Legislator Case Law & Legislation
C20130954010 DK

Cirkulæreskrivelse om regulering for 2014 af gebyr for sundhedskort mv. efter sundhedsloven\n(Til samtlige kommunalbestyrelser, regioner m.fl.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIS#LOKDOK22 2013 9540 Historic

Cirkulæreskrivelse om regulering for 2014 af gebyr for sundhedskort mv. efter sundhedsloven

(Til samtlige kommunalbestyrelser, regioner m.fl.)

CIS#LOKDOK22 2013 9540 Historic

I medfør af § 12 i sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved lov nr. 558 af 18. juni 2012, fastsætter ministeren for sundhed og forebyggelse regler om opkrævning af gebyr for sundhedskort m.v.

Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 2, at gebyret for sundhedskort og særligt sundhedskort reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 5 delelige kronebeløb.

For 2014 er satsreguleringsprocenten fastsat til 1,8, jf. bekendtgørelse nr. 1046 af 21. august 2013 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2014.

Under henvisning hertil skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hermed meddele, at gebyret for udstedelse af sundhedskort efter §§ 12 og 58 i sundhedsloven for 2014 udgør 185 kr . Dette træder i kraft den 1. januar 2014.

Cirkulæreskrivelse nr. 9517 af 25. oktober 2012 om regulering for 2013 af gebyr for sundhedskort mv. efter sundhedsloven ophæves den 1. januar 2014.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →