Vejledning om bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen)

Vejledning om bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen)

§ 1.

Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der på internationalt niveau kvalificerer den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisnings­opgaver i den private og offentlige sektor, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forsk­ning.

Stk. 2.

Ph.d.-uddannelsen gennemføres hovedsageligt ved udøvelse af forskning under vejledning.

Til § 1

Til stk. 1: Forskeruddannelsen tager ikke alene sigte på fremtidig ansættelse som forsker, men retter sig i mindst lige så høj grad mod bredere funktioner i den pri­vate og den offentlige sektor.

Til stk. 2: En ph.d.-studerende skal gennem forskeruddannelsen lære at mestre de videnskabelige metoder, redskaber m.v., der knytter sig til forsknings- og udvik­lingsopgaver inden for fagområdet.

En forsker skal samtidigt kunne udvikle nye idéer inden for fagområdet og kunne iværksætte eller indgå i forskningssamarbejde og forskningsprojekter såvel internationalt som nationalt.

Der henvises i øvrigt til den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser samt third cycle qualifications, A Framework of Qualifications for the European Higher Education Area (2005).

§ 2.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på ph.d.-uddannelse ved universiteterne og ved de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Stk. 2.

Institutionerne, jf. stk. 1, kan tildele ph.d.-graden inden for fagområder, hvor de driver forskning og enten selv eller i samarbejde med andre institutioner omfattet af be­kendtgørelsen har oprettet en ph.d.-skole.

Til § 2

Til stk. 1: Der udbydes ph.d.-uddannelse ved samtlige otte universiteter.

Der ud­bydes endvidere ph.d.-uddannelse ved de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding.

Til stk. 2: Institutionerne kan udbyde ph.d.-uddannelse, hvis de har et aktivt forsk­ningsmiljø inden for det faglige område med kapacitet til at tilbyde kvalificeret vejled­ning m.v. inden for rammerne af en ph.d.-skole.

Den enkelte ph.d.-stude­rende skal være tilknyttet en ph.d.-skole, hvor ph.d.-uddannelsen er forankret.

Ho­vedvejleder skal være tilknyttet ph.d.-skolen, jf. § 8, stk. 1.

Ph.d.-skolerne har mu­lighed for at indgå samarbejde med eksempelvis sektorforskningsin­stitutioner, andre ph.d.-skoler og virksomheder om ph.d.-uddannelse, herunder vejledning, kurser m.v.

§ 3.

Ph.d.-graden tildeles som anerkendelse af en tilfredsstillende gennemførelse af en ph.d.-uddannelse, jf. dog § 15, stk. 2 og 3, samt et tilfredsstillende forsvar af en ph.d.-af­handling.

Stk. 2.

Tildelt ph.d.-grad giver ret til at anvende betegnelsen ph.d.

§ 4.

Ph.d.-uddannelsen er normeret til 180 ECTS-point og tilrettelægges normalt som et heltidsstudium, men kan efter regler fastsat af institutionen tilrettelægges som et deltidsstu­dium.

Stk. 2.

60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier.

Til § 4

Til stk. 1: Uddannelsen er normeret til 180 ECTS-point, hvilket svarer til tre års heltidsstudier.

De tre år regnes fra indskrivning til og med aflevering af afhand­lingen.

Bedømmelsestiden er således ikke inkluderet i de tre år.

Studietiden kan forlæn­ges under de omstændigheder, der er beskrevet i § 10, stk. 1.

Universitetet afgør i de konkrete tilfælde, om den ph.d.-studerende kan indskrives på en ph.d.-uddan­nelse på deltid.

§ 5.

Adgang til ph.d.-uddannelsen skal niveaumæssigt baseres på en kandidatuddan­nelse.

Stk. 2.

Universitetet kan bestemme, at ph.d.-uddannelsesforløbet påbegyndes i tilknyt­ning til kandidatuddannelsesforløbet, men det skal sikres, at det samlede uddannelsesforløb er af samme omfang og på samme niveau som beskrevet i §§ 1 og 4.

Universitetet fastsæt­ter regler herom.

Stk. 3.

Studerende, der er optaget i henhold til stk. 2, skal have mulighed for at afslutte kandidatuddannelsen.

Til § 5

Til stk. 1: Det er et krav for optagelse på en ph.d.-uddannelse, at ansøgeren er på kandidatniveau.

Det er institutionen, der foretager den faglige vurdering af, om en ansøger er på kandidat­niveau.

En dansk masteruddannelse er ikke i sig selv generelt adgangsgivende til ph.d.-uddannelsen.

Masteruddannelsen, der er normeret til 60 ECTS-point, er videreud­dannelse, der kvalificerer voksne arbejdstagere til at kunne varetage højt kvalifice­rede funktioner i virk­somheder, institutioner m.v. Der er ikke noget til hinder for, at man kan gennemføre en ph.d.-ud­dannelse, hvis man også har gennemført en masteruddannelse, men det afgørende vil være, om man samlet set er på kandidat­niveau.

Til stk. 2 : Bestemmelsen vedrører de fleksible ph.d.-ordninger på universiteterne, der typisk udmøntes i de såkaldte 4+4- eller 3+5-ordninger.

Det er op til det enkelte universitet, om der gives mulighed for, at ph.d.-uddannelsen kan påbe­gyndes før afsluttet kandidateksamen.

Der må ikke være nogen niveauforskel eller studietids­forkortelse ved anvendelsen af 4+4- eller 3+5-ordningen i forhold til et ordinært 3+2+3-forløb.

Der er ikke hjemmel til sideløbende indskrivning på kandidat- og ph.d.-uddannel­sen ved de kunstneriske uddannelsesinstitutioner omfattet af ph.d.-bekendtgørelsen.

Til stk. 3: Hvis det besluttes at anvende en fleksibel ph.d.-ordning, skal universi­tetet sørge for, at det står klart for de studerende, før de påbegynder ph.d.-uddan­nelsen, hvilke regler der gælder for erhvervelse af kandidatgraden.

Universitetet skal sikre, at studerende, der i medfør af § 5, stk. 2, indskrives sideløbende på kan­didat- og ph.d.-uddannelsen, får mulighed for at afslutte kandidatuddannelsen in­den for rammerne af de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) samt de relevante studieordninger m.v.

§ 6.

Institutionen afgør, hvem der kan optages som ph.d.-studerende.

Det skal fremgå af institutionens regler, hvilke kriterier institutionen lægger til grund for optagelsen.

Stk. 2.

Den ph.d.-studerende indskrives administrativt på ph.d.-uddannelsen.

Til § 6

Til stk. 1: De af institutionen fastsatte regler om optagelse på ph.d.-uddannelsen skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5, så eventuelle ansøgere på forhånd kan orientere sig herom.

Til stk. 2: Indskrivningen er en administrativ konsekvens af afgørelsen om at op­tage den ph.d.-studerende.

Det bemærkes, at der må sondres mellem indskrivning og ansættelse, ligesom der må sondres mellem udskrivning og afskedigelse.

Det er udelukkende de uddannel­sesmæssige forhold, der er reguleret i denne bekendtgørelse, mens vilkår for an­sættelse, løn, afskedigelse m.v. for ph.d.-stipendiater følger af de personaleretlige regler, herunder overenskomst for akademikere i staten (bilag 5) af 28. juni 2013 i cirkulære nr. 9414 af 1. juli 2013 samt reglerne i bekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.

§ 7.

Ph.d.-uddannelsen tilrettelægges efter regler fastsat af institutionen.

Stk. 2.

Uddannelsen omfatter

1) Gennemførelse af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d.-projektet).

2) Gennemførelse af ph.d.-kurser eller andre lignende uddannelseselementer af et samlet omfang svarende til ca. 30 ECTS-point.

3) Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner, private forskningsvirksomheder m.v.

4) Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformid­ling, der er relateret til den pågældendes ph.d.-projekt.

5) Udarbejdelse af en ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet.

Stk. 3.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at ph.d.-uddannelsen ikke om­fatter et eller flere af uddannelseselementerne nævnt i stk. 2, nr. 1-4, hvis institutionen vur­derer, at den ph.d.-studerende på anden måde har gennemført uddannelseselementer, der kan sidestilles hermed (merit).

Til § 7

Til stk. 2: Bestemmelsen fastlægger de nærmere rammer for indholdet af ph.d.-uddannelsen, der udfoldes for den enkelte ph.d.-studerende i ph.d.-planen, jf. § 9.

Ph.d.-kurserne efter nr. 2 skal være på ph.d.-niveau, dvs. på et højere fagligt niveau end den adgangsgivende kandidatuddannelse, medmindre særlige faglige hensyn fordrer, at dette krav fraviges.

Der kan endvidere indgå andre lignende uddannel­seselementer, f.eks. kursusforløb på private virksomheder, individuelt tilrettelagte forløb eller deltagelse på konferencer.

Disse uddannelsesaktiviteter skal tilsvarende være på ph.d.-niveau.

Bestemmelsen afspejler, at kursuskravet i praksis fortolkes bredt, således at der er mulighed for at tilrettelægge forløb af størst mulig relevans for den enkelte ph.d.-studerende.

Kravet i nr. 3 om, at ph.d.-studerende skal indgå i aktive forskningsmiljøer, vil ofte bedst kunne tilgodeses ved ophold af en vis varighed, f.eks. 3-6 måneder, ved en anden forskningsinstitution, primært i udlandet.

Som eksempler på forskningsin­stitutioner, hvor ph.d.-studerende kan tage ophold, kan nævnes private eller offent­lige udenlandske eller danske forskningsvirksomheder og forskningsinstitutioner, herunder forskningsbib­liote­ker og museer med forsk­ningsmiljøer.

Det gælder overordnet, at der skal være tale om et aktivt forskningsmiljø med en vis volumen.

Med henvisningen til private forskningsvirksomheder er det hensigten at sætte fokus på, at bestemmelsen også giver mulighed for at tage ophold i private forsk­ningsvirksomheder under ph.d.-uddannelsesforløbet, da private virksomheder ud­gør en væsentlig del af ar­bejdsmarkedet for færdiguddannede ph.d.er.

Institutionerne skal vejlede de ph.d.-studerende om deltagelse og ophold i eksterne forskningsmiljøer og sikre, at de ph.d.-studerende får mulighed for at skabe kon­takter til aktive forskere uden for ph.d.-skolen.

Kravet i nr. 4 om opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling fastlægger ikke nogen kvantitativ ramme.

Indholdet af nr. 4 skal ikke forveksles med de arbejdskrav, der er knyttet til ansættelse som ph.d.-stipendiat, men vil ofte kunne tilgodeses i forbindelse hermed.

Institutionen skal sikre, at den ph.d.-studerendes undervisnings- og formidlingsak­tiviteter er relateret til ph.d.-projektet.

Det kan eksempelvis sikres ved, at aktivite­terne ligger inden for samme metodiske, teoretiske eller empiriske område som ph.d.-projektet.

Undervisnings- eller formidlingsaktiviteten skal således have rele­vans i forhold til ph.d.-projektet.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der stilles krav om, at undervisningsvisnings- og formidlingsaktiviteten skal ligge inden for ph.d.-projektets konkrete faglige indhold.

Til stk. 3: Bestemmelsen giver universitetet mulighed for efter ansøgning fra den ph.d.-studerende at give merit for relevante kvalifikationer, dog uden at niveauet for det samlede uddannelsesforløb sænkes.

På universiteterne er det ph.d.-udvalget, der godkender ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, jf. universitets­lo­vens § 16 b, stk. 2, nr. 7.

§ 8.

For hver ph.d.-studerende udpeger institutionen en hovedvejleder, der har ansvaret for den samlede ph.d.-uddannelse.

Hovedvejlederen skal være anerkendt forsker inden for det relevante fagområde, være ansat ved institutionen og tilknyttet ph.d.-skolen.

Stk. 2.

Institutionen kan selv eller efter ansøgning fra den ph.d.-studerende

1) Udpege yderligere vejledere, der skal være kvalificerede inden for det relevante fagom­råde.

2) Udskifte hovedvejleder og andre vejledere.

Stk. 3.

Institutionen tilbyder den ph.d.-studerende et formidlingskursus.

Stk. 4.

Institutionen tilbyder den ph.d.-studerende vejledning i undervisning.

Stk. 5.

Institutionen sikrer, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed for, at den en­kelte ph.d.-studerende kan gennemføre ph.d.-uddannelsen som fastlagt i den enkeltes ph.d.-plan.

Stk. 6.

Institutionen fastsætter regler for vejledningen af den ph.d.-studerende.

Til § 8

Til stk. 1: Hovedvejlederen har ansvaret for den samlede ph.d.-uddannelse som beskrevet i § 7, stk. 2.

Det er et krav, at hovedvejlederen skal være anerkendt for­sker.

En anerkendt forsker er en person, der i en årrække på videnskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med forskning, og som er på mindst lektor- eller senior­forskerniveau, jf. § 2, nr. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v. Den ph.d.-stude­rende skal være tilknyttet én hovedvejleder.

Til stk. 2: Institutionen afgør efter egne regler, hvilke og hvor mange vejle­dere den ph.d.-studerende skal have tilknyttet ud over hovedvejlederen.

Disse vejledere kan være fra andre universiteter, virksomheder, sektorforskningsinstituti­oner m.v. Ph.d.-studerende, som er omfattet af ErhvervsPhD-ordningen, skal have tilknyttet en vejleder fra den virksomhed, hvor den ph.d.-studerende er ansat, jf. § 27, nr. 1.

Det følger af § 9, stk. 2, nr. 2, at ph.d.-planen skal indeholde en aftale om vejled­ningens form.

Til stk. 3: Institutionen skal stille formidlingskurser til rådighed som et tilbud for de ph.d.-studerende.

Et gennemført formidlingskursus er ikke en obligatorisk del af en ph.d.-uddannelse, men kan medregnes i opgørelsen af ph.d.-kurser på ca. 30 ECTS-point, jf. § 7, stk. 2, nr. 2.

Til stk. 5: Ved indskrivning skal det sikres, at institutionen har den fornødne vej­lederkapacitet.

Det skal ligeledes klarlægges i forbindelse med indskrivningen, f.eks. ved fremlæggelse af et foreløbigt budget, at der er de tilstrækkelige midler til rådighed til, at den ph.d.-stude­rende kan gennemføre de enkelte dele af ph.d.-ud­dannelsen.

I forlængelse heraf bør institutionen sikre, at den ph.d.-studerende er bekendt med, hvilke konkrete øko­nomiske forpligtelser institutionen påtager sig for den enkeltes ph.d.-forløb.

§ 9.

Institutionen godkender senest 3 måneder efter, at ph.d.-uddannelsen er påbegyndt, en forsknings- og uddannelsesplan (ph.d.-planen) for den enkelte ph.d.-studerende.

Stk. 2.

Ph.d.-planen skal som minimum indeholde

1) Tidsplan.

2) Aftale om vejledningens form.

3) Plan for ph.d.-projektet.

4) Plan for ph.d.-kurser m.v.

5) Plan for deltagelse i aktive forskermiljøer.

6) Plan for undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling.

7) Eventuelle aftaler om immaterielle rettigheder.

8) En finansieringsplan (budget).

Til § 9

Til stk. 1: I ph.d.-planen konkretiseres ph.d.-forløbet for den enkelte studerende inden for rammerne af § 7, stk. 2.

Ph.d.-planen skal godkendes senest tre måneder efter, at ph.d.-uddannelsen er påbegyndt for at sikre en hurtig forventningsafklaring mellem den ph.d.-studerende og hovedvejlederen.

Planen kan dog justeres løbende i forbindelse med de regelmæssige vurderinger, jf. § 10, stk. 1, 1. pkt., således at eksempelvis aftaler om ophold på andre forskningsinstitutioner, kursusdeltagelse m.v., der ikke er på plads efter tre måneder, kan tilføjes efterfølgende.

§ 10.

