Generalauditør Meddelelse nr. 1/2009 Gældende forskrifter om forelæggelse, indberetning og underretning m.v.
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Generalauditør Meddelelse nr. 1/2009 Gældende forskrifter om forelæggelse, indberetning og underretning m.v.
1.
Indledning
2.
Gældende forskrifter om forelæggelse for generalauditøren
2.1.
Forelæggelse af sager om strafansvar for juridiske personer
2.2.
Forelæggelse af sager om sigtelser mod oberstløjtnanter, kommandørkaptajner eller højerestående officer
2.3.
Forelæggelse af sager om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
2.4.
Forelæggelse af sager vedr.
Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR)
3.
Gældende forskrifter om indberetning og underretning
3.1.
Forsvarsministeriet
3.2.
Generalauditøren
3.2.1.
Underretning af generalauditøren om begivenheder og straffesager, der kan medføre medieomtale m.v.
3.2.2.
Underretning om sager om sigtelser mod oberstløjtnanter, kommandørkaptajner eller højerestående officer
3.2.3.
Indberetning om sager om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt
3.2.4.
Indberetning af sager til Team-Site
3.2.5.
Indberetning af afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
3.2.6.
Indberetning af domme
3.3.
Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR)
3.4.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
3.5.
Forsvarets Personeltjeneste (FPT)
3.5.1.
Indberetning af sigtelser m.v.
3.5.2.
Indberetning af sager om kønskrænkende adfærd
3.6.
Forsvarets Rekruttering (FVR)
3.7.
Hærens Kampskole
3.8.
Tjenestestedschefen
3.9.
Det Centrale Kriminalregister (KR)
4.
Ophævede forskrifter om forelæggelse, indberetning og underretning
Bilag 1.
Cirkulære om underretning om begivenheder i forsvaret, der kan medføre medieomtale
Bilag 2.
Cirkulære om underretning af Rigsrevisionen og Forsvarets Interne Revision
Bilag 3.
Cirkulære om indberetning om militære straffesager
Bilag 4.
Cirkulære om underretning om underretning af Forsvarets Auditørkorps i arbejdsskadesager
1.
Indledning
Forskrifterne for hvilke sager, der skal forelægges for generalauditøren og indberettes til forsvarets myndigheder, findes ikke samlet ét sted, men må søges i en række til dels ældre meddelelser.
Endvidere har nogle af forelæggelses- og indberetningsreglerne været af midlertidig karakter.
På den baggrund har jeg fundet det hensigtsmæssigt, at der nu sker en samling og ajourføring af meddelelserne om forelæggelse og indberetning/underretning, således at de nødvendige informationer kan søges i én Generalauditør Meddelelse.
Samlingen er i et vist omfang suppleret med bestemmelser fastsat af Forsvarsministeriet og forsvarets myndigheder.
I det omfang, der i en meddelelse er henvist til et cirkulære, som ifølge Retsinformation er gældende, er cirkulæret optrykt som bilag.
Der er tilføjet noter i det omfang, det er skønnet nødvendigt.
Meddelelsen vil løbende blive ajourført og suppleret.
2.
Gældende forskrifter om forelæggelse for generalauditøren
2.1.
Forelæggelse af sager om strafansvar for juridiske personer
Generalauditørmeddelelse nr. 4/2007 af 23. marts 2007 om strafansvar for juridiske personer i forsvaret
I anledning af en arbejdsulykke på et militært tjenestested begærede Arbejdstilsynet, Militærinspektionen, over for Forsvarets Auditørkorps tiltale rejst mod Forsvarskommandoen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Da militære straffesager i henhold til militær retsplejelovs § 2 rejses mod personer, har jeg overvejet, hvorvidt sagen skulle sendes til den civile anklagemyndighed til foranstaltning.
Imidlertid vil overtrædelse af f.eks. særlove, der bliver begået af militærpersoner, skulle påtales under en militær straffesag, såfremt overtrædelsen vedrører tjenesten mv. jf. militær retsplejelovs § 2, stk. 1, nr. 2.
Da et strafferetligt selskabsansvar forudsætter, at lovovertrædelsen kan tilregnes personel, der er knyttet til det pågældende selskab/organisation jf. straffelovens § 27, stk. 1, har jeg efter forhandling med Rigsadvokaten fundet det forsvarligt og hensigtsmæssigt, at tiltale i givet fald også vil kunne rejses mod militære myndigheder under en militær straffesag, når lovovertrædelsen begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private (ansvar som arbejdsgiver, bygherre eller lignende) jf. straffelovens § 27 stk. 2.
For så vidt angår valg af ansvarssubjekt vil tiltale ud fra en konkret vurdering af præventive grunde ofte kunne rejses mod den myndighed, hvor overtrædelsen har fundet sted.
Der henvises bl.a. til Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers bødeansvar.
Jeg skal anmode om, at sager mod militære juridiske personer indtil videre forelægges mig forinden tiltalerejsning.
2.2.
Forelæggelse af sager om sigtelser mod oberstløjtnanter, kommandørkaptajner eller højerestående officer
Generalauditørmeddelelse nr. 4/2001 af 7. august 2001 (uddrag)
Efter meddelelsen skal generalauditøren orienteres, hvis der rejses sigtelser mod oberstløjtnanter, kommandørkaptajner eller højerestående officer.
Endvidere skal tiltalespørgsmålet i disse sager forelægges generalauditøren.
Noter
Ordningen gælder alle sager.
Underretning/forelæggelse i sager om mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven kan dog undlades.
2.3.
Forelæggelse af sager om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Generalauditørmeddelelse nr. 1/1999 af 3. februar 1999 om indsendelse af afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Efter meddelelsen forelægges sager om bistand vedrørende spørgsmål om EMRK for generalauditøren.
Se neden for pkt. 3.2.5.
2.4.
Forelæggelse af sager vedr.
Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR)
Generalauditørmeddelelse nr. 1/1996 af 26. januar 1996 om indberetning af straffesager til Forsvarets Interne Revision
Eventuelle tvivlstilfælde i forbindelse med underretning af Forsvarets Interne Revision (FIR) forelægges generalauditøren.
Se nærmere pkt. 3.3.
3.
Gældende forskrifter om indberetning og underretning
3.1.
Forsvarsministeriet
Underretning af Forsvarsministeriet om begivenheder i forsvaret, der kan medføre medieomtale
I Forsvarsministeriets cirkulære af 31. marts 1997 er der foreskrevet pligt til underretning om begivenheder i forsvaret, der kan medføre medieomtale.
Cirkulæret er optrykt som bilag 1.
Se endvidere neden for pkt. 3.2. om underretning af generalauditøren.
3.2.
Generalauditøren
3.2.1.
Underretning af generalauditøren om begivenheder og straffesager, der kan medføre medieomtale m.v.
Generalauditørmeddelelse nr. 2/1995 af 7. marts 1995 vedrørende underretning om begivenheder og straffesager i forsvaret, der kan medføre medieomtale.
I Kundgørelse for Forsvaret B 0-3 er der foreskrevet pligt til underretning af og efterfølgende indberetning til Forsvarsministeriet for så vidt angår begivenheder og straffesager i forsvaret, der kan medføre medieomtale.
I den anledning skal jeg meddele, at der fra auditøren samtidig skal ske underretning/indberetning til generalauditøren – uden for normal kontortid på tlf.
…
…
Generalauditørmeddelelse nr. 6/2003 af 9. september 2003 vedr.
meddelelse til offentligheden om sager/begivenheder der kan medføre medieomtale og eller politisk interesse.
Ved generalauditørmeddelelse nr. 2/95 blev der under henvisning til Kundgørelse for Forsvaret B.
0-3 om underretning af Forsvarsministeriet i sager, der måtte have offentlighedens interesse, tillige foreskrevet samtidig pligt til underretning af generalauditøren.
I forbindelse med verserende sager i Irak er der opstået et generelt spørgsmål om frigivelse af oplysninger ikke alene i afsluttede, men også i verserende sager jf. vedlagte notat af 05-09-2003.
Der forudsættes at jeg ved frigivelse af oplysninger forinden orienteres.
Notat af 5. september 2003 vedrørende Forsvarets Auditørkorps (uddrag)
…
Forsvarets Auditørkorps opgaver ligger som hovedregel inden for strafferetsplejen, hvor offentlighedsloven ikke finder anvendelse.
Imidlertid er der forekommet sager, der har offentlighedens interesse og hvor Forsvarets Auditørkorps derfor ved straffesagens afslutning har udsendt en pressemeddelelse, der har redegjort for sagens faktiske omstændigheder og afgørelsen.
Der kan i denne forbindelse henvises til sprængningsulykken i Kabul.
Men allerede under en igangværende undersøgelse kan forekomme behov for at frigive deloplysninger til offentligheden.
Det er auditøren, der træffer denne afgørelse, såfremt hensynet til efterforskningen, militære operationer, vidner, eventuelle pårørende, andre nationer mv. ikke taler imod denne orientering.
Forsvarets Auditørkorps vil derfor i disse sager løbende overveje, hvorvidt disse oplysninger kan meddeles offentligheden.
3.2.2.
Underretning om sager om sigtelser mod oberstløjtnanter, kommandørkaptajner eller højerestående officer
Generalauditørmeddelelse nr. 4/2001 af 7. august 2001
Underretning om sager om sigtelser mod oberstløjtnanter, kommandørkaptajner eller højerestående officer.
Se oven for pkt. 2.2.
3.2.3.
Indberetning om sager om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt
Generalauditørmeddelelse nr. 2/2004 af 13. april 2004 om indberetning af sager om begrænsning af forsvarernes adgang til aktindsigt
Ved Rigsadvokaten Informerer nr. 12/2004 om indberetning mv. af sager om begrænsning af forsvarernes adgang til aktindsigt og anvendelse af civile agenter påhviler der politimestre og statsadvokater en løbende indberetningspligt til Rigsadvokaten jf. pkt. 2.2.
(forsvarernes adgang til aktindsigt) og pkt. 3.2. om anvendelse af civile personers bistand efter retsplejelovens § 754b, stk. 2, 2. pkt.).
For så vidt angår den militære strafferetspleje skal der foretages en tilsvarende indberetning til Generalauditøren også med henblik på en orientering af den civile anklagemyndighed.
Rigsadvokatens henvisninger til forarbejder, bemærkninger, hensyn og pligter følges ligeledes.
Genpart af Rigsadvokaten Informerer vedlægges.
3.2.4.
Indberetning af sager til Team-Site
Generalauditørmeddelelse nr. 2/2006 af 20. marts 2006 om indberetning til Teamsite
Som følge af at Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Auditørkorps har oprettet en webside på det koncernfælles intranet, den såkaldte TEAM SITE, bl.a. til belysning af praksis i militære straffe- og disciplinarsager skal jeg anmode auditørerne om til mig at fremsende afgørelser (gerne med et resumé), der findes egnede til at informere om udviklingen siden den 1. januar 2006 inden for den militære strafferetspleje.
Generalauditoriatet vil herefter foretage det videre fornødne.
3.2.5.
Indberetning af afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Generalauditørmeddelelse nr. 1/1999 af 3. februar 1999 vedrørende indsendelse af afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Ved Rigsadvokatens Meddelelse nr. 12/1998 er fastsat regler om indberetning af afgørelser om domme og kendelser, der indeholder en udtrykkelig vurdering af spørgsmål vedrørende EMRK’s betydning for en konkret sag.
I samme meddelelse er orienteret om Rigsadvokaturens bistand vedrørende spørgsmål om EMRK.
Efter aftale med Rigsadvokaten skal jeg anmode om, at tilsvarende sager inden for den militære strafferetspleje indsendes til mig med henblik på indsendelse til Rigsadvokaten, ligesom spørgsmål om bistand vedrørende EMRK forelægges for mig.
Noter
RM 1/1999 er ophævet ved RM 4/2006.
Ordningen bibeholdes.
3.2.6.
Indberetning af domme
Meddelelse fra generalauditøren nr. 3/1982 af 16. marts 1982 vedrørende indberetning af domme (uddrag)
…
Samtidig indskærpes pligten til snarest efter domsafsigelse at indsende domsudskrift af enhver landsretsdom med tilhørende sagsekstrakt, ligesom også underretsdomme af principiel karakter bedes indsendt hertil.
Noter
Ordningen er gældende, således at alle landsretsdomme og principielle byretsdomme løbende indsendes til Generalauditoriatet.
3.3.
Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR)
Generalauditørmeddelelse nr. 1/1996 af 26. januar 1996 om indberetning af straffesager til Forsvarets Interne Revision
I henhold til Kundgørelse for Forsvaret B.
7-5 af 15. december 1993, § 1, skal den ansvarlige myndighed i sager, hvor der er opstået mistanke om underslæb, bedrageri eller tyveri mv., og som anmeldes til politiet eller Forsvarets Auditørkorps, straks underrette Forsvarets Interne Revision (FIR).
Med henblik på at sikre, at samtlige sådanne sager indberettes, skal Forsvarets Auditørkorps fremover underrette FIR, såfremt der indledes efterforskning med begrundet mistanke om berigelseskriminalitet, herunder eksempelvis tyveri, underslæb og bedrageri.
Indberetning kan også finde sted i grovere sager om misbrug af eller forsømmelse i offentlig stilling jf. straffelovens § 155 og militær straffelovs § 15.
Undtaget herfra er bagatelagtige sager og sager, hvor det ikke er muligt at påvise et mønster af kriminalitet eller manglende kontrolforanstaltninger (systemfejl).
Underretning skal dog ikke foretages, hvis efterforskningsmæssige hensyn måtte være til hinder herfor.
Underretningen, der foretages af vedkommende auditør, kan være skriftlig eller mundtlig og alene indeholde oplysninger om forbrydelsens art samt navnet på den forurettede myndighed.
Der skal således ikke fremsendes rapportmateriale mv.
Den forurettede myndighed bør for god ordens skyld samtidig orienteres om indberetningen.
FIR foretager i forbindelse med revisionsvirksomheden en række også uanmeldte revisioner af forsvarets etablissementer.
Såfremt det i forbindelse med en ved Forsvarets Auditørkorps verserende straffesag vurderes, at en sådan revision kan være hindrende for efterforskningen i sagen, skal FIR gøres opmærksom herpå, eventuelt i forbindelse med den omtalte underretning.
FIR vil herefter i videst mulig udstrækning udskyde eventuelle planlagte revisioner ved den pågældende myndighed, til efterforskningen er afsluttet.
Eventuelle tvivlstilfælde i forbindelse med ovennævnte forelægges mig.
Cirkulæret er optrykt som bilag 2.
3.4.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
Underretning om alvorlige sikkerhedsbrud eller risiko herfor
Der er 9. februar 1996 truffet aftale med FE om, at Forsvarets Auditørkorps orienterer FE, hvis der under behandlingen af en straffesag er kendskab om alvorlige sikkerhedsbrud eller risiko herfor.
3.5.
Forsvarets Personeltjeneste (FPT)
3.5.1.
Indberetning af sigtelser m.v.
Generalauditørmeddelelse nr. 4/2006 af 26. oktober 2006 (sigtelser, afgørelser og kørekortforhold)
Den 13. oktober 2006 har Forsvarsministeriet udstedt et nyt cirkulære om indberetning om militære straffesager.
Cirkulæret træder i kraft den 1. november 2006.
Efter cirkulæret skal auditøren normalt foretage indberetning om militære straffesager til Forsvarets Personeltjeneste, når der
En indberetning skal være ledsaget af oplysninger om stillingsbetegnelse og ansættelsessted.
Indberetning om sager, der endnu ikke er afgjort, skal indeholde oplysning om indholdet af den rejste sigtelse.
Sigtelsen bør beskrives kortfattet.
Sker der senere anholdelse eller fængsling eller rejses der tiltale foretages supplerende indberetning herom.
Når sagen er afgjort, skal der foretages indberetning om sagens udfald, herunder udfaldet af en eventuel ankesag.
Underretning sker ved oversendelse af domsudskrift, bødeforelæg eller anden administrativ afgørelse.
Fremsendelse af domsudskrift bør af praktiske grunde afvente udløbet af ankefristen eller fristen for at søge anketilladelse (2 uger).
Til brug for indberetningen er der udarbejdet et antal standardskabeloner.
For så vidt angår indberetning om sigtelser, sker denne på auditørfuldmægtigenes foranledning.
Øvrige indberetninger sker på auditørernes foranledning.
Forsvarets Personeltjeneste har anmodet om, at alle indberetninger sker pr. brev.
Til denne meddelelse er vedhæftet cirkulæret, der for tiden kun findes i udkast, samt de standardskabeloner, de hidtil er udarbejdet.
Skabelonerne skal udarbejdes i såvel en jysk som en sjællandsk udgave og vil blive lagt i en særlig mappe på det fælles Q drev.
Opmærksomheden henledes desuden på, at Forsvarets Rekruttering skal underrettes om udfaldet af sager vedrørende udeblivelse fra 1. mødedag.
Cirkulæret er optrykt som bilag 3.
Noter
FPT har i juli 2008 anmodet om, at indberetninger om sigtelser, afgørelser og kørekortforhold til FPT for fremtiden sendes til Forsvarets Personeltjeneste, FA 7.
3.5.2.
Indberetning af sager om kønskrænkende adfærd
FPT skrivelse af 14. februar 2008 om kvartalsvis indrapportering af sager om kønskrænkende adfærd
Rapporteringsanmodningen i uddrag
»3.
På grund af en stigende politisk og mediemæssig interesse har FPT behov for at få et mere fuldstændigt billede af antallet af sager af kønskrænkende karakter.
FPT ønsker herefter udover rapportering fra de personlige rådgivere en kvartalsvis rapportering af antal sager, der behandles hos henholdsvis
4.
Registreringen skal indtil videre blot ske på antallet af sager – opdelt på sager, der kan karakteriseres som egentlig sexchikane, og hændelser, som omhandler anden kønskrænkende adfærd (kønsmobning).
Intet andet.«
Generalauditoriatet foretager indberetning til FPT-SP001.
Der foretages indberetning, uanset om sagen fører til strafferetlig forfølgning.
Noter
Indberetningsordningen omfatter indtil videre alene statistiske oplysninger.
Er der tvivl, om en konkret sag skal indberettes eller den korrekte rubricering af sagen som »sexchikane« eller »kønsmobning«, foretages indberetning i form af en summarisk beskrivelse af sagen.
3.6.
Forsvarets Rekruttering (FVR)
Generalauditørmeddelelse nr. 3/2006 af 21. juni 2006 om underretning af Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarets Rekruttering (FVR) om afgørelser i sager vedr.
udeblivelse fra indkaldelse til første samlede tjeneste i forsvaret
Underretningen af FVR ledsages af en skrivelse, der f.eks. kan formuleres således: »Vedlagt sendes auditørens afgørelse/ byrettens dom af (dato, måned, år) i sagen mod (navn og cpr.nr.), der den … udeblev fra den første samlede tjeneste ved … (f.eks. Gardehusarregimentet, Antvorskov kaserne)«.
FVR adresse er: Jonstruplejren, Jonstrupvej 240, Postboks 145, 2750 Ballerup.
3.7.
Hærens Kampskole
Generalauditørmeddelelse nr. 3/1989 af 14. september 1989
Hærens Kampskole, der ifølge forskrifter i HRN 900-1 er ansvarlig for at følge udviklingen med hensyn til sikkerhed ved skydning med kamptroppernes våben og for at ajourføre og justere herom gældende sikkerhedsbestemmelser i HRN 911-11, »Sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes våben (fredstid)«, (SIK KAV), har anmodet mig om at blive underrettet om indholdet af afhøringsrapporter og afgørelser i auditørbehandlede sager om uheld og andre hændelser, der vedrører de nævnte sikkerhedsbestemmelser.
Foranlediget heraf skal jeg anmode auditørerne om fremtidig at give skolen underretning om enhver auditørsag vedrørende uheld eller andre foreteelser, som indebærer overtrædelse af eller i øvrigt har relation til ovennævnte sikkerhedsbestemmelser.
Omfanget af sådan underretning og måden, hvorpå den gives, overlades til auditørens bestemmelse i den enkelte sag under iagttagelse af gældende forskrifter og sædvanlig praksis om aktindsigt i sager inden for strafferetsplejen.
Noter
Principperne i ordningen gælder fremdeles.
Se endvidere Hærens Operative Kommando Direktiv for Aktionsgruppe Særlig Hændelse (AKG SH) HOKDIR 061- 300 af 2009-01.
HRN 900-1 er ophævet.
3.8.
Tjenestestedschefen
Underretning af Forsvarets Auditørkorps i arbejdsskadesager
I Forsvarsministeriets cirkulære af 27. april 1994 om underretning af Forsvarets Auditørkorps i arbejdsskadesager § 4 er der foreskrevet en pligt til underretning af tjenestestedschefen i sager, der er omfattet af cirkulæret.
Cirkulæret er optrykt som bilag 4.
3.9.
Det Centrale Kriminalregister (KR)
Generalauditørmeddelelse nr. 8/2007 af 9. august 2007 om Formulering af sigtelse og indberetning til Det Centrale Kriminalregister i forbindelse med sager om overtrædelse af Militær Straffelov § 22 – besiddelse og indtagelse af euforiserende stoffer i tjenesten eller på militært område
Justitsministeriet har i medfør af § 32, stk. 5, og § 72 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 – med senere ændringer – fastsat regler om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).
Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 – med senere ændringer.
Indberetning af oplysninger til Det Centrale Kriminalregister sker blandt andet fra auditørerne.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at Det Centrale Kriminalregister består af en afgørelsesdel og en efterforskningsdel.
Af bilag 1 og bilag 2 i bekendtgørelsens fremgår hvilke oplysninger, der skal optages i henholdsvis afgørelsesdelen og i efterforskningsdelen, jf. herved § 3 og § 4.
Af bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 5 fremgår blandt andet, at der i Kriminalregisterets efterforskningsdel skal registreres sigtelser vedrørende overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.
Der registreres endvidere afgørelser i samtlige sager, som er opdateret med sigtelse, herunder sager vedrørende overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, jf. herved bilag 2, pkt. 7.
I Kriminalregisterets afgørelsesdel optages kun afgørelser vedrørende overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, såfremt den pågældende er idømt betinget – herunder uden straffastsættelse - eller ubetinget frihedsstraf, eller der er fastsat retsfølger i medfør af straffelovens §§ 68-70.
I forbindelse med ikrafttrædelsen af gældende Militær Straffelov den 1. januar 2006, blev § 22 indført.
Militær Straffelovs § 22, lyder således
»Den, der i tjenesten eller på militært område er i besiddelse af euforiserende stoffer, jf. lov om euforiserende stoffer, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det samme gælder den, der indtager sådanne stoffer i tjenesten eller på militært område.«
Det er således en betingelse for anvendelse af Militær Straffelovs § 22, at de pågældende stoffer tillige er opført i bilagene til bekendtgørelse om euforiserende stoffer – bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 med senere ændringer.
Da en tilsvarende lovovertrædelse (besiddelse eller indtagelse af euforiserende stoffer) i det civile samfund, vil medføre en indberetning til Det Centrale Kriminalregister, er det relevant i relation til gentagelsesvirkningen, at der også sker registrering i Det Centrale Kriminalregister af overtrædelser af Militær Straffelovs § 22, jf. lov om euforiserende stoffer.
På den baggrund har jeg fundet det hensigtsmæssigt at fastsætte følgende retningslinjer
Alle sigtelser og afgørelser vedrørende overtrædelse af Militær Straffelovs § 22, skal indberettes til Det Centrale Kriminalregister, jf. herved bilag 2, pkt. 5 og pkt. 7, i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 – om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister.
For at sikre registreringen i Det Centrale Kriminalregister skal det derfor direkte fremgå af sigtelsen/tiltalen, at der er tale om en overtrædelse af Militær Straffelov § 22, jf. lov om euforiserende stoffer .
Som eksempel på formulering af en sigtelse/tiltale kan anvendes
»overtrædelse af Militær Straffelov § 22, jf. lov om euforiserende stoffer, ved den 1. august 2007, på Vordingborg Kaserne at have været besiddelse 3 gram hash«.
Der skal som hidtil ikke ske indberetning til Det centrale Kriminalregister i sager der alene vedrører overtrædelse af Militær Straffelov § 20, selvom den tilstand som den pågældende har bragt sig i skyldes indtagelse euforiserende stoffer.
Meddelelsen træder i kraft dags dato.
Noter
For så vidt angår opdatering af afgørelser m.v. i øvrigt henvises til gældende forskrifter.
4.
Ophævede forskrifter om forelæggelse, indberetning og underretning
Følgende forskrifter er ophævet
GM 1/2006 om forelæggelse af sager om uagtsomt manddrab m.v. (tidsbegrænset).
1)
rejses sigtelse for en overtrædelse af militær straffelov, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven,
2)
afsiges dom for overtrædelse af andre love, hvorved den pågældende idømmes højere straf end bøde,
3)
sker administrativ inddragelse af førerretten i anledning af overtrædelse af færdselsloven, eller der
4)
i forbindelse med tjenestekørsel sker betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten.
●
psykologerne ved Forsvarsakademiets Institut for Militærpsykologi,
●
psykologerne ved Forsvarets Arbejdsmiljøcentre,
●
FPT Personeljuridiske sektion (LA4), og
●
Forsvarets Auditørkorps
1.
Hvis auditøren slutter sagen uden påtale, underrettes FVR ved tilsendelse af kopi af afgørelsen.
2.
Hvis sagen afgøres ved bødeforelæg underretter straffesagsjournalen i København FVR ved tilsendelse af en kopi af bødeforelægget samtidig med, at bødeforelægget sendes til den sigtede.
3.
Hvis afgørelsen senere ændres (f.eks. ved dom), underrettes FVR herom af auditøren.
Ellers foretages underretning ikke.
(FVR underrettes således ikke ved vedtagelsen af bødeforelægget, eller hvis sagen går til retten, og afgørelsen der stadfæstes).
4.
Hvis sagen fra første færd indbringes for retten , underrettes FVR ved tilsendelse af byrettens dom.
Ændres afgørelsen senere (af landsretten), underrettes FVR herom af auditøren.
Der underrettes således ikke, hvis landsretten stadfæster.
Bilag 1
Cirkulære om underretning om begivenheder i forsvaret, der kan medføre medieomtale
CIR nr 25000 af 31/03/1997 Gældende
Kundgørelse for Forsvaret.
Cirkulære om underretning om begivenheder i forsvaret, der kan medføre medieomtale
§ 1.
Forsvarsministeriet skal straks underrettes, hvis der i forsvaret indtræffer begivenheder af en sådan karakter, at de må antages at have offentlighedens interesse, herunder vurderes at blive gjort til genstand for omtale i medierne.
Stk. 2.
Underretningen skal indeholde oplysning om eventuelt trufne foranstaltninger, ligesom det skal oplyses, om pressen og, i tilfælde af ulykke, eventuelle pårørende er underrettet.
Stk. 3.
Underretningen skal snarest efterfølges af en egentlig indberetning indeholdende detaljerede oplysninger om sagen, herunder om evt.
udtalelser mv.
Stk. 4.
Besluttes det at udsende en pressemeddelelse om sådanne begivenheder, som omtalt i stk. 1, skal det sikres, at pressemeddelelsen er Forsvarsministeriet i hænde, før offentliggørelsen finder sted.
Stk. 5.
Er der tale om en straffesag, skal der under tilsvarende forudsætninger løbende ske indberetning om vigtigere beslutninger, der måtte blive truffet i sagen.
Ikrafttrædelse mv.
§ 2.
Kundgørelse for Forsvaret B.
0-3 af 1. juli 1989 ophæves.
P.
M.V.
E.
B.
P.
Ludvigsen
Bilag 2
Cirkulære om underretning af Rigsrevisionen og Forsvarets Interne Revision
CIR nr 25040 af 15/12/1993 Gældende
Kundgørelse for Forsvaret.
Cirkulære om underretning af Rigsrevisionen og Forsvarets Interne Revision
§ 1.
Anmeldes der sager til politiet eller Forsvarets Auditørkorps, hvor der er opstået mistanke om underslæb, bedrageri eller tyveri m.v., begået mod Forsvarsministeriet eller myndigheder og institutioner under ministeriet, skal den ansvarlige myndighed straks underrette Forsvarets Interne Revision.
Underretning skal tillige ske i andre sager, der skønnes at have betydning for Forsvarets Interne Revisions arbejde.
Stk . 2.
Myndigheder og institutioner under ministeriet, der ikke er omfattet af Kundgørelse for Forsvaret B.
5-39, skal underrette Rigsrevisionen om de i stk. 1 anførte sager.
§ 2.
Forsvarsministeriet skal straks orienteres i sager, hvor der i henhold til § 1 sker underretning af Rigsrevisionen eller Forsvarets Interne Revision.
§ 3.
Forsvarets Interne Revision skal ved udløbet af hvert finansår, og senest den 20. januar, udarbejde en fortegnelse over de i løbet af året rejste sager samt det videre forløb af disse.
Fortegnelsen skal inden 20. januar være indsendt til Rigsrevisionen og Forsvarsministeriet.
§ 4.
Kundgørelsen træder i kraft den 15/12 1993.
Samtidig ophæves Kundgørelse for Forsvaret B.
7-5 af 1. juli 1989.
P.
M.V.
E.
B.
H.
M.
Richter
Bilag 3
Cirkulære om indberetning om militære straffesager
CIR nr 9893 af 13/10/2006 Gældende
Cirkulære om indberetning om militære straffesager
§ 1.
Auditøren foretager indberetning om militære straffesager til Forsvarets Personeltjeneste.
§ 2.
Indberetning sker normalt, når der
1)
rejses sigtelse for en overtrædelse af militær straffelov, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven,
2)
afsiges dom for overtrædelse af andre love, hvorved den pågældende idømmes højere straf end bøde,
3)
sker administrativ inddragelse af førerretten i anledning af overtrædelse af færdselsloven, eller der
4)
i forbindelse med tjenestekørsel sker betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten.
Stk.2.
Indberetning kan desuden ske, når kendskab til sagen i øvrigt må antages at være af væsentlig betydning i relation til den pågældendes tjeneste, og de hensyn, som taler for at indberette, klart overstiger de hensyn, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den som oplysningen angår.
§ 3.
Auditøren kan indberette til andre af forsvarets myndigheder eller anden ansættelsesmyndighed, når kendskab til sagen må antages at være af væsentlig betydning for den pågældende myndighed, og de hensyn, som taler for at underrette myndigheden, klart overstiger de hensyn, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den person som oplysningen angår.
Stk. 2.
I forbindelse med auditørens videregivelse af oplysninger efter stk. 1, skal det tydeligt fremgå, at der pålægges tavshedspligt med hensyn til oplysningerne, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 3, og at uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes.
§ 4.
Indberetning om afgjorte sager sker ved indsendelse af dom, bødeforelæg eller anden administrativ afgørelse.
Indberetning om sager, der endnu ikke er afgjort, skal indeholde oplysning om indholdet af den rejste sigtelse.
Stk. 2.
Indberetningen skal være ledsaget af oplysninger om stillingsbetegnelse og ansættelsessted.
Stk. 3.
Sker der senere anholdelse eller fængsling, eller rejses der tiltale, foretages supplerende indberetning herom.
§ 5.
Har auditøren foretaget indberetning om sager, der endnu ikke er afgjort, skal der ligeledes ske underretning om sagens udfald, herunder udfaldet af en eventuel ankesag.
Underretning sker ved oversendelse af domsudskrift, bødeforelæg eller anden administrativ afgørelse.
§ 6.
Cirkulæret træder i kraft den 1. november 2006.
Forsvarsministeriet, den 13. oktober 2006
P.
M.V.
E.
B.
Peter Wass
Kontorchef
Bilag 4
Cirkulære om underretning om underretning af Forsvarets Auditørkorps i arbejdsskadesager
CIR nr 25030 af 27/04/1994 Gældende
Kundgørelse for Forsvaret.
Cirkulære om underretning af Forsvarets Auditørkorps i arbejdsskadesager
§ 1.
I tilfælde af følgende arbejdsskader skal tjenestestedschefen underrette vedkommende auditør med henblik på bevissikring til brug for eventuelle erstatningssager
a)
Ved arbejdsskader, der medfører hospitalsindlæggelse.
b)
Ved arbejdsskader, der af tjenestestedet skønnes at medføre længere tids sygdom eller uarbejdsdygtighed.
c)
Ved arbejdsbetingede sygdomme, så snart forsvaret får kendskab hertil.
d)
Ved arbejdsskader, hvor tjenestestedet i øvrigt skønner, at der er behov for bevissikring.
§ 2.
Samtidig med at underretning foretages, bør kopi af anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet indsendes til vedkommende auditør.
§ 3.
For så vidt angår myndigheder, der ikke har direkte tilknytning til en auditør, skal underretning i henhold til cirkulærets § 1 ske til Generalauditoriatet.
§ 4.
Tjenestestedschefen oversender kopi af auditørens rapport til det pågældende sikkerhedsudvalg.
Såfremt auditørens rapport indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, der er uden betydning for sikkerhedsudvalgets behandling af sagen, skal tjenestestedschefen udtage disse inden oversendelse af rapporten.
§ 5.
Cirkulæret træder i kraft den 1. juni 1994.
Samtidig ophæves Kundgørelse for Forsvaret B.
3-5 af 26. juni 1992.
P.
M.V.
E.
B.
H.
M.
Richter