Legislator Case Law & Legislation
C20141058609 DK

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Røgfri miljøer

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2014 10586 Historic

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Røgfri miljøer

CIR1H#LOKDOK11 2014 10586 Historic

Revideret 15. december 2014

1.

Overblik og tjekliste

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

3.

Forberedelse

4.

Jura

4.1.

Lovens anvendelsesområde

Lov om røgfri miljøer finder ifølge lovens § 2, stk. 1, anvendelse på følgende steder

Ifølge § 2, stk. 2, gælder den også på danske skibe, luftfartøjer mv.

Det er ikke tilladt at ryge indendørs i lokaliteter mv., der er omfattet af loven, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser.

Forbuddet fremgår af lovens § 4.

Overtrædelse heraf er ikke strafbelagt.

Ifølge lovens § 21 er det ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder .

Ved et serveringssted forstås en lokalitet med servering af mad eller drikkevarer til indtagelse på eller ved salgsstedet.

Det kan dog ifølge § 21, stk. 3, besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

Der må ikke serveres eller medbringes mad eller drikkevarer i rygerum eller rygekabiner på serveringssteder.

Det enkelte serveringssted kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer i rygerum og rygekabiner, jf. § 21, stk. 4.

Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder, der har alkoholbevilling, hvor der ikke serveres egentlig mad, hvor serveringsarealet er under 40 m2, og hvor der er borde og stole på serveringsarealet.

Dette fremgår af lovens § 22, stk. 1.

Små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af § 22, stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus.

Det fremgår af § 22, stk. 2.

Endelig fremgår det af lovens § 5, at den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik , der skal være tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere.

Rygepolitikken skal være i overensstemmelse med loven og bestemmelsen i § 6, stk. 1, om, at det ikke er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser.

Af forarbejderne til lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer (L 191 af 21. marts 2007, de specielle bemærkninger til § 5) fremgår det, at en rygepolitik som minimum skal indeholde nedenstående to elementer.

For det første oplysning om, hvorvidt der må ryges på virksomheden, og i givet fald en beskrivelse af, hvor der må ryges.

Indendørs kan der kun være tale om at tillade rygning i arbejdslokaler, der alene tjener som arbejdsplads for én person og/eller i rygerum og rygekabiner, jf. § 6, stk. 2 og 3.

Udendørs rygning er ikke omfattet af lovens bestemmelser.

For det andet oplysning om hvilke konsekvenser, der følger af overtrædelse af rygepolitikken for ansatte.

Det kan f.eks. være de almindelige ansættelsesretlige regler, der gælder på arbejdspladsen.

Rygepolitikken kan også oplyse om konsekvenser for udefrakommende ved overtrædelse af rygepolitikken.

5.

Straf og andre retsfølger

5.1.

Strafpåstande i sager om overtrædelse af lov om røgfri miljøer

Ifølge § 26, stk. 1, nr. 1, straffes den, der overtræder § 5 om udarbejdelse af en skriftlig rygepolitik, med bøde.

Efter § 26, stk. 2, straffes endvidere den arbejdsgiver, indehaver, restauratør, bestyrer og forpagter, der tillader rygning indendørs i strid med reglerne i loven, med bøde.

Anklagemyndigheden skal som udgangspunkt anvende nedenstående bødepåstande i sager om overtrædelse af lov om røgfri miljøer

De nævnte bødepåstande fremgår af forarbejderne til lov nr. 607 af 18. juni 2012 (L 186 af 9. maj 2012, de specielle bemærkninger til § 26).

De angivne straffeniveauer er vejledende og kan af domstolene fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der konkret foreligger formildende eller skærpende omstændigheder.

Lov nr. 607 af 18. juni 2012 trådte i kraft den 15. august 2012 .

I sager om overtrædelse af lov om røgfri miljøer, hvor forholdet er begået før denne dato, skal bøden som udgangspunkt udmåles til 2.000 kr. i førstegangstilfælde, 5.000 kr. i andengangstilfælde og 10.000 kr. i tredjegangstilfælde.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 512 af 6. juni 2007 (L 191 af 21. marts 2007, de specielle bemærkninger til § 26).

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel., jf. § 26, stk. 3.

6.

Efter dom

6.1.

Domme til Vidensbasen

Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase.

En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse mv. inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden.

Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket på Vidensbasen.

Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen.

Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes i Vidensbasen på AnklagerNet.

7.

Love og forarbejder

Lov om røgfri miljøer

Seneste hovedlov

Relevante ændringslove og forarbejder

CIR1H#LOKDOK11 2014 10586 Historic

•

Anvendelsesområdet for lov om røgfri miljøer fremgår af lovens § 2.

Se pkt. 4.1.

•

Loven er bygget sådan op, at det ikke er tilladt at ryge på de lokaliteter mv., der er omfattet af loven, medmindre andet fremgår heraf.

•

Af lovens §§ 21-22 er der fastsat nærmere regler om forbuddets rækkevidde, både for så vidt angår rygning inden- og udendørs.

Se nærmere i pkt. 4.1.

•

Den enkelte arbejdsgiver har pligt til at lade udarbejde en skriftlig rygepolitik.

Se nærmere i pkt. 4.1.

•

Overtrædelse af bestemmelserne i lov om røgfri miljøer straffes med bøde, jf. lovens § 26.

Bødepåstandene afhænger af, om forholdet er begået før eller efter 15. august 2012.

Se nærmere i pkt. 5.1.

•

Man skal være opmærksom på, at juridiske personer kan straffes efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, for overtrædelse af lov om røgfri miljøer, jf. lovens § 26, stk. 3.

CIR1H#LOKDOK11 2014 10586 Historic

•

arbejdspladser, herunder offshoreanlæg

•

institutioner og skoler for børn og unge

•

øvrige uddannelsesinstitutioner

•

indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive transportmidler og taxaer

•

samt serveringssteder.

CIR1H#LOKDOK11 2014 10586 Historic

1. gang

5.000 kr.

2. gang

10.000 kr.

3. gang

20.000 kr.

CIR1H#LOKDOK11 2014 10586 Historic

•

Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer (L 191 af 21. marts 2007)

CIR1H#LOKDOK11 2014 10586 Historic

•

Lov nr. 607 af 18. juni 2012 om ændring af lov om røgfri miljøer (Udvidelse af lovens anvendelsesområde, en skærpelse af lovens straffebestemmelser mv.) (L 186 af 9. maj 2012)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →