Legislator Case Law & Legislation
C20130953709 DK

Cirkulære om stævnelægers pligter og beføjelser under offentlige boksekampe

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

Cirkulære om stævnelægers pligter og beføjelser under offentlige boksekampe

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 1.

Alle offentlige boksekampe skal overværes af en stævnelæge, som skal varetage hensynet til de deltagende bokseres helbred og sikkerhed.

Stk. 2.

Stævnelægen skal have ret til selvstændigt virke som læge og have relevante forudsætninger for at virke som stævnelæge.

Stk. 3.

En stævnelæge må ikke have økonomisk eller anden væsentlig interesse i boksekampens resultat.

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 2.

Stævnelægen skal sikre sig, at der foreligger dokumentation for, at ingen af de deltagende boksere er sundhedsmæssigt uegnet til konkurrenceboksning, jf. § 3, § 4, § 6 og § 7.

Stk. 2.

Hvis der ikke foreligger den i stk. 1 nævnte dokumentation, eller hvis stævnelægen efter samtale med bokseren eller i øvrigt vurderer, at bokseren umiddelbart fremtræder som sundhedsmæssig uegnet til konkurrenceboksning, skal stævnelægen træffe afgørelse om, at bokseren ikke må deltage i boksekampen.

Afgørelsen skal være begrundet.

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

I medfør af § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 5. marts 2011 om offentlige boksekampe, fastsættes

Startbog/licens

Dokumentation vedrørende bokseres sundhedsmæssige egnethed til konkurrenceboksning

Boksekampen

Lægelige oplysninger

Ikrafttræden

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 3.

Stævnelægen skal før afholdelse af en offentlig boksekamp påse, at der for hver af de deltagende boksere foreligger en startbog/licens med de påkrævede lægefaglige oplysninger, jf. § 4.

Startbogen skal være udstedt af Danmarks Bokse-Union (bokseforbundet eller lokalunionen), Dansk Professionelt Bokse-Forbund eller Danish Boxing Association i overensstemmelse med reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om offentlige boksekampe eller tilsvarende dokumentation, jf. dog Justitsministeriets bekendtgørelse om offentlige boksekampe § 6, stk. 2.

Stk. 2.

Hvis der ikke foreligger en startbog/licens med de påkrævede lægelige oplysninger, skal stævnelægen træffe afgørelse om, at bokseren ikke må deltage i boksekampen.

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 4.

Bokserens startbog/licens med lægelige oplysninger skal omfatte oplysning om forhold af betydning for stævnelægens bedømmelse af bokserens sundhedsmæssige egnethed til konkurrenceboksning, herunder,

1)

et billede af bokseren,

2)

oplysning om startbogen/licensen er godkendt af det pågældende bokseforbund inden for det seneste år,

3)

notater om tidspunkt og sted for alle bokserens kampe og udfaldet af disse og

4)

en attestering fra hver af de læger, der har foretaget de i § 6 og § 7 nævnte undersøgelser om, hvorvidt bokseren er egnet til konkurrenceboksning.

Stk. 2.

For boksere, som bokser under et dansk bokseforbund, skal startbogen/licensen med lægelige oplysninger også indeholde et dokument med information til bokseren om de særlige risici ved boksning – herunder en advarsel om at overtrædelse af de lægelige karantænebestemmelser medfører betydelig risiko for varige skader – som er underskrevet af bokseren.

Stk. 3.

De lægelige oplysninger omfatter relevante lægeerklæringer og resultaterne af de lægeundersøgelser, som bokseren har gennemgået, jf. § 6 og § 7, og stævnelægens vurderinger.

De lægelige oplysninger skal endvidere indeholde stævnelægens afgørelser og pålæg, herunder om bokserens eventuelle karantæner samt begrundelse herfor, og oplysning om de er udløbet, jf. § 10.

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 5.

Startbogen/licensen med de lægelige oplysninger skal forblive i stævnelægens varetægt til boksekampen er afsluttet.

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 6.

Stævnelægen skal sikre, at der er en lægeattest for boksere forud for deres deltagelse i en boksekamp.

Lægeattesten må ikke være over et halvt år gammel.

Stk. 2.

Lægeattesten skal være udstedt af en læge med tilladelse til selvstændigt virke som læge, jf. dog stk. 6.

Stk. 3.

Lægeattesten skal indeholde en sygehistorie og resultatet af en almindelig helbredsundersøgelse udført af lægen, som omfatter en basal neurologisk undersøgelse samt resultatet af en urinanalyse og en synsprøve.

Stk. 4.

Den i stk. 3, nævnte synsprøve skal udvise normalt syn på begge øjne, herunder mindst 6/18 på bedste øje og mindst 6/30 på dårligste øje prøvet uden korrektion, og bokseren må højst være nærsynet med -3,0 (målt i dioptrier) og skal have normalt synsfelt.

Stk. 5.

Lægeattesten skal oplyse, om bokseren har eller har haft kroniske sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme, døvhed, epilepsi, neurologiske sygdomme, sukkersyge eller alvorligere muskelsygdomme, som gør bokseren uegnet til at deltage i konkurrenceboksning.

Stk. 6.

For boksere, som bokser for et udenlandsk bokseforbund, skal den i stk. 1 nævnte lægeattest være udstedt af en læge på engelsk.

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 7.

Stævnelægen skal sikre sig dokumentation for, at

1)

Boksere, som debuterer som professionelle i en offentlig boksekamp, og professionelle boksere har gennemgået en MR-scanning af hjernen, en neurologisk eller neurokirurgisk speciallægeundersøgelse og en øjenlægeundersøgelse inden for de seneste 12 måneder forud for boksekampen.

Der er dog mulighed for, at professionelle boksere kan få dispensation fra disse undersøgelser efter Justitsministeriets bekendtgørelse om offentlige boksekampe, § 14, stk. 4.

2)

Amatørboksere, der er fyldt 30 år, eller har bokset 50 kampe, har gennemgået en neurologisk eller neurokirurgisk speciallægeundersøgelse og en øjenlægeundersøgelse.

3)

Amatørboksere, som nævnt i nr. 2, har gennemført de i nr. 2, nævnte undersøgelser på ny forud for hver 25. boksekamp samt efter hver boksekamp, hvor bokseren har tabt på knock out.

Stk. 2.

Stævnelægen skal sikre sig dokumentation for, at en læge udpeget af den pågældende boksers forbund har vurderet, at bokseren ikke udviser tegn på misdannelser, sygdomme eller traumer, som gør ham uegnet til konkurrenceboksning.

Stk. 3.

For boksere, som bokser for et udenlandsk bokseforbund, skal den i stk. 2, nævnte vurdering foreligge på engelsk.

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 8.

Stævnelægen kan af hensyn til boksernes helbred og sikkerhed udstede forskrifter og påbud under boksekampen, som skal efterkommes.

Stk. 2.

Stævnelægen skal forlange en boksekamp standset, hvis stævnelægen skønner, at en fortsættelse af kampen rummer fare for en af de deltagende boksere.

Stævnelægens afgørelse skal straks efterkommes.

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 9.

Stævnelægen kan pålægge en bokser karantæne, når bokseren har været slået ud eller på anden vis har fået en hård medfart, eller hvis stævnelægen i øvrigt finder det helbredsmæssigt påkrævet.

Ved hård medfart forstås, at bokseren som følge af gentagne hårde stød mod hovedet virker omtåget (»groggy«) eller på anden måde medtaget, selvom disse stød ikke har medført egentlig bevidstløshed.

Stk. 2.

Karantæne udelukker for den angivne periode bokseren fra at deltage i både konkurrenceboksning og sparring i forbindelse med træning og lignende.

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 10.

Stævnelægen skal notere og begrunde eventuelle karantænepålæg i startbogen/licensen med lægelige oplysninger, når kampen er afsluttet.

Stk. 2.

Hvis bokseren bliver slået ud eller på anden vis får en hård medfart, skal stævnelægen give påtegning herom i startbogen/licensen med lægelige oplysninger.

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 11.

Stævnelægen skal notere en idømt karantæne på lægeskemaet, der skal underskrives af både stævnelægen og kamplederen, og informere bokseren herom.

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 12.

Stævnelægen har pligt til at opbevare de lægelige oplysninger i 10 år fra den seneste optegnelse, jf. lov om autorisation af sundhedspersoner § 25.

Lægen kan opbevare de lægelige oplysninger hos bokserens forbund.

CIR1H#LOKDOK11 2013 9537 Historic

§ 13.

Cirkulæret træder i kraft den 15. oktober 2013.

Samtidigt ophæves Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 108 af 3. juli 2000 med bilag.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →