Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort
§ 1
I Justitsministeriets cirkulære af 1. februar 2013 om kørekort, som ændret ved cirkulære af 25. november 2013, foretages følgende ændringer
1.
§ 5, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
2.
Efter § 5 indsættes
§ 5 a.
Sager efter §§ 11, 13, 24, 27, 33-35, 37, 38, 40, 41, 47-49 og 53, § 60, stk. 1 og stk. 2, § 61, stk. 1, § 68, stk. 5 og stk. 6, og § 69 samt dette cirkulæres bilag 2, afsnit I, og bilag 3, vedrørende Fyns politikreds, Midt- og Vestjyllands politikreds, Nordjyllands politikreds, Østjyllands politikreds, Sydøstjyllands politikreds eller Syd- og Sønderjyllands politikreds behandles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi.
Vedrører sagen Københavns politikreds, Københavns Vestegns politikreds, Nordsjællands politikreds, Midt- og Vestsjællands politikreds, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds eller Bornholms politikreds behandles sagen af politidirektøren i Københavns Vestegns Politi.
Stk. 2.
Politiets opgaver efter §§ 3, 19, 23, 32, 58 og 59, stk. 1-8, samt § 60, stk. 3, varetages af det stedlige politi.
Stk. 3.
Aflevering af kørekort efter § 47, stk. 2, 1. pkt., og § 65, nr. 1, samt inddragelse, opdatering og destruktion efter § 47, stk. 2, 1. pkt., skal enten ske ved det stedlige politi eller ved den politikreds, som behandler sager for den pågældende politikreds, jf. stk. 1.
3.
I § 23, stk. 1, indsættes efter »overensstemmelse«: »med«.
§ 2
Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 2014.