Vejledning om klimalokalplaner

Vejledning om klimalokalplaner

Vejledningen om klimalokalplaner indgår også i Naturstyrelsens samlede vejledning »Kommunale klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner«, som kan findes på www.klimatilpasning.dk.

Det nye i planloven

Ændringen af planloven (ved lov nr. 579 af 18. juni 2012), der trådte i kraft den 1. juli 2012, giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening.

Udvidelsen af de planlægningsmæssige begrundelser supplerer de hidtidige muligheder for at begrunde lokalplanbestemmelser med arkitektoniske eller funktionelle hensyn.

Nye behov, nye muligheder

Lovændringen imødekommer en efterspørgsel fra kommunerne om i højere grad at kunne varetage klimatilpasning og forebyggelse af forurening i deres lokalplanlægning.

Med lovændringen får kommunerne mulighed for at sætte en mere sammenhængende klimadagsorden, hvor en klimatilpasningsstrategi og klimatiltag i kommuneplanen kan implementeres på lokalt niveau gennem udarbejdelsen af klimalokalplaner.

Tilsvarende kan mål og retningslinjer i kommuneplanen om forebyggelse af forurening følges op i lokalplanlægningen.

Lovændringen indebærer alene en udvidelse af de planlægningsmæssige begrundelser.

De emner og krav, der lovligt kan lokalplanlægges for, og som udtømmende fremgår af lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2, bliver ikke ændret, men med klimatilpasning og forureningsforebyggelse som lovlige begrundelser kan emnerne i kataloget bruges på nye måder.

Vejledningen indeholder en introduktion til lovændringen samt en række eksempler på, hvordan de nye muligheder kan anvendes.

Kan indgå i lokalplaner på flere måder

Klimatilpasning og forebyggelse af forurening kan indgå i den almindelige lokalplanlægning som ét blandt flere hensyn og være en del af en god helhedsløsning i et område.

Eksempelvis kan bestemmelser om landskabsbearbejdning have til formål at etablere en støjafskærmning, som samtidig skaber kvalitet i området.

Klimatilpasning eller forebyggelse af forurening kan også indarbejdes i temalokalplaner , der sigter mod at varetage klimatilpasning eller forebyggelse af forurening i et større område.

Det kunne f.eks. være et ønske om at begrænse byggeri og anlæg i oversvømmelsestruede områder.

Hvor gældende lokalplaner enten ikke eller i utilstrækkelig grad regulerer klimatilpasning eller forebyggelse af forurening, kan en temalokalplan supplere de gældende lokalplaner.

Lokalplaner skal også holdes inden for rammerne af den nationale lovgivning , herunder eksempelvis byggeloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven og naturbeskyttelsesloven.

Der kan f.eks. ikke i en lokalplan, som er begrundet i forebyggelse af forurening, ændres på grænseværdier, der er fastsat i medfør af anden lovgivning.

Derudover skal lokalplanbestemmelser holdes inden for planlovens formål, ligesom der alene kan lokalplanlægges for emner, der fremgår af lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2.

Lovændringen giver f.eks. ikke mulighed for at begrunde lokalplanbestemmelser med begrænsning af CO 2 -udslip eller andet, der har som formål at forebygge globale klimaforandringer eller på anden måde rækker ud over klimatilpasning i lokalområdet.

En lokalplan kan ikke varetage landspolitiske eller globale hensyn, men kan alene regulere lokale forhold.

Lokalplaner skal være egnede til at opnå det ønskede formål, dvs. der skal være en planlægningsmæssig begrundelse for den konkrete regulering.

Det er vigtigt, at en lokalplans formål formuleres klart og tydeligt, som baggrund for fortolkning af bestemmelserne i planen.

Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt blot at angive et formål om at bekæmpe luftforurening generelt som begrundelse for at lægge særlige begrænsninger på anvendelserne i et lokalplanområde.

Formål, bestemmelser og redegørelse

Der er flere hensyn at overveje ved formuleringen af formålet med en lokalplan.

Formålet skaber for det første klarhed om den planlægningsmæssige begrundelse, der er grundlaget for lokalplanens bestemmelser.

For det andet udgør lokalplanens formål og anvendelsesbestemmelser planens principper.

Planens principper skal illustrere de intentioner, som kommunalbestyrelsen har for det pågældende område, og fastlægger grænserne for dispensation, da der ikke kan dispenseres fra planens principper.

Generelt skal kravene til den planlægningsmæssige begrundelse matche detaljeringsniveauet i lokalplanens bestemmelser.

Jo mere indgribende bestemmelser, der ønskes, jo større krav stilles der til begrundelsen.

Lokalplankataloget indeholder emner af forskellig detaljeringsgrad og med forskellig anvendelse.

Enkelte emner som f.eks. krav om »lavenergibebyggelse« og »installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse« udgør i sig selv en specifik begrundelse set i modsætning til de bredere bestemmelser om »ejendommens størrelse og afgrænsning«, og »udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer«.

Grænserne for hvad de nye planlægningsmæssige begrundelser kan udnyttes til samt rækkevidden af emnerne i lokalplaner på grundlag af § 15, stk. 2 hører under Natur- og Miljøklagenævnets kompetence samt domstolene.

Som opfølgning på lokalplanens formål kan flere af mulighederne i lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2 bringes i anvendelse i lokalplanens bestemmelser og på kortbilag.

Det gælder f.eks. anvendelsen af lokalplanområdet eller delområder, krav til bebyggelse og anlæg eller de ubebyggede arealers anvendelse og udformning.

Lokalplanens redegørelse kan uddybe den planlægningsmæssige begrundelse, og redegørelsen kan forklare, hvorfor lokalplanens bestemmelser om klimatilpasning eller forebyggelse af forurening er valgt.

Samme retsvirkninger som hidtil

Lokalplaner, der varetager klimatilpasningshensyn eller forebyggelse af forurening, vil have samme retsvirkninger, som lokalplaner generelt.

Det betyder bl.a. følgende

Klimatilpasning i lokalplaner

Den planlægningsmæssige begrundelse om klimatilpasning skal fremgå af lokalplanens formål .

Mulighederne for at varetage hensyn til klima tilpasning indebærer, at lokalplanerne kan fastlægge, hvordan et område skal tilpasses klimaforandringer som f.eks. stigende havvandsstand, mere regn, mere blæst og stigende temperaturer.

En lokalplan kan f.eks. imødegå et behov for at kunne opmagasinere store mængder vand ved ekstreme regnskyl og skybrud, behov for at kunne sikre nedsivning af regnvand, behov for tilpasning af byggeri og anlæg i områder med oversvømmelsesrisiko eller behov for at beskytte bebyggelsen mod kraftige vindpåvirkninger.

Lovændringen giver derimod ikke mulighed for at begrunde lokalplanbestemmelser med formål om klima forebyggelse , dvs. tiltag, hvis formål er at reducere CO 2 -udslippet.

Der kan være situationer, hvor det er vanskeligt at afgøre, om der er tale om tilpasning eller forebyggelse.

Spørgsmålet vil afhænge af, om den planlægningsmæssige begrundelse for, at der er tale om væsentlige hensyn til klimatilpasning, er tilstrækkelig, og det vil i sidste ende være op til Natur- og miljøklagenævnet og domstolene at afgøre.

Som opfølgning på lokalplanens formål kan de mange muligheder i lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2, bringes i anvendelse i lokalplanens bestemmelser og på kortbilag .

Som et eksempel kan en lokalplan indeholde et formål om at medvirke til at mindske risikoen for oversvømmelse, som i anvendelsesbestemmelsen og på lokalplankortet følges op med reservation af et konkret areal til opmagasinering af vand, og hvor bestemmelserne om ubebyggede arealer bruges til at fastlægge, hvordan det grønne område skal udformes landskabeligt.

Redegørelsen kan beskrive udfordringerne med at håndtere store mængder regnvand og begrunde, hvorfor netop det udpegede areal vil egne sig til opmagasinering af vand.

Klimalokalplaner i forskellige områder

I nye byområder kan klimahensyn i lokalplaner være med til at skabe den gode løsning, hvor områdets anvendelse og udformning er planlagt med klimatilpasning som del af en helhedsløsning.

I eksisterende byområder kan lokalplaner stille krav, der vil få effekt, når der skal ske ændringer af bestående forhold.

Som eksempel kan der stilles krav om, at alle fremtidige anlæg af befæstede arealer sker med permeable belægninger, og i områder med oversvømmelsesrisiko kan byggemulighederne begrænses, eller der kan f.eks. stilles krav om større sokkelhøjder eller være forbud mod nye kældre.

I det åbne land kan klimatilpasningshensyn i lokalplaner f.eks. handle om planlægning af vådområder, der ud over at fungere som vandmagasiner kan være naturområder og opfylde rekreative behov.

Eksempler på planmuligheder

Det følgende indeholder eksempler på muligheder for at lokalplanlægge med klimatilpasning som planlægningsmæssig begrundelse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at eksemplerne er et udtryk for mulige emner, der kan indgå i lokalplaner.

De er ikke tænkt som eksempler på formål eller bestemmelser, der kan overføres til konkrete lokalplaner.

Hvordan et formål eller en bestemmelse kan formuleres i det konkrete tilfælde, vil afhænge af, hvad der kan begrundes planlægningsmæssigt, og om der er hjemmel i planlovens § 15, stk. 2.

Lokalplanens formål (§ 15, stk. 1)

Anvendelse (§ 15, stk. 2, nr. 2)

Vej- og stiforhold (§ 15, stk. 2, nr. 4)

Bebyggelsers beliggenhed på grundene (§ 15, stk. 2, nr. 6)

Bebyggelsers omfang og udformning (§ 15, stk. 2, nr. 7)

Ubebyggede arealer (§ 15, stk. 2, nr. 9)

Friholdelse for bebyggelse pga.

fare (§ 15, stk. 2, nr. 15)

Forudsætning for ibrugtagning (§ 15, stk. 2, nr. 11, 12 og 25)

‍

‍

Forebyggelse af forurening i lokalplaner

Ændringen af planloven betyder, at der er skabt klarhed over, at hensyn til forebyggelse af forurening kan indgå som direkte, planlægningsmæssig begrundelse for en lokalplans bestemmelser.

Lokalplanpraksis indeholder allerede i vidt omfang hensyntagen til forebyggelse mod forurening.

Planloven indeholder i § 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21 og i § 15 a muligheder for varetagelse af støjhensyn i lokalplanlægningen, men muligheder for forebyggelse af forurening i bred forstand i lokalplanlægningen fremgår ikke tydeligt af planloven.

Kommunerne har med lovændringen fået bedre muligheder for at indbygge hensyn til forebyggelse af forurening i lokalplanlægningen i mange sammenhænge og forebygge, at forureningen opstår og skal afhjælpes.

Lovændringen giver også bedre muligheder for at følge op på en miljøvurdering med bestemmelser i en lokalplan.

Hensyn til forebyggelse af forurening skal, som det fremgår af ændringen af lovens § 15, stk. 1, være en del af lokalplanens formål.

Muligheden for at varetage hensyn til forebyggelse mod forurening gælder f.eks. forebyggelse mod støj, støv, lugt og andre gener, som belastende anvendelser kan påføre følsomme anvendelser, samt forebyggelse mod forurening af luft, vand og jord.

Der ændres ikke på definitionerne af forurening, som fremgår af anden lovgivning.

Mulighederne for at fastlægge bestemmelser i lokalplaner om de forskellige former for forurening er bestemt af, at der skal være en planlægningsmæssig begrundelse for bestemmelserne, og at de skal være dækket af lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2.

Lokalplanens formål kan følges op i planens bestemmelser og på kortbilag ved brug af mulighederne i lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2.

Bestemmelserne kan både være rettet mod at sikre, at lokalplanområdet ikke kommer til at belaste omgivelserne med forurening, og at lokalplanområdet ikke bliver ramt af forurening fra forureningskilder uden for lokalplanområdet eller fra eksisterende forureningskilder i lokalplanområdet.

Herudover handler forebyggelse af forurening både om at beskytte boliger og andre følsomme anvendelser mod gener, og om at sikre, at virksomheder og andre miljøbelastende aktiviteter kan fortsætte deres aktivitet og udvikle sig.

God planlægning med henblik på at forebygge forurening, er derfor også et spørgsmål om investeringssikkerhed for både forureneren og den forureningsudsatte.

Lokalplanens redegørelse kan uddybe den planlægningsmæssige begrundelse og forklare baggrunden for lokalplanens krav.

Støj, lugt, støv og luftforurening

Støj, lugt, støv og luftforurening er forureningsformer, som i mange tilfælde kan mindskes gennem fysisk adskillelse eller afskærmning.

Udelukkelse af følsomme anvendelser fra et belastet areal eller begrænsninger på belastende anvendelser, hvor der er følsomme funktioner i eller omkring lokalplanområdet, er klassiske virkemidler.

Ændringen i planloven klargør grundlaget for at regulere forholdene.

Hvad der kan laves lokalplanbestemmelser om, og hvor detaljeret der kan reguleres, vil afhænge af, hvorvidt bestemmelserne kan begrundes planlægningsmæssigt, og om der er hjemmel i planlovens § 15, stk. 2.

Hvor detaljeret der f.eks. kan arbejdes med opdelinger af forskellige typer erhverv for at forebygge mod støj, lugt, støv eller luftforurening, vil afhænge af, hvor stærkt der kan argumenteres for det planlægningsmæssigt.

Som eksempel på, hvordan detaljerede anvendelsesbestemmelser kan begrundes, har flere kommuner indarbejdet miljøklasser i deres lokalplanbestemmelser, hvor de forskellige virksomhedstyper er opdelt efter, hvor meget de erfaringsmæssigt belaster omgivelserne.

Opdelingen i miljøklasser kan tage udgangspunkt i »Håndbog om miljø og planlægning«.

Baggrunden for præcise bestemmelser om forebyggelse af forurening kan også være begrundet i målinger eller beregninger af faktiske eller forventede niveauer af forurening eller belastninger.

Jord, grund- og overfladevand

Risikoen for forurening af jord samt grund og overfladevand afhænger i høj grad af, hvad arealerne anvendes til, og hvordan bebyggelse og anlæg er indrettet.

Ændringen af planloven gør det klart, at lokalplaner eksempelvis kan begrænse muligheder for anvendelser, der vil skabe risiko for forurening af jord, grundvand og overfladevand.

Hvad der kan reguleres, og hvor detaljeret det kan gøres, afhænger også her af, hvad der kan begrundes planlægningsmæssigt.

Præcise bestemmelser kan være begrundet af viden om f.eks. forurenet jord, der nødvendiggør friholdelse for bebyggelse, rekreativ udnyttelse mv., eller viden om sårbarheden af overflade- eller grundvand, der nødvendiggør tiltag, der sikrer mod afstrømning eller nedsivning.

Eksempler på planmuligheder

Det følgende indeholder en række eksempler på muligheder for at lokalplanlægge med forebyggelse af forurening som planlægningsmæssig begrundelse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at eksemplerne er et udtryk for mulige emner, der kan indgå i lokalplaner.

De er ikke er tænkt som eksempler på formål eller bestemmelser, der kan overføres til konkrete lokalplaner.

Hvordan et formål eller en bestemmelse kan formuleres i det konkrete tilfælde, vil afhænge af, hvad der kan begrundes planlægningsmæssigt, og om der er hjemmel i planlovens § 15, stk. 2.

Lokalplanens formål (§ 15, stk. 1)

Anvendelse (§ 15, stk. 2, nr. 2)

Vej- og stiforhold (§ 15, stk. 2, nr. 4)

Bebyggelsers beliggenhed på grundene (§ 15, stk. 2, nr. 6)

Bebyggelsers omfang og udformning (§ 15, stk. 2, nr. 7)

Ubebyggede arealer (§ 15, stk. 2, nr. 9)

Forudsætning for ibrugtagning (§ 15, stk. 2, nr. 11, 12 og 25)

Lovmæssige rammer

Ligesom det gælder for lokalplanlægningen generelt, skal lokalplanbestemmelser med klimatilpasning og forebyggelse af forurening som planlægningsmæssige begrundelser holdes inden for rammerne af EU-retten .

En lokalplan kan eksempelvis ikke indeholde et forbud mod gødskning og sprøjtning i lokalplanområdet for at forebygge mod forurening, da etablering af sprøjtefri zoner ikke er omfattet af planlovens § 15, stk. 2, ligesom det vil være i strid med EU-retten, hvis brug af ellers lovlige sprøjtemidler forbydes i et område.

›

Der er ikke handlepligt for grundejere og brugere af ejendomme til at gennemføre klimatilpasningstiltag eller tiltag med henblik på forebyggelse af forurening.

Eksisterende lovlige anvendelser og bebyggelser kan fortsætte som hidtil og påvirkes ikke af en ny lokalplan.

Hvis der derimod skal etableres nybyggeri, ske nyudlæg eller foretages større renoveringer, der kan sidestilles med nybyggeri eller tilbygninger, skal det gennemføres i overensstemmelser med de nye krav, som er fastlagt i lokalplanen.

Eksempelvis vil en grundejer kunne udskifte dele af et tag uden hensyn til en ny lokalplan, der stiller krav om grønne tage.

Ved væsentlig udskiftning, f.eks. ændret tagmateriale, der kan sidestilles med helt nyt tag, skal krav om grønne tage derimod efterleves.

Tilsvarende gør sig gældende f.eks. for beplantningsforhold, hvor eksisterende beplantning løbende kan plejes og udskiftes, mens ny beplantning skal opfylde eventuelle beplantningskrav i en ny lokalplan.

›

Lokalplanbestemmelser om klimatilpasning eller forebyggelse af forurening er som udgangspunkt erstatningsfri regulering i lighed med lokalplanlægningen generelt, men hvis et areal af hensyn til klimatilpasning eller forebyggelse af forurening udlægges til offentlige formål eller formål, der kan sidestilles hermed, kan grundejeren i særlige tilfælde og mod erstatning kræve arealet overtaget af kommunen efter planlovens kapitel 11.

›

De almindelige forvaltningsretlige krav, herunder bl.a. krav om proportionalitet og saglige hensyn gælder, ligesom en lokalplan ikke må være atypisk i sin virkning eller særlig intensiv i forhold til konkrete grundejere, da det vil kunne medføre, at der bliver tale om ekspropriation efter planlovens § 47.

Ekspropriation til gennemførelse af planer og projekter for klimatilpasning kan alene ske under forudsætning af, at kravene til ekspropriation i øvrigt er overholdt.

›

Lokalplanen skal redegøre for, hvordan den forholder sig til øvrig planlægning i området, herunder tilgrænsende arealer, som planen har miljø- eller planlægningsmæssige konsekvenser for.

På baggrund af lovændringen vil bl.a. klimatilpasning- og forureningshensyn være forhold, som kan være af væsentlig betydning for nabokommunerne.

›

Etablere tekniske løsninger (diger, effektiv vandafledning, høj sokkel, forbud mod kælder mv.) for at hindre oversvømmelse eller løsninger, der mindsker vandafledningen (grønne tage, permeable belægninger, vandmagasiner mv.).

›

Placere bebyggelse, så den beskyttes mod storm, ved f.eks. at fastlægge en bestemt orientering af bygninger i forhold til hovedvindretningen, placere bebyggelsen i lavninger eller stille krav om beplantning, der skaber læ.

›

Planlægge skyggegivende beplantning for at tilpasse bebyggelse til stigende temperaturer.

›

Udlæg af areal til anlæg af diger, der kan beskytte mod stormflod.

›

Friholdelse af oversvømmelsestruede arealer for bebyggelse og anlæg.

›

Udlæg af arealer til opmagasinering af vand som eksempelvis nye våd- og naturområder eller boldbaner, der samtidig kan fungere som regnsvandsmagasin ved ekstremregn.

›

Udlæg af areal til grundvandskølingsanlæg.

›

Friholdelse af vindudsatte arealer for bebyggelse.

›

Placering og udformning af veje og stier, så de ud over at være trafikarealer kan lede vand bort ved ekstremregn ved omhyggelig linjeføring, forhøjede kantsten mv.

›

Udformning af veje, stier og parkeringspladser med belægninger, der muliggør nedsivning af regnvand.

›

Placering af bebyggelse på højt beliggende arealer eller hævede arealer for at sikre mod oversvømmelse.

›

Krav om placering af byggeri og vindudsatte anlæg, så de beskyttes bedst muligt mod kraftig vind.

›

Krav om minimums sokkelhøjde for at undgå oversvømmelse.

›

Forbud mod etablering af kældre for at undgå oversvømmelse.

›

Krav om grønne facader eller tage for at øge fordampning og forsinke vandafstrømning.

›

Krav om at bebyggelsen skal udformes med lyse tage for at begrænse solopvarmningen.

›

Udlæg af og krav til udformning af ubebyggede arealer til brug for nedsivning eller tilbageholdelse af regnvand.

›

Udlæg af arealer til og krav til udformning af kanaler og grøfter, der kan aflede store mængder vand.

›

Krav om, at beplantning kan tåle periodevis oversvømmelse.

›

Fastlæggelse af en maksimal befæstelsesgrad, eller krav om at befæstede arealer anlægges med permeable belægninger for at sikre tilstrækkelige nedsivningsmuligheder for regnvand.

›

Krav til placering og udformning af hegn, der skaber læ for bebyggelse.

›

Krav om friholdelse for bebyggelse på grund af risiko for sammenstyrtning af skænter forårsaget af storm eller regn.

›

Krav om anlæg af fælles diger.

›

Krav om tilslutning til fælles afvandingsgrøfter, regnvandsbassiner mv.

›

Krav om installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask.

›

Krav om etablering af beplantning som afskærmning mod storm.

›

Forebygge at nye erhvervsaktiviteter i et lokalplanområde vil påvirke boliger i og omkring området med støj, lugt, støv, luftforurening o.lign.

›

Forebygge at nye boliger i et lokalplanområde bliver påvirket af omkringliggende erhvervsaktiviteter med støj, lugt, støv, luftforurening o.lign.

›

Forebygge at nye anvendelser i et lokalplanområde medfører risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand.

›

Forebygge mod at nedsivning fra et erhvervsområde medfører forurening af jord eller grundvand.

›

Begrænse anvendelsesmulighederne til erhvervstyper, der kan forenes med nærheden til boliger og andre følsomme anvendelser i og omkring lokalplanområdet, f.eks. ved brug af miljøklasser.

›

Opdele lokalplanområdet i zoner, hvor boliger placeres i tilstrækkelig afstand fra belastende aktiviteter i eller omkring lokalplanområdet.

›

Begrænse anvendelsesmulighederne i områder med stor risiko for forurening af grundvandet.

›

Fastlægge, at trafikarealerne ikke må anvendes til biltrafik for at begrænse støj og luftforurening.

›

Fastlægge krav til udformning af vejarealer og afvandingssystemer for at forebygge mod risiko for forurening af jord og overflade- og grundvand fra uheld med transporter med forurenende stoffer.

›

Krav om placering af støjfølsom bebyggelse i afgrænsede områder, hvor støjniveauet er tilstrækkeligt lavt.

›

Krav om placering af støjende aktiviteter i afgrænsende områder, så de er beliggende i tilstrækkelig afstand til eller har afskærmning mod støjfølsomme anvendelser.

›

Krav om placering af forureningsfølsom anvendelse i tilstrækkelig afstand fra virksomhed, der medfører støv- og lugtgener.

›

Krav om begrænsning af bygningshøjder for at holde bebyggelsen under røgfaner fra høje skorstene.

›

Krav om, at bebyggelse skal opføres med en minimumshøjde for at kunne fungere som afskærmning mellem følsomme og belastende funktioner.

›

Krav til specielle egenskaber til bebyggelse, der kan være med til at hindre risiko for nedsivning af forurenet regnvand.

›

Krav om, at bestemte former for støjende eller andre belastende aktiviteter ikke må ske på ubebyggede arealer.

›

Udlæg af areal til jordvold eller hegn, der skal beskytte mod støj.

›

Udlæg af areal til jordvold eller bestemmelser om terrænregulering, der sikrer mod udslip af forurenet vand til følsomme recipienter.

›

Udlæg af areal til bassin til opmagasinering af forurenet vand i tilfælde af uheld for at forebygge mod udslip af forurenet vand til følsomme recipienter.

›

Udlæg af arealer med forurenet jord til parkering, der anlægges med tæt belægning.

›

Krav om anlæg af støjvolde, støjmure eller plantebælter.

›

Krav om anlæg af fælles parkeringspladser med tæt belægning.