Cirkulæreskrivelse om regulativ for tjenesre i forsvaret
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulæreskrivelse om regulativ for tjenere i forsvaret
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Dækningsområdet er hele Forsvarsministeriets område.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PARAGRAFFER
§ 1.
Dette regulativ omfatter kun faglærte og ufaglærte tjenere, der ansættes som reservepersonel til varetagelse af enkeltstående, tidsbegrænsede opgaver.
1.
TEKNIK
Tjenere, der ansættes som reservepersonel, ansættes på PKAT 093 under stillingsbetegnelserne faglært/ufaglært tjener, reservepersonel.
Tjenere, der fastansættes, ansættes på individuel kontrakt.
Individuelle kontrakter under Forsvarsministeriet er reguleret i FPTBST 411-1.
Ansættelsesbevis udfærdiges i henhold til skabelon i bilag nr. 2 i FPTBST 411-1.
Ved spørgsmål til udfærdigelse af ansættelsesbevis kan Overenskomst- og aftaleafdelingen kontaktes.
2.
SAGSBEHANDLENDE AFDELING
Ved fortolkningsspørgsmål etc. vedrørende nærværende cirkulæreskrivelse kontaktes Forsvarets Personeltjeneste, Overenskomst- og Aftaleafdelingen.
3.
ANSVAR FOR BESTEMMELSE
Ansvar for vedligeholdelse af nærværende bestemmelse påhviler Forsvarets Personeltjeneste, Overenskomst- og Aftaleafdelingen.
4.
IKRAFTTRÆDEN
Nærværende cirkulære har virkning fra offentliggørelsen på Retsinformation.
Bilag 1
Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for tjenere ansat som reservepersonel under Forsvarsministeriet
Idet der henvises til Personalestyrelsens bemyndigelsesskrivelse af 7. februar 2011, fastsættes følgende løn- og ansættelsesvilkår for tjenere ansat som reservepersonel under Forsvarsministeriet
§ 1.
Anvendelsesområde
Dette regulativ fastsætter løn- og ansættelsesvilkår for faglærte og ufaglærte tjenere, der ansættes som reservepersonel til varetagelse af enkeltstående, tidsbegrænsede opgaver.
§ 2.
Basistimeløn
Til faglærte tjenere ydes en basistimeløn på kr. 99,00 (niv. 1. oktober 97).
Stk.2.
Til ufaglærte tjenere ydes en basistimeløn på kr. 92,00 (niv. 1. oktober 97).
§ 3.
Tillæg
Ansættelsesmyndigheden kan, såfremt særlige forhold tilsiger dette, yde et tillæg til basistimelønnen.
Endvidere kan særlige indsatser honoreres med engangsvederlag.
§ 4.
Regulering
Basistimelønnen reguleres i overensstemmelse med den statslige reguleringsordning.
§ 5.
Pension
Reservepersonellet omfattes ikke af en pensionsordning.
§ 6.
Lønudbetaling
Lønnen anvises snarest efter arbejdsforholdets ophør.
§ 7.
Arbejdstid
Reservepersonellet honoreres for den faktisk præsterede arbejdstid, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Der honoreres for mindst 2 timer.
Stk. 3.
For arbejde i tidsrummet kl. 17 til 06 eller i weekender, søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af den samlede timeløn.
§ 8.
Ferie
Der ydes feriepenge på 12,5 pct. i henhold til ferieloven.
§ 9.
Sygdom
Under sygdom oppebæres der sygedagpenge i henhold til sygedagpengeloven.
§ 10.
Ophør af ansættelsesforholdet
Ansættelsesforholdet ophører ved udløbet den tidsbegrænsede ansættelse.
§ 11.
Ikrafttræden
Nærværende regulativ træder i kraft den 1. januar 2011.
§ 12.
Overgangsbestemmelser
Reservepersonel, der er ansat på ikrafttrædelsestidspunktet for nærværende regulativ, omfattes af regulativet pr. 1. januar 2011.