Cirkulæreskrivelse om institutionsspecifikke bestemmelser for faglærte skibsassistenter og skibsmekanikere under Forsvarskommandoen (Metal Søfart)
Statutory Text (4 Articles)
Cirkulæreskrivelse om institutionsspecifikke bestemmelser for faglærte skibsassistenter og skibsmekanikere under Forsvarskommandoen (Metal Søfart)
Ref.
a.Personalestyrelsens Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S Fællesoverenskom-sten), for tiden cirkulære af 15. oktober 2008 (Perst. nr. 066-08).
b.Personalestyrelsens Cirkulære om organisationsaftale for håndværkere, for tiden cirku-lære af 5. august 2008 (Perst. nr. 038-08).
1.
GENERELT
1.1.
Formål
Nærværende cirkulære er Forsvarets Personeltjenestes bemærkninger og derved arbejdsgiverbemærkninger til ”Institutionsspecifikke bestemmelser for faglærte skibsassistenter og skibsmekanikere under Forsvarskommandoen” af 30. juni 2009.
Cirkulæret fastsætter yderligere en række personeladministrative anvisninger.
1.2.
Afgrænsning
Personalegruppen omfatter følgende personalekategori (PKAT)
PKAT 228 Faglærte arbejdere
Personalekategorien opdeles i følgende stillingskoder (STIKO)
STIKO 01238 C100 Faglærte skibsassistenter
STIKO 14688 C100 Skibsmekanikere
1.3.
Anvendelsesområde
Cirkulæret med tilhørende institutionsspecifikke bestemmelser (vedlagte bilag) er gældende for Forsvarskommandoens myndighedsområde.
1.4.
Indledende bemærkninger
Ved OK08 overgik faglærte skibsassistenter og skibsmekanikere ved de tre statsisbrydere fra at være omfattet af en særskilt overenskomst (Overenskomst mellem Forsvarskommandoen og Metal Søfart for ansatte ved Statens Isbrydere) til at være omfattet af den statslige organisationsaftale for håndværkere.
De institutionsspecifikke bestemmelser er de residualbestemmelser, der er blevet tilbage af den tidligere overenskomst efter overgang til den statslige organisationsaftale.
Nærværende institutionsspecifikke bestemmelser udgør derfor i forening med ref. a og b det samlede overenskomstgrundlag for faglærte skibsassistenter og skibsmekanikere.
Tjenesteområdet blev som følge af overgangen til den statslige organisationsaftale udvidet til at omfatte Forsvarets øvrige tjenesteområder, fx på flådens øvrige fartøjer mv.
Faglærte skibsassistenter og skibsmekanikere ved Statens Istjeneste er således forpligtet, efter arbejdsgivers anvisning, til at deltage i opgaveløsningen ved flådens øvrige fartøjer mv.
Ansættelse af befarne og ubefarne skibsassistenter (uden faglært udannelse) sker i henhold til FPTBST 563-630 ”Cirkulære om organisationsaftale for skibsassistenter mv. i Forsvarsministeriets tjeneste”.
1.5.
Lov- og bekendtgørelsesmæssige bindinger
Faglærte skibsassistenter er skibsassistenter med en faglært erhvervsfaglig uddannelse.
Ansættelse som skibsmekaniker forudsætter kvalifikationer erhvervet ved den erhvervs-faglige fællesindgang, produktion og udvikling, jf. undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 151 af 4. marts 2008 eller tilsvarende.
Der henvises endvidere til den til enhver tid gældende lov om skibes besætning.
2.
SPECIFIKKE BESTEMMELSER
2.1.
Bemærkninger til dækningsområdet (§ 1)
Statens isbrydere er dækket af dobbeltoverenskomst, på den ene side af den statslige organisationsaftale for håndværkere inkl. bilagte institutionsspecifikke bestemmelser (Metal Søfart), og på den anden side organisationsaftale indgået med 3F Sømændene, jf. FPTBST 563-630.
De institutionsspecifikke bestemmelser er kun gældende for personale, der specifikt er ansat til at varetage opgaver i forbindelse med statsisbryderne.
Øvrige faglærte arbejdere i Forsvaret kan alene omfattes af nærværende aftale, såfremt de forretter tjeneste ved statsisbryderne.
Såfremt der er tale om en tidsbegrænset tjenesteperiode oppebæres tillæg mv. forholdsmæssigt.
2.2.
Bemærkninger til kvalifikations- og funktionstillæg (§ 2)
Faglærte skibsassistenter mv. oppebær fra ansættelsestidspunktet autorisationstillæg (LKO 2229) samt funktionstillæg (LKO 4377).
2.3.
Bemærkninger til godtgørelse af merudgifter (§ 4)
Der henvises til FPTBST 564-42 ”Bestemmelser om godtgørelse af merudgifter under deltagelse i øvelser, sejlads med Søværnets skibe mv. samt ophold i øvelses-/skydelejre mv. for personel under Forsvarsministeriets område”.
2.4.
Bemærkninger til tjeneste til søs (§ 5)
Ved udbetaling af ikke afholdte fridage for tjeneste til søs anvendes LKO 2631.
Der henvises i øvrigt til FKOBST 408-3.
2.5.
Bemærkninger til arbejdstøj (§ 6)
Der er lokalt indgået aftale vedr. vederlagsfri arbejdsbeklædning, jf. 1.
Eskadres skrivelse af 25. februar 2009.
3.
SAGSBEHANDLENDE AFDELING
Ved fortolkningsspørgsmål mv. vedrørende nærværende cirkulæreskrivelse kontaktes Forsvarets Personeltjeneste, Overenskomst- og Aftaleafdelingen, Civilsektionen.
4.
IKRAFTTRÆDEN
Nærværende cirkulæreskrivelse har virkning fra 1. juni 2010.
PKAT med specifikation
228 – Faglærte arbejdere
Fællesoverenskomst
Personalestyrelsens Cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Stat (OAO-S fællesoverenskomsten), for tiden cirkulære af 15. oktober 2008 (Perst nr. 066-08).
Forhandlingsberettigede
organisation
Metal Søfart
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Tlf: 36 36 55 85
E-mail: cosea@co-sea.dk
www.co-sea.dk
Bilag 1
Disse institutionsspecifikke bestemmelser supplerer og/eller fraviger organisationsaftale for håndværkere i staten med tilhørende OAO-S fællesoverenskomst, indgået mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer.
§ 1.
Dækningsområde
Stk. 1.
Disse institutionsspecifikke bestemmelser dækker faglærte skibsassistenter og skibsmekanikere ansat under Forsvarskommandoens myndighedsområde (statens isbrydere).
Stk. 2.
Faglærte skibsassistenter defineres som skibsassistenter med svendebrev eller maskinmesteruddannelse, hvis primære funktion i stillingen er vedligehold og skibets drift.
§ 2.
Kvalifikations- og funktionstillæg
Stk. 1.
Med virkning fra 1. oktober 2008 ydes et kvalifikationstillæg til faglærte skibsassistenter og skibsmekanikere på kr. 13.300,00 i årligt grundbeløb (niveau 1/10 1997).
Stk. 2.
Med virkning fra 1. oktober 2008 ydes et funktionstillæg til faglærte skibsassistenter og skibsmekanikere der gør tjeneste ved statens isbrydere på kr. 1.400,00 i årligt grundbeløb (niveau 1/10 1997).
§ 3.
Overgangsordning (Ny Løn)
Stk. 1.
Det ydes et særligt fartøjstillæg på kr. 1.000,00 (okt. 1997-niveau) til ansatte der pr. 30. marts 2008 var omfattet af bestemmelsen i § 10, stk. 5 i Organisationsaftale mellem Forsvarskommandoen og Metal Søfart for Ansatte ved Statens Isbrydere af 22. oktober 2001.
§ 4.
Godtgørelse af merudgifter
Stk. 1.
Under udstationering og sejlads ydes godtgørelse i henhold til den til enhver tid gældende FPTBST 564-42
Bestemmelser om godtgørelse af merudgifter under deltagelse i øvelser, sejlads med Søværnets skibe mv. samt under ophold i øvelses- og skydelejre mv. for personel under Forsvarsministeriets område.
§ 5.Arbejdstid – Fridøgn for tjeneste til søs
Stk. 1.
For hvert sejldøgn på lørdage, søndage og helligdage optjenes en ”fridag for tjeneste til søs”.
Fridagene afvikles i henhold til de til enhver tid gældende arbejdstidsregler for tjenestemænd i staten.
Kan der undtagelsesvist ikke ske afvikling af fridagene honoreres de med kr. 994,- (niveau oktober 1997) pr. dag.
§ 6.
Arbejdstøj
Stk. 1.
Bestemmelser om arbejdstøj udarbejdes lokalt mellem den lokale ansættelsesmyndighed og tillidsrepræsentanten med udgangspunkt i det eksisterende pointsystem.
§ 7.
Aftalens varighed
Stk. 1.
Disse institutionsspecifikke bestemmelser har virkning fra 1. april 2008 og kan skriftligt opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til ophør en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2011.
Holmen, 30. juni 2009
For
Dansk Metal Søfart
John Ibsen
Advokat
For
Forsvarets Personeltjeneste
Trine Kristiansen
Kontorchef
Overenskomst- og Aftaleafdelingen