Skrivelse om ændring af lov om aktiv socialpolitik (midlertidig huslejehjælp)\nTil alle kommuner og Udbetaling Danmark

Skrivelse om ændring af lov om aktiv socialpolitik (midlertidig huslejehjælp)

Til alle kommuner og Udbetaling Danmark

Folketinget har den 11. juni 2014 vedtaget lovforslag L 183: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (midlertidig huslejehjælp).

Lovforslaget træder i kraft 1. juli 2014.

Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandling, kan findes i retsinformation på www.retsinformation.dk og på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Lovforarbejderne kan ses i dette link på Folketingets hjemmeside: http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L183/20131_L183_som_fremsat.

pdf

Med lovforslag L 183 indføres en ny bestemmelse i lov om aktiv socialpolitik (§ 81 b), som indebærer, at kommunerne fra den 1. juli 2014 kan yde midlertidig hjælp i op til 6 måneder til huslejeudgifter til unge under 30 år, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse, og som er i en udsat boligsituation.

Den nye § 81 b giver kommunerne mulighed for at yde forebyggende hjælp til huslejebetaling til unge under 30 år, der har vanskeligt ved at finde eller fastholde en bolig, som de har råd til at betale.

Formålet med lovændringen er at sikre stabilitet omkring den unges boligsituation.

Stabiliteten skal bl.a. bidrage til at fastholde fokus på at komme i uddannelse eller arbejde og derigennem reducere risikoen for hjemløshed blandt unge.

Hjælp efter § 81 b kan kun ydes, hvis den unge ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne og ikke har mulighed for at flytte til eller blive anvist en bolig med en billigere husleje, jf. § 81 b, stk. 3.

Hjælpen skal derfor som udgangspunkt være begrundet i boligforsyningsmæssige begrænsninger i den pågældende kommune.

Der er således tale om en skønsmæssig bestemmelse, og kommunen skal i hver enkelt tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er behov for at yde hjælp til huslejebetalingen, herunder vurdere om den unge er i en udsat boligsituation, om den unge har mulighed for at skaffe sig en bolig med en lavere husleje eller om den unge efter kommunes vurdering har mulighed for at betale huslejen på anden vis.

Vurderer kommunen, at en ung skal have bevilliget huslejehjælp efter § 81 b, skal kommunen foretage en konkret og individuel vurdering af hjælpens størrelse og varighed.

Hjælpen kan højest ydes for en periode på 6 måneder.

Modtagere af huslejehjælp efter § 81 b skal ikke stilles bedre end andre unge i en tilsvarende økonomisk situation med en billig husleje.

Kommunen kan derfor som udgangspunkt kun yde hjælp til den del af huslejen, der overstiger en billig husleje, ekskl.

varme, vand, el mv. på ca. 3.000 kr. om måneden, når anden hjælp er trukket fra, herunder boligsikring.

Vurderer kommunen, at den unge efter de konkrete forhold kan betale en større del af huslejen end 3.000 kr., er det således alene den del af huslejen, som den unge ikke selv kan betale, som kommunen kan yde hjælp til efter § 81 b.

Det er den kommune, som vurderer, om der er behov for hjælp, der afholder udgifterne til hjælp efter § 81 b.

Kommunen kan stille betingelser for at yde hjælpen, f.eks. at der indgås en administrationsaftale ift.

borgerens økonomi, at der fastsættes en plan for flytning til en mere passende bolig eller at den unge deltager i gældsrådgivning.

Kommunen kan også bestemme, at hjælpen skal udbetales direkte til udlejeren.

Hvis den unge har fået en sanktion på grund af f.eks. manglende rådighed, kan hjælpen ikke anvendes direkte til at kompensere for denne nedgang i forsørgelsesgrundlaget, jf. § 81 b, stk. 2.

Hvis kommunen vurderer, at den unges økonomiske forhold betyder, at der ville kunne ydes hjælp efter § 81 b uanset konsekvenserne af en sanktion, kan der ydes hjælp samtidig med sanktioner.

§ 81 b, stk. 2, er heller ikke til hinder for, at kommunen yder hjælp efter stk. 1 i de tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at sanktionen ikke skulle være givet.

Hvis den unge allerede modtager hjælp eller ville kunne modtage hjælp efter § 81 b og derefter sanktioneres, vil hjælpen efter § 81 b ikke bortfalde på grund af sanktionen, da hjælpen efter § 81 b ikke gives for at kompensere for sanktionen.

Det er ikke afgørende for hjælpen, om den unge kan anses som lejer i boligstøttelovens forstand, og om den unge i det konkrete lejemål er berettiget til at modtage boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Hjælpen kan efter behov også ydes til unge uden en aktuel bolig med henblik på at undgå hjemløshed og bidrage til, at den unge kan holde fokus på at komme i uddannelse eller job.

§ 81 b er subsidiær i forhold til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller anden lovgivning.

Bestemmelsen supplerer således den gældende § 81 og § 81 a i lov om aktiv socialpolitik, og er derfor en udvidelse af mulighederne for at yde hjælp efter de gældende bestemmelser, herunder også hjælp efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Hjælp efter § 81 b kan som udgangspunkt kun ydes én gang til den unge.

Hvis den unge efter en periode med hjælp efter § 81 b opfylder betingelserne for hjælp efter §§ 81 eller § 81 a, kan kommunen bevillige dette efter gældende praksis.

Hjælpen efter § 81 b er ikke skattepligtig og er omfattet af den gældende ordlyd i § 7, nr. 9, i lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven).

Der er tale om en midlertidig ordning, som er gældende i perioden 1. juli 2014 til 31. december 2017.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil følge virkningen af ordningen med henblik på en revision af loven i 2017.