Institutionen vurderer regelmæssigt i løbet af ph.d.-uddannelsen, om den ph.d.-stu­derende følger ph.d.-planen og justerer i fornødent omfang planen.

Vurderingen foretages på baggrund af en udtalelse fra hovedvejlederen, der efter drøftelser med den ph.d.-stude­rende bekræfter, at ph.d.-uddannelsen gennemføres i henhold til ph.d.-planen, eller skriftligt redegør for nødvendige justeringer heri.

Den ph.d.-studerende skal have mulighed for inden for en frist på mindst 2 uger at fremkomme med bemærkninger til udtalelsen.

Ved vurde­ringen skal institutionen tage hensyn til dokumenteret sygdom, barselsperioder og anden godkendt orlov.

Institutionen fastsætter regler om frekvensen af disse vurderinger.

Stk. 2.

Vurderer institutionen, at den ph.d.-studerende ikke følger ph.d.-planen på trods af eventuelle justeringer, giver institutionen den ph.d.-studerende 3 måneder til at rette op på dette.

De 3 måneder må ikke i sig selv føre til en forlængelse af ph.d.-uddannelsen.

Til­bud om at rette op på forholdet i forbindelse med en regelmæssig vurdering efter stk. 1 kan kun gives en ph.d.-studerende én gang under den samlede ph.d.-uddannelse.

Stk. 3.

Institutionen foretager snarest efter udløbet af de 3 måneder en ny vurdering som efter stk. 1.

Stk. 4.

Er vurderingen efter stk. 3 negativ, ophører indskrivningen.

Institutionen under­retter snarest et eventuelt andet ansættelsessted om, at indskrivningen er bragt til ophør.

Til § 10

Til stk. 1: Ved en eventuel justering af ph.d.-planen skal institutionen påse, at niveauet for og omfanget af ph.d.-uddannelsen fastholdes.

Det er op til institutio­nen at fastlægge formen for vurderingen.

Af dokumentationshensyn og af hensyn til den ph.d.-studerende bør den dog udarbejdes skriftligt og dokumentere, hvilke dele af uddannelsen der er afviklet, hvilke dele der mangler, og om der er godkendt justeringer i ph.d.-planen.

Institutionen skal gøre den ph.d.-studerende opmærksom på eventuelle mangelfulde forhold på en sådan måde, at den ph.d.-studerende er i stand til at forholde sig konkret hertil.

Til stk. 2: Genopretningsperioden må ikke føre til en forlængelse af det samlede ph.d.-forløb.

Det er fastsat, at en ph.d.-studerende kun kan tilbydes en genopret­ningsperiode i løbet af den samlede ph.d.-uddannelse, da det ikke kan anses for realistisk med yderligere genopretningsforløb, uden at det fører til studietidsfor­længelse.

§ 11.

Ph.d.-afhandlingen skal dokumentere den ph.d.-studerendes evne til at anvende fa­gets videnskabelige metoder og til at yde en forskningsindsats svarende til de internationale standarder for ph.d.-grader inden for fagområdet.

Til § 11

Der henvises til den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser samt third cycle qualifications, A Framework of Qualifications for the European Higher Education Area (2005).

§ 12.

Institutionen fastsætter regler om udarbejdelse og indlevering af ph.d.-afhandlin­gen.

Stk. 2.

En ph.d.-afhandling kan ikke indleveres til bedømmelse af flere i fællesskab.

Stk. 3.

Ph.d.-afhandlingen skal være forsynet med et resumé på dansk og engelsk.

Stk. 4.

Artikler, der indgår i afhandlingen, kan være udarbejdet i samarbejde med andre under forudsætning af, at der medfølger skriftlige erklæringer fra hver af medforfatterne, der angiver den ph.d.-studerendes andel af arbejdet.

Stk. 5.

Institutionen kan fastsætte regler, der begrænser antallet af skriftlige erklæringer efter stk. 4.

Artiklens hovedforfatter skal dog i alle tilfælde afgive en skriftlig erklæring efter stk. 4.

Til § 12

Til stk. 2: En ph.d.-afhandling er et selvstændigt arbejde, der bygger på et indivi­duelt ph.d.-uddannelsesforløb, og den kan derfor ikke indleveres til bedømmelse af flere i fællesskab.

Det bagvedliggende forskningsprojekt kan derimod godt være udført i samarbejde med andre.

Til stk. 5: Inden for visse forskningsområder er der tradition for et stort antal med­forfattere til videnskabelige artikler, hvilket kan vanskeliggøre indhentelsen af erklæringer fra samtlige medforfattere om den ph.d.-studerendes andel af arbejdet.

Der er på den baggrund indsat en hjemmel til, at institutionen kan fastsætte regler, der begrænser antallet af med­forfattererklæringer, dog således at en artikels hoved­forfatter i alle tilfælde skal afgive en erklæring om den ph.d.-studerendes andel af arbejdet.

§ 13.

Den ph.d.-studerendes indskrivning ved institutionen ophører ved indlevering af afhandlingen.

§ 14.

Hovedvejlederen afgiver senest en uge efter indlevering af afhandlingen en udta­lelse om det samlede ph.d.-forløb, herunder om gennemførelse af ph.d.-planens enkelte dele, jf. § 9.

Stk. 2.

Indstiller hovedvejlederen i sin udtalelse, at ph.d.-uddannelsen ikke er tilfreds­stillende gennemført, skal den ph.d.-studerende have mulighed for inden for en frist på mindst 2 uger at fremkomme med bemærkninger til hovedvejlederens udtalelse.

Stk. 3.

Institutionen vurderer på grundlag af hovedvejlederens udtalelse, jf. stk. 1, den ph.d.-studerendes eventuelle bemærkninger, jf. stk. 2, og de regelmæssige vurderinger, jf. § 10, stk. 1, om den samlede ph.d.-uddannelse er tilfredsstillende gennemført.

Til § 14

Til stk. 1: Hovedvejlederen bør afgive sin udtalelse hurtigst muligt for at fremme den videre bedømmelsesproces.

Udtalelsen kan med fordel foreligge, inden af­handlingen indleveres.

§ 15.

Afhandlingen kan kun tages under bedømmelse, hvis den samlede ph.d.-uddan­nelse er tilfredsstillende gennemført, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at en afhandling tages under bedøm­melse, uden at forfatteren har gennemført en ph.d.-uddannelse, hvis institutionen vurderer, at forfatteren på anden måde har erhvervet kvalifikationer, der kan sidestilles hermed.

Stk. 3.

Institutionen kan tage en ph.d.-afhandling, som er udarbejdet af en ph.d.-stude­rende fra en udenlandsk uddannelsesinstitution, under bedømmelse, hvis den ph.d.-stude­rende har gennemført studieophold ved den danske institution som led i en gensidigt for­pligtende samarbejdsaftale om ph.d.-uddannelse, herunder bedømmelse, forsvar, gradsud­stedelse m.v., og institutionen vurderer, at den ph.d.-studerende har erhvervet kvalifikatio­ner, der kan sidestilles med en dansk ph.d.-uddannelse.

Til § 15

Til stk. 2: Institutionen har mulighed for at foretage en vurdering af, om forfatte­ren på anden måde har opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med en gennem­ført ph.d.-uddannelse.

Bestemmelsen indeholder ikke noget krav om dokumenta­tion af et forløb, der nøje svarer til et ordinært ph.d.-forløb, jf. § 7, stk. 2.

Til stk. 3: Bestemmelsen giver mulighed for, at institutionen kan tage en ph.d.-afhandling under bedømmelse, som er udarbejdet af en ph.d.-studerende fra en udenlandsk uddannelsesinstitution, der har gennemført et studieophold ved den danske institution inden for rammerne af en samarbejdsaftale.

Ph.d.-studerende, som er omfattet af samarbejdsaftalen, kan herved opnå en dobbeltgrad, dvs. en grad fra både den danske og den udenlandske uddannelsesinstitution, jf. § 23, stk. 5.

Det er en forud­sætning, at institutionen vurderer, at den udenlandske ph.d.-studerende har erhver­vet kvalifikationer, der kan sidestilles med en dansk ph.d.-uddannelse.

Der er i den forbindelse ikke noget til hinder for, at den danske og den udenlandske uddannelsesinstitution til­rettelægger et fælles ph.d.-forsvar, så længe forsvaret gennemføres inden for rammerne af ph.d.-bekendtgørelsens regler.

Kravet om, at der skal være tale om en gensidigt forpligtende samarbejdsaftale om ph.d.-uddannelse, herunder bedømmelse, forsvar, gradsudstedelse m.v., indebærer, at der skal være tale om et egentligt formaliseret, gensidigt forpligtende samarbejde om ph.d.-uddannelse, der skal føre frem til udstedelse af ph.d.-graden.

Bestemmel­sen kan således ikke anvendes i forhold til samarbejder af mere løs og uformel karakter eller mere afgrænsede samarbejder, der eksempelvis alene knytter sig til vejledning.

§ 16.

Senest ved indlevering af ph.d.-afhandlingen nedsætter institutionen et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, der består af 3 medlemmer.

Institutionen udpeger en formand blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 2.

Bedømmelsesudvalgets medlemmer skal være anerkendte forskere inden for det relevante fagområde.

To af medlemmerne skal være udefrakommende, hvoraf mindst et medlem skal være fra udlandet, medmindre dette er uhensigtsmæssigt ud fra en faglig be­tragtning.

Den ph.d.-studerendes vejledere kan ikke være medlemmer af bedømmelsesud­valget, men hovedvejleder er tilforordnet bedømmelsesudvalget uden stemmeret.

Til § 16

Til stk. 1: Af hensyn til overholdelsen af tidsfristerne for bedømmelsesudvalgets indstilling, jf. § 18, stk. 1, og afholdelse af forsvar, jf. § 20, stk. 2, bør sammensæt­ningen af bedømmelsesudvalget påbegyndes i god tid, inden afhandlingen indleve­res, således at bedømmelsesudvalget kan være nedsat senest på indleveringstids­punktet.

Til stk. 2: For at sikre en upartisk bedømmelse kan vejlederne ikke være medlem­mer af bedømmelsesudvalget.

Hovedvejleder er dog tilforordnet bedømmelsesud­valget uden stemmeret og forudsættes således at blive inddraget i bedømmelsesud­valgets arbejde, bl.a. med henblik på at kunne besvare eventuelle opklarende spørgsmål om det bagvedliggende ph.d.-forløb.

§ 17.

Umiddelbart efter sammensætningen af bedømmelsesudvalget underretter instituti­onen den ph.d.-studerende eller forfatteren, jf. § 15, stk. 2, herom.

