Legislator Case Law & Legislation
C20130984054 DK

Skrivelse om ændring af lov om ændring af serviceloven (Udskydelse af revision af servicelovens § 123 d om brug af alarm- eller pejlesystemer)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2013 9840 Valid

Skrivelse om ændring af lov om ændring af serviceloven (Udskydelse af revision af servicelovens § 123 d om brug af alarm- eller pejlesystemer)

SKR#LOKDOK22 2013 9840 Valid

Den 19. december 2013 har Folketinget vedtaget L 49 – Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af social service (Ændring af revisionsbestemmelse).

Med lovændringen udskydes revisionen af servicelovens § 123 d om brug af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted fra folketingsåret 2013-14 til folketingsåret 2015-16.

Ændringen gennemføres med en ændring af § 3 i lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service.

Ændringen træder i kraft den 1. januar 2014.

Baggrunden for lovændringen

Formålet med udskydelsen af revisionen af servicelovens § 123 d er et ønske om at kunne gennemføre revisionen på et længerevarende og mere oplyst erfaringsgrundlag, da det forudsatte erfaringsgrundlag for en revision af bestemmelsen ikke er til stede på nuværende tidspunkt.

En spørgeskemaundersøgelse gennemført af ministeriet i foråret 2013 blandt kommunerne viste således, at af de 71 kommuner, der besvarede skemaet, havde alene én enkelt kommune truffet afgørelse om tilladelse til at anvende alarm efter servicelovens § 123 d. Hertil kommer, at forslag og viden af relevans for revision af reglen fra det igangværende arbejde i Udvalget om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge (Magtanvendelsesudvalget) vil kunne indgå i revisionen af reglen.

Der vil til brug for revisionen af bestemmelsen i folketingsåret 2015-16 blive gennemført en ny undersøgelse af kommunernes anvendelse af reglen.

Lovforslaget, som vedtaget, er vedhæftet som bilag til dette brev og kan ses på Folketingets hjemmeside via følgende link: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L49/som_vedtaget.

htm#dok

SKR#LOKDOK22 2013 9840 Valid

Bilag 1

Lovforslag L 49 som vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2013

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2013

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af lov om social service (Ændring af revisionsbestemmelse)

§ 1

I lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service (Alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted) foretages følgende ændring

1.

I § 3 ændres »2013-14« til: »2015-16«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →