Cirkulæreskrivelse om regulering for 2015 af gebyr til dækning af statens udgifter til administration i forbindelse med indhentelse af refusion af offentlige sundhedsudgifter mv. i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten\n(Til samtlige kommunalbestyrelser, regionsråd m.fl.)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om regulering for 2015 af gebyr til dækning af statens udgifter til administration i forbindelse med indhentelse af refusion af offentlige sundhedsudgifter mv. i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten
(Til samtlige kommunalbestyrelser, regionsråd m.fl.)
I bekendtgørelse nr. 704 af 21. juni 2007 om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten er det i § 8, stk. 1, fastsat, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse opkræver regionerne/kommunerne et gebyr til dækning af statens udgifter til administration i forbindelse med indhentelse af refusion fra andre stater.
Gebyret opkræves én gang årligt pr. udgiftskrav, som regionen/kommunen har indberettet og frigivet over for Patientombuddet.
Ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 2, reguleres gebyret én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til det nærmeste hele kronebeløb.
For finansåret 2015 er satsreguleringsprocenten fastsat til 1,5 pct., jf. bekendtgørelse nr. 942 af 25. august 2014 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2015.
Under henvisning hertil skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse meddele, at det ovennævnte gebyr i 2015 udgør 74 kr.
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2015.
Cirkulæreskrivelse nr. 9539 af 10. oktober 2013 om regulering for 2014 af gebyr til dækning af statens udgifter til administration i forbindelse med indhentelse af refusion af offentlige sundhedsudgifter mv. i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten ophæves den 1. januar 2014.