

•

hvis den beregnede kvælstofkvote derimod er mindre end 140 kg total N pr. ha harmoniareal, må du kun bruge gødning svarende til kvælstofkvoten.

1) Kravet gælder for hele bedriften, også hvis din bedrift har tilladelse til samtidig drift af økologiske og ikke-økologiske arealer samt i de tilfælde, hvor dele af bedriften ikke er omlagt til økologisk jordbrugsproduktion.

NaturErhvervstyrelsen undersøger pt., om det vil være muligt at dispensere i særlige tilfælde.

Hvis dette bliver muligt, vil der blive orienteret særskilt om dette.

•

Faktura på salg af hele afgrøden (opgjort i ren varevægt).

•

Gødningsplaner med afgrødens areal.

Eksempel 4: Korrektion ved forventet højere udbytte - havre på mark med JB-nr. 5

År

2007/2008

2008/2009

2009/2010

2010/2011

2011/2012

Udbytte hkg/ha

65

67

56

69

65

Jordbruger vælger at udelade det højeste og det laveste udbytte af beregningen.

Dvs. at kun tre planperioder medregnes.

Normer og korrektionsfaktorer findes i Tabel 1.

I eksemplet er afgrødekode 3 (Havre) og JB-nr. 5 benyttet.

Gennemsnit = (65 +67+65) hkg/ha/3 = 65,7 hkg/ha

Udbyttenorm = 52 hkg/ha (Forskel mellem udbyttenorm og gennemsnit: 65,7 – 52 = 13,7 hkg/ha)

Korrektionsfaktor = 1,5 kg N pr. hkg (Se kolonne 15 i Tabel 1)

Ekstra kvælstof = 13,7 hkg/ha x 1,5 kg N pr. hkg = 20,55 kg N/ha

Kvælstofnorm for havre = 84 kg N/ha

Forhøjet norm = 84 + 20,55 = 104,55 kg N/ha

Eksempel 5: Hjælpeskema til beregning af græsningstryk

Afgrødekategori

Græsareal i alt

Ha

Korrektionsfaktor ved slæt

Korrige-ret areal

(Beregnes kol.

1 - 5)

Mini-mum an-tal græs-sende

DE pr. ha

Minimum antal

DE i alt

(Beregnes

kol.

6 7)

Areal m.

slæt

Ha

Antal slæt i gns.

på slætareal

Andel pr. slæt af samlet udbytte

Beregnet slæt-areal

(Beregnes kol.

2x3x4)

Kolonne

1

2

3

4

5

6

7

8

Permanent græs med normalt udbytteniveau (252)

40

26

1

0,50

13

27

0,9

24,3

Permanent græs uden kløver omlagt min.

hvert 5.år (257)

90

90

3

0,33

90

0

2,1

0

En jordbruger har 40 ha permanent græs med normalt udbytteniveau, hvor der tages ét slæt på 26 ha. Desuden har jordbrugeren 90 ha permanent græs uden kløver omlagt min.

hvert 5. år, hvor der tages tre slæt.

Skemaet udfyldes som vist ovenfor.

Krav til minimum antal græssende dyreenheder i alt = 24,3 DE.

Dyreholdet, der går ude, omfatter 32 ammekøer (over 600 kg) og 20 kvier og stude (tung race).

Ammekøerne er på virksomheden hele året, mens de 20 kvier og stude blev solgt efter et halvt år i planperioden, da de var seks mdr.

Dvs. der var 10 årsdyr kvier og stude.

Beregning af antal dyreenheder (se Tabel 9) = (32/1,4 DE) + (10/3,7 DE) = 25,6 DE.

Derudover har jordbrugeren faktura for salg af slætgræs.

Dvs.at jordbruger kan benytte kvælstofnormerne for permanent græs med normalt udbytteniveau (252), og permanent græs uden kløver omlagt min.

hvert 5. år (257).

•

sende en ansøgning til Videncentret for Landbrug i perioden 12. august 2014 til 23. april 2015.

•

i mindst én af de to foregående planperioder (høst 2013 og 2014) på jordbrugsvirksomheden have dyrket en hvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes kvælstofnorm for brødhvede.

Desuden at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.

•

have en kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for planperioden 2014/2015 (høst 2015).

•

have et løfte om brug af norm til brødhvede fra Videncentret for Landbrug.

•

dit navn, adresse og CVR-nr.

•

navn, adresse og CVR-nr. på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager brødhveden.

•

størrelsen af kontraktarealet (ha), hvedesort og den mængde kontrakten omfatter.

•

den planperiode kontrakten omfatter og daterede underskrifter.

Oversigt 3: Godkendte hvedesorter og kvalitetskrav til brødhvede

Vårhvede: Sorter som er optaget på EU’s sortsliste i planperioden.

1

Vinterhvede: Blanding 3036,Creator, Ellvis, Genius, Hereward, Heroldo, JB Asano, Julius, KWS Dacanto, KWS Esko, KWS Loft, Pistoria, Skagen, Torrild, Tuareg og Ure.

Krav til brødhvedens kvalitet er mindst (alle tre krav skal være opfyldt)

Faldtal 275

Hektoliter 77 kg

Proteinindhold 11,5 pct.

1. link til EU’s sortsliste: http://ec.europa.eu/food/plant/propagation/cataloques/database/public/index.cfm?

event=home.

•

En virksomhed der er pligtig til at være med i Register for Gødningsregnskab (se kapitel 1) og

•

har et samlet dyrket areal på under 25 hektar.

•

På www.landbrugsindberetning.dk er der regneværktøjer, der hjælper dig med at beregne gødningsproduktion m.v. Fx er korrektionsformlerne for husdyrgødning og dyreenheder indlagt i regneværktøjerne.

•

Oplysninger, du indtaster i ’Husdyrindberetningen’, overføres, så de kan bruges i gødningsregnskabet med det samme.

•

Du kan uploade dit gødningsregnskab fra ”DLBR Mark-Online” eller ”Næsgaard Mark”.

•

Du kan udskrive en kvittering på, at gødningsregnskabet er indsendt.

•

Kvælstofkvoten (hvis du har udfyldt din gødningskvoteberegning i Tast-selv-service).

•

Areal (fra dit Fællesskema).

•

Køb og videresalg af handelsgødning og anden organisk gødning (oplysningen kommer fra din leverandør eller din egen indberetning).

•

Startlager af forskellige gødningstyper (fra slutlager i forrige planperiode 2013/2014).

•

Modtaget afgasset biomasse/forarbejdet husdyrgødning (indberettet af biogasanlæg/forarbejdningsanlæg).

•

Kvægoplysninger: beregnet antal producerede dyr og årsdyr i planperioden (fra Dansk Kvæg).

Oversigt 5 : Krav til dokumentation ved anvendelse af type 1 korrektion

Dyretype

Dokumentation

Malkekøer

Ydelsesregistrering eller afregning fra mejeri, samt ”Kvægoplysninger” fra Landbrugsindberetning

Ammekøer, opdræt (0-6 mdr.) og opdræt 6 mdr.

– kælvning/slagtning, tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre til slagtning

”Kvægoplysninger” fra Landbrugsindberetning

Smågrise og slagtesvin

Fakturaer på køb og salg af dyr, samt slagteriafregning eller opgørelse fra slagteriet

Slagtefjerkræ

Fakturaer på køb og salg af dyr, samt slagteriafregning eller opgørelse fra slagteriet

Oversigt 6: Krav til dokumentation ved anvendelse af type 2 korrektion

Dyretype

Dokumentation

Malkekøer

Ydelsesregistrering eller afregning fra mejeri, opgørelse fra Dyreregistreringen, foderkontrol, foderopgørelse.

Se mere under Tabel 6.

Ammekøer, opdræt (0-6 mdr.), opdræt 6 mdr.

– kælvning, tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre

Opgørelse fra Dyreregistreringen, foderkontrol, samt foderopgørelse

Smågrise, slagtesvin og søer

Fakturaer på køb og salg af dyr, slagteriafregning/opgørelse fra slagteriet, effektivitetskontrol, fakturaer på købt foder

Slagtefjerkræ

Fakturaer på køb og salg af dyr, slagteriafregning, produktionskontrol, fakturaer på købt foder

Høns

Fakturaer på køb og salg af dyr og æg, slagteriafregning, produktionskontrol, fakturaer på købt foder

Hønniker

Fakturaer på køb og salg af dyr, produktionskontrol, fakturaer på købt foder

Mink

Fakturaer på købt foder, optælling af antal parrede tæver

•

Hvis du har en besætning med ammekøer og opdræt, geder eller får, der går ude hele året, men har et læskur, så skal staldtypen ”Dybstrøelse” benyttes.

•

Hvis køerne både går ude og i bindestald i løbet af året, så skal du vælge ”Bindestald” for hele perioden.

•

Hvis du har søer på friland, skal du anvende den tilhørende gødningstype ”Anden husdyrgødning”.

•

Arealer, der ikke har en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge Tabel 1 og 2.

•

Skovarealer – dog kan arealer med pyntegrønt og juletræer samt arealer med nyplantning af skov på tidligere skovarealer, hvor beplantningen er under tre meter høj, medregnes til harmoniarealet.

•

Arealer, hvor husdyrgødning normalt ikke kan eller må bringes ud, fx skrænter, bakkede arealer, mose- og hedearealer, våde enge og lignende, eller hvor det er aftalt, at der ikke må udbringes husdyrgødning.

•

Arealer, hvor det er aftalt, at der kun må udbringes den mængde kvælstof som dyrene afsætter ved afgræsning.

•

Braklagte arealer.

•

Bortforpagtede arealer.

•

Randzoner

Eksempel 7, punkt 3.2: Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

Startlager pr. 1. august 2014

1050 kg N

310

Normproduktion i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015

+ 8956 kg N

303

Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015

+ 2030 kg N

304

Afsat husdyrgødning i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015

(overføres fra Skema B1)

- 0 kg N

305

Husdyrgødning afsat til forbrænding i miljøgodkendt forbrændingsanlæg

- 1000 kg N

321

Husdyrgødning afsat til udlandet ifølge regler

- 0kg N

320

Husdyrgødning afsat til egne MVJ 0N arealer via græssende dyr

- 350 kg N

319

Afsat til ikke-tilmeldt virksomhed

- 0 kg N

177

Lagerstatus pr. 31. juli 2015

1230 kg N

307

Forbrug fra 1. august 2015 til 30. september 2015

(til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2015)

310 kg N

306

Slutlager pr. 31. juli 2015 (Beregnes som felt 307 - 306)

920 kg N

- 920 kg N

309

Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2014/2015

(Beregnes som felt 310 + 303 + 304 - 305 - 321 - 320 – 319 – 177 - 309)

= 9766 kg N

308

En virksomhed, der bruger husdyrgødning, skal gøre det samlede forbrug op.

Startlager overføres fra sidste planperiode, mens normproduktionen beregnes ud fra dyr og staldsystemer enten i den elektroniske indberetning eller på papir.

På kopien af gødningskvitteringerne for modtaget husdyrgødning fremgår det, at der er modtaget i alt 2030 kg N i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Herfra trækkes den gødning, der er afsat.

Jordbruger har afsat gødning til forbrænding og har fået målt indholdet af kvælstof til at være 1000 kg N.

Herudover har nogle af dyrene på bedriften afgræsset et MVJ-areal, der ellers ikke har en kvælstofkvote.

Den afsatte mængde (350 kg N) kan derfor trækkes fra i felt 319.

Endelig har jordbruger et lager af gødning, der er opgjort til 920 kg N ved udgangen af planperioden.

Det trækkes fra efter, at det er justeret for et forbrug på 310 kg N i den forlængede planperiode.

Det samlede forbrug af husdyrgødning bliver 9766 kg N.

1.

Slutlager ved 0-30 dyreenheder (DE): Hvis du har en husdyrbesætning på 30 DE eller mindre, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højest svare til din normproduktion plus den mængde husdyrgødning, som du har modtaget i planperioden.

2.

Slutlager ved mere end 30 dyreenheder (DE): Hvis du har en husdyrbesætning på over 30 DE, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre 50 pct. af summen af din normproduktion i kvælstof og den mængde husdyrgødning, du har modtaget.

•

Hvis mere end 75 pct. af din normproduktion af husdyrgødning, regnet i kg kvælstof, består af dybstrøelse, er der intet krav til størrelsen af dit slutlager.

•

Hvis du producerer konsumæg eller rugeæg med gødningsbånd, -kummer eller -kælder under burene, må du have et slutlager af fast gødning og dybstrøelse, der maksimalt svarer til den samlede mængde fast gødning og dybstrøelse fra produktionen opgjort i kg kvælstof i den nuværende og den tidligere planperiode.

Reglen gælder for bur-, fritgående-, økologiske-, skrabe- og rugehøns.

•

Anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab

•

Biogasanlæg

•

Forarbejdningsanlæg

•

Forbrændingsanlæg

•

Udlandet

•

Arealer med MVJ-tilsagn (afgræsning)

•

Særlige naturarealer uden MVJ-tilsagn (afgræsning)

•

Mængden af husdyrgødning/fiberfraktion, der fjernes fra din bedrift.

Dette dokumenteres ved vejebilag.

•

Den totale mængde kvælstof, der fratrækkes i gødningsregnskabet.

Dette dokumenteres ved en repræsentativ analyse af gødningens kvælstofindhold.

•

Hvis du afsætter husdyrgødningen til andet formål end jordbrugsformål (fx forbrænding), skal eksporten følge EU’s Transportforordning nr. 1013/2006 og skal forudgående anmeldes hos Miljøstyrelsen.

•

Transport af husdyrgødning og fraktioner heraf, som skal benyttes til jordbrugsformål, skal ske i overensstemmelse med reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v.

•

Du skal som eksportør af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning være registreret i den lokale fødevareregion, jf. Fødevareministeriets bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af avlsmateriale og animalske non-food produkter m.v.

•

Du skal overholde reglerne i Biproduktforordningen.

•

Ved udførsel til et EU-land, skal du kontakte modtagerlandet for at få oplyst eksportbetingelserne.

Du skal sende betingelserne til den lokale fødevareregion.

•

Hvis der er pligt til afgræsning, kan du trække husdyrgødningen fra din opgørelse af normproduktion, hvis arealets kvælstofkvote er 0 kg kvælstof, og afgræsningen foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

•

Hvis arealerne tilhører en virksomhed, der ikke er med i Register for Gødningsregnskab, kan du også trække gødningen fra opgørelsen af normproduktionen.

•

Oplysninger om antal dyr eller DE der afgræsser

•

Græsningsperioden

•

Størrelsen af græsningsarealet

•

CVR-nr. eller CPR-nr., navn og adresse

1.

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på særlige arealer uden MVJ-aftale, kan fratrækkes, når dyrene afgræsser arealer tilhørende virksomheder tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Endvidere når arealet ifølge anden lovgivning må afgræsses, men kun må tilføres den gødning, dyrene afsætter på arealet.

Sådanne arealer kan fx være

•

Beskyttede arealer i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3 uden mulighed for omlægning.

•

Arealer omfattet af fredningsbestemmelser herom.

•

Arealer omfattet af en græsningsaftale med offentlig myndighed (hegningsaftaler).

2.

Afgræsser dine dyr særlige naturarealer tilhørende bedrifter uden for Register for Gødningsregnskab, kan du undtagelsesvis fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som dyrene efterlader på arealerne, hvis der er tungtvejende naturhensyn, der taler for afgræsning.

Arealet skal ifølge anden lovgivning kunne afgræsses og må alene tilføres gødning forårsaget af afgræsningen.

Sådanne arealer kan være de samme som omtalt ovenfor.

•

Dato og CVR-nr. på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

•

Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

•

Det totale antal kg kvælstof i husdyrgødningen/forarbejdet husdyrgødning.

•

Typen af gødning.

•

Kvælstofudnyttelsesprocenten.

•

Antal dyreenheder (læs mere om dette i kapitel 6).

•

Oplysning om hvorvidt husdyrgødningen er afsat via græssende dyr.

•

Oplysning om hvorvidt husdyrgødningen er afsat via græssende dyr på MVJ 0-areal.

•

Oplysning om hvorvidt modtager indgår i produktionsmæssig sammenhæng med afgiver.

•

Modtagers underskrift med dato.

Eksempel 9, blok 3.3: Beregning af andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

Gødningstype

Udbragt

Udnyttelse

Bidrag til gødningsregnskab

Svinegylle

8230 kg N

75 %

6172,5 kg N

601

Kvæggylle

kg N

70 %

kg N

602

Minkgylle

kg N

70 %

kg N

613

Fjerkrægylle

kg N

70 %

kg N

614

Blandet gylle

kg N

%

kg N

603

Fast gødning

kg N

65 %

kg N

604

Ajle

kg N

65 %

kg N

605

Dybstrøelse

509 kg N

45 %

229,05 kg N

606

Væskefraktion efter separation

120 kg N

85 %

102 kg N

615

Afgasset biomasse

kg N

%

kg N

607

Anden husdyrgødning

kg N

65 %

kg N

611

Forarbejdet husdyrgødning

1032 kg N

68 %

701,76 kg N

612

kg N

%

kg N

608

I alt

9891 kg N

609

7205,31 kg N

610

En jordbruger udbringer på sine arealer sin egen svinegylle og dybstrøelse.

Det skrives ind i blok 3.3 og ganges med deres udnyttelsesprocenter.

Herudover har jordbruger modtaget og udbragt 120 kg N i væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes og 1032 kg N i forarbejdet husdyrgødning.

Væskefraktionen ganges umiddelbart med udnyttelsesprocenten.

For den forarbejdede husdyrgødning er det blevet oplyst fra leverandøren, at der er en udnyttelsesprocent på 68 baseret på de husdyrgødningstyper, der indgår.

Det skal jordbruger selv skrive ind i kolonne 3.

Eksempel 10, punkt 3.4: Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning (herunder urea)

Startlager pr. 1. august 2014

1.542 kg N

708

Indkøbt handelsgødning i perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

+8.456 kg N

703

Lagerstatus pr. 31. juli 2015

1.020 kg N

705

Forbrug fra 1. august 2015 til 30. september 2015

(til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2015)

- 560 kg N

704

Slutlager pr. 31. juli 2015 (Beregnes som felt 705 – 704)

= 460 kg N

460 kg N

707

Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2014/2015 (Beregnes som felt 708 + 703 – 707)

= 9.538 kg N

706

En virksomhed har et startlager på 1.542 kg N i handelsgødning (felt 708).

Virksomheden har herudover i planperioden indkøbt 9.000 kg N i handelsgødning, men videresolgt 544 kg N til en anden virksomhed i Register for Gødningsregnskab.

De 544 kg N trækkes fra den indkøbte mængde, og tallet skrives ind i felt 703.

Slutlager - efter at forbruget i den forlængede planperiode er trukket fra - er på 460 kg N.

Dvs. at det samlede forbrug bliver: 1.542 kg N + 8.456 kg N – 460 kg N = 9.538 kg N

•

Produkter, som kategoriseres som affald i henhold til Miljøministeriets slambekendtgørelse, og som udbringes til jordbrugsformål, fx spildevandsslam.

•

Andre organiske produkter med et indhold af kvælstof på mere end 3 kg N pr. ton produkt.

•

Produkter, der indeholder mere end 20 kg N pr. ton tørstof, selvom indholdet af kvælstof er mindre end 3 kg N pr. ton produkt.

Eksempel 11, punkt 3.6: Andel af kvælstof i anden organisk gødning (bortset fra husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea), der skal indgå i gødningsregnskabet

Gødningstype

Udbragt

Udnyttelses-procent

Bidrag til gødningsregnskab

Spildevandsslam

3.000 kg N

45 %

1.350 kg N

185

Komposteret husholdningsaffald

kg N

20 %

kg N

186

Kartoffelfrugtsaft

kg N

50 %

kg N

187

Pressesaft fra grøntpillefabrikation

kg N

40 %

kg N

188

Andre typer af anden organisk gødning

1.575 kg N

40 %

630 kg N

190

I alt

4.575 kg N

192

1.980 kg N

193

En jordbruger udbringer 3.000 kg N i spildevandsslam fra et offentligt spildevandsanlæg på sine arealer og 1.575 kg N i andre typer af organisk affald.

Dette skrives ind i gødningsregnskabets punkt 3.6 i kolonne 2 og ganges med gødningstypernes udnyttelsesprocent i kolonne 3.

I kolonne 4 skrives resultatet, der summeres i gødningsregnskabets felt 193.

De 1.980 kg N er den andel, der skal indgå i regnskabets beregning af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof.

Eksempel 12, punkt 3.7: Samlet opgørelse

Virksomhedens samlede kvælstofkvote

3150 Kg N

501

Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof

(Beregnes som felt 610 + 706 + 193)

3400 Kg N

901

Kvælstofkvote minus forbrug af kvælstof

(Beregnes som felt 501 - 901 - 914 + 915)

50 Kg N

902

Overdraget forbrug i planperioden

Udbragt på modtaget areal fra CVR-nr.

(CVR)

906

Kg N

914

Udbragt på areal overdraget til CVR-nr.

(CVR) 1 2 3 4 5 6 7 8

904

300 Kg N

915

Virksomheden har her spredt 300 kg N i handelsgødning på arealer, der senere i planperioden er blevet bortforpagtet til virksomheden med CVR-nr. 12345678.

Kvælstofkvoten er også blevet korrigeret, da den, der modtager arealet, har ret til kvoten.

Eksempel 13: Hvor meget den nye bruger må gødske

En jordbruger overdrager brugsretten til et areal på 2 ha med en kvælstofkvote 7. april 2014.

Årets kvælstofnorm for arealet beregnes på baggrund af JB nr. 1.

Afgrøden er vinterraps efter vårbyg.

Kvælstofnorm = 171 kg N/ha ved standardudbytte.

Korrektion for forfrugtsværdi = 0, Kvælstofprognose (fiktiv) = -5 kg N/ha. Dvs. at din kvælstofkvote for arealet = 2 ha x (171 kg N – 5 kg N/ha) = 332 kg N.

Da arealet bortforpagtes, skal denne mængde trækkes fra den samlede kvælstofkvote.

Forbrug : Er der i efteråret tildelt arealet fx 40 kg N pr. ha til afgrøden (der ikke er høstet eller afgræsset inden 31.december, og derfor skulle regnes med i forrige planperiode), skal tidligere jordbruger ved opgørelsen af kvælstofforbruget opgive et forbrug på 2 x 40 kg N = 80 kg N på arealet.

Den nye bruger skal have oplysninger om kvælstofforbruget, fx ved en kopi af den tidligere brugers gødningsplanlægning og have en opgørelse over kvælstofkvote og -lagre eller gødningsregnskab for den del af planperioden, der er forløbet.

Herefter kan den nye bruger benytte den del af kvælstofkvoten, der ikke er udnyttet.

Den nye bruger har derfor i alt 332 – 80 = 252 kg N (126 kg N pr. ha) til rådighed til gødskning af vinterrapsen i den del af planperioden, der er tilbage.

•

efterafgrøder eller mellemafgrøder udlagt i 2014

•

braklagte arealer langs vandløb og søer der grænser op til omdriftsarealer

•

overskud af efterafgrøder eller alternativer fra tidligere planperiode

•

energiafgrøder udlagt mellem 2009 og 2013

•

arealer med vinterhvede der er sået før 7. september

•

fiberfraktion afbrændt i planperioden 2012/2013 eller

•

efterafgrøder udlagt af en anden jordbruger

•

De skal senest være etableret den 1. august 2014

•

Korsblomstrede afgrøder skal dog senest være etableret den 20. august 2014

•

De må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2014

•

For udlæg i majs er fristen for nedpløjning og nedvisning dog den 1. marts 2015

•

Arealer med pligtige efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde i 2015

Oversigt 7: Efterafgrødetyper som kan anvendes som pligtige efterafgrøder

• Udlæg af rent græs uden kløver

• Udlæg af korsblomstrede afgrøder og cikorie

• Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august

• Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august

• Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde

•

mellemafgrøder

•

energiafgrøder

•

braklagte arealer langs søer og vandløb

•

såning af vinterhvede før 7. september.

•

afbrænding af fiberfraktionen i husdyrgødning.

•

Mellemafgrøden skal efterfølges af en vintersæd

•

Mellemafgrøden skal være udlagt senest den 20. juli

•

Mellemafgrøden må tidligst nedmuldes eller nedvisnes den 20. september

•

Ved udlæg af mellemafgrøder skal du benytte afgrødekode 972

•

Mellemafgrøder skal indberettes i Tast selv-service senest den 1.september 2014

Oversigt 8: Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder som alternativ til udlægning af pligtige efterafgrøder

Omregningsfaktor

2 ha mellemafgrøder erstatter 1 ha efterafgrøder

Eksempel 14: Mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder

En jordbruger ønsker at udlægge mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder.

Jordbrugeren har et efterafgrødegrundareal på 60 ha og har udbragt husdyrgødning fra mere end 0,8 DE/ ha på sit harmoniareal.

Derfor er jordbrugeren pligtig til at etablere efterafgrøder på 14 pct. af grundarealet svarende til 8,4 ha. Nu ønsker jordbrugeren at erstatte 4 ha ud af de 8,4 ha pligtige efterafgrøder med mellemafgrøder.

Dette kræver, at jordbrugeren ud over 4,4 ha efterafgrøder skal udlægge: 4 ha x 2 ha = 8 ha mellemafgrøder som alternativ til de resterende 4 ha efterafgrøder.

2) Referenceåret sættes, for at sikre at kun energiafgrøder, der er udlagt efter den 1. august 2009, kan tælles med.

Energiafgrøder, der er udlagt før 1. august 2009, er allerede talt med i opgørelsen af kvælstofeffekten.

Bedriftens areal med energiafgrøder i referenceåret udregnes som summen af arealer med følgende afgrøder: Pil (592), Poppel (593), El (594), Hassel (591), Ask (591) og Elefantgræs (596).

Oversigt 9: Arealer med afgrøder, hvorpå der ikke kan etableres flerårige energiafgrøder

Afgrødekode

Afgrøde

Afgrødekode

Afgrøde

250

Permanent græs med meget lavt udbytte

275

Permanent rullegræs

251

Permanent græs med lavt udbytte

276

Permanent græs og kløvergræs uden norm

252

Permanent græs med normalt udbytte

277

Permanent kløver til fabrik

253

Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N)

278

Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 pct. Lucerne

255

Permanent græs under 50 pct. Kløver

279

Permanent græs til fabrik

256

Permanent græs over 50 pct. Kløver

310

Udyrket mark

257

Permanent græs uden kløver

312

20-årig udtagning

259

Permanent græs til fabrik, min.

6 tons

315

Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse

271

Vildtager

320

MVJ braklagte randzoner

272

Permanent græs/kløvergræs til fabrik

321

Miljøtiltag på ej landbrugsarealer

273

Permanent lucerne til fabrik

350

Miljøgræs med N-kvote

274

Permanent lucerne med min.

25 pct. græs, til fabrik

Oversigt 10: Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder som alternativ til udlægning af pligtige efterafgrøder

Omregningsfaktor

0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha pligtige efterafgrøder

Eksempel 15: Energiafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder

Som alternativ til udlægning af pligtige efterafgrøder ønsker en jordbruger at etablere energiafgrøder.

Jordbrugeren har et efterafgrødegrundareal på 85 ha, og har udbragt mere end 0,8 DE/ ha på sit harmoniareal.

Derfor er jordbrugeren pligtig til at etablere efterafgrøder på 14 pct. af grundarealet svarende til 11,9 ha. Jordbrugeren vil erstatte alle 11,9 ha med energiafgrøder, hvilket kræver at jordbrugeren etablerer: 11,9 ha x 0,8 = 9.52 ha energiafgrøder.

1) Referenceåret sættes, for at sikre at kun energiafgrøder, der er udlagt efter den 1. august 2009, kan tælles med.

Energiafgrøder, der er udlagt før 1. august 2009, er allerede talt med i opgørelsen af kvælstofeffekten.

Bedriftens areal med energiafgrøder i referenceåret udregnes som summen af arealer med følgende afgrøder: Pil (592), Poppel (593), El (594), Hassel (591), Ask (591) og Elefantgræs (596).

•

Hvis nabomarken er en mark med græs, vil arealet have samme afgrødekode som nabomarken.

•

Såfremt nabomarken er dyrket/i omdrift, vil arealet have afgrødekode 310 ”udyrkede landbrugsarealer”.

Oversigt 11: Omregningsfaktor for braklagte arealer langs vandløb som alternativ til udlægning af pligtige efterafgrøder

Omregningsfaktor

0,25 ha braklagt areal langs vandløb erstatter 1 ha pligtige efterafgrøder

Oversigt 12: Omregningsfaktor for tidlig såning som alternativ til udlægning af pligtige efterafgrøder

Omregningsfaktor

5 ha tidligt sået vinterhvede erstatter 1 ha efterafgrøder

Eksempel 16: Tidlig såning af vinterhvede som alternativ til pligtige efterafgrøder

En jordbruger ønsker at anvende tidlig sået vinterhvede som alternativ til pligtige efterafgrøder.

Jordbrugeren ønsker at erstatte 2 ha efterafgrøder med tidligt sået vinterhvede.

Dette kræver, at jordbrugeren skal udlægge: 2 ha x 5 = 10 ha tidligt sået vinterhvede som alternativ til de 2 ha efterafgrøder.

Eller hvis en jordbruger har en mark på 8 ha, som sås til med vinterhvede før 7. september, så kan den erstatte: 8 ha / 5 = 1,6 ha efterafgrøder.

Oversigt 13: Omregningsfaktor og betingelser for separering og forbrænding af gødning som alternativ til udlægning af pligtige efterafgrøder

Omregningsfaktor

Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder

Eksempel 17: Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning

En jordbruger vælger at separere virksomhedens produktion af svinegylle og forbrænde den dannede fiberfraktion på et godkendt forbrændingsanlæg.

Den separerede svinegylle svarer til 110 DE og den efterfølgende forbrænding af fiberfraktionen gør, at jordbrugeren nu skal udlægge: 110 DE/25 DE = 4,4 ha færre pligtige efterafgrøder.

•

Hvis du har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha (harmoniareal) eller derover i planperioden 2012/2013 3) , skal du etablere 14 pct. pligtige efterafgrøder.

Anden organisk gødning medregnes, så 100 kg N (total) svarer til 1 DE.

•

Hvis du har udbragt mindre end 0,8 DE/ha (harmoniareal) i planperioden 2012/2013, skal du etablere 10 pct. pligtige efterafgrøder.

3) Sidste planperiode der er kontrolleret

Oversigt 14: Krav til pligtige efterafgrøder og eftervirkning

Dyretryk

Krav til efterafgrøder

Eftervirkning

Større end eller lig med 0,8 DE/ha

14 pct. pligtige efterafgrøder

25 kg N/ha

Under 0,8 DE/ha eller ingen

10 pct. pligtige efterafgrøder

17 kg N/ha

Oversigt 15: Arealer du skal medregne i efterafgrødegrundarealet

Korn (vår- og vintersæd)

Vår- og vinterraps

Majs

Rybs

Soja

Sennep

Ærter

Hestebønner

Solsikke

Oliehør

1-årigt udtagne arealer

Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret*, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion, og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Råds forordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte (”udyrkede arealer” afgrødekode 310).

*) Fx tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grønsager, græs udlagt om efteråret i renbestand og etårige frøafgrøder.

Enårige afgrøder er i denne sammenhæng afgrøder, der sås i perioden juli-maj og høstes inden den næstkommende 1. september, hvorefter marken er uden plantedække indtil 20. oktober.

•

Antal ha efterafgrøder du har etableret

•

Antal ha mellemafgrøder, tidlig sået vinterhvede og/eller energiafgrøder du har etableret

•

Antal ha braklagte arealer langs vandløb

•

Antal DE fiberfraktion der er afbrændt

4) Alene bedrifter under 25 ha kan undtages fra kravet om elektronisk indberetning

Oversigt 16: Over indberetning af efterafgrøder

Frist

2.september 2014

10. september 2014

16. april 2015

Hvad skal indberettes?

Du indberetter hvor mange ha efterafgrøder, mellemafgrøder, energiafgrøder, tidlig sået hvede eller braklagte arealer langs vandløb og søer du har i sensommeren 2014.

Ligeledes skal du indberette, hvor mange DE du har afbrændt fiberfraktionen fra i 2013/2014.

Du indberetter hvor mange ha du har med braklagte arealer langs vandløb og søer, samt antal ha med tidligt sået vinterhvede.

Dit efterafgrødekrav for planperioden 2014/2015 opgøres, og på baggrund af din indberetning den 31. august 2014, opgøres det, om du har et overskud af efterafgrøder og/eller alternativer, der kan overføres til de næste planperioder, bruges til forhøjelse af N-kvoten eller overdrages til en anden bedrift

Hvor skal indberettes?

I Tast selv-service

Skema: Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Side: Indberetning af efterafgrøder 2014/2015

I Tast selv-service

Skema: Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Side: Indberetning af efterafgrøder 2014/2015

I Tast selv-service

Skema: Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Side: Opgørelse af efterafgrøder 2014/2015

•

overføres til næste planperiode

•

veksles til en forhøjet kvote eller

•

overdrages til en anden jordbruger.

Eksempel 19: Opsparing af efterafgrøder

Hvis du i august udlægger 4 ha efterafgrøder og 4 ha mellemafgrøder, og det ved opgørelsen, af dit efterafgrødekrav i april 2015, viser sig, at dit samlede efterafgrødekrav kun er på 4 ha, vil der overføres 2 ha efterafgrøder (=4 ha mellemafgrøder) til næste planperiode.

Oversigt 17: Omregningsfaktor* for overdragelse af efterafgrøder som alternativ til udlægning af pligtige efterafgrøder

Overdragelse af efterafgrøder

Omregningsfaktor

For at dække et krav på 1 ha efterafgrøde hos en virksomhed der udbringer mindre husdyrgødning end hvad der svarer til 0,8 DE/ha skal der overdrages 0,7 ha efterafgrøder fra en virksomhed der udbringer mere end 0,8 DE/ha

0,7

For at dække et krav på 1 ha efterafgrøder hos en virksomhed der udbringer mere husdyrgødning, end hvad der svarer til 0,8 DE/ha, skal der overdrages 1,5 ha efterafgrøder, fra en virksomhed der udbringer mindre end 0,8 DE/ha

1,5

Hvis bedrifterne er ens, overdrages en til en

1

* Omregningsfaktoren tager udgangspunkt i modtagers ønske om efterafgrøde.

Eksempel 20: Overdragelse af opsparede efterafgrøder fra en anden virksomhed

To virksomheder har indgået en aftale om overdragelse af opsparede efterafgrøder.

Virksomheden, der ønsker at undgå at udlægge efterafgrøder og i stedet få dækket sit krav af en anden virksomhed, har udbragt mere end 0,8 DE/ha. Virksomheden der har udlagt de ekstra efterafgrøder, der skal overdrages/afgives har udbragt mindre end 0,8 DE/ha. Aftalen mellem de to virksomheder går på at overdrage efterafgrøder, til at dække et krav på 8 ha hos jordbrugeren med det højeste husdyrtryk.

Virksomheden med det mindste husdyrtryk, der skal overdrage/ afgive efterafgrøder, skal derfor overdrage/afgive: 8 ha x 1,5 = 12 ha efterafgrøder.

Begrundelsen er, at efterafgrøderne har den største effekt på de arealer, hvor der udbringes husdyrgødning, og derfor er en ha efterafgrøde, der udlægges på bedrifter, der bruger husdyrgødning, ”mere værd” end efterafgrøder, der udlægges på bedrifter, hvor der ikke anvendes husdyrgødning.

Begge virksomheder skal indberette overdragelsen i Tast selv service.

Nedenfor vises et eksempel på brug af skema B3 i den ovenstående situation, hvor en bedrift der udbringer mere husdyrgødning, end hvad der svarer til 0,8 DE/ha, ønsker at have dækket et efterafgrødekrav på 8 ha, med efterafgrøder fra en bedrift der udbringer mindre husdyrgødning, end hvad der svarer til 0,8 DE/ha.

Skema B3 overdragelse af efterafgrøder mellem to virksomheder

Oversigt 18: Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten i forbindelse med udlægning af efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder

Udbragt husdyrgødning i planperioden 2012/2013

Kvote-korrektion pr. ha efterafgrøder

Under 0,8 DE/ha

32 kg N

Over 0,8 DE/ha

69 kg N

Eksempel 21: Tillæg til kvælstofkvoten

En jordbruger ønsker at forhøje sin virksomheds kvælstofkvote ved at udlægge flere efterafgrøder end de lovpligtige efterafgrøder.

Jordbrugeren har et efterafgrødegrundareal på 75 ha, og har udbragt mere end 0,8 DE/ ha på sit harmoniareal.

Derfor er jordbrugeren forpligtig til at etablere efterafgrøder på 14 pct. af grundarealet svarende til 10,5 ha. Jordbrugeren vil forhøje virksomhedens kvælstofkvote med 450 kg kvælstof.

For at kunne gøre dette er jordbrugeren nødt til at udlægge: 450 kg N/69 kg N = 6,5 ha ekstra efterafgrøder ud over de 10,5 ha jordbrugeren er forpligtiget til.

Oversigt 19: Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten i forbindelse med reduktion af udlægning af pligtige efterafgrøder

Udbragt husdyrgødning i planperioden 2012/2013

Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder

Under 0,8 DE/ha

56 kg N

Over 0,8 DE/ha

85 kg N

Eksempel 22: Reduktion af virksomhedens kvælstofkvote

Jordbrugeren har et efterafgrødegrundareal på 45 ha, og har udbragt mindre end 0,8 DE/ha på sit harmoniareal.

Derfor er jordbrugeren pligtig til at etablere efterafgrøder på 10 pct. af grundarealet, svarende til 4,5 ha. Jordbrugeren har kun udlagt 1,5 ha ud af de 4,5 ha pligtige efterafgrøder, og har ingen efterafgrøder opsparet fra tidligere år.

Jordbrugernes samlede kvælstofkvote vil således blive reduceret med: 3 ha x 56 kg N = 168 kg kvælstof.

Oversigt 21: Erhvervsmæssigt dyrehold

Kvæg

2 køer med tilhørende kalve eller 4 stykker andet kvæg

Heste

4 heste med tilhørende føl

Svin

2 søer med opfedning af maks.

5 slagtesvin, eller en tilsvarende produktion

Får/geder

10 får med lam eller 10 geder med kid

Fjerkræ

30 stykker høns

Hund

4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger

Andre

Tilsvarende størrelser af andre former for dyrehold end de ovenfor nævnte

Oversigt 22: Harmonikravene

Maks.

tildeling pr. ha

Type af landbrugsbedrift

1,4 DE

Du må udbringe husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse på din jord svarende til højest 1,4 DE/ha/planperiode, hvis du ikke er omfattet af nedenstående undtagelser.

Dog en maks.

grænse på 170 kg N/ha.

1,7 DE

Har du kvæg, får, geder eller hjorte, må den udbragte mængde af husdyrgødning fra disse på din jord svare til 1,7 DE/ha/planperiode*).

Dog en maks.

grænse på 170 kg N/ha.

2,3 DE

Er mindst 2/3 af dit husdyrhold kvæg, og overholder du betingelserne i Tabel 10 må den udbragte mængde husdyrgødning og afgassede vegetabilske biomasse på din jord svare til 2,3 DE/ha/planperiode *) **).

Dog en maks.

grænse på 230 kg N/ha.

*Deltager du i en produktionsmæssig sammenhæng med en bedrift af denne type, er du også omfattet af harmonikravet.

** Gælder ikke for økologer.

•

Modtaget husdyrgødning eller afgasset vegetabilsk biomasse: Her gælder kravet om 1,4 DE/ha. Det gælder dog ikke for de kvægbrug, der benytter undtagelsen på 2,3 DE/ha og for bedrifter i produktionsmæssige sammenhænge.

Man kan modtage op til 1,7 DE/ha, hvis man som kvægbrug får afgasset egen husdyrgødning eller vegetabilsk biomasse i et biogasanlæg, dog kun for den mængde der svarer til mængden, der er afsat til biogasanlægget.

•

Afsat husdyrgødning: Beregnes med 1,4 DE/ha, så længe der ikke afsættes mere end den tilgængelige husdyrgødningsmængde eller mængde af afgasset vegetabilsk biomasse, der kan beregnes med 1,4 DE/ha. Derefter afsættes med harmonikravet for lagerforskydning, hvis der er en nettofrigivelse herfra og en evt.

restmængde afsættes med 1,7 DE/ha.

•

Lager: Antallet af dyreenheder i start- og slutlager af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse beregner du ved at sætte 1 DE til 100 kg N.

Kravet ved lageropbygning er som for afsat husdyrgødning.

På http://mst.dk/74408#kap10.

3 er der et eksempel på, hvordan kravet beregnes, når der er en nettofrigivelse fra lageret.

Oversigt 23: Krav til dokumentation, hvis de særlige regler om 2,3 DE pr ha for kvægbrug benyttes

Dokumentation

Betingelse i Tabel 10

Gødningsplan, se mere under pkt. 6.3.9

Pkt. 1, 6, 9

Erklæring om udbringning af husdyrgødning – dateret og underskrevet gødningsregnskab, med kryds i felt 407

Pkt. 3

Ansøgning ved afkrydsning i tast selv skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder”

Pkt. 8

Jordprøver – analyseresultater for indhold af fosfor og kvælstof

Pkt. 7

Ajourført gødningsplan

Pkt. 10

Oversigt 24: Tidspunkter for nedvisning, pløjning og udbringning af husdyrgødning af græs i omdrift, græsefterafgrøder og permanent græs i planperioden 2014/2015 (1. august 2014 – 31. juli 2015).

Nedvisning

Nedpløjning

Samspil mellem pløjetidspunkter og udbringning af husdyrgødning inkl.

den mængde, som bliver afsat under afgræsning

Forud for pløjning i samme planperiode

Til blivende græsmarker

Græs i omdrift

Ingen særlige krav

Tilladt fra 1/3 2016 – 1/6-2016

Udbringning af husdyrgødning og afgræsning er ikke tilladt fra 31/8-2015 – 1/3-2016*

Alm. regler

Græsefterafgrøder = græsudlæg i korn eller majs, hvis indgår i de 70%

Tilladt efter 1/3-2016

Tilladt efter 1/3-2016

Alm. Regler

Alm. regler

Permanent græs**

Ingen særlige krav

Følger de generelle gødskningsregler ( kapitel 8.)

Udbringning af husdyrgødning og afgræsning er ikke tilladt fra 31/8-2015 – 1/3-2016

Alm. regler

*Dette betyder, fx at hvis en 2. års kløvergræsmark er blevet afgræsset i september eller senere i 2015, må den ikke nedpløjes før 1/3 2017, dvs. den skal ligge som en 3. års græsmark i 2017.

**Permanent græs defineres i denne sammenhæng som græsarealer, der henligger i mindst 5 år.

Oversigt 25: Krav til gødningsplanlægning for et undtagelsesbrug

Oplysninger der skal indberettes senest den 16. april 2015

Gødskningsreglernes generelle krav til gødningsplanlægning skal indberettes via Tast Selv-service ved at indsende skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder”, hvor siderne ”Markplan” og ”Beregning af Gødningskvote” er udfyldt.

Se også kapitel 2.

Oplysninger der skal foreligge på bedriften senest den 16. april 2015

En skitse der viser de enkelte markers beliggenhed: Opfyldes ved udarbejdelse af markkort i forbindelse med ansøgning om grundbetaling.

Oplysning om antallet af husdyr, en beskrivelse af opstaldnings- og opbevaringssystemer, samt en beregning af det fosfor dyrene på bedriften producerer: Kravet kan opfyldes ved at udfylde skema A3 eller et lignende skema og skal opgøres i følge tabel 5 ”Normer for husdyrgødning”.

Opbevaringskapaciteten for gødning skal fremgå af gødningsplanen

Oplysning om afgrødens forventede fosforbehov for hver mark: Markernes forventede fosforbehov som angivet i tabel 1 ”Normer for landbrugsafgrøder” udfyldes automatisk ved indsendelse af skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder” via Tast Selv-service.

Der skal foreligge en markplan, der viser den beregnede mængde af fosfor, der tilføres med husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, anden organisk gødning og handelsgødning for hver mark, samt angivelse af tidspunkt for tilførsel af husdyrgødning og handelsgødning

En beskrivelse af eventuel gødningsbehandling og forventede egenskaber for den behandlede gødning skal fremgå af gødningsplanen og skal indberettes i gødningsregnskabets punkt 3.3

Oplysning om mængde og type af husdyrgødning, som leveres udenfor eller modtages på bedriften, skal fremgå af gødningsplanen og skal indberettes i gødningsregnskabets punkt 3.2.

Kvittering for overførsel af husdyrgødning skal indberettes sammen med gødningsregnskabet.

•

Dyrene afgræsser et areal, som du ikke kan medregne til harmoniarealet, fx et fredet område, der ikke må gødskes, eller et MVJ 0-areal.

•

Du har indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der ikke kan medregnes til harmoniarealet, jf. ovenstående (dokumenteret ved en græsningsaftale).

•

Du har indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der kan og må gødskes (dokumenteret med gødningskvittering).

•

Det samlede antal dyreenheder i de dannede fraktioner må ikke ændres i forhold til antal DE før forarbejdningen.

•

Antal kg N pr. DE må kun øges i de dannede fraktioner, som har en lavere koncentration af organisk kvælstof end husdyrgødningen inden forarbejdning.

•

Ingen fraktion har et indhold på mindre end 40 kg N pr. DE.

•

De forpagtede arealers størrelse.

•

Parternes navn, adresse, CVR-nr. (eller evt.

CPR-nr.).

•

Gyldighedsperiodens startdato, slutdato eller opsigelsesvarsel samt den dato, aftalen er indgået.

•

Sælger din virksomhed.

•

Bortforpagter din ejendom.

•

Afmelder din virksomhed og dit CVR-nr. hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

•

indberette et gødningsregnskab, hvor du anfører en ophørsdato i felt 917.

•

indsende en overdragelseserklæring.

•

At du kun kan købe afgiftsfri gødning frem til din ophørsdato.

•

At du skal opbevare dit gødningsregnskab og din gødningsplanlægning i mindst 5 år.

•

Indberet gødningsregnskabet fra 1. august 2014 og frem til din ophørsdato.

Husk at skrive din ophørsdato i felt 917.

•

Afmeld din virksomhed i den planperiode du ophører i.

•

Giv din gødningsleverandør besked om, at du er afmeldt registret, jf. SKAT's regler.

•

Skriftligt at give den nye ejer/forpagter oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, kvælstoflagre og kvælstofforbrug frem til din ophørsdato.

Den nye ejer/forpagter skal have oplysningerne senest en måned efter din virksomhed er solgt eller forpagtet fra.

•

Skriv ændringerne ind i din gødningsplanlægning.

•

Opbevar din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab på bedriften i mindst 5 år.

•

Indsend, sammen med den nye ejer/forpagter, en underskreven overdragelseserklæring inden udgangen af planperioden, dvs. inden den 31. juli 2015.

•

Giv din gødningsleverandør besked om, at du er afmeldt registret, jf. regler fra SKAT.

•

Skriftligt at give den nye ejer/forpagter oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, kvælstoflagre og kvælstofforbrug frem til din ophørsdato.

Den nye ejer/forpagter skal have oplysningerne senest en måned efter din virksomhed er solgt eller forpagtet fra.

•

Ajourfør ændringerne i din gødningsplanlægning.

•

Opbevar din gødningsplanlægning og overdragelseserklæringen på bedriften i mindst 5 år.

•

Har lager af gødning, når den ophører.

•

Har haft et overforbrug af gødning, når den ophører.

Eksempel 24: Hvad skal sælger indberette?

Startlager pr. 1. august 2014

50 kg N

708

Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2014 til 31.juli 2015

+ 500 kg N

703

Lager status pr. 31. juli 2015

100 kg N

705

Forbrug fra 1. august 2015 til 30.september 2015 (til afgrøder høstet eller afgræsset før 31. december 2015)

- 0 kg N

704

Slutlager pr. 31. juli 2015 (felt 705 minus 704)

= 100 kg N

- 100 kg N

707

Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof 2014/2015 (felt 708 plus 703 minus 707)

= 450 kg N

706

I eksemplet sælger jordbruger den 1. marts 2015 en ejendom med en samlet kvælstofkvote på 700 kg N.

Ejendommen har et startlager på 50 kg N (felt 708) og har købt handelsgødning, der indeholder 500 kg N (felt 703).

På tidspunktet for salget har ejendommen et lager på 100 kg N (felt 705).

Den resterende kvælstofkvote kan nu udregnes som 700–450 kg N.

Det svarer til 250 kg N.

Det er datoen for overdragelse af ejendommen, sælger skal bruge til at opgøre slutlager, ikke den 31. juli 2015.

Den samme dato skal sælger skrive som ophørsdato i felt 917.

Oversigt 26: Tidslinje for forbud mod jordbearbejdning

Tidspunkt

Fra høst

1. oktober

1.november

1. februar

Aktivitet

Forbud mod jordbearbejdning før vårafgrøder

Nedvisning af ukrudt og spildfrø må finde sted, hvor der er forbud mod jordbearbejdning

Slut på forbud mod jordbearbejdning på lerjord og humus jord, samt hvis arealet skal anvendes til kartofler i den kommen sæson

Slut på forbud om jordbearbejdning på sandjord (JB 1-4)

1)

Gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd, er ikke at betragte som jordbearbejdning.

2)

Høst, presning og indsamling af halm, kalkning samt tromling, er ikke at betragte som jordbearbejdning.

3)

Hvis du dyrker kartofler, kan du fra den 1. november foretage jordbearbejdning på det areal, hvor der har været dyrket kartofler.

Er du autoriseret læggekartoffelavler eller producerer spisekartofler, kan du foretage jordbearbejdning fra den 1. november af det areal, hvor der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes lægge- og spisekartofler.

4)

Hvis du dyrker roer, er du fritaget fra forbud om jordbearbejdning på arealer, hvor der i planperioden før har været dyrket roer.

5)

Virksomheder der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, er ikke omfattet af reglerne om forbud mod jordbearbejdning.

•

Arealer udlagt med lovpligtige efterafgrøder (afgrødekode 968).

•

Arealer hvorpå der samme år har været dyrket gartneriafgrøder, der fremgår af oversigten nedenfor.

•

Arealer hvorpå der skal dyrkes gartneriafgrøder, der fremgår af oversigten nedenfor.

•

Arealer hvorpå der ifølge skriftlig aftale med en offentlig myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler.

•

Arealer hvorpå der samme år har været dyrket flerårige vedplanter.

•

Arealer hvorpå der det efterfølgende forår skal dyrkes flerårige vedplanter.

•

Arealer hvorpå der har været dyrket kolbe- og kernemajs.

Oversigt 27: Gartneriafgrøder der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning

400

Asier

432

Krydderurter, andre

401

Asparges

503

En- og toårige planteskoleplanter

402

Bladselleri

513

Jordbær

403

Blomkål

544

Snitblomster og snitgrønt

404

Broccoli

122

Kommenfør

408

Efterårs- og vinter hvidkål

123

Valmuefrø

406

Grønkål

124

Spinatfrø

407

Gulerødder

125

Bederoefrø

429

Jordskok

126

Andet markfrø til udsæd

409

Kinakål

651

Dildfrø

410

Knoldselleri

652

Kinesisk kålfrø

411

Løg (Kepa)

653

Karsefrø

412

Pastinak

654

Roquettefrø

413

Persillerod

655

Radisfrø

415

Porrer

656

Bladbedefrø, rødbedefrø

416

Rosenkål

657

Grønkålsfrø

417

Rødbeder

658

Gulerodsfrø

418

Rødkål

659

Kålfrø (hvid- og rødkål)

420

Salat

660

Persillefrø

422

Spinat

661

Kørvelfrø

405

Squash

662

Majroefrø

423

Sukkermajs

663

Pastinakfrø

421

Tidlig hvid- og spidskål

664

Skorzonerrodfrø

420

Ærter, frisk konsum

665

Havererodfrø

432

Krydderurter

666

Purløgfrø

450

Andre grønsager

667

Timianfrø

501

Stauder

668

Blomsterfrø

669

Andet havefrø

•

Fodergræsmarker på lerjord (JB 7-9) må du dog ompløje fra den 1. november, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde.

•

Fodergræsmarker kan omlægges til fodergræs frem til den 15. august.

•

Fodergræsmarker må omlægges til grønkorn med græsudlæg frem til 15. august.

•

Virksomheder der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, er ikke omfattet af reglerne om forbud mod omlægning af fodergræs.

Oversigt 29: Afgrødetyper der betragtes som fodergræs

173

Kløver til slæt (inkl.

til eget foder)

255

Permanent græs, under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år

256

Permanent græs, over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år

257

Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år

258

Permanent græs, ø-støtte

260

Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift)

261

Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift)

262

Lucerne og lucernegræs m.

over 50 % lucerne (omdrift)

263

Græs uden kløver (omdrift)

Type gødning

Oplysninger

Handelsgødning

• Markering vedr.

kvælstofafgift

• Modtagers CVR-nr.

• Typen af gødning

• Den samlede mængde af gødning i kg

• Det totale indhold af kvælstof i kg

• Heraf foderanvendelse i kg

Type gødning

Oplysninger

Anden organisk gødning

• Modtagers CVR-nr.

• Typen af gødning

• Udnyttelsesprocent

• Den samlede mængde af gødning i kg

• Det totale indhold af kvælstof i kg

Oversigt 30: Udnyttelsesprocenten i produkter af anden organisk gødning

Gødningstype

Udnyttelsesprocent

Spildevandsslam

45

Komposteret husholdningsaffald

20

Kartoffelfrugtsaft

50

Pressesaft fra grøntpillefabrikation

40

Andre typer af anden organisk gødning

40

Type gødning

Oplysninger

Afsat afgasset biomasse

• Modtagers CVR-nr.

• Typen af gødning

• Udnyttelsesprocent

• Den samlede mængde af gødning i kg

• Det totale indhold af kvælstof i kg

• Antal dyreenheder

Modtaget husdyrgødning

• Afsætters CVR-nr.

• Typen af gødning

• Udnyttelsesprocent

• Den samlede mængde af gødning i kg

• Det totale indhold af kvælstof i kg

• Antal dyreenheder

Modtaget anden organisk gødning

• Afsætters CVR-nr.

• Typen af gødning

• Udnyttelsesprocent

• Den samlede mængde af gødning i kg

• Det totale indhold af kvælstof i kg

•

Dit CVR-nr.

•

Dit navn og adresse

•

Anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet

Type gødning

Oplysninger

Afsat forarbejdet husdyrgødning

• Markering vedr.

kvælstofafgift

• Modtagers CVR-nr.

• Typen af gødning

• Udnyttelsesprocent

• Den samlede mængde af gødning i kg

• Det totale indhold af kvælstof i kg

• Antal dyreenheder

Modtaget husdyrgødning

• Afsætters CVR-nr.

• Typen af gødning

• Udnyttelsesprocent

• Den samlede mængde af gødning i kg

• Det totale indhold af kvælstof i kg

• Antal dyreenheder

Modtaget anden organisk gødning

• Afsætters CVR-nr.

• Typen af gødning

• Udnyttelsesprocent

• Den samlede mængde af gødning i kg

• Det totale indhold af kvælstof i kg

Type gødning

Oplysninger

Modtaget husdyrgødning

og modtaget forarbejdet husdyrgødning

• Afsætters CVR-nr.

• Typen af gødning

• Udnyttelsesprocent

• Den samlede mængde af gødning i kg

• Det totale indhold af kvælstof i kg

• Antal dyreenheder

•

Forbrændingsanlæggets varmevekslerdel skal være forsynet med en energimåler, der kan måle den producerede varmeenergi i kWh.

Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

•

I perioder hvor der sker forbrænding på anlægget, skal du hver dag ajourføre en oversigt (driftsrapport), hvor du skal notere mængde og type af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, som afbrændes.

Endvidere skal du hver dag aflæse energimåleren og notere visningen i oversigten.

Oversigten skal være påført navn og planperiode.

•

Hver gang du skiller dig af med lageret af forbrændingsaske, skal du udtage en repræsentativ prøve til myndighedskontrol af asken på mindst 100 g.

Du skal påføre dato for prøveudtagning på kontrolprøven.

Samtidig skal du veje den samlede mængde aske, inden du skiller dig af med den.

Du skal gemme prøven og dokumentation for vejning af den samlede askemængde på din virksomhed i mindst 5 år.

•

Lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

•

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække.

•

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække.

•

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

•

Lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

•

Bekendtgørelse nr. 29 af 18. januar 2012 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetaling/grundbetalingsordningen.

•

Bekendtgørelse nr. 1544 af 16. december 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen.

•

Bekendtgørelse nr. 1592 af 16. december 2014 om markblok og elektronisk Fællesskema.

•

Bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 om økologisk arealtilskud.

•

Bekendtgørelse nr. 107 af 29. januar 2014 om krydsoverensstemmelse.

ab lager

fra lager

bl.a.

blandt andet

DE

dyreenheder

dvs.

det vil sige

FE

foderenheder

fx

for eksempel

GHI

Gødnings- og Husdyrindberetning

ha

hektar

hkg

hektokilo

inkl.

inklusiv

JB-nr.

jordbundstypenummer

jf.

jævnfør

K

kalium

kg

kilo

kr.

kroner

maks.

maksimum

mdr.

måneder

mm

millimeter

mv.

med videre

MVJ

Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger

m 2

kvadratmeter

m 3

kubikmeter

N

kvælstof

o.l.

og lignende

P

fosfor

pct.

procent

pga.

på grund af

pr.

per

vha.

ved hjælp af

VVM

vurdering af virkning på miljøet

Kvoteberegning

Tabel 1

Normer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland (kvælstof, fosfor og kalium)

Tabel 2

Normer for andre kulturer (kvælstof, fosfor og kalium)

Tabel 3

Oversigtstabel - Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha (for at normerne for græskategorier kan anvendes)

Tabel 4

Hø og wrapensilage, standardforudsætninger til beregning af produktion af FE

Normproduktion i husdyrgødning

Tabel 5

Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 6

Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Tabel 7

Husdyrgødning, standardforudsætninger for produktion

Tabel 8a

Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg

Tabel 8b

Gram råprotein pr. kg foder til svin

Beregning af dyreenheder (DE)

Tabel 9

Beregning af dyreenheder (DE)

Tabel 10

Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug

Tabel 5: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning.

Normerne er inddelt efter husdyrtype, staldtype og gødningstype.

Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året.

For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning.

Se Tabel 4a.

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødnings-type

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

Indhold

kg kalium

(ab lager)

5

1 årsko (malkekvæg, tung race)

1201

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

66,8

57,1

17,9

2,0

28,3

67,7

1201

02

Bindestald med riste

Gylle

137,6

19,9

96,0

1201

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

127,4

19,7

92,3

1201

04

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

132,5

19,7

92,3

1201

05

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

130,0

19,7

92,3

1201

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)

Gylle

135,1

19,7

92,3

1201

06

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

147,6

22,2

145,4

1201

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

92,8

50,7

13,9

7,9

100,1

36,2

1201

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

92,8

52,8

13,9

7,9

100,1

36,2

1201

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

92,8

51,7

13,9

7,9

100,1

36,2

1201

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

+ gylle

92,853,8

13,97,9

100,136,2

1 årsko (malkekvæg, Jersey)

1231

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

56,9

48,8

15,9

1,7

24,0

60,0

1231

02

Bindestald med riste

Gylle

117,3

17,6

84,0

1231

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

108,7

17,4

80,8

1231

04

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

113,0

17,4

80,8

1231

05

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

110,8

17,4

80,8

1231

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)

Gylle

115,2

17,4

80,8

1231

06

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

125,6

19,5

125,2

1231

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

78,4

43,3

12,1

6,9

84,3

31,8

1231

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

78,4

45,0

12,1

6,9

84,3

31,8

1231

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

78,4

44,1

12,1

6,9

84,3

31,8

1231

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

+ gylle

78,445,9

12,16,9

84,331,8

1 årsammeko (under 400 kg)1)

1241

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

14,5

23,7

3,7

0,5

10,2

35,1

1241

02

Bindestald med riste

Gylle

41,3

4,2

45,3

1241

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

39,3

4,2

44,4

1241

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

38,1

4,2

44,4

1241

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

40,4

4,2

44,4

1241

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

44,4

4,8

57,6

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødnings-type

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

Indhold

kg kalium

(ab lager)

5

1241

04

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

43,8

4,7

55,9

1241

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

27,3

14,7

3,0

1,7

36,6

17,6

1241

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)

Dybstrøelse

+ gylle

27,3

14,7

3,0

1,7

36,6

17,6

1241

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

27,3

15,2

3,0

1,7

36,6

17,6

1 årsammeko (400-600 kg)1)

1242

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

20,6

35,2

5,4

0,7

14,2

51,4

1242

02

Bindestald med riste

Gylle

60,2

6,1

65,6

1242

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

57,3

6,1

64,5

1242

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

55,5

6,1

64,5

1242

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

59,0

6,1

64,5

1242

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

64,1

6,9

82,0

1242

04

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

63,4

6,8

79,7

1242

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

39,4

21,4

4,3

2,4

51,9

25,5

1242

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

39,4

22,8

4,3

2,4

51,9

25,5

1242

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

39,4

22,1

4,3

2,4

51,9

25,5

1 årsammeko (over 600 kg)1)

1243

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

22,7

40,8

6,1

0,9

15,2

59,1

1243

02

Bindestald med riste

Gylle

68,4

7,0

74,3

1243

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

65,1

6,9

73,1

1243

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

63,2

6,9

73,1

1243

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

67,1

6,9

73,1

1243

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

72,1

7,7

90,6

1243

04

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

71,4

7,6

88,3

1243

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

44,2

24,4

4,8

2,8

57,1

29,0

1243

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

44,2

26,0

4,8

2,8

57,1

29,0

1243

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

44,2

25,2

4,8

2,8

57,1

29,0

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race)2)+3)

1202

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

26,7

3,3

24,0

1202

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

26,7

3,3

24,0

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)2)+3)

1203

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

21,1

23,3

6,1

0,6

16,5

34,7

1203

02

Bindestald med riste

Gylle

48,1

6,7

51,2

1203

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

43,1

6,6

49,7

1203

04

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

45,7

6,6

49,7

1203

05

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

44,4

6,6

49,7

1203

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)

Gylle

47,0

6,6

49,7

1203

06

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

52,6

7,5

68,7

1203

07

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

51,5

7,3

65,3

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødnings-type

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

Indhold

kg kalium

(ab lager)

5

1203

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

33,1

17,1

4,7

2,6

45,9

19,5

1203

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

33,1

18,1

4,7

2,6

45,9

19,5

1203

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

33,1

17,6

4,7

2,6

45,9

19,5

1203

12

Spaltegulvbokse

Gylle

44,0

6,6

48,7

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3)

1232

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

20,1

2,5

18,3

1232

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

20,1

2,5

18,3

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3)

)

1233

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

16,3

17,1

4,6

0,5

12,9

25,6

1233

02

Bindestald med riste

Gylle

36,2

5,0

38,5

1233

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

32,3

5,0

37,2

1233

04

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

34,3

5,0

37,2

1233

05

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

33,3

5,0

37,2

1233

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)

Gylle

35,3

5,0

37,2

1233

06

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

40,1

5,7

53,2

1233

07

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

39,0

5,6

49,8

1233

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

25,1

12,8

3,6

2,0

35,2

14,6

1233

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

25,1

13,6

3,6

2,0

35,2

14,6

1233

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

25,1

13,2

3,6

2,0

35,2

14,6

1233

12

Spaltegulvbokse

Gylle

33,1

5,0

36,5

1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2)+4)

1204

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

11,7

1,4

12,3

1204

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

11,7

1,4

12,3

1 stk. ungtyr, 6 mdr.

– slagtning (440 kg), tung race 2)+4)

1205

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

12,4

9,1

3,5

0,3

7,1

7,1

1205

02

Bindestald med riste

Gylle

23,5

3,9

14,2

1205

10

Sengestald med fast gulv

Gylle

20,9

3,8

13,1

1205

11

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

22,1

3,8

13,1

1205

12

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

21,5

3,8

13,1

1205

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)

Gylle

22,8

3,8

13,1

1205

03

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

25,3

4,2

21,9

1205

04

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

24,8

4,2

20,4

1205

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

15,9

8,3

2,6

1,5

15,2

4,9

1205

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

15,9

8,8

2,6

1,5

15,2

4,9

1205

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

15,9

8,5

2,6

1,5

15,2

4,9

1205

09

Spaltegulvbokse

Gylle

21,3

3,8

12,4

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødnings-type

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

Indhold

kg kalium

(ab lager)

5

1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2)+5)

1234

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

8,7

1,1

9,1

1234

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

8,7

1,1

9,1

1 stk. ungtyr 6 mdr.

– slagtning (328 kg), Jersey 2)+5)

1235

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

9,7

7,0

2,7

0,3

5,7

5,6

1235

02

Bindestald med riste

Gylle

18,3

3,0

11,2

1235

13

Sengestald med fast gulv

Gylle

16,2

2,9

10,2

1235

14

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

17,2

2,9

10,2

1235

15

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

16,7

2,9

10,2

1 stk. ungtyr 6 mdr.

– slagtning (328 kg), Jersey 2)+5)

1235

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)

Gylle

17,7

2,9

10,2

1235

03

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

19,6

3,2

17,0

1235

04

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

19,2

3,2

15,7

1235

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

12,3

6,4

2,0

1,2

11,6

3,9

1235

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

12,3

6,8

2,0

1,2

11,6

3,9

1235

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

12,3

6,6

2,0

1,2

11,6

3,9

1235

09

Spaltegulvbokse

Gylle

16,5

2,9

9,7

1 årsso m.

29,6 grise til 7,1 kg 6) + 7)

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald

1501

01

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

Gylle

15,7

3,96

7,05

1501

02

Individuel opstaldning, fuldspaltegulv

Gylle

14,9

3,96

7,05

1501

08

Individuel opstaldning, fast gulv

Fast gødning

+ ajle

4,52

7,95

2,52

1,47

3,25

4,55

1501

04

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv

Dybstrøelse

+ gylle

4,78

10,2

1,47

2,65

5,84

4,72

1501

05

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

4,78

9,98

1,47

2,65

5,84

4,72

1501

06

Løsgående, dybstrøelse

Dybstrøelse

14,0

4,38

16,1

1501

07

Løsgående, delvis spaltegulv

Gylle

15,4

3,99

7,55

Bidrag fra farestald 6)

1502

01

Kassestier, delvis spaltegulv

Gylle

6,71

1,70

3,02

1502

02

Kassestier, fuldspaltegulv

Gylle

6,00

1,70

3,02

1502

05

Friland 8)

Anden hus-dyrgødning

8,33

1,87

3,27

10 smågrise, 7,1 - 31 kg 9) + 12)

1511

01

Toklimastald, delvis spaltegulv

Gylle

4,54

1,26

2,86

1511

02

Fuldspaltegulv

Gylle

4,10

1,25

2,74

1511

03

Drænet gulv + spalter (50/50)

Gylle

4,19

1,25

2,74

1511

04

Fast gulv

Fast gødning

+ ajle

1,64

1,25

0,98

0,29

1,41

1,64

1511

05

Dybstrøelse

Dybstrøelse

3,02

1,33

4,37

10 producerede slagtesvin, 31 – 107 kg 9) + 13)

1512

07

Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv

Gylle

25,8

6,23

13,9

1512

08

Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv

Gylle

25,1

6,23

13,9

1512

01

Fuldspaltegulv

Gylle

23,6

6,22

13,5

1512

03

Drænet gulv + spalter (33/67)

Gylle

24,2

6,22

13,5

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødningstype

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

Indhold

kg kalium

(ab lager)

5

1512

04

Fast gulv

Fast gødning

+ ajle

9,27

9,31

4,80

1,49

7,05

8,07

1512

05

Dybstrøelse, opdelt lejeareal

Dybstrøelse

+ gylle

9,62

12,04

3,31

3,11

11,1

6,75

1512

06

Dybstrøelse

Dybstrøelse

19,2

6,62

22,3

Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret

3230

(3205)

01

Produktionstid 30 dage

(levende vægt ved slagtning, 1,63 kg)

Dybstrøelse

25,2

7,7

17,6

3232

(3201)

01

Produktionstid 32 dage

(levende vægt ved slagtning, 1,81 kg)

Dybstrøelse

28,9

8,7

19,7

3235

(3202)

01

Produktionstid 35 dage

(levende vægt ved slagtning, 2,08 kg)

Dybstrøelse

36,3

11,5

23,8

3240

(3203)

01

Produktionstid 40 dage

(levende vægt ved slagtning, 2,54 kg)

Dybstrøelse

50,4

15,4

31,0

3256

01

Skrabekyllinger, 56 dage

(levende vægt ved slagtning, 2,40 kg)

Dybstrøelse

49,0

30,3

34,5

3281

01

Økologiske slagtekyllinger, 81 dage

(levende vægt ved slagt.

2,15 kg)

Dybstrøelse

93,2

37,9

58,0

Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret

3301

01

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

31,8

12,7

18,4

3302

01

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage

Dybstrøelse

57,8

23,2

34,4

3500

01

Ænder, produktionstid 52 dage

Dybstrøelse

12,2

4,4

9,6

3400

01

Gæs, produktionstid 91 dage

Dybstrøelse

37,7

16,2

18,4

Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10)

3101

01

Friland, konsumæg,

gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

+ fast gødning

15,4

24,4

5,4

10,9

9,2

17,9

3101

02

Friland, konsumæg,

gulvdrift uden gødningskummer

Dybstrøelse

46,1

16,3

27,1

3101

03

Friland, konsumæg,

gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ fast gødning

10,3

42,6

3,6

12,7

6,2

20,9

3102

01

Økologiske, konsumæg,

gulvdrift +fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ fast gødning

11,4

31,0

4,4

15,2

5,6

17,5

3103

01

Skrabehøner, konsumæg,

gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

+ fast gødning

16,9

27,2

6,0

12,1

10,0

20,0

3103

02

Skrabehøner, konsumæg,

gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ fast gødning

12,8

45,6

4,5

13,6

7,6

22,4

3104

01

Burhøns, konsumæg, gødningskælder

Fast gødning

50,6

16,6

27,1

3104

02

Burhøns, konsumæg, bånd

Fast gødning

51,7

16,6

27,1

3104

03

Burhøns, konsumæg, bånd

Gylle

59,6

16,6

27,1

3105

01

Rugeæg (HPR-høner),

gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

30,5

23,2

31,7

Hønniker, 100 stk. produceret

3111

05

Konsum, bure, produktionstid 118 dage

Fast gødning

5,48

2,59

3,84

3111

06

Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage

Dybstrøelse

6,99

2,60

4,09

3112

01

Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

5,68

2,82

3,64

Pelsdyr, 1 årstæve

2400

01

Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning

Dybstrøelse

Gylle

0,53

3,55

0,20

0,89

0,22

0,43

2400

03

Mink, bure, fast gødning i gødningsrende15)

Anden husdyrgødning

2,91

1,08

0,59

Heste

1101

01

1 voksen årshest, under 300 kg

Dybstrøelse

21,1

4,6

34,7

1102

01

1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg

Dybstrøelse

34,8

7,1

57,9

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødningstype

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

Indhold

kg kalium

(ab lager)

5

1103

01

1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg

Dybstrøelse

43,7

9,1

68,9

1104

01

1 voksen årshest, 700 kg og derover

Dybstrøelse

53,3

11,1

80,9

Får og geder, 1 moderdyr med afkom

1300

01

Får

Dybstrøelse

14,6

3,1

30,5

1401

01

Mohairgeder

Dybstrøelse

15,7

3,0

31,1

1402

01

Kødgeder

Dybstrøelse

14,1

2,5

28,4

1402

01

Malkegeder

Dybstrøelse

14,6

3,2

26,1

Andre dyrearter eller staldsystemer 11)

Kg N pr. DE

9912

01

Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9915

01

Svin, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9931

01

Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9932

01

Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9933

01

Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9934

01

Gæs, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9935

01

Ænder, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9947

01

Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9924

01

Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9913

01

Får, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9914

01

Geder, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9911

01

Heste, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9921

01

Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9999

01

Andre dyrearter

100,0

Noter til Tabel 5

1)

For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race.

For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey

2)

Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre.

Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.

3)

1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.

4)

For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr.

til 440 kg.

Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.

5)

For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr.

til 328 kg.

Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.

6)

Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden.

Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden.

Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.

7)

Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.

8)

Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.

9)

Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin.

Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin.

Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin.

Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin.

Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin.

10)

Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage.

Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen.

Antal foderdage kan dog også beregnes vha.

følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet.

11)

Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.

12)

For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise.

I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport.

13)

For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin.

Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.

14)

Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn.

Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.

Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen.

Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.

15)

Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden.

Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 9: Beregning af dyreenheder (DE)

Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2013/14, der er udarbejdet af Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager pr. DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i husdyrgødningen er størst.

Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, for visse dyretyper tages heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse.

Kvæg

Dyretype

Enhed

Antal enheder til

1 DE

Malkekøer, tung race uden opdræt (9517 EKM**)

1 årsko

0,75

Malkekøer, Jersey uden opdræt (8594 EKM**)

1 årsko

0,88

Opdræt og stude, 0-6 mdr.

tung race

Opdræt og stude, 0-6 mdr.

Jersey og visse mindre racer*

1 årsdyr

1 årsdyr

3,7

5,0

Opdræt og stude, 6-27 mdr.

tung race

Opdræt og stude, 6-25 mdr.

Jersey og visse mindre racer*

1 årsdyr

1 årsdyr

2,1

2,8

Ammekøer (under 400 kg)

1 årsdyr

2,3

Ammekøer (400-600 kg )

1 årsdyr

1,6

Aammekøer (over 600 kg)

1 årsdyr

1,4

Tyrekalve 0-6 mdr.

tung race

1 produceret dyr

8,5

Tyrekalve 6 mdr.

-slagtning (440 kg) tung race

1 produceret dyr

3,9

Tyrekalve 0-6 mdr.

Jersey og visse mindre racer*

1 produceret dyr

11,5

Tyrekalve 6 mdr.

-slagtning (328 kg) Jersey og visse mindre racer*

1 produceret dyr

5,1

Avlstyre tung race

1 årstyr

1,8

Avlstyre Jersey og visse mindre racer*

1 årstyr

2,4

* En ko defineres som en Jerseyko, hvis der er mindst 87,5 % gener fra Jersey.

Ved »visse mindre racer« menes Dexter, Galloway og Skotsk Højlandskvæg.

For disse mindre racer gælder, at 75 % af generne skal komme fra summen af de tre racer.

Man vil i relation til omregningsfaktorerne ikke kunne anvende omregningsfaktoren for Jersey og visse mindre racer, hvis faderracen ikke er kendt i de to foregående generationer.

**EKM = energikorrigeret mælk

I.

Korrektion for mælkeydelse

Ved en mælkeydelse, opgjort som EKM, som afviger fra 9517 kg EKM (tung race) og 8594 kg EKM (Jersey), skal der korrigeres på følgende måde

1.

Tung race: Omregningsfaktoren korrigeres således at antal køer pr. DE er 1/(0,560556+0,0000812*kg EKM)

2.

Jersey: Omregningsfaktoren korrigeres således at antal køer pr. DE er 1/(0,433370+0,0000818*kg EKM)

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg EKM fra ydelseskontrollen.

Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvor der kun indgår én race, skal anvende leveret EKM pr. årsko * 1,055.

Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvori der indgår bade Jersey og tung race, skal anvende en mælkeydelse på henholdsvis 8594 og 9517 kg EKM korrigeret med følgende faktor: (totalt leveret EKM * 1,055)/ (antal årskøer af Jersey * 8594 + antal årskøer af stor race * 9517).

II.

Korrektion for afvigende vægtgrænser for tyre (i kg.)

Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal du korrigere på følgende måde

1.

Tung race

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregner du som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 858 kg tilvækst beregner du som 1 DE

2.

Jersey

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregner du som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregner du som 1 DE

For ældre tyrekalve end 6 måneder beregner du korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 mdr.

til slagtning ligesom yngre tyrekalve end 6 mdr.

beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 mdr.

Hvis du ikke kender den præcise vægt, fastsætter du vægten til og med 13 mdr.

på følgende måde

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. mdr.

op til 6 mdr.

og herefter 33 kg pr. mdr.

Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Tyre af Jersey og visse mindre racer: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. mdr.

op til 6 mdr.

og herefter 28 kg pr. mdr.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for tyre af Jersey og visse mindre racer.

III.

Korrektion for en anden aldersmæssig sammensætning for opdræt (i mdr.)

På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr.

: Årsdyr pr. DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr.

*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr.

: Årsdyr pr. DE = 9,11/((gennemsnitsalder i mdr.

*0,146)+1,93)

c) Opdræt, jersey og visse mindre racer, 0-6 mdr: Årsdyr pr. DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr.

*0,115)+1,46)

d) Opdræt, jersey og visse mindre racer, 6-25 mdr: Årsdyr pr. DE = 9,08/((gennemsnitsalder i mdr.

*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden.

Et årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Opdræt og stude med en alder over 27 mdr.

(tung race) og 25 mdr.

(Jersey og visse mindre racer) indgår i beregningen af gennemsnitsalder med en alder på henholdsvis 27 mdr.

og 25 mdr.

Svin

Dyretype

Enhed

Antal enheder til 1 DE

Søer med grise til fravænning (4 uger ~ 7,3 kg)

1 årsso

4,4

Smågrise fra 7,2 til 32 kg

1 produceret dyr

208

Slagtesvin fra 32 til 107 kg

1 produceret dyr

39

Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, dvs. at polte tæller som søer fra 1. løbning.

Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal du korrigere på følgende måde 1

1.

Under 40 kg: 5167 kg tilvækst beregnes som 1 DE

2.

Fra 40 - 87 kg: 3088 kg tilvækst beregnes som 1 DE

3.

Fra vægte over 87 kg: 2254 kg tilvækst beregnes som 1 DE

1 Ved afvigende fravænningsvægt fra 7,2 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som for smågrise og slagtesvin.

Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ

Dyretype

Enhed

Antal enheder til 1 DE

Høns til ægproduktion

1 årsdyr

170

Hønniker til konsumægproduktion

1 produceret

1440

Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)

1 produceret

1750

Slagtekyllinger 30 dage

1 produceret

4210

Slagtekyllinger 32 dage

1 produceret

3640

Slagtekyllinger 35 dage

1 produceret

3020

Slagtekyllinger 40 dage

1 produceret

2270

Slagtekyllinger 45 dage

1 produceret

1790

Skrabekyllinger 56 dage

1 produceret

2460

Økologiske slagtekyllinger 81 dage

1 produceret

1290

Slagtefjerkræ

Kalkuner tunge, hunner

1 produceret

315

Kalkuner tunge, hanner

1 produceret

173

Ænder

1 produceret

820

Gæs

1 produceret

266

Ved afvigende slagtealdre for kyllinger over 25 dage beregnes antal produceret pr. DE på følgende måde

1.

Slagtekyllinger under 32 dage korrigerer du med 285 producerede kyllinger pr. DE pr. dag

2.

Slagtekyllinger mellem 32-35 dage korrigerer du med 310 producerede kyllinger pr. DE pr. dag

3.

Slagtekyllinger mellem 35-40 dage korrigerer du med 150 producerede kyllinger pr. DE pr. dag

4.

Slagtekyllinger mellem 40-50 dage korrigerer du med 100 producerede kyllinger pr. DE pr. dag

5.

Skrabekyllinger mellem 50-62 dage korrigerer du med 100 producerede kyllinger pr. DE pr. dag

6.

Økologiske slagtekyllinger korrigerer du med 25 producerede kyllinger pr. DE pr. dag.

Andre husdyrarter

Dyretype

Enhed

Antal enheder til

1 DE

Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid

1 årsfår/ged

7

Mohairgeder med kid

1 årsged

6,3

Heste under 300 kg

1 årshest

4,7

Heste 300 kg-under 500 kg

1 årshest

2,9

Heste 500 kg-under 700 kg

1 årshest

2,3

Heste 700 kg og derover

1 årshest

1,9

Mink, ildere o.l

1 årstæve

29

For andre dyretyper end de der er nævnt i bilaget, regner du om til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge)

Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder pr. DE.

Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende inklusiv anlæg baseret på afgasset vegetabilsk biomasse) skal du omregne til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

Ikke så udbredte husdyrarter

Enhed

Antal enheder til 1 DE

Struds (0-3 mdr.) kyllinger

Prod.dyr

265

Struds (3-12 mdr.) kyllinger

Prod.dyr

13

Struds (3-14 mdr.) slagtekyllinger

Prod.dyr

11

Struds 12 mdr.

æglægning

Opdræt

9

Struds voksen 1 hun

1 årsdyr

8

Struds voksen han

1 årsdyr

7

Emu2 (0-3 mdr.) kyllinger

Prod.dyr

795

Emu (3-12 mdr.) kyllinger

Prod.dyr

38

Emu voksne

1 årsdyr

22

Kanin 3 , angora

75

Kanin, hobby

150

Hare

80

Fasan 4 , høner

Avlsdyr

150

Fasan 5

Opdræt

5.000

Agerhøns 6

Avlsdyr

225

Agerhøns

Opdræt

7.500

Vagtel 7

Avlsdyr

450

Vagtel

Opdræt

15.000

Chinchilla 8

Avlsdyr

80

Hjorte > 15 mdr.

4,5

Hinder > 15 mdr.

5,4

Unge hjorte 3-15 mdr.

7,1

Unge hinder 3-15 mdr.

8,3

Årshind

5,3

Dådyr

9,1

Noter til omregningsfaktorer for ikke så udbredte husdyrarter

1)

Ved de voksne dyr forudsættes det, at der gives vedligeholdelsesfoder i 4 mdr.

og æglægningsfoder i 8 mdr.

om året.

2)

Emuer æder en tredjedel af den mængde foder, strudse æder.

3)

Enhed udregnet efter årlig gød.

produktion på 120 kg fast gød., og 180 liter urin.

4)

Udregnet på baggrund af foderenheder, da fasaner går udenfor hele året.

Avlsdyr sammenlignes med høns.

5)

Sammenlignes med hønniker.

Opdrættet sættes ud i naturen.

6)

Det skønnes, at der går ca. 2/3 fasan til en agerhøne.

7)

Man regner med, at der går 3 til 1 fasan.

8)

Tal fra Dansk Pelsdyravl, udregnet på baggrund af kendskabet til mink og chinchilla i almindelighed.

Tabel 10: Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug

På en landbrugsbedrift må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. kkha pr. planperiode, på følgende betingelser 1

1

På kvægbruget skal 70 pct. eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder.

Opgørelsen af arealet til rådighed følger bekendtgørelsens § 32, stk. 2.

2

Ved roer forstås foderroer.

Ved græs forstås permanente græsarealer eller græs i omdrift.

Ved græsudlæg forstås græs udlagt før eller efter høst, dog senest 1. august i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs.

Ved pløjelag forstås de øverste 30 cm af agerjorden, hvor jordbundsanalysen foretages for at sikre korrekt gødskning.

3

Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode.

Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af driftsherren til dokumentation heraf.

4

Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni, hvorefter arealet skal dyrkes med en afgrøde med kvælstofbehov, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

5

Græsudlæg må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts.

6

Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på de arealer, som bedriften har til rådighed.

Dette gælder dog ikke kløver eller lucerne i græsmarker med under 50 pct. kløver og lucerne og byg/ærter der er udlagt med græs.

7

Der skal foretages N- og P-analyser af jord i omdrift mindst hvert 4. år pr. 5. ha på hele arealet i omdrift, som kvægbruget har til rådighed i den planperiode, hvor prøverne foretages.

Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min-beregning og jordanalysekort.

8

Virksomheden skal for hver planperiode, hvor undtagelsen ønskes anvendt, senest den dato der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort, ansøge om anvendelse undtagelsen, samt foretage en gødningsplanlægning, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, i Fødevareministeriets Tast Selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

9

Kvægbrugets gødningsplan for dyrkede og udyrkede arealer skal udover de forhold, der følger af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser, indeholde følgende

a) en skitse, der viser de enkelte markers beliggenhed,

b) oplysning om antallet af husdyr, en beskrivelse af opstaldnings- og opbevaringssystemer, herunder opbevaringskapaciteten for gødning,

c) en beregning af det fosfor, der produceres på bedriften,

d) en beskrivelse af eventuel gødningsbehandling og forventede egenskaber for den behandlede gødning,

e) oplysning om mængde og type af husdyrgødning, som leveres udenfor eller modtages på

bedriften,

f) oplysning om afgrødens forventede fosforbehov for hver mark,

g) en beregning af fosfor, der tilføres med husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og mineralsk gødning (handelsgødning) for hver mark og

h) angivelse af tidspunkt for tilførsel af husdyrgødning og mineralsk gødning (handelsgødning).

10

Kvægbrugets gødningsplan skal revideres senest 7 dage efter enhver ændring.

1) Jf. § 31, stk. 3 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 915 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

Skema B

Gødningsregnskab for planperioden 2014/2015

Skema B1

Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse fra 1. august 2014 til 31. juli 2015

Skema B2

Oplysninger om dyretype og staldtype 2014/2015

Skema B3

Overdragelse af opsparede efterafgrøder til anden virksomhed

Har forhøjet kvælstofnorm pga.

forventet højere udbytter (Skema A2 udfyldt) (sæt kryds hvis ja)

Beregning af den samlede kvælstofkvote

kg kvælstof

Kvælstofkvote (inkl.

korrektioner for MVJ-tilsagn o.l.) før fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (overføres fra felt b eller d i første del af skemaet)

L

Forfrugtsværdi af efterafgrøder i efteråret 2014 (areal overført fra Skema B 2013/2014) 4)

ha

x =

- m

Korrektion for kvælstofprognose

Antal ha

Kvælstofprognose

I alt

Grovsand JB 1 + 3

Finsand JB 2 + 4

Lerjord JB over 4

Korrektion i alt =

+ n

Virksomhedens samlede kvælstofkvote (det maksimalt tilladte forbrug), felt l - m + n

3) Forfrugtsværdien af efterafgrøder beregnes ved at gange areal med efterafgrøder i 2013 med 17 kg N (hvis der er anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til max.

0,8 DE pr. ha harmoniareal) eller 25 kg N/ha (hvis der er anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til over 0,8 DE pr. ha harmoniareal)

Beregning af det samlede planlagte forbrug af kvælstof (brug af skemaet er frivilligt)

kg kvælstof

Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

p

Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra anden organisk gødning

q

Planlagt forbrug af kvælstof i handelsgødning, herunder urea

r

Samlet planlagt forbrug af kvælstof, felt p + q + r

s

Forskel mellem kvote og planlagt forbrug, felt o – s (må ikke være mindre end 0)

t

Opgørelse af efterafgrødekrav (Opgørelsen skal ske i Tast Selvservice senest den 16. april 2015)

Virksomheden skal ikke have pligtige efterafgrøder 6) Sæt kryds hvis ja

Virksomheden udbragte i planperioden 2012/2013 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover 7) (Felt 209/ Felt 106>0,8)Sæt kryds hvis ja

Evt.

ekstra krav til efterafgrøder som følge af en miljøgodkendelse

- ha

Efterafgrødegrundareal 2014/2015 – opgjort på baggrund af markplanen i april 2015

ha

Krav til pligtige efterafgrøder

- ha

Overskud af efterafgrøder overført til 2014/2015

+ ha

Areal med pligtige efterafgrøder i efteråret 2014 (fra indberetningen i Tast selv service august 2014)

+ ha

Arealer med alternativer til pligtige efterafgrøder, (fra indberetning i Tast Selv service august 2014),

+ ha

Efterafgrøder overført fra en anden jordbruger (angiv cvr.

nr.)

+ ha

Efterafgrøder overført til en anden jordbruger (angiv cvr.

nr.)

Overskud af efterafgrøder der ønskes overføret til næste planperiode

ha

Overskud af efterafgrøder der ønskes omdannet til en øget kvælstofkvote i 2014/2015

Evt.

underskud af efterafgrøder, der udløser et træk i N kvoten

ha

6) Virksomheder med et samlet areal under 10 ha skal ikke have pligtige efterafgrøder.

Virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 10 ha, skal ikke have pligtige efterafgrøder.

7) Hvis der er udbragt 0,8 DE/ha eller derover, skal der etableres mindst 14 pct. efterafgrøder.

Hvis der er udbragt under 0,8 DE/ha skal der etableres mindst 10 pct. efterafgrøder.

I opgørelsen medtages anden organisk gødning, således at 100 kg totalt kvælstof ab lager svarer til 1 DE.

Godkendt forhøjet kvælstofnorm (sæt kryds hvis ja)

1)

Et lukket system er et system, hvor det overskydende vandingsvand/gødningsvand recirkuleres.

2)

Hvis NaturErhvervstyrelsen skriftligt har tilladt, at du kan benytte en højere kvælstofnorm, end den fastsatte fællesnorm for en afgrøde/kultur, er det den forhøjede norm, du skal skrive her.

3)

Du kan her korrigere for eventuelle MVJ-ordninger.

Skriv ”–” foran tallet, hvis korrektionen er negativ.

Hvis kvælstofnormen for en eller flere afgrøder er korrigeret opad som følge af højere forventede udbytter, er det korrektionen, du skal oplyse her.

Du skal så udfylde Skema A2 om høstudbytter.

Virksomhedens CVR-nr.

Underskrift

Dato

Skema A2: Oversigt over høstudbytter til brug for planperioden 2014/2015

(Du skal udfylde skemaet for hver afgrøde, hvor de forventede udbytter er højere end standardudbyttet i Tabel 1)

For alle år skal du dokumentere arealet ved din gødningsplanlægning.

Høstudbyttet skal du dokumentere ved salgsfakturaer eller afregninger.

Er afgrøden

eller høstudbyttet fra planperioden 2014/2015 ikke solgt den 16. april 2015, kan du ikke medregne udbyttet for denne periode, da du vil mangle dokumentation.

I den beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder, og heller ikke afgrøder der er brugt til opfodring af din egen husdyrbesætning.

Planperiode

2009/2010

2010/2011

2011/2012

2012/2013

2013/2014

2014/2015

Afgrøde

Areal med afgrøde

ha

Høst-udbytte

hkg/ha

Areal med afgrøde

ha

Høst-udbytte

ha

Areal med afgrøde

Ha

Høstudbytte

hkg/ha

Areal med afgrøde

Ha

Høstudbytte

hkg/ha

Areal med afgrøde

ha

Høst-udbytte

hkg/ha

Forventet udbytte

hkg/ha

Virksomhedens CVR-nr.

Underskrift

Dato

Skema A3: Produktion af husdyrgødning i planperioden 2014/2015 (Brug af skemaet er frivilligt)

Bemærk, at det er muligt at beregne din produktion af gødning på internettet www.landbrugsindberetning.dk – klik på ”Husdyrgødningsberegner”.

1.

Normproduktion i planperioden 2014/2015

Her kan du beregne, hvor meget kvælstof og fosfor dine husdyr producerer i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015.

Oplysninger om dyrehold og staldtype

Oplysninger om kvælstof

Oplysninger om fosfor er til eget brug

Besætningsnr.

Dyretype

Staldtype

Antal

enheder* af dyretypen

Gødnings-type

Kg kvælstof pr. enhed af dyretypen

Eventuel korrek-tions-faktor for ydelses- eller produk-tions-niveau mv.

Kg kvælstof

i alt

Beregnes som

kolonne

4 x 6 x 7

Kg fosfor pr. enhed af

dyretypen

Eventuel korrek-tionsfaktor for ydelses- eller produktionsniveau mv.

Kg fosfor

i alt

Se Tabel 5

Se Tabel 5

Se Tabel 5

Se Tabel 5

Se Tabel 5

Se Tabel 6

Se Tabel 7

Se Tabel 5

Beregnes som

kolonne

4 x 9 x 10

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

* Årsdyr/producerede dyr iflg.

enheder i Tabel 5

Sum

kg N

Sum

kg P

Virksomhedens CVR-nr.

Underskrift

Dato

Dyretype

Antal enheder af

dyretypen

Antal enheder til 1 DE

Antal DE i alt

Antal DE i alt efter eventuelle

korrektioner

Se Tabel 9

Se Tabel 9

Se Tabel 9

Beregnes som

Kolonne 2

divideret med Kolonne 3

Korrektionsformler - se Tabel 9

1

2

3

4

5

Sum kolonne 4: DE

Sum kolonne 5: DE

1

Det beregnede slætareal må maksimalt være lig arealet i kolonne 2.

2

Hvis du ikke tager slæt, er arealet lig arealet i kolonne 1.

3

Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan du ikke medregne.

Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen.

4

Du skal regne med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar.

Hvis du i gødningsregnskabet fratrækker normproduktion for flere DE, skal du benytte antal DE fra gødningsregnskabet.

5

På særligt produktive permanente græsarealer kan normen for kløvergræs eller græs uden kløver i omdrift undtagelsesvis benyttes, hvis du kan dokumentere et græsningsniveau, der svarer til kravet for græs i

omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal være en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet.

Produktionen af FE skal

du opgøre ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder.

Foderbehovet beregner du ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

1.

Jordbrugers navn, adresse og tlf.

nr.

Det er vigtigt, at du har udfyldt alle punkterne 1-6 korrekt og tydeligt.

Se bilaget.

Du kan maile ansøgningen på lth@vfl.dk, eller sende den på fax til fax-nr. 87 40 52 00.

Du kan også sende ansøgningen i en kuvert mærket ”Brødhvede” til: Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N.

Bemærk at du kun må bruge en af ovenstående fremgangsmåder.

2.

Jordbrugers CVR-nr.

(se bilag pkt. 2)

3.

Kontraktarealets størrelse (mindst 1 decimal)

(se bilag pkt. 3)

4.

Grovvare- eller møllervirksomhedens CVR-nr.

(se bilag pkt. 4)

5.

Jeg erklærer, at oplysningerne under pkt. 1 - 4 er rigtige, og

•

at der enten i høstår 2013 eller 2014 på jordbrugsvirksomheden er dyrket en hvedesort, som kunne bruges til at få brødhvedenorm i planperioden, og at denne hvede er leveret til grovvare- eller møllervirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 1.

(se bilag pkt. 5), og

•

at dokumentation herfor foreligger på bedriften, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 4.

6.

Min grovvare- eller møllervirksomhed og jeg erklærer, at der foreligger en kontrakt

mellem os for høståret 2015 om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling, jf.

bekendtgørelsens § 11, stk. 3 (se bilag pkt. 6).

_______________

________________

Dato(skal udfyldes)

Dato (skal udfyldes)

______________________________

_________________________________

Ansøgers (jordbrugers) underskrift for pkt. 1 - 6.

Grovvare-/møllervirksomhedens underskrift for pkt. 6.

Afgivelse af urigtige skriftlige oplysninger kan medføre straf efter straffelovens § 163.