Den ph.d.-studerende eller forfatteren kan gøre indsigelse mod medlemmerne inden for en frist på mindst en uge.

§ 18.

Bedømmelsesudvalget afgiver senest 2 måneder efter indleveringen af afhandlin­gen indstilling til institutionen om, hvorvidt ph.d.-afhandlingen er egnet som baggrund for tildeling af ph.d.-graden.

I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Indstillin­gen skal være begrundet og beror ved uenighed på stemmeflertallet.

Institutionen sender snarest den ph.d.-studerende eller forfatteren en kopi af indstillingen.

Stk. 2.

Er afhandlingen efter indstillingen egnet, kan forsvaret finde sted.

Stk. 3.

Er afhandlingen efter indstillingen ikke egnet, angiver bedømmelsesudvalget i sin indstilling, om ph.d.-afhandlingen kan indleveres på ny i revideret form og i givet fald in­den for hvilken frist.

Den ph.d.-studerende eller forfatteren og hovedvejlederen skal have mulighed for inden for en frist på mindst 2 uger at fremkomme med bemærkninger til ind­stillingen.

Stk. 4.

Er afhandlingen efter indstillingen ikke egnet, træffer institutionen på baggrund af bedømmelsesudvalgets indstilling samt den ph.d.-studerendes eller forfatterens og hoved­vejlederens eventuelle kommentarer en af følgende afgørelser

1) At forsvaret ikke kan finde sted.

2) At ph.d.-afhandlingen kan indleveres på ny i revideret form inden for en frist på mindst 3 måneder.

Indleveres ph.d.-afhandlingen på ny, bedømmes den af det tidligere nedsatte bedømmelsesudvalg, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

3) At ph.d.-afhandlingen tages under bedømmelse af et nyt bedømmelsesudvalg.

Til § 18

Til stk. 4: Institutionens afgørelse i henhold til stk. 4 bør træffes så hurtigt som muligt af hensyn til den ph.d.-studerende.

§ 19.

Ph.d.-afhandlingen forsvares efter regler fastsat af institutionen ved et offentligt forsvar.

Ved forsvaret skal den ph.d.-studerende eller forfatteren have lejlighed til at rede­gøre for sit arbejde og skal forsvare sin ph.d.-afhandling over for bedømmelsesudvalgets medlemmer, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Institutionen skal sørge for, at ph.d.-afhandlingen er offentligt tilgængelig i rime­lig tid før forsvaret.

Stk. 3.

Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan institutionen efter aftale med den ph.d.-studerende eller forfatteren beslutte, at et planlagt forsvar kan gennemføres med del­tagelse af kun to af bedømmelsesudvalgets medlemmer.

Til § 19

Til stk. 1: Universitetet fastsætter nærmere regler for forsvaret, jf. § 25, stk. 1, nr. 6.

Universitetet kan f.eks. fastsætte regler om, at den, der leder forsvarshandlingen, kan give andre tilladelse til at komme med indlæg under forsvaret.

Der er ikke noget til hinder for, at forsvaret gennemføres som videokonference el.lign.

, så længe den ph.d.-studerende får lejlighed til at redegøre for sit arbejde og forsvare sin ph.d.-afhandling over for bedømmelsesudvalgets medlemmer.

Til stk. 3: Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der tager sigte på tilfælde, hvor et medlem af bedømmelsesudvalget bliver forhindret i at deltage i et planlagt ph.d.-forsvar umiddelbart op til forsvarets afholdelse.

Usædvanlige forhold vil i denne forbindelse ty­pisk være pludselig opstået sygdom hos udvalgsmedlemmet eller hos en nærtstå­ende til medlemmet.

Navnlig ud fra et hensyn til den ph.d.-studerende eller forfat­teren har institutionen mulighed for at beslutte, at det plan­lagte forsvar gen­nemføres, således at den ph.d.-studerende eller forfatteren redegør for sit arbejde og forsvarer ph.d.-afhandlingen over for kun to af bedøm­melsesudvalgets med­lemmer.

Der skal foreligge en aftale med den ph.d.-stude­rende eller forfatteren.

Hvis den ph.d.-studerende eller forfatteren ikke er indfor­stået hermed, må der fast­sættes et nyt tidspunkt for forsvarets afholdelse snarest muligt derefter.

§ 20.

Institutionen fastsætter tid og sted for det offentlige forsvar.

Stk. 2.

Forsvaret finder tidligst sted 2 uger efter, at bedømmelsesudvalget har afgivet indstilling, jf. § 18, stk. 1, og senest 3 måneder efter indleveringen af ph.d.-afhandlingen, jf. dog stk. 3, og § 18, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan institutionen beslutte, at forsvaret udskydes.

En udskydelse af forsvaret forudsætter en aftale mellem den ph.d.-studerende eller forfatteren og institutionen, herunder om tidspunktet for forsvarets afholdelse.

Til § 20

Til stk. 1: Tidspunktet for forsvaret fastlægges under hensyn til overholdelse af fristen i § 20, stk. 2.

Tidspunktet skal aftales med den ph.d.-studerende eller for­fatteren.

Til stk. 3: Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der alene kan anvendes, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis be­skyttelse af immaterielle rettigheder nødvendiggør en udskydelse af forsvaret.

Det kan endvidere være en følge af andre regler, eksempelvis i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (forskerpatentloven).

Der kan ikke ske en udsky­delse af forsvaret, medmindre den ph.d.-studerende eller forfatteren indvilliger heri.

§ 21.

Bedømmelsesudvalget indstiller umiddelbart efter forsvaret, om ph.d.-graden bør tildeles og meddeler indstillingen til institutionen og den ph.d.-studerende eller forfatteren.

Indstillingen skal være begrundet og beror ved uenighed på stemmeflertallet.

Stk. 2.

Er bedømmelsesudvalgets indstilling negativ, kan institutionen beslutte, at af­handlingen tages under bedømmelse af et nyt bedømmelsesudvalg, hvis den ph.d.-stude­rende eller forfatteren inden for en frist på mindst en uge anmoder herom.

Til § 21

Til stk. 1: Bedømmelsesudvalget skal på baggrund af afhandlingen og forsvaret vurdere, om kravene hertil er opfyldt.

Indstillingen skal afgives uden unødig for­sinkelse af hensyn til den ph.d.-studerende eller forfatteren.

Indstillingen kan oply­ses mundtligt straks efter forsvaret og skal hurtigst muligt derefter foreligge i skriftlig form.

§ 22.

Ph.d.-graden kan tildeles, hvis der foreligger indstilling herom fra bedømmelses­udvalget.

Til § 22

På universiteterne er akademisk råd tillagt kompetencen til at tildele ph.d.-graden, jf. universitetslovens § 15, stk. 2, nr. 4.

Det må normalt antages, at akademisk råds tildeling af graden har karakter af en ekspeditionssag, da der ligger en grundig faglig bedømmelse til grund for tildelingen.

Det må derfor antages, at der skal foreligge særdeles vægtige grunde, hvis rådet helt undtagelsesvist beslutter ikke at følge bedømmelsesudvalgets indstilling, netop på grund af den forudgående grun­dige faglige vurdering, herunder det forhold at bedømmelsesudvalget er speci­fikt kompetent.

Akademisk råd kan alene varetage hensyn, der falder inden for rådets formål i henhold til univer­sitetsloven.

§ 23.

Institutionen udsteder bevis for ph.d.-graden.

Stk. 2.

Beviset udfærdiges på dansk og engelsk og skal indeholde oplysninger om fag­område og emne for ph.d.-afhandlingen samt oplysninger om gennemført ph.d.-uddannelse.

Stk. 3.

Institutionen kan som led i en gensidigt forpligtende samarbejdsaftale om ph.d.-uddannelse, herunder bedømmelse, forsvar, gradsudstedelse m.v., forsyne et bevis med påtegning, underskrift el.lign.

fra en eller flere udenlandske samarbejdsinstitutioner, sådan at det fremstår som et fælles dokument, hvis dokumentet også tillægges retsvirkning efter fremmed ret (fællesgrad/joint degree).

Stk. 4.

Institutionen kan ligeledes som led i en samarbejdsaftale, jf. stk. 3, forsyne et be­vis fra en eller flere udenlandske samarbejdsinstitutioner med påtegning, underskrift el.lign.

, sådan at det også tillægges retsvirkning efter dansk ret, hvis institutionen vurderer, at den ph.d.-studerende har erhvervet kvalifikationer, der kan sidestilles med en dansk ph.d.-uddannelse.

Stk. 5.

Institutionen og en eller flere udenlandske samarbejdsinstitutioner kan som led i en samarbejdsaftale, jf. stk. 3, udstede hvert deres bevis for den samme uddannelse (dob­beltgrad eller multipel grad/double degree eller multiple degree).

Til § 23

Til stk. 2: Beviset skal indeholde de relevante oplysninger om den enkelte ph.d.-studerendes uddannelsesforløb og ph.d.-afhandling.

I det omfang de enkelte dele af ph.d.-uddannelsen er opgjort i ECTS-point, skal dette fremgå.

Institutionen kan derudover vælge at udfærdige et engelsksproget Diploma Supplement med en ud­dybende beskrivelse af uddannelsesforløbet m.v.

Til stk. 3: Institutionen kan lade et ph.d.-bevis, som institutionen har udstedt, på­tegne, underskrive el.lign.

af en eller flere udenlandske samarbejdsinstitutioner, således at det fremstår som et fælles dokument.

Til stk. 4: Institutionen kan omvendt påtegne et ph.d.-bevis, som er udstedt af en eller flere udenlandske samarbejdsinstitutioner, således at det fremstår som et fæl­les doku­ment.

Med sin påtegning af ph.d.-beviset indestår institutionen for, at den gennem­førte ph.d.-uddannelse er på et niveau, der svarer til en dansk ph.d.-uddan­nelse.

Til stk. 5: Bestemmelsen kan anvendes i kombination med § 15, stk. 3, i forhold til tildeling af ph.d.-graden til ph.d.-studerende fra en udenlandsk samarbejdsinstitu­tion.

§ 24.

Tildeles ph.d.-graden ikke, udsteder institutionen efter anmodning dokumentation på både dansk og engelsk for de dele af ph.d.-uddannelsen, som er tilfredsstillende gennem­ført.

Til § 24

Ph.d.-studerende, der afbryder ph.d.-uddannelsen, får afvist ph.d.-afhandlingen el.lign.

, har ret til at få dokumentation for de dele af uddannelsen, f.eks. ph.d.-kurser og erfaring med undervisning og/eller vidensformidling, der er tilfredsstillende gennemført.

§ 25.

Institutionen fastsætter regler om

1) Optagelse på ph.d.-uddannelsen, jf. § 6, stk. 1.

2) Ph.d.-uddannelsens tilrettelæggelse, jf. § 4, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 10, stk. 1.

3) Udpegning af hovedvejleder, jf. § 8, stk. 1, og eventuelt yderligere vejledere, jf. § 8, stk. 2, og § 27, stk. 1, nr. 1.

4) Vejledning af ph.d.-studerende, jf. § 8, stk. 6.

5) Udarbejdelse og indlevering af ph.d.-afhandlingen, jf. § 12, stk. 1.

6) Forsvar af ph.d.-afhandlingen, jf. § 19, stk. 1.

Stk. 2.

Universitetet fastsætter endvidere regler om optagelse på ph.d.-uddannelsen efter § 5, stk. 2.

Stk. 3.

Det skal fremgå af reglerne, at institutionen kan dispensere fra de regler, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4.

Reglerne og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangs­ordninger.

Stk. 5.

Institutionens regler skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemme­side.

§ 26.

Ved indgåelse af en gensidigt forpligtende samarbejdsaftale om ph.d.-uddannelse, herunder bedømmelse, forsvar, gradsudstedelse m.v., med en eller flere udenlandske ud­dannelsesinstitutioner kan institutionen fravige bekendtgørelsens krav til

1) Bedømmelsesudvalgets sammensætning, jf. § 16, stk. 1, 1. pkt., og § 16, stk. 2, 2. pkt.

2) Fristen for foreløbig bedømmelse af ph.d.-afhandlingen, jf. § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt.

3) Fristen for fastsættelse af forsvar af ph.d.-afhandlingen, jf. § 20, stk. 2.

Stk. 2.

Det påhviler i disse tilfælde institutionen at orientere ansøgere og ph.d.-stude­rende, som er omfattet af samarbejdsaftalen, om vilkårene for uddannelsen, herunder hvilke regler i bekendtgørelsen, der er fraveget, jf. stk. 1.

Disse oplysninger skal være tilgængelige inden ansøgningsfristen.

Til § 26

Til stk. 1: Formålet med bestemmelsen er at give institutionerne større fleksibilitet ved indgåelse af samarbejdsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om ph.d.-uddannelse.

Der henvises i øvrigt til kommentarerne til § 15, stk. 3, vedrø­rende gensidigt forpligtende samarbejdsaftaler.

Til stk. 2: Hvis institutionen beslutter at fravige de nævnte regler i ph.d.-bekendt­gørelsen i forbindelse med indgåelse af en samarbejdsaftale, skal ansøgere og ph.d.-studerende tydeligt informeres herom, herunder at den konkrete ph.d.-uddan­nelse gennemføres på vilkår, der adskiller sig fra et normalt ph.d.-forløb.

§ 27.

For ph.d.-stipendier finansieret gennem ErhvervsPhD-ordningen gælder

1) Institutionen udpeger udover en hovedvejleder, jf. § 8, stk. 1, en vejleder tilknyttet den virksomhed, hvor den ph.d.-studerende er ansat.

Denne vejleder skal være kvalificeret inden for det relevante fagområde.

2) Mindst ét af bedømmelsesudvalgets medlemmer, jf. § 16, stk. 1, skal have virksomheds­relevant forskningserfaring inden for det pågældende fagområde.

§ 28.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering kan dispensere fra bekendtgørel­sen for ph.d.-studerende ved et universitet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde som er nævnt i § 19, stk. 3, § 20, stk. 3, og § 26, stk. 1.

Stk. 2.

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan dispensere fra bekendtgørelsen for ph.d.-studerende ved en kunstnerisk uddannelsesinstitution, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde som er nævnt i § 19, stk. 3, § 20, stk. 3, og § 26, stk. 1.

§ 29.

Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering af den, afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2.

Den kunstneriske uddannelsesinstitutions afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte af den, afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 3.

De klageberettigede er de i bekendtgørelsen be­nævn­te ph.d.-studerende og for­fattere.

Forfattere, der ikke har gennemført en ph.d.-uddannelse, skal dog som forudsætning for at være klageberettigede have fået deres ph.d.-afhandling taget under bedømmelse efter § 15, stk. 2.

Stk. 4.

Klagen indgives til den institution, der har truffet afgørelse i sagen.

Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst en uge.

Institutionen sender herefter klagen til den relevante styrelse, jf. stk. 1 og 2, vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Til § 29

Til stk. 1 og 2: Bestemmelsen angiver, at styrelsen alene har kompetence til at behandle klager, der vedrører retlige spørgsmål, jf. universitetslovens § 34, stk. 1, og § 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Sty­relsen kan således alene forholde sig til, om en sag er behandlet i overensstem­melse med gældende ret.

Til stk. 4: Bestemmelsen beskriver den almindelige klageprocedure, hvorefter klagen skal indgives til den institution, der har truffet afgørelse i sagen.

Institutio­nen skal være opmærksom på, at samtlige relevante sagsakter indsendes til styrel­sen sammen med klagen, institutionens udtalelse og klagerens eventuelle kom­mentarer hertil.

Sagen skal indsendes til styrelsen via rektoratet ved den enkelte institution som led i rektors legalitetskontrol.

§ 30.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2013.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2008 om ph.d.-uddannelsen ved universite­terne (ph.d.-bekendtgørelsen) ophæves.

Stk. 3.

Institutionen kan tilrettelægge de nødvendige overgangsordninger for studerende, der skal afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.