Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer

Afsnit I

Baggrund

En finansiel virksomhed må efter § 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet have eksponeringer mod andre virksomheder inden for samme koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder.

Bestemmelsen betyder, at en finansiel virksomhed ikke kan have koncerninterne eksponeringer mod en modervirksomhed og dennes eventuelle andre dattervirksomheder uden en tilladelse fra Finanstilsynet.

En finansiel virksomhed må dog gerne have koncerninterne eksponeringer mod dattervirksomheder uden, at dette kræver Finanstilsynets tilladelse.

Udmøntningen af den enkelte tilladelse foretages af Finanstilsynet med udgangspunkt i de fastlagte principper i denne vejledning og en individuel tilsynsmæssig vurdering af den pågældende virksomhed og øvrige konkrete forhold.

Afsnit II

Grænser for koncerninterne eksponeringer

Er der tale om en eksponering som defineret i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed skal den finansielle virksomhed ansøge om tilladelse.

Det gælder, uanset at eksponeringen ikke vægtes, jf. afsnit IV, eller eksponeringen måtte være reduceret mod sikkerhed, jf. afsnit III.

Finanstilsynets praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer tager udgangspunkt i 2 forskellige maksimumsgrænser, der begge er gældende for reguleringen af den koncerninterne eksponering.

Græns‍erne beregnes for såvel den pågældende ansøgende finansielle virksomhed på individuelt niveau som på konsolideret niveau for den koncern/delkoncern, som den ansøgende finansielle virksomhed måtte være modervirksomhed for.

Den mindste grænseværdi vil blive lagt til grund for behandlingen af ansøgningen fra den ansøgende finansielle virksomhed.

Max 1

Den første grænse er lig med kapitalgrundlaget/basiskapitalen fratrukket 75 pct. af kapitalgrundlagskravet/kapitalkravet.

Summen af vægtede eksponeringer nævnt i tabel 1 i afsnit III mod modervirksomheder og søstervirksomheder skal ligge inden for dette maksimum.

Ikke vægtede eksponeringer nævnt i afsnit IV medregnes ikke under max 1.

For de finansielle virksomheder, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, opgøres kapitalgrundlaget i overensstemmelse med reglerne i 2. del, og kravene til overgangsbestemmelser i 10. del, kapitel 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

For de finansielle virksomheder, der ikke er omfattet af nævnte forordning, opgøres kapitalgrundlaget/basiskapitalen i overensstemmelse med § 125, stk. 2, § 126, stk. 2, § 126 a, stk. 9, § 128, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

For de finansielle virksomheder, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, opgøres kapitalgrundlagskravet som det største af solvensbehovet, jf. § 124, stk. 2, og § 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra c, og minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Kapitalgrundlagskravet kan dog ikke være mindre end kravet i artikel 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber eller et eventuelt højere krav til kapitalgrundlaget fastsat af Finanstilsynet, jf. § 124, stk. 3, og § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, og ikke mindre end en eventuel forhøjelse af kapitalgrundlagskravet efter § 350, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

For de finansielle virksomheder, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, opgøres kapitalkravet som det største af solvensbehovet, jf. § 125, stk. 4, § 126, stk. 8, § 126 a, stk. 1, og § 127 i lov om finansiel virksomhed, solvenskravet, jf. § 125, stk. 3, § 126, stk. 3, og § 126 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og minimumskapitalkravet i § 125, stk. 2, § 126, stk. 4, og § 126 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Kapitalkravet kan dog ikke være mindre end et eventuelt individuelt solvenskrav fastsat af Finanstilsynet, jf. § 125, stk. 8, § 126, stk. 9, og § 126 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, og ikke mindre end en eventuel forhøjelse af kapitalkravet efter § 350, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Max 2

Den anden grænse fastsættes således, at summen af eksponeringer (uden nedvægtning efter tabel 1 og alene reduceret med eventuelle sikkerheder som angivet i afsnit III om opgørelse af eksponeringer) mod modervirksomheder og søstervirksomheder ikke må være større end kapitalgrundlaget/basiskapitalen.

Følgende eksponeringer medregnes dog ikke under max 2

Afsnit III

Opgørelse af eksponeringer

Eksponeringer opgøres som summen af mellemværender, der direkte eller indirekte udgør en kreditrisiko på modparten og virksomheder indbyrdes forbundet hermed for den ansøgende finansielle virksomhed, og kapitalandele udstedt af modparten eller virksomheder indbyrdes forbundet hermed.

I det omfang, at der er stillet sikkerhed for en eksponering i form af fordringer på eller garantier fra stater eller centralbanker i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægtning, eller stillet sikkerhed i realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, skibskreditobligationer eller værdipapirer, der frembyder samme sikkerhed fra udstedere i ovennævnte landekreds, kan eksponeringen reduceres med markedsværdien af den stillede sikkerhed.

Eksponeringerne vægtes herefter i henhold til vægtene i tabel 1 nedenfor.

Afledte finansielle instrumenter opgøres til positiv markedsværdi dog uden tillæg for den fremtidige potentielle eksponering.

Det betyder, at rente-, valutakurs-, aktie- og råvarerelaterede poster m.v. først indgår i eksponeringen fra det tidspunkt, hvor en trækningsret udnyttes.

Genkøbstransaktioner behandles som udlån.

Tabel 1 - Vægting af eksponeringer

*Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Ved opgørelsen af summen af eksponeringer tages der hensyn til følgende

Afsnit IV

Ikke vægtede eksponeringer

Afsnit V

Tilladelsen

Hovedreglen er, at en finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheders eksponeringer mod den finansielle virksomheds modervirksomhed og dennes øvrige dattervirksomheder ikke samlet må overstige eksponeringsgrænserne for den finansielle virksomhed, jf. max 1 og max 2 ovenfor.

Tilladelsen gives som udgangspunkt enten som en tilladelse til en nærmere bestemt eksponering af en bestemt størrelse mod en bestemt koncernvirksomhed eller som en ramme, som den finansielle virksomhed selv fordeler over for nærmere bestemte koncernvirksomheder.

Der skal dog altid tages højde for delkoncerners samlede eksponeringsbegrænsninger.

Den finansielle virksomhed skal i ansøgningen oplyse, hvilke virksomheder eksponeringerne vedrører, og hvilke typer af eksponeringer, der er tale om.

Finanstilsynet kan give afslag eller fastsætte beløbet eller rammen til en mindre størrelse end det beregnede max 1 eller max 2, hvis Finanstilsynet har kendskab til forhold, der for eksempel medfører, at en eksponering mod den pågældende koncernvirksomhed udgør en særlig risiko.

Som eksempel kan nævnes, at en søstervirksomhed er dårligt kapitaliseret og/eller hjemhørende i et land uden tilstrækkeligt kvalificeret tilsyn.

Finanstilsynet kan også tillade en større eksponering end fastsat efter udgangspunktet ovenfor.

Ved en sådan vurdering kan Finanstilsynet tage hensyn til andre sikkerheder end dem, der er nævnt i denne vejledning.

Det er den finansielle virksomheds ansvar i løbet af tilladelsesperioden at kontrollere, at summen af koncerninterne eksponeringer både overholder beløbs- og maksimumsgrænsen, jf. ovenfor.

Tilladelsen til koncerninterne eksponeringer vil typisk blive givet for et år ad gangen, hvor beløbet eller rammen er beregnet pr. tilladelsestidspunktet på baggrund af de oplysninger, som Finanstilsynet senest har modtaget fra den finansielle virksomhed.

Finansielle virksomheder med stor vækst må dog forvente en tilladelse under maksimum som følge af den forventelige faldende overdækning.

Det skal fremhæves, at hvis kapitalgrundlaget/basiskapitalen reduceres, eller kravet til det tilstrækkelige kapitalgrundlag forøges i løbet af tilladelsesperioden, så vil det få betydning for den finansielle virksomheds mulighed for at udnytte den meddelte ramme, hvis virksomheden har søgt om en maksimal ramme.

Den maksimale ramme skal således reduceres tilsvarende ved et forøget krav til kapitalgrundlaget eller reduktion i kapitalgrundlaget.

Tilladelsen betinges i øvrigt af, at Finanstilsynet orienteres i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i de økonomiske forhold, der ligger til grund for tilladelsen, såvel som ved betydende ændringer af modpartsvirksomheder og typen af eksponeringer.

Dette kan medføre, at der på ny må ansøges om tilladelse lige såvel som, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis Finanstilsynet får kendskab til ændringer i forhold, som har været en forudsætning for tilladelsen.

Derudover skal det understreges, at den finansielle lovgivnings regler (nationale såvel som EU-retlige), herunder om midlernes anbringelse og likviditet m.v., altid skal være overholdt, uanset at Finanstilsynets tilladelse til koncerninterne eksponeringer umiddelbart måtte give mulighed for en større eksponering.

Kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal uagtet tilladelsen til koncerninterne eksponeringer fortsat udarbejde og indberette store eksponeringer mod koncerninterne virksomheder i henhold til reglerne i 4. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Det bemærkes, at koncerninterne transaktioner altid skal indgås på markedsbaserede vilkår efter reglerne i § 181 i lov om finansiel virksomhed samt regler udstedt i medfør heraf.

Afsnit VI

Anvendelse

Vejledningen finder anvendelse på ansøgninger modtaget efter den 9. november 2014.

Vejledningen erstatter vejledning nr. 19 af 15. marts 2011.

-

Lovpligtige garantier for realkreditinstitutter, jf. lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

-

Ikke vægtede eksponeringer nævnt i afsnit IV.

Eksponering mod en finansiel virksomhed

Vægt

Efterstillede tilgodehavender (inkl.

kapitalandele)

1,0

Garantier generelt

0,5

Modtagne lovpligtige garantier (ting‍lysningsgarantier m.v.), jf. LRR*, hvorpå der ikke er opstået krav

0,1

Øvrige ikke-efterstillede tilgodehavender

0,5

Eksponering mod en ikke finansiel virksomhed

Vægt

Alle typer mellemværender

1,0

-

Eksponeringerne opgøres efter fradrag af eventuelle regnskabsmæssige nedskrivninger/hensættelser og afskrivninger.

-

Lånetilbud indgår i eksponeringen og vægtes, jf. ovenfor.

-

Ikke-balanceførte poster i øvrigt indgår med nominelle værdier.

-

Afregning af skatter og sambeskatningsbidrag mellem sambeskattede virksomheder på et andet tidspunkt end, når den faktiske skattebetaling finder sted, betragtes som lån og vil som udgangspunkt blive vægtet.

-

Tilgodehavende forfaldne præmier, som løbende indbetales til et administrerende forsikringsselskab ved fælles præmieopkrævning under forudsætning af, at det administrerende forsikringsselskab forlods a conto indbetaler en budgetteret andel af de forventede præmieindbetalinger til de enkelte forsikringsselskaber, og der sker en efterregulering af beløbene i rimelig tid derefter.

-

Tilgodehavende administrationsomkostninger fra andre koncernvirksomheder under forudsætning af, at der regelmæssigt indbetales et beløb til den administrerende virksomhed svarende til den enkelte virksomheds budgetterede andel af fællesomkostningerne.

-

Indgåelse af genforsikringskontrakter med et koncernforsikringsselskab.

Opstår der krav i henhold til genforsikringskontrakten, vægtes eksponeringen efter tabel 1 i afsnit III ovenfor.

Hvis grænsen derved overskrides, kan der ikke indgås nye eksponeringer, før der igen er plads hertil inden for grænsen.

-

Mellemværender omfattet af § 5, stk. 1, nr. 18, litra a-d, i lov om finansiel virksomhed.

-

Skyldforhold, som primært er en konsekvens af afvikling, og som udlignes straks.

Finanstilsynet forudsætter herved, at eksponeringen udlignes hurtigst muligt og senest inden for 2 arbejdsdage/bankdage efter dets opståen.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at pengemarkedsforretninger under 2 dage vil blive vægtet, da sådanne forretninger ikke er udtryk for afvikling.

-

Koncerninternt udstedte særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, realkreditobligationer eller ikke-efterstillede obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit.

-

Supplerende garantier afgivet i forbindelse med realkreditlångivning inden for lånegrænsen, eksempelvis tabsgarantier.

Det er en forudsætning, at der ikke er opstået krav herpå, og at garantierne ikke aktuelt anvendes som krævet supplerende sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.

-

Eksponeringer fuldt sikrede ved pant i indlån/indlånsbeviser.