Cirkulære for Grønland om forsegling af animalske produkter på grænsekontrolsteder, toldoplag og skibsprovianteringsvirksomheder
Table of Provisions (16)
Statutory Text (16 Articles)
Cirkulære for Grønland om forsegling af animalske produkter på grænsekontrolsteder, toldoplag og skibsprovianteringsoplag m.v.
§ 1.
Cirkulæret omfatter forsegling i Grønland af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. og produkter fremstillet af disse biprodukter på grænsekontrolsteder, toldoplag og skibsprovianteringsvirksomheder.
§ 2.
I dette cirkulære forstås ved
1)
fiskevarer: alle saltvands- og ferskvandsdyr (bortset fra levende muslinger m.m. samt alle pattedyr, krybdyr og frøer), hvad enten de er vildtlevende eller opdrættede, samt alle spiselige former, dele og produkter af disse dyr
2)
muslinger m.m.: toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle
3)
toskallede bløddyr: bløddyr af klassen Lamellibranchiata, der filtrerer føden, inden den optages
4)
non-food produkter: biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. og produkter fremstillet af disse biprodukter
5)
animalske produkter: fiskevarer og levende muslinger m.m. eller non-food produkter
6)
parti: en mængde af animalske produkter af samme type og forarbejdningsgrad, som fremgår af det dokument, som ledsager det.
Det skal endvidere hidrøre fra samme afsender, transporteres med samme transportmiddel og være bestemt til en og samme modtager.
Endelig skal det præsenteres samlet for veterinærkontrol
7)
veterinærkontrol
a)
kontrol på et godkendt grænsekontrolsted af animalske produkter
b)
kontrol ved til- og fraførsel af ikke-konforme partier til lagre i en frizone, toldoplag, skibsprovianteringsoplag eller særlige provianteringslagre af animalske produkter
8)
grænsedyrlægen: en af Fødevarestyrelsen ansat embedsdyrlæge ved et grænsekontrolsted
9)
grænsekontrollen: grænsedyrlægen eller særligt uddannede officielle personer, udpeget af Fødevarestyrelsen, der er ansvarlige for at gennemføre veterinærkontrol af fiskevarer og levende muslinger m.m. bestemt til konsum på grænsekontrolstederne i de havne, hvor produkterne importeres.
Kapitel 1
Område og definitioner
Kapitel 2
Forsegling
Kapitel 3
Forseglingsmateriale
Kapitel 4
Rekvirering, modtagelse, opbevaring og kontrol
Kapitel 5
Opbevaring og destruktion af uanvendelige segl
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
§ 3.
Der skal foretages officiel forsegling af alle partier, som har været underkastet veterinærkontrol, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Partier, der efter endt veterinærkontrol på grænsekontrolstedet er godkendt til fri omsætning i samhandelsområdet, skal dog ikke forsegles.
Stk. 3.
I tilfælde, hvor der på grænsekontrolstedet ikke foretages fysisk kontrol af et parti, og hvor identitetskontrollen af partiet alene består i kontrol af transportmidlets eller containerens oprindelige officielle forsegling og kontrol af, at oplysningerne på seglet med tryk er angivet i det ledsagende sundhedscertifikat, skal der ikke foretages fornyet forsegling.
Stk. 4.
Partier, der tilføres lagre i frizoner, toldoplag eller skibsprovianteringsoplag, skal ikke forsegles efter endt veterinærkontrol ved indgangen til disse lagre.
§ 4.
Nummereret officielt forseglingsmateriale må kun anvendes af grænsekontrollen eller tilsynsmyndigheden ved lagre i frizoner, toldoplag eller skibsprovianteringsvirksomheder.
Stk. 2.
Forsegling skal foretages i umiddelbar tilslutning til den i § 3, stk. 1 anførte kontrol.
Stk. 3.
Det skal ved afprøvning sikres, at påsatte segl er korrekt låst.
Stk. 4.
Der må ikke foretages afkortning af de stålwirer, der indgår i forseglingsmateriale af typen ONESEAL PTW med »pull-tight« funktion.
§ 5.
Nummeret på det officielle forseglingsmateriale skal anføres i rubrik 38 i CVED’et.
Stk. 2.
Såfremt et parti ikke skal forsegles på grænsekontrolstedet, jf. § 3, stk. 2-3, skal rubrik 38 i CVED’et overstreges.
§ 6.
Der skal anvendes nummereret forseglingsmateriale fra firmaet ONESEAL A/S, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Til forsegling af containere m.v. skal anvendes segl af typen ONESEAL 79-T96 med hvid låsecylinder og grøn låsepind.
Hvert segl er på låsecylinderen forsynet med kronemærke, ordene »Border Control« og »Danish Veterinary and Food Administration« samt et 6-cifret løbenummer.
Stk. 3.
Hvis det i stk. 2 nævnte segl ikke kan anvendes, skal der anvendes nummereret forseglingsmateriale af typen ONESEAL PTW med »pull-tight« funktion med hvid låseblok og ufarvet låsewire.
Hvert segl er på låseblokken forsynet med kronemærke, ordene »Border Control« og »Danish Veterinary and Food Administration« samt et 6-cifret løbenummer.
Ved brug af ONESEAL PTW med »pull-tight« funktion skal der anvendes følgende størrelser låsewire
1)
Standardlængde 400 mm, diameter 5 mm, eller
2)
standardlængde 320 mm, diameter 2,5 mm.
Stk. 4.
Til forsegling af mindre partier i kartoner eller wrappede paller m.m., som ikke kan forsegles i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, skal anvendes nylon- eller plast-straps fra firmaet STRAPEX OMSNØRINGSMASKINER, Literbuen 9, 2740 Skovlunde, tlf. nr. 44 85 06 00, og kryds-clips fra firmaet ONESEAL A/S af typen ONESEAL TOPP CLIP kombineret med nummereret forseglingsmateriale af typen ONESEAL PTW med »pull-tight« funktion med hvid låseblok og ufarvet låsewire.
De anvendte nylon- eller plast-straps skal være mindst 8 mm og højst 13,5 mm brede.
Forsegling med ONESEAL TOPP CLIP skal foretages ved hjælp af værktøj fra firmaet ONESEAL A/S af typen TOPP PUNCH.
§ 7.
Hver type ONESEAL segl skal rekvireres i antal deleligt med 200 ved hjælp af en formular i overensstemmelse med den i bilag 1 viste model.
Leveringstiden for nummereret forseglingsmateriale er ca. to uger eksklusiv transport.
Stk. 2.
Rekvisitionen udfyldes (med 1 kopi), underskrives og stemples af den ansvarlige for kontrollen inden rekvisitionen, og en kopi heraf sendes til ONESEAL A/S, Vibe Allé 2, 2980 Kokkedal.
Stk. 3.
ONESEAL A/S beholder den originale rekvisition, mens kopien med ONESEAL A/S’ effektueringspåtegning (angivelse af antal og omfattede løbenumre) returneres til den ansvarlige for kontrollen, som skal påtegne rekvisitionskopien og opbevare denne i mindst 5 år.
§ 8.
Ved modtagelsen af de nummererede ONESEAL segl skal den ansvarlige for kontrollen efterse, at antal og løbenumre stemmer overens med ONESEAL ApS’ effektueringspåtegning, og verificere dette ved underskrift på den returnerede rekvisitionskopi.
Stk. 2.
Enhver uoverensstemmelse ved det leverede skal noteres på rekvisitionsformularen, jf. bilag 1, og partiet skal straks returneres til ONESEAL ApS.
§ 9.
Nummereret forseglingsmateriale skal opbevares i et aflåst skab, som alene grænsekontrollen eller tilsynsmyndigheden har adgang til.
Stk. 2.
Det aflåselige skal på grænsekontrolsteder være i undersøgelsesrummet, mens det på toldoplag og skibsprovianteringsoplag skal være i det kontor, som er forbeholdt tilsynsmyndigheden.
§ 10.
Nummereret forseglingsmateriale skal så vidt muligt bruges i nummerorden.
Stk. 2.
Grænsekontrollen og tilsynsmyndigheden skal føre register over forbrug af segl med anførsel af seglnummer, forseglingsdato, containernummer og CVED referencenummer.
Hvis et segl ikke har kunnet anvendes, noteres dette i registret.
Stk. 3.
Registreringen skal ske på et skema, som mindst skal indeholde seks kolonner med følgende overskrifter
1)
Seglnummer,
2)
Forseglingsdato,
3)
Containernummer som forsegles,
4)
CVED referencenummer,
5)
Bemærkninger vedrørende konstaterede fejl ved det enkelte segl, og
6)
Initialer.
Stk. 4.
Hvis det ikke er en container, som forsegles, anføres dette i den pågældende kolonne.
§ 11.
Segl, som er beskadiget eller af anden årsag uanvendelige og rester af alle typer af segl, som er klippet af containere m.v., skal opbevares under forhold, som anført i § 9.
§ 12.
De uanvendelige og anbrudte segl opsamles i en passende periode og fremsendes derefter til ONESEAL ApS til destruktion.
Den ansvarlige for fremsendelsen vil fra ONESEAL ApS modtage skriftlig bekræftelse på, at de fremsendte segl er modtaget.
§ 13.
Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 2014.
Bilag 1
Rekvisitionsformular
Undertegnede rekvirerer herved følgende ONESEAL segl med hvid låsecylinder og grøn låsepind mærket med kronemærke, ordene »Border Control« og »Danish Veterinary and Food Administration« samt et 6-cifret løbenummer
stk. ONESEAL 79-T06 container segl
stk. ONESEAL PTW med »pull-tight« funktion (400 mm x 5 mm)
stk. ONESEAL PTW med »pull-tight« funktion (320 mm x 2,5 mm)
stk. ONESEAL PT med »pull-tight« function (300 mm x 1,5 mm)
Undertegnede rekvirerer herved
stk. ONESEAL TOPP CLIP
Dato
Embedsstempel
Adresse hvortil forseglingsmaterialet skal sendes
Den ansvarlige for kontrollens underskrift
Ordren effektueret i antal
med seglnumrene
stk. ONESEAL 79-T06 container segl
-
stk. ONESEAL PTW med »pull-tight« funktion (400 mm x 5 mm)
-
stk. ONESEAL PTW med »pull-tight« funktion (320 mm x 2,5 mm)
-
stk. ONESEAL PT med »pull-tight« function (300 mm x 1,5 mm)
stk. ONESEAL TOPP CLIP
Dato
Stempel ONESEAL A/S
Underskrift ONESEAL A/S
Seglene modtaget og overensstemmelse med rekvisitionen kontrolleret
Dato
Embedsstempel
Den ansvarlige for kontrollens underskrift
Seglene returneret til ONESEAL A/S på grund af fejl (Beskriv fejlen)
Dato
Embedsstempel
Den ansvarlige for kontrollens underskrift