Cirkulæreskrivelse om løn- og ansættelsesvilkår for sejlende personale ved særstatusområde Christiansø
Statutory Text (4 Articles)
Cirkulæreskrivelse om løn- og ansættelsesvilkår for sejlende personale ved særstatusområde Christiansø
Ref.
Personalestyrelsens bemyndigelse af 4. maj 2010.
Erstatter
FPTBST 563-720 Cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for sejlende personale ved særstatusområde Christiansø af 01.05.2010.
1.
GENERELT
Nærværende cirkulære gengiver løn- og ansættelsesvilkår for sejlende personale ved særstatusområde Christiansø.
Med hjemmel i Personalestyrelsens bemyndigelse (se reference), udgives hermed Forsvarets Personeltjenestes regulativ af 5. maj 2010 vedr. løn- og ansættelsesvilkår for afløsere for det sejlende personale ved særstatusområde Christiansø (regulativet).
Regulativet har virkning fra 1. maj 2010.
Ved afløsere forstås her alle gaster samt skippere, der sejler som afløsere.
1.1.
Formål
Cirkulæret har til formål at fastlægge løn- og ansættelsesforhold for sejlende personale, der er fastansat eller ansat som afløsere, ved Christiansø-administrationen.
1.2.
Afgrænsning
Personalet henføres til følgende kategorier
1.3.
Anvendelsesområde
Cirkulæret med tilhørende regulativ er gældende for særstatusområde Christiansø.
2.
SPECIFIKT
2.1.
Fastansat personale
Ansættelse sker ved individuel kontrakt på vilkår svarende til den til enhver tid gældende organisationsaftale for rengøringsassistenter og specialarbejdere m.fl. i staten mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund.
2.2.
Gaster og afløsere for skippere
Ansættelse som afløser for skipper eller gast sker i henhold til regulativet.
Aflønning sker med timeløn.
3.
SAGSBEHANDLENDE AFDELING
Ved fortolkningsspørgsmål mv. vedrørende nærværende cirkulære og regulativ er Forsvarets Personeltjeneste, Overenskomst- og aftaleafdelingen sagsbehandlende afdeling.
4.
IKRAFTTRÆDEN
Nærværende cirkulæreskrivelse har virkning fra 1. maj 2010.
Personalekategori (PKAT)
Stillingskode (STIKO)
0521 Skibsassistenter m.fl.
01618 Gaster (Christiansø)
0821 Skippere m.fl., afløsere
04458 Skippere (Christiansø)
0093 Fastansatte skippere på individuel kontrakt
------------------------------------
Bilag 1
Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for afløsere for det sejlende personale ved særstatusområde Christiansø
§ 1.
Anvendelsesområde mv.
Dette regulativ fastsætter løn- og ansættelsesvilkår for afløsere for det sejlende personale ved særstatusområde Christiansø.
§ 2.
Lønforhold
Til afløsere for det faste personale ydes en timeløn på kr. 96,67 (NIV 01 OKT 1997).
§ 3.
Tillæg
Der ydes et tillæg på kr. 10,00 (NIV 01 OKT 1997) pr. time for funktionen som skipper.
Stk. 2.
Der kan endvidere ydes tillæg for bestemte funktioner eller kvalifikationer.
Stk.3.
Særlige indsatser mv. kan honoreres med engangsvederlag.
§ 4.
Regulering
Lønnen reguleres i overensstemmelse med den statslige reguleringsordning.
§ 5.
Pension
Christiansø-administrationen indbetaler pensionsbidrag for den ansatte.
Stk. 2.
Indbetalingen sker til en kollektiv pensionsordning, hvortil staten som arbejdsgiver indbetaler pensionsbidrag med hjemmel i en kollektiv overenskomst.
Stk. 3.
Hvis den ansatte ikke kan blive omfattet af en sådan pensionsordning, oprettes en individuel pensionsordning, der skal opfylde betingelserne i Finansministeriets cirkulære af 30. april 2005 om aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte).
Stk. 4.
Pensionsbidraget udgør 15 på pct. af lønnen efter §§ 2 og 3, stk. 1 og 2, hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget.
Stk. 5.
Der foretages pensionsindbetaling fra 1. ansættelsesdag.
§ 6.
Lønudbetaling
Lønnen anvises månedsvis bagud.
§ 7.
Arbejdstid
Personalet er omfattet af Cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten, for tiden cirkulære af 27. juni 2008 (Perst. nr. 025-08).
§ 8.
Ferie
Ferieaftalen er gældende for ansættelsesforholdet.
§ 9.
Sygdom
Der oppebæres ikke løn under sygdom.
§ 10.
Opsigelse af ansættelsesforholdet
For opsigelse af de enkelte ansættelsesforhold finder § 27 i Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område af 15. oktober 2008 anvendelse.
§ 11.
Overgangsbestemmelser
Sejlende personale, der er ansat på ikrafttrædelsestidspunktet for regulativet, omfattes af regulativet pr. 1. juli 2010.
§ 10.
Ikrafttræden
Regulativet træder i kraft 1. maj 2010.
Ballerup, 5. maj 2010.
E.b.
TRINE KRISTIANSEN
Kontorchef
Aftale- og Forhandlingssektionen