Legislator Case Law & Legislation
C20140943809 DK

Cirkulære for Grønland om undersøgelse ved indførsel af fiskevarer og levende muslinger m.m. med særlige restriktioner

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

Cirkulære for Grønland om undersøgelse ved import af fiskevarer og levende muslinger m.m. med særlige restriktioner

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

§ 1.

Cirkulæret omfatter den særlige dokumentkontrol af ledsageerklæringer for visse fiskevarer og levende muslinger m.m. fra Kina samt de særlige prøveudtagninger til analyse for rester af veterinære lægemidler i disse fødevarer.

Stk. 2.

Cirkulæret omfatter endvidere den særlige mistankekontrol af visse fiskevarer og levende muslinger m.m. fra Myanmar (Burma) og Thailand samt prøveudtagninger til analyse for rester af veterinære lægemidler i disse fødevarer.

Stk. 3.

Endelig gentager samt supplerer cirkulæret reglen i kapitel 25 i restriktionsbekendtgørelsen om, at Fødevarestyrelsen kan give tilladelse til import af visse partier af fiskevarer og levende muslinger m.m. fra Albanien, Bangladesh, Indien eller Tyrkiet og til import af partier af fiskevarer og levende muslinger m.m. fra Japan.

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

§ 2.

Grænsekontrollen skal ved dokumentkontrol af partier med oprindelse i eller afsendt fra Kina undersøge, at hvert parti af følgende fiskervarer og levende muslinger m.m. er ledsaget af en original erklæring fra de kompetente kinesiske myndigheder

1)

akvakulturprodukter,

2)

pillede eller forarbejdede rejer,

3)

krebs af arten Procambrus clarkii , der er fanget i naturligt ferskvand ved fiskeri.

Stk. 2.

Erklæringerne fra de kompetente kinesiske myndigheder skal indeholde garantier for, at hvert parti inden eksporten til EU er blevet underkastet en kemisk analyse for at sikre, at de pågældende fiskervarer og levende muslinger m.m. ikke frembyder nogen risiko for menneskers sundhed, og at analyseresultater for rester af chloramphenicol, nitrofuraner og deres metabolitter viser, at partiet ikke indeholder nogen af disse stoffer.

Resultaterne af de kemiske analyser skal være anført i erklæringen.

Stk. 3.

Ud over hvad fremgår af stk. 2, skal hvert parti akvakulturprodukter ledsages af en erklæring fra de kompetente kinesiske myndigheder, som dokumenterer, at partiet inden eksporten til EU er blevet underkastet en kemisk analyse for at sikre, at partiet ikke indeholder malakitgrønt og krystalviolet og deres metabolitter.

Resultaterne af de kemiske analyser skal være anført i erklæringen.

CC-alfa for krystalviolet skal være specificeret i erklæringen fra de kompetente kinesiske myndigheder.

Stk. 4.

Grænsekontrollen træffer afgørelse om, at partier af de i stk. 1 nævnte fødevarer, som ikke er ledsaget af den foreskrevne erklæring, ikke må importeres.

Grænsekontrollen giver importøren et påbud i henhold til § 19, stk. 2, jf. stk. 1, i bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af fiskevarer og levende muslinger m.m. til konsum(veterinærkontrolbekendtgørelsen).

Opmærksomheden henledes på § 19, stk. 4, i hvilken situation, der ikke skal gives påbud, men kun træffes afgørelse.

Stk. 5.

Grænsekontrollen kan meddele importøren en frist til at fremskaffe en erstatningserklæring, hvis den ledsagende erklæring ikke opfylder kravene i § 12, stk. 3, i restriktionsbekendtgørelsen.

Stk. 6.

Grænsekontrollen skal med en frekvens på 5 % udtage kontrolprøver af partier af de i stk. 1 nævnte fødevarer m.v. fra Kina, som er ledsaget af den foreskrevne myndighedserklæring, til analyse for indhold af chloramphenicol, nitrofuraner og deres metabolitter.

Partier, hvoraf der er udtaget kontrolprøver, skal frigives i afventning af analyseresultatet.

Stk. 7.

Grænsekontrollen skal endvidere med en frekvens på 5 % udtage kontrolprøver af partier af akvakulturprodukter fra Kina, som er ledsaget af den foreskrevne myndighedserklæring, til analyse for indhold af malakitgrønt og krystalviolet og deres metabolitter.

Partier, som der er udtaget kontrolprøver af, skal frigives i afventning af analyseresultatet.

Stk. 8.

Grænsekontrollen skal udtage prøver af alle partier med akvakulturprodukter til laboratorieanalyse for indhold af krystalviolet, hvis CC-alfa for krystalviolet ikke er specificeret i den i stk. 3 anførte erklæring fra de kompetente kinesiske myndigheder.

Partierne skal tilbageholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i § 6 stk. 1.

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

I henhold til kapitel 11 og 13 i bekendtgørelse for Grønland om indførsel af animalske fødevarer med særlige restriktioner (restriktionsbekendtgørelsen) skal visse partier af fiskevarer og levende muslinger m.m. med oprindelse i eller afsendt fra Myanmar (Burma) eller Thailand underkastes en særlig mistankekontrol på et grænsekontrolsted, før fødevarerne må importeres.

I henhold til kapitel 10 i restriktionsbekendtgørelsen skal visse partier af fiskevarer og levende muslinger m.m. fra Kina underkastes en særlig dokumentkontrol på et grænsekontrolsted, før fødevarerne må importeres.

I henhold til kapitel 25 i restriktionsbekendtgørelsen kan Fødevarestyrelsen give tilladelse til import af visse partier af fiskevarer og levende muslinger m.m. fra Albanien, Bangladesh, Indien eller Tyrkiet og til import af partier af fiskevarer og levende muslinger m.m. fra Japan.

Fødevarestyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder at fødevarerne skal underkastes en særlig mistankekontrol på et grænsekontrolsted, før de må importeres.

Definitionerne oplistet i § 3 i restriktionsbekendtgørelsen anvendes i dette cirkulære.

Kapitel 1

Omfang

Kapitel 2

Kina

Kapitel 3

Myanmar (Burma)

Kapitel 4

Thailand

Kapitel 5

Albanien, Bangladesh, Indien, Japan eller Tyrkiet

Kapitel 6

Tilbageholdelse af partier ved mistankekontrol

Kapitel 7

Udtagning og forsendelse af prøver af fødevarer

Kapitel 8

Grænsekontrollens afgørelse

Kapitel 9

Indberetning

Kapitel 10

Ikrafttrædelsesbestemmelser

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

§ 3.

Grænsekontrollen skal udtage prøver af samtlige partier af krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Myanmar (Burma) til laboratorieundersøgelse for indhold af chloramphenicol.

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

§ 4.

Grænsekontrollen skal udtage prøver af samtlige partier af krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Thailand, og som er ledsaget af et sundhedscertifikat udstedt før den 21. september 2002, til laboratorieundersøgelse for indhold af nitrofuraner og deres metabolitter.

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

§ 5.

Fødevarestyrelsen kan give tilladelse til import af visse partier af fiskevarer og levende muslinger m.m. fra Albanien, Bangladesh, Indien eller Tyrkiet og til import af partier af fiskevarer og levende muslinger m.m. fra Japan, jf. § 28 henholdsvis § 7, § 8, § 10, § 16, stk. 2, samt § 11 i restriktionsbekendtgørelsen.

De vilkår, indførsel tillades i henhold til, fremgår af den danske fødevarerestriktionsbekendtgørelse (Bekendtgørelse om indførsel af fødevarer med særlige restriktioner og om straffebestemmelser for overtrædelse af diverse EU-retsakter).

Vilkårene kan indbefatte kontrol, prøveudtagning, laboratorieanalyser m.v. samt håndhævelse.

Stk. 2.

Ansøgning om tilladelse sker ved henvendelse til Fødevarestyrelsen, International Handel, Stationsparken 31-33, DK-2600 Glostrup, Tlf. 72 27 69 00.

Stk. 3.

Ansøgning om tilladelse skal ske i så god tid i forhold til indførslen, at Fødevarestyrelsen kan nå at behandle sagen.

Stk. 4.

Alle udgifter efter stk. 1 påhviler importøren.

Stk. 5.

Grænsekontrollen skal straks orientere International Handel, hvis CC alfa for krystalviolet i analyserapporterne for krebsdyr tilladt importeret fra Bangladesh er angivet til anden værdi end »0,5 CC Alfa«.

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

§ 6.

Partier, hvoraf grænsekontrollen systematisk udtager prøver til laboratorieanalyse, jf. § 3 og § 4, skal tilbageholdes på grænsekontrolstedet.

Stk. 2.

Tilbageholdte partier skal oplagres fysisk adskilt fra andre fødevarer.

Stk. 3.

Partier, jf. stk. 1, skal tilbageholdes, indtil grænsekontrollen frigiver partiet eller træffer afgørelse om returnering eller destruktion.

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

§ 7.

Grænsekontrollen skal, ved prøveudtagning af emballerede fødevarer med pakninger på højst 1 kg, så vidt det er muligt, udtage ubrudte pakninger.

Af partier med pakninger på over 1 kg udtages prøver på mindst 200 gram, så vidt muligt i ét stykke.

Antallet af udtagne prøver pr. parti med emballerede fødevarer m.v. skal ske i overensstemmelse med skemaet gengivet i bilag 1, medmindre andet specifikt er anført i projektbeskrivelsen for den pågældende analyse.

Stk. 2.

Grænsekontrollen skal ved prøveudtagning af ikke-emballerede fødevarer udtage mindst 13 prøver af hvert parti, medmindre andet specifikt er anført i projektbeskrivelsen for den pågældende analyse.

Hver af de 13 prøver skal være på mindst 200 gram, og så vidt muligt i ét stykke.

Stk. 3.

Prøver, udtaget efter stk. 1-3, skal være repræsentative for hele partiet.

Der skal udtages mindst en prøve af hvert lot i partiet.

Stk. 4.

Hver enkelt prøveemballage skal mærkes entydigt.

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

§ 8.

Hver enkelt prøve skal sendes i hver sin forseglede prøvepose til Fødevarestyrelsen, Laboratoriet, Afdeling for Kemiske Fødevareforureninger, Søndervang 4, 4100 Ringsted.

Stk. 2.

Prøverne skal fremsendes til laboratoriet hurtigst muligt og senest dagen efter prøveudtagningen.

Prøver skal fremsendes i isolerede kølekasser med fryseelementer således, at frosne prøver ikke optøs og kølevarers temperatur ikke overstiger det maksimalt tilladte.

Ved længere tids opbevaring i kølekasser skal disse ledsages af temperaturloggere, og hvis dette ikke er muligt, skal prøverne nedfryses inden afsendelsen.

Stk. 3.

Hvis der ikke er foreskrevet andet i projektbeskrivelsen, skal grænsekontrollen udfylde et prøveudtagningsskema i overensstemmelse med den i bilag 2 viste model.

Stk. 4.

En kopi af side 1 af de i stk. 4 nævnte udtagningsskemaer skal ledsage prøven til laboratoriet, mens originalen af udtagningsskemaet (side 1 og 2) opbevares på grænsekontrolstedet.

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

§ 9.

Grænsekontrollen skal træffe afgørelse om, at et parti ikke må indføres, hvis resultaterne af de omhandlede analyser betragtes som endelige og viser, at der er fundet følgende stoffer eller miljøforureninger, som overskrider grænseværdierne

1)

chloramphenicol,

2)

krystalviolet eller deres metabolitter,

3)

malakitgrønt eller deres metabolitter, eller

4)

nitrofuraner eller deres metabolitter.

Stk. 2.

Grænsekontrollen giver importøren et påbud om returnering eller destruktion.

For fødevarer gives påbuddet efter § 19, stk. 2, i bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af fiskevarer og levende muslinger m.m. til konsum.

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

§ 10.

Grænsekontrollen skal månedligt indberette samtlige resultater af laboratorieanalyser af fiskevarer og levende muslinger m.m. omfattet af denne bekendtgørelse.

Der skal indsendes en indberetning pr. grænsekontrolsted.

Indberetningen skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne om månedlig indberetning af analyseresultater i cirkulære for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af animalske produkter m.v. fra tredjelande.

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

§ 11.

Grænsekontrollen skal straks orientere International Handel, hvis CC alfa for krystalviolet i analyserapporterne for krebsdyr fra Bangladesh er angivet til anden værdi end »0,5 CC Alfa«.

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

Bilag 1

Prøveudtagningsplan for emballerede fødevarer m.v.

Partier med pakninger med nettovægt mindre end eller lig med 1 kg

Antal pakninger i partiet

Antal prøver

4.800 eller færre

4.801 – 24.000

24.001 – 48.000

48.001 – 84.000

84.001 – 144.000

144.001 – 240.000

Flere end 240.000

13

21

29

38

48

60

72

Partier med pakninger med nettovægt større end 1 kg men mindre end eller lig med 4,5 kg

Antal pakninger i partiet

Antal prøver

2.400 eller færre

2.401 – 15.000

15.001 – 24.000

24.001 – 42.000

42.001 – 72.000

72.001 – 120.000

Flere end 120.000

13

21

29

38

48

60

72

Partier med pakninger med nettovægt større end 4,5 kg

Antal pakninger i partiet

Antal prøver

600 eller færre

601 – 2.000

2.001 – 7.200

7.201 – 15.000

15.001 – 24.000

24.001 – 42.000

Flere end 42.000

13

21

29

38

48

60

72

Kilde: Codex Alimentarius Udtagningsplan for Emballerede Fødevarer (1969, (AQL 6.5)).

CIR H#LOKDOK12 2014 9438 Valid

+++Bilag+++Bilag 2

Model af prøveudtagningsskema for animalske fødevarer med særlige restriktioner

Del 1

Prøveudtagning i henhold til cirkulære for Grønland om undersøgelse ved indførsel af animalske fødevarer med særlige restriktioner

Skemaet udfyldes kun, hvis der ikke er foreskrevet et andet prøveudtagningsskema i projektbeskrivelsen.

Kopi af prøveudtagningsskemaet sendes vedlagt prøven til analyselaboratorium.

CVED referencenummer: _______________________________________

Lot nr.

Dyreart /Matrix

Partistørrelse

Udtagningsdato

Udfyldes af laboratoriet

Lab. Nr.

Resultat

Teknik

Dato Grænsekontrolsted Underskrift

Del 2

Prøveudtagning i henhold til cirkulære for Grønland om undersøgelse ved indførsel af fiskevarer og levende muslinger m.m. med særlige restriktioner

CVED referencenummer: _______________________________________

Lot nr.

Oprindelsesvirksomhed og land

Forarbejdningsgrad

Navn og adresse på importør

Rå

Forarbejdet

Sammensat fødevare

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →