DK
Skrivelse med orientering om to nye bekendtgørelse pr. 1. januar 2014
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Skrivelse med orientering om to nye bekendtgørelse pr. 1. januar 2014
1)
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
2)
Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Til kommuner, jobcentre m.fl.
Den 1. januar 2014 træder en ny bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats i kraft, som afløser for den gældende bekendtgørelse nr. 835 af 10. august 2012 og de 8 ændringsbekendtgørelser, der findes til denne.
Samtidig træder en ny bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i kraft, som afløser for den gældende bekendtgørelse nr. 340 af 22. marts 2013.
De nye bekendtgørelser vedlægges i korrekturversion.
Der vedlægges tillige en version, hvor ændringerne i forhold til de gældende bekendtgørelser er fremhævet med markeringstekst.
Desuden vedlægges særskilt orienteringsskrivelse om nytteindsats.
Det bemærkes, at bekendtgørelserne er med forbehold for vedtagelsen af lovforslag L 78 af 20. november 2013 om justeringer i kontanthjælpsreformen, som forventes vedtaget den 20. december 2013.
I.
Ang.
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
1.
Kontanthjælpsreformen
Der er indsat udmøntninger og redaktionelle konsekvensrettelser fra kontanthjælpsreformen, som vedrører indsatsdelen for målgrupperne.
2.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Reglerne om indsatsen for personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, fremgår af kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. det netop vedtagne lovforslag L 70 om midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv.
Heraf fremgår blandt andet, at indsatsen varetages af jobcentrene, og at en række af de regler, som gælder for dagpengemodtagere, finder tilsvarende anvendelse.
Der henvises til lovens § 75 j.
Reglerne om samtaler/kontaktforløbet svarer dog til de regler om kontaktforløb, som i dag gælder for personer i uddannelsesordningen.
Der henvises til lovens § 75 k.
Efter L 70 har personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ret og pligt til en aktiv indsats i form af virksomhedsrettede tilbud efter senest 4 uger på midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Indsatsen skal have en varighed af mindst 13 sammenhængende uger, og det gennemsnitlige ugentlige timetal skal være på mindst 20 timer.
Virksomhedsrettede tilbud omfatter privat løntilskudsjob, offentligt løntilskudsjob (maksimal varighed på 13 uger), virksomhedspraktik (af højst 4 ugers varighed), nytteindsats (fastsættes til 20 timer om ugen for at sikre en ”timeaflønning”, der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn) og jobrotation efter både den ordinære og den supplerende ordning.
Ledige uden en ungdomsuddannelse har endvidere ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser, hvis de har behov herfor.
Et sådant kursus kan træde i stedet for virksomhedsrettede tilbud/jobrotation.
Endelig får ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse ret til 8 ugers uddannelse, herunder til individuel kompetencevurdering i AMU-regi, efter afslutning af ret og pligt indsatsen.
Valget af uddannelse aftales med jobcenteret.
I bekendtgørelsen er der indsat yderligere udmøntninger af indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. L 70.
Der er bl.a. indsat følgende
3.
Deltagelse i STU
Personer, der deltager i STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov), undtages i § 30, stk. 2, nr. 7, fra det individuelle kontaktforløb.
Begrundelsen er, at denne særlige målgruppe netop deltager i et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb i andet regi.
Reglen er udformet objektivt, dvs. STU’erne fritages, uden at der skal foretages skøn.
4.
FØP-fleksreformen
Modtagere af ressourceforløbsydelse er indsat som målgruppe i § 1 nr. 11, og der er indsat konsekvensrettelser fra føp-fleksreformen angående indsatsen for denne målgruppe.
Der er ikke tale om egentlige udmøntninger men om indsættelse af målgruppen de relevante steder i bekendtgørelsen som forudsat i føp-fleksreformen.
5.
Øvrige ændringer
Udkastet indeholder desuden en række andre ændringer og præciseringer samt redaktionelle ajourføringer, som ikke har indholdsmæssig betydning.
II.
Ang.
bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Bekendtgørelsen er ændret på følgende områder
•
Kapitel 1: Regler om visitationen for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt for uddannelsesparate, åbenlyst uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.
•
Kapitel 2: Regler for tilmelding og afmelding for de nye målgrupper under kontanthjælpsreformen.
•
Kapitel 3: Åbenlyst uddannelsesparate kan pålægges at søge konkret job og har pligt til at møde til særlige aktiviteter, som arrangeres af jobcenteret.
•
Kapitel 4: Regler om krav til indholdet af jobcenterets samtaler med uddannelseshjælpsmodtagere, herunder opfølgning i forhold til det aktuelle trin i uddannelsespålægget og drøftelse af det videre forløb i forhold til uddannelsesmålet.
Der er tillige indsat regler om læse-, skrive og regnetest for kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse og for uddannelseshjælpsmodtagere uden ungdomsuddannelse.
•
Kapitel 6: Regler om indholdet af uddannelsespålægget.
•
Kapitel 7: Regler om mentorstøtte som selvstændigt tilbud.
•
Kapitel 9: Regler om nytteindsats, herunder følgende
○
Regler om inddragelse af tillidsrepræsentanten eller en medarbejder-repræsentant forud for etableringen af nytteindsats.
○
Rimelighedskravet (forholdstalskravet) vil kunne fraviges af det lokale beskæftigelsesråd.
○
Forholdstalskravet for nytteindsats kan ikke fraviges for opgaver, som omfatter visiterede ydelser efter lov om social service.
○
Nytteindsats kan bestå af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.
Arbejdsgiverne afgrænses på samme måde som offentlige arbejdsgivere efter løntilskudsreglerne.
Indholdet af opgaverne for nytteindsats skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere.
○
Nytteindsats kan desuden bestå af ”servicearbejde til borgere”, herunder haveservice.
Det fremgår bl.a., at der - for at undgå konkurrenceforvridning - skal være tale om arbejde, som ikke kan forventes at blive udført som almindeligt lønnet arbejde.
En serviceydelse, som er en del af en kommunes serviceniveau efter servicelovens § 83, kan ikke samtidig udføres som nytteindsats uden for reglerne om hjælp i servicelovens § 83.
Principperne for afgrænsningen af målgruppen og opgavernes omfang følger principperne i AMS vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere (VEJ nr. 9023 af 17. januar 2006).
○
For offentlige arbejdsgivere, som udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår forsørgelsesydelser til personer i nytteindsats som støtte, der ydelse efter de minimis-reglerne.
jf. Europa-Kommissionens forordning nr. 1998/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte.
•
Kapitel 12: Personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan få tilbud og indsats efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere med visse tilpasninger.
•
I bestemmelserne om virksomhedspraktik og løntilskudsjob (§§ 97 og 98) er der indsat en særregel om, at den ugentlige deltagelse/arbejdstid i virksomhedspraktik/løntilskudsjob ikke må have et omfang, der overstiger 30 timer om ugen, hvis den ledige på baggrund af en afgørelse fra a-kassen alene skal stå til rådighed 30 timer om ugen.
•
I bestemmelsen om løntilskudsjob (§ 98) er der indsat en regel om,
○
at der ikke kan gives tilbud om uddannelse i forbindelse med løntilskudsansættelse
○
at en ledig godt kan ansættes med løntilskud i en virksomhed, hvor personen umiddelbart før dagpengeperiodens udløb eller udløbet af perioden med særlig uddannelsesydelse har været ansat med løntilskud.
Ansættelse med løntilskud hos samme arbejdsgiver kan højst vare i sammenlagt 12 måneder, dog højst i sammenlagt 6 måneder hos en offentlig arbejdsgiver.
•
Jobcenterets opgaver i forhold til kontanthjælpsmodtagere udvides i § 3 til også at omfatte modtagere af uddannelseshjælp.
•
De gældende §§ 25–27 vedrørende beskæftigelsesankenævnet ophæves som følge af den forenklede klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område.
•
Som en konsekvens af den nye § 46 a i styringsloven indsættes i § 30 bestemmelse om kommunens underretning af det lokale beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud.
•
I § 31 indsættes en bestemmelse, som udmønter den i lov om en aktiv beskæftigelse indsatte hjemmel til at fastsætte regler om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet i forbindelse med nytteindsats.
Det fremgår blandt andet af reglerne, at dispensationen skal gives som et nyt forholdstal, og at dispensationen kan have virkning for mellem 1 og 2 år.
Tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant skal høres i forbindelse med ansøgningen og LBR’s afgørelse om dispensation, som er endelig, skal træffes ved enstemmighed.
•
Det indføres i § 32, at personer, som selv opretter sig som nye brugere af www.jobnet.dk, skal anvende NemID.
•
Bilaget ændres således, at beskrivelsen af, hvorledes stillinger lægges i Jobnet, både omfatter offentlige og private stillinger.
Bilag 1
Orienteringsskrivelse om nytteindsats
Denne skrivelse har til formål at give et overblik over, hvordan nytteindsats kan bruges i beskæftigelsesindsatsen.
1.
Kort og godt om nytteindsats
Fra 1. januar 2014 kan jobcentrene give tilbud om nytteindsats.
Nytteindsatsen består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere , der ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere.
Arbejdet skal på den ene side give den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre en samfundsnyttig opgave for sin ydelse.
På den anden side skal arbejdet i nytteindsats medvirke til, at ledige ikke kan modtage passiv forsørgelse.
Fremover skal de, der kan, arbejde for deres forsørgelse.
Nytteindsats følger reglerne for virksomhedspraktik, men har et andet formål og en bestemt målgruppe.
Hvor formålet med virksomhedspraktik er at opkvalificere og forbedre den lediges muligheder for ordinært job eller at afklare beskæftigelsesmål, skal nytteindsats holde den ledige aktiv, indtil personen kan starte i job eller uddannelse.
Nytteindsats er primært rettet mod de mest ressourcestærke ledige, hvilket vil sige åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der venter på at komme i gang med en uddannelse, og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er kommet i job inden for tre måneders ledighed.
Virksomhedspraktik kan derimod anvendes i forhold til en bredere målgruppe i beskæftigelseslovgivningen, hvor den ledige kan have behov for at få styrket sine faglige, sociale eller personlige kompetencer på vejen mod job eller uddannelse eller behov for at få afklaret sine beskæftigelsesmål.
Da nytteindsats er rettet mod en gruppe ledige, der forventes at kunne forsørge sig selv, skal kommunen være meget opmærksom på, at ledige i nytteindsats er aktivt uddannelses- eller jobsøgende ved siden af deltagelsen i nytteindsats.
Indsatsen skal således tilrettelægges, så de ledige bevarer fokus på at komme i job eller uddannelse, samtidig med at de er i aktivitet i nytteindsats.
Samtidig er det vigtigt, at kommunen tilrettelægger nytteindsatsen, så den både holder de ledige aktive og motiverer dem til at blive selvforsørgende.
På den ene side skal de ledige udføre et samfundsnyttigt gøremål, der holder dem i gang, mens de venter på at starte i uddannelse eller job.
På den anden side skal kommunen have fokus på, at de ledige ikke fastholdes i offentlig forsørgelse på bekostning af et ordinært job eller tidligere uddannelsesstart.
2.
Målgruppen for nytteindsats er de stærkest ledige
Den primære målgruppe for nytteindsats er de mest ressourcestærke ledige.
Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespålæg, og det skal gøres klart for de unge, at de i videst mulige omfang skal forsørge sig selv frem til uddannelsesstart.
Hvis de ikke selv finder et job i denne periode, skal de senest efter en måned arbejde for deres ydelse, fx i en nytteindsats.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal mødes med klare krav om at søge job de første tre måneder.
Kommunen skal støtte og vejlede borgeren i sin jobsøgning gennem et intensivt samtaleforløb.
De jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er kommet i job inden for de første tre måneder, skal mødes med et krav om at arbejde for deres kontanthjælp fx i form af nytteindsats.
Øvrige uddannelsesparate unge samt aktivitetsparate på uddannelseshjælp eller kontanthjælp kan tilbydes nytteindsats.
Det vil dog sjældent være det mest relevante tilbud, da udsatte ledige ofte vil have behov for mere støttende indsatser.
Desuden kan personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse få tilbud om nytteindsats.
For disse gælder der en regel om, at nytteindsatsen skal vare 20 timer ugentligt.
3.
Hvor kan nytteindsats etableres?
Nytteindsats kan etableres hos offentlige arbejdsgivere.
Ved offentlige arbejdsgivere forstås følgende
•
kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,
•
statsinstitutioner og
•
organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l., hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.
Der er tale om samme afgrænsning af begrebet offentlige arbejdsgivere, som findes i reglerne for løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Der vil med afgrænsningen fx kunne etableres nytteindsats på selvejende institutioner (selvejende daginstitutioner, plejehjem mv.), som udfører arbejde for kommuner, regioner eller staten efter driftsoverenskomst, hvis deres udgifter dækkes med mindst 50 pct. offentlige tilskud.
Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) skal sammen med kommunen en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats.
4.
Hvordan kan nytteindsats etableres og hvor lange kan forløbene være?
Nytteindsats kan organiseres som en eller flere enkeltpladser på offentlige virksomheder, hvor den enkelte har mulighed for at gå til hånde og gøre nytte for sin ydelse.
Fordelen ved nytteindsats som enkeltpladser er, at den ledige indgår i et ordinært arbejdsfællesskab.
Jobcenteret kan eksempelvis finde enkeltpladser til nytteindsats ved at kontakte kommunale institutioner og anmode om indmeldelse af pladser.
Ved nytteindsats uden for kommunen kan jobcenteret blandt andet kontakte regionale myndigheder eller større institutioner – fx sygehuse – og tilbyde at etablere tilbud om nytteindsats i samarbejde med den pågældende myndighed/institution.
Nytteindsats kan også etableres som kommunale nytteindsatsprojekter, fx i form af servicearbejde for borgere.
I så fald gælder det, at det alene kan være til borgere, som kan dokumentere ikke selv at være i stand til at udføre det pågældende arbejde på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger og at det ikke kan forventes at blive udført som almindeligt lønnet arbejde for borgeren.
Principperne for afgrænsningen af servicearbejdets omfang og modtagerkredsen følger dermed principperne i Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere (VEJ nr. 9023 af 17. januar 2006).
Dette indebærer også, at en serviceydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens § 83, ikke samtidig kan udføres som nytteindsats uden for reglerne om hjælp i servicelovens § 83.
Som for anden nytteindsats forudsætter det, at rimelighedskravet er opfyldt, eller at det lokale beskæftigelsesråd har givet dispensation, jf. nedenfor.
Samtidig skal indholdet af opgaverne ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere.
Det skal bemærkes, at der ligesom ved anden form for virksomhedspraktik ikke gives statsrefusion af driftsudgifter i forbindelse med nytteindsats.
Som anden virksomhedspraktik skal etableringen af nytteindsats have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten.
Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, skal spørgsmålet have været drøftet med en medarbejderrepræsentant.
Det skal fremgå af virksomhedens tilbud om etableringen, at tillidsrepræsentanten henholdsvis medarbejderrepræsentanten er blevet hørt om ansøgningen.
Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren, tillidsrepræsentanten henholdsvis en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt.
Nytteindsats kan have en varighed af op til 13 uger.
Det er ikke muligt at forlænge et tilbud om nytteindsats eller at give et nyt tilbud med nytteindsats på samme virksomhed, med mindre der er tale om en anden arbejdsfunktion.
5.
Rammerne for nytteindsats
Nytteindsatsen er som de øvrige virksomhedsrettede tilbud omfattet af forskellige krav til indsatsen, der skal imødegå fortrængning af ordinære job, ulovlig statsstøtte og konkurrenceforvridning mv.
Faktaboks 1: Krav til indsatsen
Rimelighedskravet
Som for de øvrige virksomhedsrettede tilbud gælder kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats samt ansatte med løntilskud.
Antallet af personer i virksomhedspraktik og i nytteindsats samt antallet af ansatte med løntilskud må maksimalt udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Virksomheden afgrænses som udgangspunkt ved P-nummer.
Er der enighed om det mellem arbejdsgiveren og de ansatte på den eller de adresser (P-numre), hvor nytteindsatsen skal etableres, kan der ske en anden afgrænsning.
Konkurrenceforvridning
Konkurrenceforvridende erhvervsstøtte er forbudt, og etablering, produktion samt afsætning af produkter og tjenesteydelser i forbindelse nytteindsats må derfor ikke være konkurrenceforvridende.
For offentlige arbejdsgivere, som udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår forsørgelsesydelser til personer i nytteindsats som støtte, der ydes efter de minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens forordning nr. 1998/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte.
De minimis-forordningen giver mulighed for at tildele gennemsigtig støtte til virksomheder på op til 200.000 EUR pr. virksomhed over en tre-årig regnskabsperiode, uden at støtten skal notificeres til Europa-Kommissionen.
Udgangspunktet er, at forordningen kan anvendes indenfor alle sektorer med undtagelse af bl.a. primærproduktion af landbrugsprodukter og fiskeri og akvakultur.
Ved tildeling af de minimis-støtte skal støtten kategoriseres som de minimis-støtte over for den modtagende virksomhed.
Det skal sikres, at den modtagende virksomhed sammenlagt ikke modtager de minimis-støtte, der medfører en overskridelse af støtteloftet.
Dette kan sikres ved hjælp af en såkaldt de minimis-erklæring.
Endvidere er der mulighed for at anvende Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige i det omfang, der i nytteindsats indgår opgaver med produktion og afsætning på markedsvilkår (Vejledning nr. 9066 af 11. januar 2005).
Vejledningen indeholder en model for, hvorledes man kan prisfastsætte produktionen på markedsvilkår, så der ikke opstår konkurrenceforvridning i forhold til andre leverandører af samme produkt.
Nytteindsats kan ligesom øvrige virksomhedsrettede tilbud også gives som såkaldte inhouse-aktiviteter.
Ved inhouse-produktion forstås opgaver, som en kommune, region eller en statslig institution udfører for sig selv til eget brug ved egne ansatte eller aktiverede, og som alene aftages af kommunen, regionen eller den statslige institution selv.
Ved inhouse-aktiviteter er spørgsmålet om konkurrenceforvridning ikke relevant.
Der henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse om in-house produktion i forbindelse med særligt tilrettelagte kommunale aktiveringsprojekter (skr.
nr. 9797 af 9. december 2005).
Servicearbejde efter servicelovens § 83
En ydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens § 83, kan ikke samtidig udføres som nytteindsats uden for reglerne om hjælp i servicelovens § 83
Særligt for opgaver, der omfatter visiterede ydelser efter lov om social service.
Der er ikke mulighed for at dispensere fra rimelighedskravet (forholdstalskravet) for opgaver, der omfatter visiterede ydelser efter lov om social service.
Refusion
Nytteindsats følger de samme refusionsregler som virksomhedspraktik.
6.
LBR’s mulighed for at fravige rimelighedskravet ifm.
nytteindsats
Efter beskæftigelsesindsatsloven/styringsloven kan det lokale beskæftigelsesråd (LBR) efter ansøgning fra jobcenteret dispensere fra rimelighedskravet (forholdstalskravet), når det drejer sig om nytteindsats.
Det er LBR i den kommune, hvor virksomheden er beliggende, der kan beslutte at fravige kravet.
Ansøgning om dispensation sendes af jobcenteret til LBR.
Jobcenteret kan enten søge om dispensation for en enkelt offentlig arbejdsplads/institution eller for et større nytteindsatsprojekt, der omfatter en række offentlige arbejdspladser/institutioner.
Rimelighedskravet skal ses i forhold til den konkrete afgrænsning af virksomheden.
I ansøgningen skal jobcenteret redegøre for
1.
Hvilke opgaver, der skal løses som nytteindsats.
2.
Hvilke arbejdspladser, der er omfattet af ansøgningen, herunder hvor mange personer, der i forvejen er i virksomhedsrettede tilbud.
3.
At tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant på de af ansøgningen berørte arbejdspladser er blevet hørt samt resultatet af høringen.
4.
Hvordan jobcenteret har forholdt sig til reglerne om konkurrenceforvridning.
5.
Dispensationen gives som en afgørelse om forholdet mellem antallet af personer i nytteindsats og antallet af ordinært ansatte.
Kommunens ansøgning om dispensation skal således indeholde en begrundelse/dokumentation for behovet for at fravige rimelighedskravet på den konkrete virksomhed eller i det konkrete koncept.
LBR træffer afgørelse i forhold til hver enkelt ansøgning.
LBR's fritagelse gælder for en periode på mellem 1 og 2 år.
Herefter kan kommunen ansøge om fornyet fritagelse.
LBR's afgørelse træffes ved enstemmighed og afgørelsen er endelig.
7.
Regler der vedrører nytteindsats
•
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11
•
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 9
•
Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 6.
•
Vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige (vej.
nr. 9066 af 11. januar 2006), herunder
○
Nye satser i ”Vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige (skr.
nr. 9155 af 22. marts 2013)
•
Skrivelse om in house-produktion i forbindelse med særligt tilrettelagte kommunale aktiveringsprojekter (skr.
nr. 9797 af 9.december 2005)
•
Vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere (vej.
nr. 9023 af 17. januar 2006).
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 19. december 2013
Anne Cathrine Tjellesen
Konstitueret kontorchef