Legislator Case Law & Legislation
C20130958354 DK

Skrivelse til arbejdsløshedskasserne om retningslinjer for tilrettelæggelse af kontrollen ved brug af data fra FerieKonto, fra og med 2. halvår 2013

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

SKR#LOKDOK22 2013 9583 Historic

Skrivelse til arbejdsløshedskasserne om retningslinjer for tilrettelæggelse af kontrollen ved brug af data fra FerieKonto, fra og med 2. halvår 2013

SKR#LOKDOK22 2013 9583 Historic

Denne skrivelse erstatter skrivelse nr. 9631 af 20. december 2011 om Retningslinjer for tilrettelæggelse af kontrollen ved brug af data fra FerieKonto.

Skrivelsen udsendes i medfør af § 13, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration.

Retningslinjerne gælder alene FerieKonto og omfatter ikke de overenskomstbaserede feriekortordninger.

A-kasserne skal derfor fortsat attestere feriebeviser fra andre ferieordninger.

Retningslinjerne er gældende fra og med 2. halvår 2013.

1.

Indledning

A-kassen skal sikre, at der ikke udbetales ydelser til medlemmer i perioder, hvor medlemmet får udbetalt feriegodtgørelse fra FerieKonto.

Kontrollen udføres på baggrund af data fra FerieKonto.

Der henvises til den daværende Pensionsstyrelsens brev af 26. september 2011 vedrørende a-kassernes udvikling af elektronisk adgang til data fra FerieKonto til brug for kontrol mod dobbeltforsørgelse og Tilsynsenhedens brev af 27. oktober 2011 vedrørende ændring i definitionen af ATP-batch fil format til/fra KMD.

A-kasserne kan ikke tilvejebringe oplysningerne på anden vis.

2.

Indholdet af kontrolopgaven

Kontrollen omfatter alene egne medlemmer

Medlemmer, der i perioden alene ansøger om feriedagpenge, medtages ikke i kontrollen.

A-kassen skal dog fortsat sikre, at medlemmet har afholdt al ferie med feriepenge, således at medlemmet har ret til feriedagpenge.

I de tilfælde, hvor a-kassen konstaterer, at der er sket dobbeltforsørgelse, men hvor medlemmet oplyser, at det er FerieKontos udbetaling, der skal tilbagebetales, vil der ikke være grundlag for en tilbagebetalingssag i a-kassen.

I disse tilfælde skal a-kassen meddele Feriekontoret i Beskæftigelsesministeriet, at dobbeltforsørgelsen skyldes fejludbetaling hos FerieKonto.

3.

Kontrolperiode

A-kassen sender månedsvis, før ydelsesperiodens udløb, forespørgsel til FerieKonto på de medlemmer, der forventes at skulle have udbetalt ydelser i den pågældende periode.

A-kassen kan fleksibelt forespørge på de perioder, der vil være relevante i kontroløjemed.

Dette betyder, at a-kassen for det enkelte medlem kan anføre start - og slutdato, der afviger fra den udbetalingsperiode, som forespørgslen vedrører.

Forespørgslen kan vedrøre op til 3 udbetalingsperioder.

Dette kan fx være nødvendigt, hvor medlemmet skal have udbetalt ydelser for flere udbetalingsperioder.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 833 af 10. august 2012 om standardvedtægt for anerkendte a-kasser, bilag 1, § 8.

4.

Belægning af ydelseskort

A-kassen modtager oplysninger månedsvis inden udløbet af hver ydelsesperiode.

Oplysningerne lægges på medlemmets ydelseskort inden frigivelse til medlemmet til indtastning.

Hvis medlemmet afholder ferie på et andet tidspunkt end angivet til FerieKonto, kan a-kassen udbetale ydelser i overensstemmelse med medlemmets oplysninger, såfremt den ferieperiode, der er udbetalt feriepenge for af FerieKonto, er oplyst på ydelseskortet.

A-kassen skal således sikre sig, at der sker fradrag for det antal feriedage, som FerieKonto har udbetalt feriepenge for.

Hvis et medlem har »bestilt« ferie i perioden til afholdelse efter periodens udløb, skal a-kassen registrere den ønskede ferieperiode.

5.

Årlig bagudrettet kontrol

Der kan være behov for, at a-kassen fx foretager forespørgsler på medlemmer, der har modtaget ydelser, og som ikke har haft belagte perioder med ferie.

Behovet kan fx opstå, når

Styrelsen vil - på baggrund af afrapporteringen for 2012 / 2013 - vurdere behovet for årlig bagudrettet kontrol.

6.

Afrapportering

Afrapportering sker halvårligt.

A-kassen skal sende afrapportering til styrelsen senest 3 kalendermåneder efter halvårets udløb.

Dette betyder fx, at afrapportering for 2. halvår 2013 skal være fremsendt til styrelsen senest den 1. april 2014.

Afrapporteringen sker i skemaform, jf. bilag 1.

På sigt vil afrapporteringen blive digitaliseret.

Afrapportering skal indeholde følgende oplysninger

7.

Kontaktpersoner vedrørende disse retningslinjer

Tilbagemeldinger vedrørende disse retningslinjer eller spørgsmål angående disse kan rettes til Trine Olsen (3528 8312) tol@ams.dk eller Ingeline Schaarup-Jensen (3528 8340) isj@ams.dk.

SKR#LOKDOK22 2013 9583 Historic

•

der har været medlem i hele kontrolperioden, og

•

som aktivt har været tilmeldt som ydelsesmodtager, eller modtaget efterløn i løbet af kontrolperioden.

SKR#LOKDOK22 2013 9583 Historic

•

bestillingstidspunktet hos FerieKonto ligger før / efter feriens afholdelse,

•

FerieKonto efterfølgende foretager rettelser i oplysningerne,

•

FerieKonto udbetaler feriegodtgørelsen, hvor ferien ikke afholdes fx ved udbetaling efter ferieårets udløb, hvor medlemmet har haft en feriehindring, mv.

•

medlemmet på bestillingstidspunktet er i arbejde men på ferietidspunktet modtager ydelser,

•

eventuelle rettelser og udbetalinger efter ferie-årets udløb fra FerieKontos side ikke er omfattet af de oplysninger, som a-kassen modtager i forbindelse med den løbende kontrol.

SKR#LOKDOK22 2013 9583 Historic

–

antal medlemmer, der har været ledigmeldt/på efterløn og som derfor er indgået i kontrollen,

–

antallet af medlemmer, der er udtaget til efterfølgende kontrol/manuel kontrol,

–

antallet af medlemmer, hvor der er konstateret fejludbetaling,

–

antal uafsluttede sager,

–

antallet af medlemmer, hvor a-kassen har videresendt besked til Feriekontoret om dobbeltforsørgelse,

–

det samlede tilbagebetalingsbeløb/efterbetalingsbeløb/kasseansvar (brutto før skat),

–

antallet af pålagte karantæner, fordelt på svig og uagtsomhed,

–

det samlede antal pålagte karantænetimer, fordelt på svig og uagtsomhed.

SKR#LOKDOK22 2013 9583 Historic

Bilag 1

A-kasse navn

Periode

Type

Dagpenge

Efterløn

Antal medlemmer

Antal kontrolsager

Antal fejludbetalinger

Antal uafsluttede sager

Tilbagebetalingsbeløb

Efterbetalingsbeløb

Kasseansvar

Antal karantæner - svig

Antal karantæner - uagtsomhed

Antal karantænetimer - svig

Antal karantænetimer - uagtsomhed

Antal besked til Feriekontoret

Bemærkning

Dato og Kontaktoplysninger(navn, telefon og mail)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →