Legislator Case Law & Legislation
C20141034354 DK

Orientering om lov om ændring af lov om social pension\n(Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2014 10343 Valid

Orientering om lov om ændring af lov om social pension

(Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge)

SKR#LOKDOK22 2014 10343 Valid

Folketinget har den 19. december 2014 vedtaget lovforslag L 79, Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge).

Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandling, kan findes i Retsinformation på www.retsinformation.dk og på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Lovforarbejderne kan ses på dette link på Folketingets hjemmeside: http://www.ft.dk/samling/20141/­lovforslag/L79/index.htm

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Med loven genindføres de regler om optjening af ret til folkepension for flygtninge, som var gældende før 1. januar 2011.

De nye regler, der gælder fra 1. januar 2015, indebærer, at alle udlændinge med opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven med virkning fra 1. januar 2015 kan sidestille bopælstid i oprindelseslandet og med bopæl her i riget ved opgørelse af bopælstid for ret til folkepension.

Det samme gælder bopælstid i andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i udlændingelovens § 7.

Det fremgår af § 9, stk. 1 i lov om social pension.

Bopælstider, der medregnes efter § 9, stk. 1, i lov om social pension, medregnes også ved kravet om en mindstebopælstid på 3 år efter § 4 i lov om social pension.

Udlændinge, der er indrejst i Danmark i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2014, som er meddelt ophold i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven, og som inden 1. januar 2015 er tilkendt folkepension, har uden ansøgning ret til at få fastsat den tilkendte folkepension på baggrund af en opgørelse af bopælstid efter den ændrede § 9 i lov om social pension.

Denne ret gælder fra 1. januar 2015.

Herved opnår de flygtninge, der er ankommet til Danmark fra den 1. januar 2011, og som inden den 1. januar 2015 er tilkendt en brøkfolkepension, en ret til at få ændret beregningen af optjeningen efter § 9 i lov om social pension, som den gælder fra 1. januar 2015.

Det gælder således uanset, at de tidligere har fået fastsat optjeningstiden for ret til folkepension.

Det forudsættes, at Udbetaling Danmark i det omfang myndigheden har kendskab til disse sager, genoptager sagen og træffer fornyet afgørelse om den bopælstid, der skal lægges til grund for optjening af folkepension med virkning fra 1. januar 2015.

De flygtninge, der er indrejst i Danmark i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2014, som er meddelt ophold i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven, men som ikke har opnået ret til folkepension på grund af kravet om minimum 3 års bopæl, vil i stedet modtage hjælp til forsørgelse efter aktivlovens § 27.

Med ændringen af reglerne om optjening af ret til folkepension for flygtninge, vil disse flygtninge også kunne få ret til folkepension.

Overgang til folkepension forudsætter, at der indgives ansøgning til Udbetaling Danmark.

Kommunerne, som har kontakten med disse flygtninge, skal være opmærksomme på at vejlede om muligheden for at søge om folkepension på baggrund af reglerne gældende fra 1. januar 2015.

Det følger af § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

I de tilfælde hvor der tilkendes folkepension eller hvor en folkepension forhøjes, skal Udbetaling Danmark videregive oplysninger herom til kommunen med henblik på, at kommunen kan tage stilling til om udbetaling af kontante ydelser, herunder ydelser efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik og personlige tillæg efter lov om social pension, skal ændres.

Der er ikke ret til efterbetaling af folkepension for perioden forud for 1. januar 2015.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →