Cirkulære om regulering af sats for boligopvarmning pr. 1. april 2014
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om regulering af sats for boligopvarmning pr. 1. april 2014
(Til samtlige ministerier mv.)
1.
Ifølge § 4, stk. 2, i aftale af 21. april 2004 om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, jf. cirkulære af samme dato (Perst. nr. 027-04), reguleres prisen på varme årligt pr. 1. april på grundlag af udviklingen i fjernvarmeindekset fra december til december.
2.
Som følge af udviklingen i fjernvarmeindekset fra december 2012 til december 2013 forhøjes den i aftalens § 1, stk. 3, nævnte sats for opvarmning af boligen og levering af varmt vand pr. 1. april 2014 til 193 kr. pr. nettokvadratmeter.
3.
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2014.
Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 9112 af 26. marts 2013 om regulering af sats for boligopvarmning pr. 1. april 2013 (Modst. nr. 004-13).