Legislator Case Law & Legislation
C20140943509 DK

Cirkulære for Grønland om returnering af animalske produkter

24 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (24)

Statutory Text (24 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

Cirkulære for Grønland om returnering af animalske produkter

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 1.

Der anvendes samme definitioner, som i § 2 i veterinærkontrolbekendtgørelserne.

Hvis ikke andet fremgår, skal dette cirkulære læses sådan, at der ved "grænsedyrlægen" forstås "grænsekontrollen", når det drejer sig om en import af fiskevarer og levende muslinger m.m. bestemt til konsum.

Endvidere gælder følgende definition

Ved animalske produkter forstås

1)

fiskevarer og levende muslinger m.m. eller

2)

biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt produkter fremstillet af disse biprodukter.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 2.

Cirkulæret omfatter følgende former for returnering af animalske produkter

1)

Returnering af animalske produkter, som afvises af myndighederne eller af modtageren i et tredjeland,

2)

returnering af animalske produkter,

a)

som afvises af myndighederne i et samhandelsland, og

b)

der som følge af manglende overholdelse af gældende bestemmelser skulle have været anmeldt til tilsynsmyndigheden og afvist af samme myndighed, jf. litra a, men som returneres af modtager.

3)

returnering af animalske produkter, der er udført fra Grønland, og som hjemtages,

4)

returnering af animalske produkter, som er indført fra et samhandelsland, og som efter afvisning af tilsynsmyndigheden returneres til en virksomhed i det pågældende samhandelsland.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

Returnering fra tredjelande

I henhold til bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af fiskevarer og levende muslinger m.m. til konsum (i det følgende: veterinærkontrolbekendtgørelsen, fødevarer) og bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt produkter fremstillet af disse biprodukter (i det følgende: veterinærkontrolbekendtgørelsen, nonfood), må animalske produkter omfattet af disse bekendtgørelser (i det følgende: veterinærkontrolbekendtgørelserne) kun føres til veterinærkontrol med henblik på returnering fra tredjeland efter forudgående tilladelse fra grænsekontrollen/grænsedyrlægen ved det grænsekontrolsted, hvor til partierne ønskes returneret fra et tredjeland.

Animalske produkter, som returneres fra tredjelande, skal underkastes veterinærkontrol på et godkendt grænsekontrolsted, inden partierne må videresendes til den navngivne modtagevirksomhed.

Returnering fra samhandelslande

I henhold til veterinærkontrolbekendtgørelserne må animalske produkter, der er myndighedsafvist eller ønskes returneret på grund af manglende overholdelse af gældende fødevaresikkerhedsmæssige krav, kun returneres fra andre samhandelslande efter forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden.

Partierne må ikke tages i anvendelse eller overdrages, før tilsynsmyndigheden har givet tilladelse hertil.

Den ansvarlige for animalske fødevarer, som returneres fra andre samhandelslande, skal underkaste partierne en returvarekontrol på modtagevirksomheden.

Returnering til samhandelslande

I henhold til veterinærkontrolbekendtgørelserne skal animalske produkter, der i Grønland er modtaget ved samhandel, og som ikke opfylder gældende bestemmelser, påbydes returneret eller destrueret.

Kapitel 1

Definitioner og omfang

Kapitel 2

Returnering af animalske produkter fra tredjelande og af animalske produkter, som hjemtages, efter at de har forladt samhandelsområdet

Kapitel 3

Genindførsel af animalske produkter fra andre samhandelslande, som er myndighedsafvist i samhandelsområdet

Kapitel 4

Returnering af animalske produkter til et andet samhandelsland

Kapitel 5

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 3.

Animalske produkter, der under transport i eller til et andet samhandelsland, føres tilbage til midlertidig oplagring i Grønland som følge af nedbrud af transportmidlet, er ikke omfattet af dette cirkulære.

Stk. 2.

Animalske produkter, der hjemtages fra samhandelsområdet på grund af logistikfejl, er ikke omfattet af dette cirkulære.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 4.

Animalske produkter, som afsendervirksomheden selv hjemtager under transporten til et tredjeland, inden de har forladt samhandelsområdet, samt animalske produkter, som afsendervirksomheden hjemtager under transport til et samhandelsland, er ikke omfattet af dette cirkulære, medmindre partiets hygiejnemæssige status er ændret i forhold til eksporttidspunktet.

Stk. 2.

Bestemmelserne om hjemtagelse af animalske produkter kan ikke anvendes, hvis aflæsning af partiet er påbegyndt.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 5.

Grænsedyrlægen skal undersøge, om tredjelandet, hvor en returvare har været transporteret til eller opbevaret, er godkendt af EU i dyresundhedsmæssig henseende.

Stk. 2.

Hvis tredjelandet i stk. 1 er opført på EU’s tredjelandslister for det pågældende animalske produkt, kan grænsedyrlægen meddele tilladelse til, at den pågældende returvare føres til veterinærkontrol under forudsætning af, at vilkårene i § 32, stk. 2, i veterinærkontrolbekendtgørelsen, fødevarer, henholdsvis § 31, stk. 2, i veterinærkontrolbekendtgørelsen, nonfood, er opfyldt.

Stk. 3.

Hvis tredjelandet i stk. 1 ikke er opført på EU’s tredjelandsliste for det pågældende animalske produkt, skal grænsedyrlægen spørge Fødevarestyrelsen, Dyresundhed, e-mail: 14@fvst.dk, før der træffes afgørelse om, hvorvidt returvaren må føres til veterinærkontrol.

Stk. 4.

I henhold til veterinærkontrolbekendtgørelserne kan Fødevarestyrelsen, Dyresundhed, i visse tilfælde kræve, at der foretages udvendig desinfektion af partiernes emballage, inden de afsendes fra visse tredjelande.

Spørgsmål om dyresundhedsmæssige forhold skal rettes til Fødevarestyrelsen, Dyresundhed.

Øvrige spørgsmål om kontrol af returvarer skal rettes til Fødevarestyrelsen, International Handel, e-mail: 30@fvst.dk.

Stk. 5.

Af hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet på laboratorierne skal grænsedyrlægen orientere laboratoriet, straks efter at tilladelse til at føre en returvare til veterinærkontrol er givet, hvis der er tale om partier, hvor grænsedyrlægen forventer at ville udtage prøver til laboratorieundersøgelse.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 6.

Grænsedyrlægen skal i de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen, Dyresundhed kræver udvendig desinfektion, jf. § 5, stk. 4, stille som vilkår for tilladelsen til returnering, at importøren fremskaffer dokumentation for, at desinfektionen er foretaget med et desinfektionsmiddel, der er godkendt til at inaktivere virus, som forårsager alvorlige husdyrsygdomme.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om, hvilket desinfektionsmiddel, der er anvendt, og hvilken koncentration, der er benyttet.

Stk. 2.

Grænsedyrlægen skal evaluere den fremskaffede dokumentation for udvendig desinfektion.

I tvivlstilfælde kan grænsedyrlægen rådføre sig med Fødevarestyrelsen, Dyresundhed.

Stk. 3.

Vurderer grænsedyrlægen, at den fremsendte dokumentation for udvendig desinfektion, ikke giver tilstrækkelig garanti, skal grænsedyrlægen træffe afgørelse om partiet efter § 19 i Veterinærkontrolbekendtgørelserne, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Såfremt partiet endnu ikke er afsendt fra tredjelandet, kan grænsedyrlægen stille som vilkår for tilladelsen, at der foretages fornyet desinfektion af partiets udvendige emballage, og at dokumentation herfor fremsendes til grænsedyrlægen.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 7.

Returvarekontrollen på grænsekontrolstedet skal omfatte dokument- og identitetskontrol.

Herudover skal animalske produkter underkastes fysisk kontrol og eventuelt laboratorieanalyser i henhold til bilag 1, medmindre den ansvarlige for partiet på forhånd skriftligt har meddelt, at partiet skal destrueres.

Stk. 2.

Grænsedyrlægen skal udfylde et prøveudtagningsskema i overensstemmelse med den i bilag 2 viste model.

En kopi af prøveudtagningsskemaet skal ledsage prøven til laboratoriet, mens originalen opbevares på grænsekontrolstedet.

Stk. 3.

I tilfælde hvor en del af et parti er blevet transportskadet, kan grænsedyrlægen bedømme og træffe afgørelse om den transportskadede del og den resterende del af partiet hver for sig.

Stk. 4.

Grænsedyrlægen skal dokumentere enhver foretagen fysisk kontrol i overensstemmelse med bestemmelserne i § 23 i cirkulære for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af visse animalske produkter fra tredjelande.

Stk. 5.

Grænsedyrlægen træffer på baggrund af den foretagne returvarekontrol på grænsekontrolstedet afgørelse om, hvorvidt genindførsel er mulig, eller om partiet skal returneres til et tredjeland eller destrueres eller eventuelt oparbejdes.

Stk. 6.

Grænsedyrlægen kan gøre tilladelsen til returnering betinget af, at importøren gennemfører en særlig returvarekontrol af partiet på bestemmelsesvirksomheden og fremsender en rapport over den foretagne returvarekontrol til bestemmelsesvirksomhedens tilsynsmyndighed.

Dette gælder navnlig i følgende tilfælde

1)

animalske produkter, som under en del af transporten har været transporteret eller opbevaret ved for høj temperatur, men som ikke er afvist efter veterinærkontrollen.

2)

animalske produkter, som ikke er afvist efter veterinærkontrollen, men som kræver lokal udrensning eller ompakning på grund af kontaminering af emballagen.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 8.

Returvarekontrol på grænsekontrolstedet er mistankekontrol.

Partier med returvarer må ikke frigives, før alle resultater af kontrollen, herunder laboratorieanalyser, er modtaget og vurderet af grænsedyrlægen.

Stk. 2.

Grænsedyrlægen skal tilbageholde de i stk. 1 omhandlede partier på grænsekontrolstedet, indtil der er truffet afgørelse om partierne.

Grænsedyrlægen skal sikre, at beslaglagte partier opbevares på grænsekontrolstedet adskilt fra andre animalske produkter eller i særlige containere, under grænsedyrlægens kontrol.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 9.

Grænsedyrlægen skal efter endt returvarekontrol udstede et CVED, som skal følge partiet til modtagevirksomheden eller så længe partiet er under toldkontrol.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 10.

Hvis returvarekontrollen ikke giver anledning til bemærkninger, træffer grænsedyrlægen afgørelse om, at partiet kan indføres til modtagevirksomheden.

CVED’et afkrydses i rubrik 33

»Genindførsel af EU-produkter (artikel 15)«, og rubrik 37

»Oplysninger om kontrollerede destinationer (33-35)« udfyldes med modtagevirksomhedens adresse og evt. aut. nr.

Stk. 2.

Grænsedyrlægen skal sikre, at partier med returvarer videresendes fra grænsekontrolstedet til den godkendte virksomhed under myndighedskontrol i transportmidler eller beholdere, som er forseglede af grænsedyrlægen.

Grænsedyrlægen skal i rubrik 42 i CVED’et anføre tolddokumentreferencen for partiet, jf. proceduren for kanaliseret import, som anført i bilag 5 i cirkulære for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af visse animalske produkter fra tredjelande.

Stk. 3.

Grænsedyrlægen skal via TRACES underrette tilsynsyndigheden, når et parti returvarer videresendes fra grænsekontrolstedet.

Hvis fødevarerne transporteres til en virksomhed i et andet samhandelsland, skal underretningen ske til den kompetente myndighed i bestemmelseslandet, medmindre anden myndighed har givet det påkrævede samtykke til modtagelsen.

Stk. 4.

Tilsynsmyndigheden eller den kompetente myndighed i bestemmelseslandet skal straks efter, at den har brudt forseglingen, orientere indgangsgrænsekontrolstedet om, at partiet er modtaget og udfylde rubrik 41 på CVED’et for partiet i TRACES.

Stk. 5.

Hvis grænsedyrlægen ikke inden 15 dage fra partiets videresendelse til modtagevirksomheden har modtaget underretning fra tilsynsyndigheden eller den kompetente myndighed i bestemmelseslandet om, at det pågældende parti produkter er modtaget som kanaliseret import, skal grænsedyrlægen straks forespørge den pågældende myndighed, om partiet er ankommet.

Hvis tilsynsyndigheden eller den kompetente myndighed i bestemmelseslandet oplyser, at partiet ikke er ankommet, skal grænsedyrlægen straks anmode Skattestyrelsen om at foretage de nødvendige undersøgelser for at fastslå, hvor partiet befinder sig.

Stk. 6.

Grænsedyrlægen skal for hvert parti returvarer føre register over, om 15 dages tidsfristen i stk. 5 er overholdt, og hvilken opfølgning grænsedyrlægen har foretaget i tilfælde, hvor tidsfristen er overskredet.

Registeret skal også indeholde oplysning, om tilsynsmyndigheden har udfyldt rubrik 41 i CVED’et for partiet i TRACES.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 11.

Hvis det i forbindelse med returvarekontrollen konstateres, at partiet ikke opfylder gældende bestemmelser eller ikke kan godkendes til formålet efter gennemført veterinærkontrol, skal grænsedyrlægen træffe afgørelse om partiet efter § 19 i Veterinærkontrolbekendtgørelserne.

Stk. 2.

Hvis det i forbindelse med returvarekontrollen konstateres, at partiet kan udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed, træffer grænsedyrlægen afgørelse om partiet efter § 21 i veterinærkontrolbekendtgørelserne.

Stk. 3.

I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde skal grænsedyrlægen udstede et CVED, hvoraf det fremgår, at partiet er afvist.

CVED’et og afgørelsen efter § 19 eller § 20 henholdsvis § 21 i veterinærkontrolbekendtgørelserne skal indeholde en beskrivelse af den/de konstaterede fejl og en tidsfrist for partiets endelige returnering eller destruktion.

Tidsfristen for returnering er 60 dage.

Ved fastsættelse af en kortere tidsfrist skal det begrundes i afgørelsen.

Hvis tidsfristen ikke overholdes, destrueres partiet, medmindre grænsedyrlægen har meddelt forlængelse af tidsfristen.

Stk. 4.

I de tilfælde hvor det vil være relevant at oparbejde det i stk. 1 nævnte parti, så partiet opfylder gældende bestemmelser, skal grænsedyrlægen vejlede den ansvarlige for partiet om, at der er mulighed for at søge dispensation fra § 20 henholdsvis § 21 i veterinærkontrolbekendtgørelserne med henblik på, at partiet oparbejdes på en navngiven virksomhed i samhandelsområdet.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 12.

Hvis myndighederne ved et grænsekontrolsted i et andet samhandelsland afslår at underkaste et parti med returvarer bestemt til Grønland returvarekontrol, fordi partiet ikke er afvist af myndighederne i et tredjeland, skal tilsynsmyndigheden vejlede den ansvarlige for partiet om, at der er mulighed for at søge dispensation fra § 10, stk. 2, i veterinærkontrolbekendtgørelsen, fødevarer, henholdsvis § 11, stk. 2, i veterinærkontrolbekendtgørelsen, nonfood, med henblik på at partiet vil kunne præsenteres på et grønlandsk grænsekontrolsted til returvarekontrol.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 13.

Tilladelse til genindførsel af animalske produkter, der er afvist af myndighederne i et samhandelsland, meddeles af tilsynsmyndigheden.

Stk. 2.

Tilsynsmyndighedens tilladelse skal indeholde navn og adresse på den modtagevirksomhed, hvor partiet skal føres til.

I tilladelsen skal mindst følgende vilkår stilles

1)

Den ansvarlige for partiet skal sikre, at partiet på modtagevirksomheden underkastes returvarekontrol, at der udarbejdes en rapport over den foretagne returvarekontrol, og at denne rapport fremsendes til tilsynsmyndigheden.

2)

partiet må ikke tages i anvendelse eller overdrages, før tilsynsmyndigheden har meddelt tilladelse hertil, og

3)

modtages et parti ikke som forventet, skal den ansvarlige for partiet underrette den tilsynsmyndighed, som har meddelt tilladelsen.

Stk. 3.

Hvis der er tale om et parti, som er myndighedsforseglet, skal tilsynsmyndigheden ved modtagevirksomheden bryde forseglingen.

Stk. 4.

Hvis den ansvarlige for et parti meddeler, at partiet ikke er modtaget som forventet, skal tilsynsmyndigheden straks efterlyse partiet hos den lokale kompetente myndighed i samhandelslandet.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 14.

Tilsynsmyndigheden skal bedømme rapporten over returvarekontrollen af de returnerede fødevarer.

Tilsynsmyndigheden orienterer den ansvarlige for partiet om resultatet af bedømmelsen.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 15.

Hvis modtagevirksomhedens rapport over returvarekontrollen ikke giver anledning til bemærkninger, kan tilsynsmyndigheden frigive partiet.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 16.

Hvis tilsynsmyndigheden konstaterer, at modtagevirksomhedens returvarekontrol er mangelfuld, kan den påbyde, at returvarekontrollen suppleres med yderligere undersøgelser.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 17.

Hvis modtagevirksomhedens rapport over returvarekontrollen viser, at partiet ikke opfylder gældende bestemmelser, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om partiet efter § 8 i veterinærkontrolbekendtgørelsen, fødevarer, henholdsvis § 9 i veterinærkontrolbekendtgørelsen, nonfood.

Stk. 2.

Hvis et parti kan udgøre en umiddelbar fare for menneskers eller dyrs sundhed, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om partiet efter § 9 i veterinærkontrolbekendtgørelsen, fødevarer, henholdsvis § 10 i veterinærkontrolbekendtgørelsen, nonfood.

Stk. 3.

Tilsynsmyndighedens afgørelse skal indeholde en beskrivelse af de konstaterede fejl og en tidsfrist for partiets endelige bestemmelse.

Stk. 4.

I de tilfælde, hvor det vil være relevant at oparbejde de i stk. 1 nævnte fødevarer, så partiet bliver egnet til menneskeføde, skal tilsynsmyndigheden vejlede den ansvarlige for partiet om, at der er mulighed for at søge dispensation fra § 9 i veterinærkontrolbekendtgørelsen, fødevarer, henholdsvis § 10 i veterinærkontrolbekendtgørelsen, nonfood med henblik på, at partiet oparbejdes på en navngiven virksomhed i samhandelsområdet.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 18.

Tilladelse til returnering af animalske produkter, som er modtaget ved samhandel fra et andet samhandelsland, og som afvises af tilsynsmyndigheden, gives af tilsynsmyndigheden.

Stk. 2.

Tilladelse kan gives, hvis der ikke er folke- eller dyresundhedsmæssige forhold, som forhindrer returnering.

Stk. 3.

Tilladelsen gives på vilkår af, at de kompetente myndigheder i oprindelseslandet skriftligt accepterer at ville modtage partiet og erklærer sig bekendt med afvisningsårsagen.

Stk. 4.

Hvis accept fra de kompetente myndigheder i oprindelseslandet forudsætter henvendelse fra de danske myndigheder, kan tilsynsmyndigheden sende oplysninger til de tilsynsførende myndigheder ved oprindelsesvirksomheden.

Oplysningerne skal indeholde fuld identifikation af partiet og afvisningsårsag samt en henvisning til artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 89/662/EØF.

Eventuelle henvendelser til de centrale kompetente myndigheder i oprindelseslandet foretages af Fødevarestyrelsen, International Handel.

Stk. 5.

Når accepten fra de kompetente myndigheder er modtaget, skal tilsynsmyndigheden forsegle partiet, hvorefter partiet returneres til det anførte bestemmelsessted under forsegling.

Når partiet afsendes, skal tilsynsmyndigheden underrette den myndighed, der er anført i accepten.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 19.

Myndighederne i et andet samhandelsland kan anmode om en tilladelse til returnering af animalske produkter, som er modtaget i Grønland ved samhandel, og som afvises af modtageren i Grønland.

I denne type sager skal tilsynsmyndigheden give returvaretilladelse.

Stk. 2.

Tilladelse kan ikke gives efter denne paragraf, hvis der er folke- eller dyresundhedsmæssige problemer.

I disse tilfælde skal partiet myndighedsafvises og følge kravene i § 18.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

§ 20.

Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 2014.

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

Bilag 1

Fysisk kontrol af returnerede partier

Fysisk kontrol, herunder laboratorieanalyser

Årsagen til returneringen skal indgå som grundlag for prøveudtagningen og parametervalget ved laboratorieundersøgelsen.

Ved den fysiske kontrol af returvarer fra tredjelande skal der udtages følgende prøver

Af et parti emballerede fiskevarer og levende muslinger m.m. skal der fra hvert parti udtages det antal prøver, der fremgår af tabel 1.

Af et parti emballerede biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt produkter fremstillet af disse biprodukter skal der udtages mindst 13 prøver forskellige steder i partiet.

Af et parti løst ladede animalske produkter skal der udtages mindst 13 prøver forskellige steder i partiet.

Af emballerede animalske produkter til og med 1 kg udtages ubrudte pakninger. Af emballerede animalske produkter over 1 kg udtages prøver på 500 gram, så vidt muligt i ét stykke.

Af hvert parti løst ladede animalske produkter skal der udtages mindst 13 prøver på 500 gram, så vidt muligt i ét stykke.

Den fysiske kontrol består af sensorisk bedømmelse (fiskevarer og levende muslinger m.m.) henholdsvis visuel bedømmelse (biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt produkter fremstillet af disse biprodukter), kontrol af temperaturen, herunder kontrol af temperaturen i transportmidlet under transporten (termografskive eller lignende) og kontrol af emballagen og transportmidlet, samt eventuelt en laboratorieundersøgelse.

Ved den sensoriske bedømmelse skal varens udseende og friskhed vurderes (frosne varer skal altid optøs), og for fødevarer, der er bestemt til at skulle konsumeres efter varmebehandling, skal der desuden foretages en koge- og/eller stegeprøve.

Returvarer, der ikke er myndighedsafviste, og hvor den ansvarlige for partiet har oplyst, at returneringen ikke skyldes hygiejniske problemer, skal som udgangspunkt kun underkastes sensorisk bedømmelse og kontrol af fødevarernes temperatur. Hvis den sensoriske bedømmelse eller temperaturkontrollen giver anledning til bemærkninger, skal yderligere relevante undersøgelser foretages.

Prøver til laboratorieanalyser skal udtages af de samme prøver, som er udtaget til fysisk kontrol.

Prøver til laboratorieundersøgelse skal udtages aseptisk. Redskaber, der anvendes ved prøveudtagningen, skal være rengjorte og steriliserede før udtagning af hver enkelt prøve.

Hver enkelt prøve emballeres og mærkes, således at prøven entydigt kan identificeres. Prøverne skal fremsendes til laboratoriet hurtigst muligt og senest dagen efter prøveudtagningen. Prøver af frost- eller kølevarer skal fremsendes i isolerede kølekasser med fryseelementer således, at frosne prøver ikke optøs, og kølevarers temperatur ikke overstiger det maksimalt tilladte. Ved længere tids opbevaring i kølekasser skal disse ledsages af temperaturloggere, subsidiært skal prøverne nedfryses. Forsendelserne skal mærkes: ”FROSTVARE” eller ”KØLEVARE”.

Tilsynsmyndigheden skal ved prøveudtagningen oplyse den ansvarlige for partiet om dennes ret til at få udtaget en kontraprøve. Hvis den ansvarlige for partiet anmoder om, at der udtages en kontraprøve, skal grænsedyrlægen udtage, mærke og forsegle kontraprøven og overdrage denne til den ansvarlige for partiet. Grænsekontrolpersonalet skal i forbindelse med overdragelsen af kontraprøven informere den ansvarlige for partiet om, at et evt. analyseresultat af kontraprøven ikke har nogen officiel gyldighed og udelukkende kan anvendes i forsikringsspørgsmål eller lignende.

Laboratoriet skal fremsende resultatet af laboratorieundersøgelsen til rekvirerende grænsekontrolsted. På baggrund af resultatet af laboratorieundersøgelsen foretager grænsedyrlægen den endelige bedømmelse af partiet.

Tabel 1 (Kilde: Codex Alimentarius Udtagningsplan for Emballerede Fødevarer (1969), (AQL 6.5)

Prøveudtagningsplan for emballerede fiskevarer eller levende muslinger m.m.

Nettovægt mindre eller lig med 1 kg

Antal enheder i lottet Antal prøver

4.800 eller færre 13

4.801 – 24.000 21

24.001 – 48.000 29

48.001 – 84.000 38

84.001 – 144.000 48

144.001 – 240.000 60

flere end 240.000 72

Nettovægt større end 1 kg, men mindre eller lig med 4,5 kg

Antal enheder i lottet Antal prøver

2.400 eller færre 13

2.401 – 15.000 21

15.001 – 24.000 29

24.001 – 42.000 38

42.001 – 72.000 48

72.001 – 120.000 60

flere end 120.000 72

Nettovægt større end 4,5 kg

Antal enheder i lottet Antal prøver

600 eller færre 13

601 – 2.000 21

2.001 – 7.200 29

7.201 – 15.000 38

15.001 – 24.000 48

24.001 – 42.000 60

flere end 42.000 72

CIR1H#LOKDOK11 2014 9435 Valid

Bilag 2

Model af prøveudtagningsskema for returvarer

Prøveudtagning i henhold til Cirkulære for Grønland om returnering af animalske produkter

Udtagende grænsekontrolsted (navn og adresse)

Løbenr. på CVED’et

Prøve nr.

Dato for prøveudtagning

Produktkategori

Antal prøver

Analyseparametre

Udfyldes af laboratoriet

Lab. nr.

Resultat

Teknik

Dato

Stempel

Underskrift

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →