Legislator Case Law & Legislation
C20140920510 DK

Cirkulæreskrivelse om ekstraordinær tjenestefrihed

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIS#LOKDOK22 2014 9205 Historic

Cirkulæreskrivelse om ekstraordinær tjenestefrihed

CIS#LOKDOK22 2014 9205 Historic

1.

GENERELT

1.1.

Formål.

Formålet med denne bestemmelse er at beskrive mulighederne for ekstraordinær tjenestefrihed.

Bestemmelsen skal tilsikre, at medarbejderens behov for tjenestefrihed i særlige tilfælde til-godeses.

Hvorvidt tjenestefriheden ydes uden afskrivning af ferie/friheder, fremgår i de enkelte tilfælde.

1.2.

Grundlag.

I lov nr. 291 af 18. juni 1969 med senere ændringer om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, § 58, stk. 2, er der åbnet mulighed for, at vedkommende minister eller den, der bemyndiges hertil, efter retningslinjer fastsat af finansministeren, kan give en tjenestemand anden tjenestefrihed uden for den egentlige ferie.

Under henvisning hertil samt med tilslutning fra Finansministeriet, Personalestyrelsen, vil der

inden for Forsvarsministeriets område kunne ydes personel ekstraordinær tjenestefrihed efter nedenstående retningslinjer.

1.3.

Bestemmelsens omfang.

Denne bestemmelse er gældende for personel ansat som tjenestemand, på tjenestemandslignende vilkår samt kontrakt- og overenskomstansat månedslønnet personel.

Bestemmelsen ændrer ikke de bestemmelser, der måtte være fastsat i aftaler, overenskomster eller lignende for de enkelte personelgrupper.

2.

TJENESTEFRIHED MED LØN, UDEN AFSKRIVNING AF FERIE/FRIHED

2.1.

Tjenestefrihed ved forflyttelser.

I anledning af forflyttelser, der medfører flytning af husstand og bohave kan der gives

personel omfattet af denne bestemmelse tjenestefrihed med løn i 2 dage.

Såfremt forflyttelsen bevirker, at flytning af husstand og bohave sker mellem landsdele og tilsvarende, vil der yderligere kunne tilstås tjenestefrihed med løn i indtil 2 dage.

Den samlede frihed kan således maksimalt udgøre 4 dage.

Der skal i dette tilfælde ikke afskrives ferie/frihed.

2.2.

Tjenestefrihed i anledning af jubilæum.

I anledning af 25, 40 eller 50 års jubilæum gives der jubilaren 1 dags tjenestefrihed med

løn, såfremt jubilæumsdagen ikke falder i en syge- eller ferieperiode.

Hvis jubilæumsdagen i forvejen er ordinær fridag, gives tjenestefrihed den nærmest forudgående eller følgende arbejdsdag.

Der skal i disse tilfælde ikke afskrives ferie/frihed.

3.

TJENESTEFRIHED I ANLEDNING AF SÆRLIGE BEGIVENHEDER I NÆRMESTE FA-MILIE

3.1.

Frihed til eget bryllup.

Personellet kan gives frihed til eget bryllup.

Som udgangspunkt skal der anvendes ferie eller anden frihed.

Har medarbejderen ingen frihed til gode, er det muligt at yde tjenestefrihed med løn i indtil 3 sammenhængende dage, når forholdene i øvrigt tillader det.

3.2.

Frihed i anledning af andre begivenheder.

Friheden gives som ferie eller anden frihed.

Har medarbejderen ikke ferie eller anden frihed til gode, kan der ydes tjenestefrihed med løn i 1 til 2 dage i anledning af bl.a. en af følgende begivenheder

- dødsfald eller ved alvorlig sygdom i nærmeste familie (hvorved forstås forældre, søskende, bedsteforældre, svigerforældre, ægtefælle/samlever eller barn),

- eget, forældres eller svigerforældres sølv- eller guldbryllup,

- børns eller søskendes bryllup

I tilfælde som de ovennævnte, der medfører rejse, kan der tillige gives nødvendig tjenestefrihed til rejsen.

Dog kan den samlede frihed højst udgøre 4 dage.

4.

TJENESTEFRIHED TIL UDSENDT PERSONEL

Pkt. 2 og 3 finder ligeledes anvendelse for personel udsendt i konfliktforebyggende, fredsbe-varende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer i udlandet, eventuelt på mandat fra en international organisation, fx FN, EU, NATO og OSCE, såfremt de operative forhold tillader dette.

5.

TJENESTEFRIHED I FORBINDELSE MED JULEAFTENSDAG, NYTÅRSAFTENSDAG, 1.

MAJ OG 5.

JUNI

5.1.

Militært personel.

Der vil ikke kunne ydes tjenestefrihed med løn juleaftensdag (indtil kl. 12), nytårsaftensdag

samt 1. maj, med mindre friheden afvikles som ferie eller anden form for optjent frihed.

Tjenestefrihed med løn kan dog ydes i de under pkt. 2 og 3 nævnte tilfælde.

Militært personel ydes tjenestefrihed med løn hele den 5. juni (Grundlovsdag).

Tjenesten bør som udgangspunkt altid tillade, at der holdes fri.

Der skal i dette tilfælde ikke afskrives ferie /frihed.

Alene uforudselige opgaver og opgaver af hastende karakter bør medføre, at tjenesten ikke tillader, at der holdes fri 5. juni (Grundlovsdag).

Der kan ikke ydes kompensationsfrihed, såfremt frihederne ikke ydes.

5.2.

Civilt personel.

Der vil kunne ydes tjenestefrihed med løn juleaftensdag.

Der vil ikke kunne ydes tjenestefrihed med løn nytårsaftendag.

Civilt personel ydes tjenestefrihed med løn hele den 5. juni (Grundlovsdag).

Der skal i disse tilfælde ikke afskrives ferie/frihed.

Tjenesten bør som udgangspunkt altid tillade, at der holdes fri.

Alene uforudselige opgaver og opgaver af hastende karakter bør medføre, at tjenesten ikke tillader, at der holdes fri 5. juni (Grundlovsdag).

Der vil kunne ydes tjenestefrihed med løn 1. maj, såfremt tjenesten tillader det.

Der kan ikke ydes kompensationsfrihed, såfremt frihederne ikke ydes.

For ansatte under 3F overenskomst gælder dog særlige forhold vedr. kompensationsfrihed 1. maj.

6.

SAGSBEHANDLENDE SEKTION

Forsvarets Personeltjeneste, Civilsektionen er sagsbehandlende sektion.

7.

IKRAFTTRÆDEN

Denne bestemmelse træder i kraft ved offentliggørelsen på Retsinformation.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →