Cirkulæreskrivelse om aftale om funktions- og kvalifikationstillæg for faglærte arbejdere.
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulæreskrivelse om aftale om funktions – og kvalifikationstillæg for faglærte arbejdere.
1.
FORMÅL
Bestemmelsen gengiver, en række tillæg faglærte arbejdere kan ydes, såfremt en funktion varetages på baggrund af særlig uddannelse, efteruddannelse, autorisation eller certificering eller hvis der på anden måde kræves særlige kvalifikationer.
1.1.
Afgrænsning og anvendelsesområde.
Bestemmelsen er gældende for faglærte arbejdere under PKAT 0228, med undtagelse af elmestre, elektrikere, faglærte skibsassistenter og skibsmekanikere ved Statens Istjeneste.
2.
UDDANNELSER
Betegnelsen for de eksamener eller autorisationer, der er nævnt i aftalen, ændres løbende.
Alle medarbejdere, der har en uddannelse, der svarer til de oprindeligt nævnte uddannelser, ydes tillægget.
3.
TILLÆG MED EKSAMEN ELLER AUTORISATION
Der ydes et tillæg på kr. 13.300 årligt i oktober 1997-niveau til faglærte arbejdere, der er beskæftiget med arbejde, hvortil kræves
a) autorisation som VVS-installatør/gas-, vand- og sanitetsmester
b) elektroinstallatøreksamen/VVS-installatør
c) eksamen som elektroniktekniker
d) eksamen som stærkstrømstekniker
e) eksamen som datamekaniker/datatekniker/datafagtekniker
f) eksamen som medietekniker/mediegrafiker
g) eksamen som kølemontør
h) autorisation til reparation af tankvogne og tankanlæg
i) eksamen som varmemester/kedelpasser*
* dvs. har opnået certificering som enten varmemester eller kedelpasser.
Tillægget rapporteres på LKO 2229.
4.
SÆRLIGE TILLÆG
Desuden ydes der tillæg til medarbejdere, der udfylder nedenstående funktioner
a) Kvalitetskontrollører ved forsyningsdepoter ydes et tillæg på kr. 26.888,81 årligt i oktober 1997-niveau.
b) NDI-teknikere ved Flyvematerielkommandoen og ved Forsvarets Materieltjeneste, Korsør ydes et tillæg på kr. 19.000 årligt i oktober 1997-niveau.
c) Dokkoordinatorer, der varetager eftersyn og vedligeholdelse af fly ved Hovedværksted Aalborg ydes et tillæg på kr. 19.000 årligt i oktober 1997-niveau.
Tillægget ydes samtidig med funktionens varetagelse.
Tillægget udbetales månedsvist.
Tillægget rapporteres på LKO 2355.
5.
PENSION
Alle tillæg nævnt i denne bestemmelse er pensionsgivende.
6.
ANSVAR FOR BESTEMMELSEN
Ansvar for vedligeholdelse af nærværende cirkulærebestemmelse påhviler Forsvarets Personeltjeneste, Overenskomst- og Aftaleafdelingen.
7.
IKRAFTTRÆDEN
Nærværende cirkulærebestemmelse har virkning fra offentliggørelsen på Retsinformation.
Bilag 1
Aftale mellem Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarsarbejdernes Landsorganisation om funktions- og kvalifikationstillæg.
Med henvisning til Forhandlingsprotokollat af 6. juni 2005 mellem Finansministeriet og Dansk Metal, Dansk El-forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Træ, Industri og Byg, Malerforbundet i Danmark, 3F og Forsvarsarbejdernes Landsorganisation og til Organisationsaftale for håndværkere i staten af 20. september 2005 mellem Finansministeriet og Dansk Metal, Dansk El-forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Træ, Industri og Byg, Malerforbundet i Danmark, 3F og Forsvarsarbejdernes Landsorganisation aftales følgende
§ 1.
Nedennævnte funktions- og kvalifikationstillæg ydes til ansatte, der ikke pr. 1. april 2005 i forvejen modtager de pågældende tillæg.
Tillæggene er angivet i et årligt grundbeløb (niveau OKT 97)
1) Særligt tillæg på 26.888,81 kr. til kvalitetskontrollør ved forsyningsdepoter.
2) Særligt tillæg på 19.000 kr. til NDI-teknikere ved Flyvematerielkommandoen og Flådestation Korsør (senere
Forsvarets Materieltjeneste).
3) Tillæg på 19.000 kr. til dokkoordinator ved eftersyn og vedligeholdelse af fly ved Hovedværksted Aalborg og Hovedværksted Værløse (senere Forsvarets Materieltjeneste)
4) Tillæg på 13.300 kr. til faglærte arbejdere beskæftiget med arbejde, hvortil kræves
- autorisation som gas-, vand-, og sanitetsmester/VVS-installatør, eller
- elektroinstallatøreksamen/VVS-installatør, eller
- eksamen som elektroniktekniker, eller
- eksamen som stærkstrømstekniker, eller
- eksamen som datamekaniker/data(fag)tekniker, eller
- eksamen som medietekniker/mediegrafiker, eller
- eksamen som kølemontør, eller
- autorisation for reparation af tankvogne og tankanlæg
- eksamen som varmemestre/kedelpassere
§ 2.
Nærværende aftale erstatter aftale af 28. april 2003 mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsarbejdernes Landsorganisation m.fl. og træder i kraft den 1. april 2005.
Aftalen kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til den 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2008.
København, den 11/5 – 06
Forsvarsarbejdernes Landsorganisation
Günthe Sørensen
Forsvarets Personeltjeneste
Niels Tønning