Legislator Case Law & Legislation
C20140947654 DK

Skrivelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats: Ugentligt tjek af jobforslag for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2014 9476 Historic

Skrivelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats: Ugentligt tjek af jobforslag for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

SKR#LOKDOK22 2014 9476 Historic

Til jobcentrene m.fl.

Der vedlægges en ændring til bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BEK nr. 573 af 4. juni 2014).

Bekendtgørelsen træder i kraft 10. juni 2014.

Af den hidtidige § 5 i bekendtgørelsen fremgår det, at den arbejdssøgende mindst hver 7. dag skal bekræfte sin aktive jobsøgning ved at tjekke sine jobforslag på Jobnet.

Med ændringen er der indsat et nyt stk. 2, hvor det præciseres, at for personer, der modtager uddannelseshjælp, er det kun de åbenlyst uddannelsesparate, der ugentligt skal tjekke jobforslag.

Ændringen vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med § 11, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at det alene er jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der har pligt til at tilmelde sig som jobsøgende og ugentligt at tjekke jobforslag på Jobnet.

Dette svarer også til det forudsatte i kontanthjælpsreformen.

Der kan læses nærmere om baggrunden for ændringen i vedlagte bilag.

SKR#LOKDOK22 2014 9476 Historic

Bilag 1

Om behovet for bekendtgørelsesændring om, at kun de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere ugentligt skal tjekke jobforslag.

Det har været en forudsætning i kontanthjælpsreformen, at ledige, der søger kontant- eller uddannelseshjælp, skal kunne benytte tilmeldefunktionen i Jobnet til at registrere sig ledige.

At tilmelde sig elektronisk via Jobnet, betyder iflg.

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at man registreres som arbejdssøgende.

Og for arbejdssøgende er der krav om aktiv jobsøgning, og om at man mindst hver 7. dag skal bekræfte sin aktive jobsøgning ved at tjekke sine jobforslag på Jobnet.

Dette krav får alle kontant- og uddannelseshjælpsansøgere elektronisk besked om, så snart de tilmelder sig via Jobnet.

For kontanthjælpsansøgere er dette ikke et problem, da disse forudsætningsvist anses for jobparate, indtil det ved en jobsamtale evt.

viser sig, at de er aktivitetsparate.

Og de, der visiteres aktivitetsparate, bliver afmeldt som arbejdssøgende, så de ikke længere ugentligt skal tjekke jobforslag.

For uddannelseshjælpsmodtagere er det derimod et problem, at alle, der registrerer sig ledige via Jobnet, får besked om ugentligt at tjekke jobforslag.

Det har været intentionen i kontanthjælpsreformen, at kun åbenlyst uddannelsesparate skal tjekke jobforslag.

Ved den første samtale, der skal afholdes senest en uge efter tilmeldingen, afgøres det, om man er åbenlyst uddannelsesparat.

Herefter bliver de ikke-åbenlyst uddannelsesparate afmeldt og får ikke længere elektronisk besked om at tjekke jobforslag.

Problemet handler således om tidsforløbet indtil den første samtale er afholdt.

Det løses ved at præcisere i bekendtgørelsens § 5, stk. 2, at for uddannelseshjælpsmodtagere er det kun dem, der er visiteret åbenlyst uddannelsesparate, som ugentligt skal tjekke jobforslag.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →