Legislator Case Law & Legislation
C20140924210 DK

Cirkulæreskrivelse om løn- og ansættelsesvilkår for personel omfattet af organisationsaftaler for Forsvarets Civil-Etat

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIS#LOKDOK22 2014 9242 Historic

Cirkulæreskrivelse om løn- og ansættelsesvilkår for personel omfattet af organisationsaftaler for Forsvarets Civil-Etat

CIS#LOKDOK22 2014 9242 Historic

Ref.

a.

Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 – hovedaftale) af 8. september 2011 (Perst.nr. 044-11).

b.

Cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer af 21. januar 2009 (Perst.nr. 001-09).

c. Cirkulære om aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer af 15. marts 2007 (Perst.nr. 032-07).

d.

Aftale mellem Finansministeriet og COII om pensionsforhold for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Forsvarets Civil-Etats forhandlingsområde af 29. november 2004.

e.

Cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten af 27. juni 2008 (Perst.nr. 025-08).

f.

Finansministeriets cirkulære om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken af 11. december 2000, med senere ændringer (Ansættelsesformcirkulæret).

g.

Forsvarets Personeltjenestes bestemmelse 400 – 1 af 2006 Cirkulære om aftale om uddannelseskrav til administrativt kontorpersonale.

h. FPTBST 564 – 1 Bestemmelse vedrørende ydelser for personel udsendt til tjeneste i internationale operationer.

Bilag

(Alle bilag forefindes ved Forsvarets Personeltjeneste)

1.

Cirkulære nr. 12133 Kundgørelse for Forsvaret B 4-22 om anvendelse af ansættelsesformer for militært og civilt personel, der er ansat under Forsvarsministeriet af 1. juli 2001.

2.

Kontrakt og afgangsseddel til civilt personel, der ansættes på tjenestemandslignende vilkår.

3.

Ensidigt indført på baggrund af lov: nye lønsystemer for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde indenfor Forsvarets Civil-Etats forhandlingsområde.

4.

Aftale af 15. juni 2011 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Centralorganisationen af 2010 om kvalifikations- og funktionstillæg mv.

5.

Aftale af 2. december 2008 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Civil-Etat om ydelse af funktionstillæg (sagsbehandlertillæg) (aftalen bortfaldet ved OK11).

6.

Aftale af 2. december 2008 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Civil-Etat om funktionstillæg for fleksibilitet. (aftalen bortfaldt ved OK13).

7.

Aftale af 1. marts 2013 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Centralorganisationen af 2010 om ydelse af kvalifikations-, funktionstillæg til visse ansatte i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.

8.

Protokollat af 31. marts 2006 om døgntjeneste for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde indenfor Forsvarets Civil-Etats forhandlingsområde.

9.

Aftale af 20. januar 2009 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Civil-Etat om afvigende normperiode.

10.

Protokollat af 26. februar 2007 om kontinuerlig drift ved Forsvarets Efterretningstjeneste.

11.

Aftale af 28. oktober 2009 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Civil-Etat om uddannelsesaftale for ledende cafeteriabestyrer, cafeteriabestyrer, cafeterialedere og assisterende cafeterialedere inden for Forsvarsministeriets område.

12.

Aftale af 28. oktober 2009 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Civil-Etat om uddannelsesaftale for kasernemestre, kaserneforvaltere og kaserneassistenter inden for Forsvarsministeriets område.

13.

Aftale af 28. oktober 2009 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Civil-Etat om uddannelsesaftale for bygning/- og overbygningskonstruktører, værkmestre og overværkmestre inden for Forsvarsministeriets område.

14.

Aftale af 28. oktober 2009 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Civil-Etat om uddannelsesaftale for materielforvaltere og materielmestre inden for Forsvarsministeriets område.

15.

Lokalaftale af 3. marts 2008 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Civil-Etat om timetillæg til faglærte arbejdere, der udsendes på tjenesterejsevilkår til International tjeneste.

16.

Aftale af 6. januar 2010 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Civil-Etat om timetillæg til ufaglært personel på udrykkerhold.

17.

Aftale af 5. januar 2012 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Civil-Etat om deltagelse i vinterberedskab.

Erstatter

Forsvarets Personeltjenestes bestemmelse 563-220

Cirkulære om ansættelse på henholdsvis overenskomstvilkår, tjenestemandslignende vilkår og tjenestemandsvilkår af 2013-08.

1.

FORMÅL

Bestemmelsen beskriver reglerne for ansættelse, basisløn og tillæg inden for Forsvarets Civil-Etats forhandlingsområde.

2.

GENERELLE BEMÆRKNINGER

2.1.

Indledende bemærkninger.

Forsvarets Personeltjeneste har med Centralorganisationen af 2010 og Forsvarets Civil-Etat indgået aftaler om ansættelsesvilkår, basisløn, funktions- og kvalifikationstillæg i henhold til bilag 3 – 17.

2.2.

Anvendelsesområdet.

Denne bestemmelse omfatter alle tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Forsvarets Civil-Etats forhandlingsområde.

Bestemmelsen er gældende for alle myndigheder under Forsvarsministeriets myndighedsområde.

2.3.

Aftalegrundlaget.

Denne bestemmelse udgør sammen med ref. a. – h., det samlede ansættelsesgrundlag.

Kompetencen til at indgå aftaler med Forsvarets Civil-Etat under Forsvarsministeriets myndighedsområde er delegeret fra Moderniseringsstyrelsen via Forsvarsministeriet til Forsvarets Personeltjeneste.

Øvrige myndigheder kan derfor ikke uden bemyndigelse indgå aftaler med Forsvarets Civil-Etat.

2.4.

Ansættelsesvilkår.

Der anvendes tjenestemandsansættelse og ansættelse på tjenestemandslignende vilkår inden for Forsvarets Civil-Etats forhandlingsområde.

Ansættelse på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår kan kun ske i særlige tilfælde i henhold til ansættelsesform cirkulæret nr. 210 af 11. december 2000) og denne Forsvarets Personeltjenestes Vejledning herom.

De konkrete ansættelsesvilkår for civilt personel, der er ansat under Forsvarsministeriets myndighedsområde på tjenestemandslignende vilkår, fremgår af denne bestemmelses pkt. 3.2.

2.5.

Arbejdstid.

Arbejdstiden reguleres i henhold til det til enhver tid gældende cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten i ref. e. samt denne bestemmelses pkt. 3.4.

2.6.

Pension.

Ansatte omfattet af denne aftale er enten omfattet af Tjenestemandspensionsloven, Civilarbejderloven og/eller en PFA pension, jf. ref. d.

2.7.

Uddannelse.

Uddannelseskravene for at kunne bestride en række funktioner og stillinger fremgår af denne bestemmelses pkt. 3.5. og af Forsvarets Personeltjenestes Bestemmelse 400-1 af 2006, ”Cirkulære om aftale om uddannelseskrav til administrativt kontorpersonel”.

3.

SPECIFIKKE BESTEMMELSER

3.1.

Ansættelsesformer.

Er stillingen indplaceret på overenskomstvilkår, kan der kun ske ansættelse på overenskomstvilkår.

Derudover kan allerede ansatte på tjenestemandslignende vilkår kun fortsætte denne ansættelsesform, såfremt det er angivet i stillingsopslaget, og ansøger angiver det som betingelse for at tiltræde stillingen.

Er stillingen klassificeret som tjenestemandslignende, enten ved en Forsvarets Civil-Etat–klassificering eller en særlig klassificering, sker ansættelse på tjenestemandslignende vilkår.

Enkelte medarbejderkategorier har særlige overgangsordninger.

Tidligere tjenestemandsansatte, der ansættes i en civil stilling, kan i visse særlige tilfælde bibeholde denne ansættelsesform, men skal godkendes af Forsvarsministeriet eller Finansministeriet.

3.2.

Ansættelsesvilkår (for tjenestemandslignende vilkår).

Bestemmelserne omfatter civilt personel, der ansættes eller er ansat inden for Forsvarsministeriet område på tjenestemandslignende vilkår, og som ikke er omfattet af en særskilt aftale mellem Forsvarsministeriet og en anden forhandlingsberettiget organisation.

3.2.1.

Ansættelse.

Ansættelse sker efter følgende former

• Varig ansættelse

• Ansættelse på prøve med senere varig ansættelse

• Midlertidig ansættelse

Første varige ansættelse sker efter forudgående prøvetid efter de regler, der gælder for tjenestemænd på prøve i staten.

Personer uden dansk indfødsret ansættes på tilsvarende vilkår som personer med indfødsret, der ansættes på tjenestemandslignende vilkår.

Bestemmelser om ansættelses-, udnævnelses- og afskedigelseskompetence fastsættes af Forsvarsministeriet eller dertil delegerede myndigheder.

Ved ansættelsen anvendes den kontraktformular, der er vedlagt som bilag 2.

3.2.2.

Den ansattes pligter.

Den ansatte er omfattet af tjenestemandslovens kap. 3. §§ 10-12 og §§ 14 -18.

3.2.3.

Suspension og disciplinær forfølgning.

Den ansatte er omfattet af tilsvarende regler om suspension og disciplinær forfølgning, som er fastsat for tjenestemænd i tjenestemandslovens §§ 19 – 24, dog med undtagelse af bestemmelserne i § 20, stk. 2, 2. punktum, og § 21, stk. 4, 2. og 3. punktum, og stk. 8.

Ved iværksættelse og ophør af suspension samt med hensyn til suspensions løn følges de regler, der gælder for tjenestemænd.

3.2.4.

Løn og andre ansættelsesvilkår.

Løn og andre ansættelsesvilkår for personel, der er omfattet af denne bestemmelse, fastsættes i henhold til reglerne i tjenestemandslovens § 49, mellem Forsvarets Personeltjeneste, Centralorganisationen af 2010 og Forsvarets Civil-Etat.

Såfremt den ansatte i medfør af reglerne nævnt oven for i pkt. 3.2.2. afsnit 3 - 5 eller af anden af denne utilregnelig årsag overgår til en stilling, der er henført til en lavere basisløn end den hidtidige, ydes vedkommende et personligt tillæg til udligning af lønforskellen.

Tillægget bortfalder i det omfang, der opnås lønfremgang ved overgang til højere basisløn.

Den ansættende myndighed kan give den ansatte tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode.

Der kan ydes anden tjenestefrihed uden for den egentlige ferie efter samme regler, som er gældende for tjenestemænd.

Med hensyn til nedsættelse af tjenestetiden samt hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitet under tjenestefrihed efter afsnittet oven for eller under nedsat tjenestetid gælder de for tjenestemænd fastsatte bestemmelser.

Den ansatte er omfattet af bestemmelserne i funktionærloven om ydelse af fratrædelses-godtgørelse.

3.2.5.

Opsigelse og afsked.

Den ansatte kan forlange sig afskediget og kan afskediges uden ansøgning med de i funktionærloven omhandlede varsler til udgangen af en måned.

Afsked kan dog ske med kortere varsel eller uden varsel, såfremt den er begrundet i, at den ansatte som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller lignende ikke kan forblive i stillingen.

Ansættelsesforholdet ophører på grund af alder i henhold til tjenestemandslovens § 29.

Ved afgang fra tjenesten skal den ansatte have udleveret en afgangsseddel, som den der vedlagt i bilag 2.

3.2.6.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser.

Ansættelsesvilkårene træder i kraft den 1. oktober 2008.

For medarbejdere, der er ansat før den 1. januar 1979, gælder bestemmelsen dog således, at kontraktligt aftalte rettigheder bevares, og således at vedkommende ikke er omfattet af bestemmelserne om

• Suspension og disciplinær forfølgning,

• Funktionærlovens opsigelsesvarsler (for stillinger, som ikke kan henføres til funktionærloven),

• Funktionærlovens regler om ydelse af efterløn (for stillinger, som ikke kan henføres til funktionærloven).

Løn, tillæg, særlige ydelser m.v. til ansatte på tjenestemandslignende vilkår ydes efter reglerne i lov om tjenestemandslønninger i staten, folkeskolen og folkekirken samt de i tilslutning hertil indgåede aftaler og udsendte bestemmelser der knytter sig hertil jf. afsnit 3.3.

Ved ansættelse i det militære forsvar er de pågældende samt disses efterlevende ægtefæller og børn omfattet af lov nr. 254 af 19. marts 2004 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret (Civilarbejderloven).

Loven gælder ikke for personer, som er ansat pr. 1. januar 1999 eller senere.

Dog gælder loven for personer, som genansættes efter at være fratrådt med ret til aktuel egenpension efter lovens bestemmelser.

Personer, som er ansat pr. 1. januar 1999 eller senere, er omfattet af pensionsaftale mellem CO10 og PFA pension, forsikringsselskab.

3.3.

Løn og tillæg.

Alle ansatte inden for Forsvarets Civil-Etats område overgik pr. 1. oktober 2006 til Ny Løn.

Lønsystemet består herefter af basislønninger suppleret med en tillægsdel.

Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt engangsvederlag og resultatløn jf. §§ 4-8 i ref.b.

Tillæg kan aftales i form af varige tillæg eller midlertidige tillæg.

Aftaler om tillæg indgås med Forsvarets Civil-Etat eller med tillidsrepræsentanterne.

Aftaler om tillæg kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale.

Ved centralt aftalte tillæg forstås aftaleindgåelse, der finder sted ved Forsvarets Personeltjeneste.

Ved decentralt aftalte tillæg forstås individuelle aftaler, der indgås ved Forsvarsministeriets niveau I eller forsvarets niveau II myndigheder.

Ved lokalt aftalte tillæg forstås individuelle aftaler, der aftales ved forsvarets niveau III myndigheder.

3.3.1.

Basisløn.

Alle ansatte indplaceres i basisløngrupper i henhold til pkt. 3.3.1.1. nedenfor jf. bilag 3.

Alle beløb i denne bestemmelse er angivet i grundbeløb marts 2012 og rapporteres på lønkode 2000.

3.3.1.1.

Basisløngrupper. *(se note 1)

Hovedstaden omfatter de tidligere stedtillægsområder 5 og 6.

*note 1

Det er mellem parterne aftalt, at den tidligere aftale om fleksibilitetstillæg af 2. december 2008 § 1, stk. 3 og stk. 4 fortsat er gældende for denne løngruppe. (se bilag 3 eller 6).

* note 2.

Materielassistenter m/uddannelse.

Hermed forstås materielassistenter, der har afsluttet uddannelsen som ejendomsserviceassistent eller transportuddannelsen med speciale inden for lager, chauffør eller logistik, såfremt uddannelsen er en relevant forudsætning for varetagelsen af den pågældende stilling.

Ligeledes omfattet er materielassistenter med en anden erhvervsfaglig uddannelse.**

** Der er ved drøftelse mellem Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Civil-Etat opnået enighed om, at note 2 forvaltes på følgende grundlag

Ansættelse som materielassistent kan ske i stillinger uden krav om gennemført erhvervsuddannelse eller i stillinger med krav om relevant, i forhold til stillingens indhold, gennemført erhvervsuddannelse.

Følgende erhvervsuddannelser er kvalificerende i ovenstående situation

• Ejendomsservicetekniker

• Transport / chauffør

• Lager – og terminaluddannelsen med relevant praktik

• Serviceassistent (kontorbetjent)

• Assistent

• Skov – og naturtekniker

• Logistikassistent med relevant praktik (tidligere benævnt reservedels ekspedient)

• Andre for stillingens indhold kvalificerende erhvervsuddannelser

Ligeledes kan ansøgers alder og erfaring medføre hel eller delvis dispensation fra uddannelseskravene.

Såfremt ansættelsen indeholder en anden relevant erhvervsuddannelse eller en dispensation pga. alder og erfaring, skal den konkrete sag drøftes mellem Forsvarets Personeltjeneste, Forvaltningsafdelingen og Forsvarets Civil-Etat, hvorefter Forsvarets Personeltjeneste træffer beslutning.

Forsvarets Personeltjeneste kan desuden stille krav om gennemførelse af relevante AMU-kurser.

Ovenstående er drøftet i forbindelse med overenskomst forhandlingerne i 2008, hvor det samtidigt blev lagt til grund, at højest 10-15 medarbejdere (ansat tidligere end 1. oktober 2008) vil blive omfattet.

Såfremt det viser sig, at flere end det nævnte antal medarbejdere vil være omfattet af ordningen, drøftes spørgsmålet på ny.

* note 3

IT- medarbejdere trin 3, 4 og 5 er alle etårige løntrin.

3.3.2.

Kvalifikations- og funktionstillægsaftale mv.

Der kan i henhold til ”Kvalifikations- og funktionstillægsaftalen mv.” ydes funktionstillæg jf. bilag 4 til

Køredommer 2 uden ledelse kr. 19.700 lønkode: 3559, sats 5

Køredommer 1 leder uddannelse kr. 19.700 lønkode: 3559, sats 6

Køredommer 1 leder køreskole kr. 32.800 lønkode: 3559, sats 7

Vagtbetjente med tjenestehund i hjemmet kr. 15.700 lønkode: 3559, sats 11

Personel der er beskæftiget med sikkerhedsrådgivning* kr. 12.800 lønkode: 3559, sats 14

* Sikkerhedsrådgivere er etableret jf. Færdselsstyrelsen bekendtgørelse 665 af 18. august 1999 for transport af farligt gods.

Forsvaret har kun sikkerhedsrådgivere ved Operative Logistik og Forsvarets Materieltjeneste.

Assisterende sikkerhedsofficer** kr. 9.400 lønkode: 3559, sats 15

** Sikkerhedsofficerer findes ved Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE), Forsvarets Materieltjeneste (FMT), Forsvarsakademiet (FAK), Forsvarets Personeltjeneste (FPT) og i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Sikkerhedsofficerer har det daglige ansvar for den fysiske sikkerhed.

Materielmestre i stillinger som sektionschefer ved Søværnets Operative Kommando i stillingerne ved Operativ Logistik Sektion Frederikshavn (OLSF-4200A) og Operativ Logistik Sektion Korsør (OLSK-BFS01) kr. 15.700 lønkode: 3559, sats 8.

Sektionschefer (AFDL, OVKM) i Forsvarets Efterretningstjeneste kr. 16.100 lønkode: 3559, sats 16

Der kan i henhold til denne aftale ydes kvalifikationstillæg til

Værkmestre som har bestået maskinmester- eller installatøruddannelsen, og hvor stillingsfunktionen kræver en sådan uddannelse. kr. 17.400 lønkode: 2229, sats 2

Der kan i henhold til denne aftale ydes ledelsestillæg til

Ledere i særlige stillinger kr. 19.400 lønkode: 3555, sats 1

hvor den primære funktion er ledelse, og hvor stillingen er klassificeret i løngruppe 13.

Stillingsindehaveren skal have ledelsesansvar for et større antal medarbejdere og/eller et komplekst område.

Stillingsindehaveren skal have både en almen uddannelse og en fagorienteret uddannelse af 3-6 års varighed og et tilsvarende relevant og effektivt erfaringsniveau.

Dette tillæg kan ikke oppebæres, hvis den pågældende ydes tillæg i henhold til pkt. 3.3.3., eller ydes sektionscheftillæg i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Tillægget kan kun ydes til 16 medarbejdere, og tildelingen af disse tillæg kan kun ske efter aftale mellem Forsvarets Personeltjeneste, Overenskomst- og Aftaleafdelingen og Forsvarets Civil-Etat.

3.3.3.

Sagsbehandlertillæg.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2011 blev Forsvarets Personeltjeneste og Centralorganisationen af 2010 enige om, at aftalen om sagsbehandlertillæg bortfalder pr. 1. april 2011 i forbindelse med nyansættelser af sagsbehandlere på afdelingsleder niveau.

De afdelingsledere, der inden 1. april 2011 allerede fik sagsbehandlertillæg jf. bilag 5, vil, så længe de sidder i samme stilling, og stillingen fortsat opfylder kravene i henhold til den tidligere aftale, få tillægget som et personligt pensionsgivende funktionstillæg.

Afdelingsledere med sagsbehandling som hovedfunktion i Forsvarsstaben, Hjemmeværnsstaben og Forsvarets Personeltjeneste. kr. 16.100 lønkode: 3554, sats 1

Afdelingsledere med sagsbehandling som hovedfunktion i resten af forsvaret. kr. 15.100 lønkode: 3554, sats 2

I henhold til den tidligere aftale er det nu præciseret som et krav, at afdelingslederen har sagsbehandling som hovedfunktion.

Tillægget kan ikke oppebæres, såfremt der indgås lokale aftaler, der supplerer tillægget.

Eventuel opsigelse af funktionstillæg sker i henhold til de almindelige regler for opsigelse af funktionstillæg.

3.3.4.

Funktionstillæg for fleksibilitet.

Aftalen er bortfaldet ved OK13 og selve fleksibilitets delen: tillægget ydes for en fleksibel opgavevaretagelse, således at f.eks. en materielassistent kan være behjælpelig i køkken og med rengøringsopgaver, er indarbejdet i basisløn aftalens note 1.

3.3.5.

Kvalifikations- og funktionstillæg på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes område.

Den overordnede hensigt med indgåelse af aftalen om ”Kvalifikations-, og funktionstillæg på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes område” tilbage i 2008 var at få tilrettelagt tillægsdannelsen i henhold til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste daværende organisation, således at bl.a. de lokale Støtte elementer (LSE) ledelsestrekant blev aflønnet efter størrelse og opgavefordeling.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 har Forsvarets Personeltjeneste, CO10 og Forsvarets Civil-Etat revideret aftalen således, at det er kommet i overensstemmelse med Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes struktur i RCØ efter udliciteringen og den forventelige struktur i RVC efter gennemførslen af konkurrence udsættelsen primo 2014.

Kvalifikationstillægget i denne aftale ydes kun til ansatte, der var ansat i stillingen før 1. april 2013 og har bestået den uddannelse, som stillingen kræver.

Ansatte, der er ansat i stillingen og påbegyndt den til stillingen krævede uddannelse inden 1. april 2013, oppebære ligeledes tillægget, men først efter endt uddannelse.

Skifter en allerede ansat der oppebærer tillægget til en anden stilling omfattet af denne aftale kan tillægget fortsat oppebæres.

Nyansatte efter 1. april 2013 kan ikke oppebære tillægget.

Alle tillæg i denne aftale ydes kun så længe funktionen bestrides, og bortfalder uden yderligere varsel ved funktionens bortfald.

Alle tillæg nævnt i denne aftale er opgjort i marts 2012 niveau.

Der kan i henhold til denne aftale ydes tillæg til

3.3.5.1.

Til afdelingsledere med funktionen som chef for et driftsområde.

Funktionstillæg kr. 35.000 lønkode: 3557, sats 45

Kvalifikationstillæg kr. 15.700 lønkode: 2224, sats 12

3.3.5.2.

Til kasernemestre 1 & 2 med funktionen leder af et driftsområde.

Funktionstillæg kr. 20.000 lønkode: 3557, sats 46

Kvalifikationstillæg kr. 15.700 lønkode: 2224, sats 13

3.3.5.3.

Til kasernemestre 1 & 2 med funktionen leder/sagsbehandler i et driftsområde eller LSE.

Funktionstillæg kr. 15.500 lønkode: 3557, sats 47

Kvalifikationstillæg kr. 15.700 lønkode: 2224, sats 14

3.3.5.4.

Til kasernemestre 3, 4 & 5 med funktionen leder, souschef eller sagsbehandler i et driftsområde eller Lokal Service Element.

Funktionstillæg kr. 9.000 lønkode: 3557, sats 48

Kvalifikationstillæg kr. 13.100 lønkode: 2224, sats 15

3.3.5.5.

Til leder kantine/leder produktion.

Funktionstillæg kr. 15.700 lønkode: 3557, sats 49

Kvalifikationstillæg kr. 15.500 lønkode: 2224, sats 16

3.3.5.6.

Til kokke.

Funktionstillæg kr. 12.000 lønkode: 3557, sats 50

3.3.5.7.

Til medarbejdere i stillingerne

FBE-DOS02, FBE-DOS04, FBE-DSS06 og FBE-PDS07.

Funktionstillæg kr. 15.500 lønkode: 3557, sats 51

3.3.5.8.

Generelt.

Der er aftalt følgende principper for RVC implementering af tillæg

Allerede ansatte ved Regionscenter Vest og Kompetencecenter Danmark, der er ansat inden 1. april 2013 og omfattet af den i § 12 nævnte aftale, ydes et personligt tillæg, der udligner differencen mellem den i § 12 nævnte aftale og denne aftale, for så vidt angår funktionstillæg, kvalifikationstillæg og souschef tillæg.

Ledelsestillægget indgår ikke i beregningen af dette tillæg.

Det midlertidige tillæg bortfalder uden yderligere varsel fra det tidspunkt hvor myndigheden evt. overgår til ny organisation.

Det midlertidige tillæg ydes på lønkode: 3552

3.4.

Arbejdstid.

3.4.1.

Protokollat om døgntjeneste.

Der er indgået aftale jf. bilag 8 om, at der til ansatte, der deltager i vagt-, beredskabstjeneste- og/eller øvelser af 24 timer ved de operative logistisk enheder ved Flådestation Frederikshavn og Flådestation Korsør, ydes erstatningsfrihed.

Hvis erstatningsfrihed ikke er muligt i planlægningsperioden, ydes et vagt- eller øvelses-tillæg på kr. 1.303,32 pr. påbegyndt døgn.

Tillæggene er ikke pensionsgivende.

3.4.2.

Afvigende normperiode.

Der er indgået aftale om, at der fra 1. januar 2009 kan aftales normperioder på mellem 20 og 24 uger, for civile vagtbetjente, der er tjenestegørende ved Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Hvidovre eller Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Ballerup jf. bilag 9.

Det er en forudsætning, at vagtbetjentene bliver omfattet af arbejdstidsreglernes kapitel 2 og særbestemmelserne i kapitel 4, samt at ulempetillæg udbetales ved den førstkommende lønudbetaling efter hver kalendermåned.

3.4.3.

Kontinuerlig drift ved Forsvarets Efterretningstjeneste.

Der er indgået aftale om kontinuerlig drift for Ydre Vagt på Sandagergård jf. bilag 10.

3.4.4.

Deltagelse i vinterberedskab.

Der er indgået aftale jf. bilag 17 om, at ansatte der i vinterperioden står til disposition for udkald til arbejdet med snerydning og glatførebekæmpelse og/eller at påse behovet herfor ydes følgende tillæg

Til ansatte der alene påser behovet kr. 786,40 lønkode 2126, sats 2

Til ansatte der står til disposition for udkald kr. 1.310,66 lønkode 2126, sats 1

Til ansatte der både påser og står til disposition kr. 2.097,06 lønkode 2126, sats 3

Tillæggene er gengivet i månedlige beløb og er ikke pensionsgivende.

Tillæggene udbetales månedlig i perioden for vinterberedskabet.

Hvis den enkelte kun står til disposition for udkald til arbejdet med snerydning og glatføre-bekæmpelse og/eller til at påse behovet herfor i en del af den aftalte periode, reduceres det nævnte tillæg forholdsmæssigt.

Den ratevise udbetaling af tillægget ophører ved den ansattes eventuelle fratræden.

Perioden for vinterberedskabet

Vejdirektoratet har fastsat vinterperioden i Danmark til perioden fra 1. oktober til og med 30. april.

Ydelse af tillæg i henhold til denne bestemmelse bør som udgangspunkt kun ydes i denne periode, med mindre særlige vejrforhold tilsiger andet.

Arbejdstid

Udkald i forbindelse med snerydning og glatførebekæmpelse og/eller syn af føret medregnes i arbejdstidsopgørelsen.

Bestemmelsen om tilkald i ”Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten” finder ikke anvendelse.

3.5.

Uddannelse.

Det gælder generelt for uddannelsesaftalerne i pkt. 3.5.1. – 3.5.4, at hvis ansøgere ikke har bestået de aftalte fag på Akademiuddannelsen, kan der, såfremt ansøger vurderes egnet, ansættes på betingelse af, at ansøger forpligter sig til at gennemføre disse inden for en periode på 3 – 5 år fra ansættelsestidspunktet.

Er de aftalte fag ikke gennemført inden for den anførte tidsfrist, vil ansættelsesforholdet blive taget op til overvejelse.

I bilaget til de enkelte aftaler er vedlagt en skematisk oversigt over uddannelseskrav.

3.5.1.

Uddannelsesaftale på cafeteriaområdet.

Der er indgået aftale om uddannelseskrav til ledende cafeteriabestyrer, cafeteriabestyrer, cafeterialedere og assisterende cafeterialedere jf. bilag 11.

Der er krav om en faglig grunduddannelse som gastronom, ernæringsassistent el.lign. og om et eller flere fag på Akademiuddannelsens linje ”Ledelse”.

For ledende cafeteriabestyrer kræves hele Akademiuddannelsens fem fag gennemført.

Herudover er det aftalt, at anden uddannelse på tilsvarende niveau som Akademiuddannelsen kan være kvalificerende, ligesom ansøgers tidligere beskæftigelse, erfaring og alder kan medføre en dispensation.

Dette forudsætter dog en konkret drøftelse mellem Forsvarets Personeltjeneste, Forvaltningsafdelingen og Forsvarets Civil-Etat.

3.5.2.

Uddannelsesaftale på kaserneområdet.

Der er indgået aftale om uddannelseskrav til kasernemestre, kaserneforvaltere og kaserneassistenter jf. bilag 12.

Der er krav om gennemført faglig relevant erhvervsuddannelse ved ansættelsen.

Udover dette er der for kaserneforvaltere og kasernemestre 5, 4 og 3, krav om et eller flere fag på Akademiuddannelsens linje ”Ledelse”.

For kasernemestre 2 og 1 kræves hele Akademiuddannelsens fem fag gennemført.

Herudover er det aftalt, at anden uddannelse på tilsvarende niveau som Akademiuddannelsen kan være kvalificerende, ligesom ansøgers tidligere beskæftigelse, erfaring og alder kan medføre en dispensation.

Dette forudsætter dog en konkret drøftelse mellem Forsvarets Personeltjeneste, Forvaltningsafdelingen og Forsvarets Civil-Etat.

3.5.3.

Uddannelsesaftale på værkmesterområdet.

Der er indgået aftale om uddannelseskrav til værkmestre, overværkmestre, bygningskonstruktører og overbygningskonstruktører.

Der er for værkmestre og overværkmestre krav om gennemført relevant erhvervsuddannelse og for bygningskonstruktører og overbygningskonstruktører krav om gennemført relevant erhvervsuddannelse samt videregående uddannelse som bygningskonstruktør ved ansættelsen.

Derudover er der for værkmestre og overværkmestre krav om gennemførelse af relevant forløb i Akademiuddannelsen inden for linjerne enten ”Ledelse”, ”Økonomi & ressourcestyring” eller ”International transport og logistik”.

Det er endvidere aftalt, at anden uddannelse på tilsvarende niveau som Akademiuddannelsen kan være kvalificerende, ligesom ansøgers tidligere beskæftigelse, erfaring og alder kan medføre en dispensation.

Dette forudsætter dog en konkret drøftelse mellem Forsvarets Personeltjeneste, Forvaltningsafdelingen og Forsvarets Civil-Etat.

3.5.4.

Uddannelsesaftale på materielområdet.

Der er indgået aftale om uddannelseskrav til materielforvaltere og materielmestre.

Der er for materielforvaltere og materielmestre krav om gennemført relevant erhvervsuddannelse ved ansættelsen.

Herudover er det et krav, at der gennemføres et relevant forløb af Akademiuddannelsen i en af følgende linjer; ”Ledelse”, ”Økonomi og ressourcestyring”, ”International transport og logistik” eller ”International handel og markedsføring”.

For materielmester 1 kræves Akademiuddannelsens fem fag.

Det er endvidere aftalt, at anden uddannelse på tilsvarende niveau som Akademiuddannelsen kan være kvalificerende, ligesom ansøgers tidligere beskæftigelse, erfaring og alder kan medføre en dispensation.

Dette forudsætter dog en konkret drøftelse mellem Forsvarets Personeltjeneste, Forvaltningsafdelingen og Forsvarets Civil-Etat.

3.6.

Deltagelse i internationale operationer mv.

3.6.1.

Timetillæg til faglærte arbejdere, der udsendes på tjenesterejsevilkår til international tjeneste.

Der er indgået aftale om et ikke-pensionsgivende timetillæg i henhold til reglerne i Forsvarets Personeltjenestes bestemmelse 560-16.

Aftalen er gældende fra 1. januar 2008.

3.6.2.

Timetillæg til ufaglærte arbejdere, der udsendes på tjenesterejsevilkår til international tjeneste.

Der er indgået aftale om et ikke-pensionsgivende timetillæg i henhold til reglerne i Forsvarets Personeltjenestes bestemmelse 560-16.

Aftalen er gældende fra 1. oktober 2008.

3.6.3.

INTOPS.

Der er indgået aftale om honorering af personel udsendt i international tjeneste i henhold til reglerne i Forsvarets Personeltjenestes bestemmelse 564-1.

4.

SAGSBEHANDLENDE AFDELING

Forsvarets Personeltjeneste, Overenskomst- og Aftaleafdeling er sagsbehandlende afdeling.

5.

IKRAFTTRÆDELSE

Denne bestemmelse træder i kraft ved offentliggørelsen på Retsinformation.

CIS#LOKDOK22 2014 9242 Historic

Kogerske

Materielassistenter

Varmemester

Overkontorbetjent, u/ledelse

Løngruppe 1 kr. 250.818

KL

75

TR

61

Vagtbetjente

Vagtmestre

Løngruppe 1 kr. 250.818

KL

75

TR

76

Assistenter

Overkontorbetjent, m/ledelse

Varslingsoperatører

Løngruppe 2 kr. 265.671

KL

75

TR

62

Ass. Cafeterialeder

Materielassistent, m/uddannelse

(* se note 2 )

Materielforvalter, u/uddannelse, provins

Tegner

Teknisk tegner

Teknisk assistent

Overassistent, provins

Løngruppe 3 kr. 271.307

KL

75

TR

64

Fotograf

Køredommer 2, uden ledelse

Kaserneassistent

Materielforvalter, u/uddannelse, hovedstad

Overvagtbetjent, m/ledelse

Overvagtmester, m/ledelse

Løngruppe 4 kr. 277.205

KL

75

TR

65

Materielforvalter, m/uddannelse, provins

Overassistent, hovedstad

Cafeterialeder

Kokke

Løngruppe 5 kr. 281.071

KL

75

TR

66

IT-medarbejder trin 3 (* se note 3 )

Kaserneforvalter

Kasernemester 5, provins

Materielforvalter, m/uddannelse, hoved­stad

Tekniker

Kontorfuldmægtig, provins

Løngruppe 6 kr. 290.180

KL

75

TR

67

Værkmester, u/uddannelse

Materielmester 2

Kasernemester 4

Kasernemester 5, hovedstad

Køredommer 1, leder uddannelse

It-medarbejder, trin 4 (* se note 3 )

Kontorfuldmægtig, hovedstad

Løngruppe 7 kr. 301.452

KL

75

TR

69

Afdelingsleder 1 provins

Løngruppe 8 kr. 310.626

KL

75

TR

70

IT- medarbejder, trin 5 (* se note 3 )

Køredommer 1, leder køreskole

Afdelingsleder 1 hovedstad

Cafeteriabestyrer

Løngruppe 9 kr. 315.869

KL

75

TR

71

Kasernemester 3

Materielmester 1

Værkmester, m/uddannelse

Bygningskonstruktør

Løngruppe 10 kr. 321.112

KL

75

TR

72

Radioledere

Løngruppe 11 kr. 330.286

KL

75

TR

73

Ledende Cafeteriabestyrere

Overbygningskonstruktører

Afdelingsleder 2

Kasernemester 2

Overværkmester 2

Stedfortrædende stationsleder

Løngruppe 12 kr. 343.393

KL

75

TR

74

Kasernemester 1

Overværkmester 1

Stationsleder

Afdelingsleder 3

Løngruppe 13 kr. 369.606

KL

75

TR

75

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →