Cirkulære om organisationsaftale for håndværkere
Statutory Text (5 Articles)
Cirkulære om organisationsaftale for håndværkere
Generelle bemærkninger til organisationsaftalen
1.
Finansministeriet og håndværkerorganisationerne har den 5. september 2013 indgået vedlagte organisationsaftale for håndværkere i staten.
2.
Organisationsaftalen udgør sammen med den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst det samlede overenskomstgrundlag.
3.
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2013.
4.
Der er aftalt følgende ændringer i organisationsaftalen
Alle grundbeløb er justeret til 31. marts 2012-niveau.
Bestemmelsen om aflønning af elever er ændret.
Ændringerne finder anvendelse for elever, som ansættes den 1. oktober 2013 eller senere.
5.
Organisationsaftalens dækningsområde er blevet præciseret i cirkulærebemærkningen til § 1, således at ansættelse som håndværker er betinget af både en uddannelse som håndværker og af, at denne uddannelse er en relevant forudsætning for varetagelse af de arbejdsopgaver, der er henlagt til stillingen.
6. 1. maj
Med hensyn til 1. maj er håndværkerne omfattet af Statsministeriets cirkulære af 16. april 1963, hvorefter ansatte på begæring skal have adgang til fritagelse for arbejdet den 1. maj i den udstrækning tjenesten samt hidtidige kutymer og lokale aftaler tillader det.
7.
Pension
Indbetaling af pensionsbidrag til håndværkere og elever sker efter de regler, der er fastsat i OAO-S-fællesoverenskomstens § 7.
Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen og varige og midlertidige tillæg, jf. § 10 i rammeaftalen om nye lønsystemer.
Generelle bemærkninger til aftalen om elever
Elevers ansættelsesforhold er omfattet af en række forskellige regler
a) Lov om erhvervsuddannelser (for tiden Lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013).
b) OAO-S-fællesoverenskomstens kapitel 8 om elever.
c) Organisationsaftalen for håndværkere, der finder anvendelse på elever med de undtagelser, som fremgår af elevaftalen, jf. bilag 1.
Aftalen gælder for elever inden for de medunderskrivende håndværkerorganisationers fagområder.
Bestemmelsen om aflønning af elever er ændret ved OK13.
Ændringerne finder anvendelse for elever, som ansættes den 1. oktober 2013 eller senere.
Der ydes elever befordringsgodtgørelse til og fra skole efter § 33, i OAO-S-fællesoverenskomsten.
Elever kan endvidere få godtgjort udgifter i forbindelse med ophold på erhvervsskoler, jf. § 34 i OAO-S-fællesoverenskomsten.
Ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra den 1. april 2013.
Samtidigt ophæves Finansministeriets cirkulærer af 4. maj 2011 (Perst. nr. 014-11) om organisationsaftale for håndværkere.
Organisationsaftale for håndværkere
Denne organisationsaftale supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten indgået med OAO- Det Statslige Område.
§ 1.
Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter håndværkere, ansat i stillinger som håndværker på overenskomstvilkår ved statsinstitutioner samt selvejende institutioner, for hvilke Finansministeriet har kompetence til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår for alle personalegrupper.
Undtaget fra organisationsaftalen er håndværkere ved institutioner, for hvilke der er indgået særskilt overenskomst.
Cirkulærebemærkninger til § 1
For at blive omfattet af organisationsaftalen skal medarbejderen have gennemgået en uddannelse som håndværker inden for de medunderskrevne håndværkerforbunds fagområder.
Uddannelsen skal endvidere være en relevant forudsætning for varetagelse af de arbejdsopgaver, der er henlagt til stillingen.
Håndværkerstillinger indeholder som udgangspunkt tekniske arbejdsopgaver, der omfatter fremstilling, servicering, drift, reparation og/eller vedligeholdelse.
§ 2.
Lønsystemet
Lønsystemet er etableret i henhold til den enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2.
Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 3, der kan suppleres med en tillægsdel.
Tillægsdelen omfatter det centralt aftalte tillæg for eget håndværktøj samt lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn.
Stk. 3.
Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 4 .
Basislønnen er angivet i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012).
Stk. 5.
Overtidsbetaling beregnes pr. time som 1/1924 af den samlede faste løn, eksklusiv eventuelt rådigheds-/merarbejdstillæg.
§ 3.
Basisløn
Provinsen
Hovedstaden
(stedtillægsområde II, III og IV)
Stedtillægsområde V og VI)
Basislønnen er
278.122 kr.
291.229 kr.
§ 4.
Tillæg for eget håndværktøj
Til snedkere og tømrere, der anvender eget håndværktøj, ydes der et ikke-pensionsgivende tillæg på 315,97 kr. pr. måned i grundbeløb 31-marts 2012.
Tillægget reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg.
§ 5.
Arbejdstid
De ansatte er omfattet af den til enhver til gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.
Cirkulærebemærkninger til § 5
De generelle regler om rådighedstjeneste findes nu i § 7, nr. 4 i arbejdstidsaftalen for tjenestemænd i staten.
Hvis der er tale om en permanent rådighedstjeneste, vil det være hensigtsmæssigt, at de lokale parter indgår en lokal aftale, hvorved der kan tages hensyn til rådighedsvagtens særlige vilkår.
§ 6.
Ikrafttræden og opsigelse
Denne organisationsaftale har virkning fra den 1. april 2013 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2015.
Samtidig ophæves organisationsaftale af 4. maj 2011.
København, den 5. september 2013
Dansk Metal
Ole Rosschou
Dansk El-Forbund
Allan Andersen
Blik- og Rørarbejderforbundet
Søren Schytte
Malerforbundet i Danmark
Tonny Olsen
Fagligt Fælles Forbund
Knud Jensen
Serviceforbundet
Kim Vormsby
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
David Sembach
Bilag 1
Aftale om aflønning af elever
§ 1.
Dækningsområde
Denne aftale er gældende, hvor der i statslige institutioner mv. etableres elevforhold med henblik på uddannelse som håndværker inden for de medunderskrevne håndværkerorganisationers fagområder.
Organisationsaftalen for håndværkere finder anvendelse for elever med de undtagelser, som følger af denne aftale.
§ 2.
Basisløn
For elever, som er ansat inden den 1. oktober 2013, gælder følgende
Basislønnen til elever under 25 år
Provinsen
Hovedstaden
(stedtillægsområde II, III og IV)
(stedtillægsområde V og VI)
1. uddannelsesår
102.887
104.853
2. uddannelsesår
123.857
126.479
3. uddannelsesår
146.794
150.726
4. uddannelsesår
162.522
165.798
5. uddannelsesår
180.216
183.492
Elever, der ansættes efter at have afsluttet 1. skoleperiode i hovedforløbet indplaceres på 2. løntrin.
Voksenelever, der ved ansættelsen er fyldt 25 år: 207.084 kr.
Stk. 2.
For elever, som ansættes den 1. oktober 2013 eller senere, gælder følgende
Basislønnen til elever under 25 år
Provinsen
Hovedstaden
(stedtillægsområde II, III og IV)
(stedtillægsområde V og VI)
1.uddannelsesår
102.887
104.853
2. uddannelsesår
123.857
126.479
3. uddannelsesår
146.794
150.726
4. uddannelsesår
162.522
165.798
5. uddannelsesår
180.216
183.492
Elever overgår lønmæssigt fra 1. uddannelsesår til 2. uddannelsesår
a)
efter udløbet af uddannelsesaftalens 1. år, hvis uddannelsen ikke indeholder et indledende grundforløb på skole (fx mesterlære), eller
b)
efter opnået bevis for bestået grundforløb og ½ års virksomhedspraktik inden for den pågældende uddannelse
Voksenelever, der ved ansættelsen er fyldt 25 år: 207.084 kr.
§ 3.
Overarbejde
Elever under 18 år må ikke deltage i overarbejde.
Stk. 2.
Elever over 18 år kan undtagelsesvis deltage i overarbejde.
§ 4.
Adgang til akkord
Hos DSB og i Forsvaret, hvor elever hidtil har haft adgang til at arbejde i akkord, bevares denne adgang i det hidtidige omfang.
Hvis der på andre institutioner er eller måtte blive etableret adgang for udlærte håndværkere til at arbejde i akkord, kan der optages forhandlinger om, hvorvidt elever på disse institutioner skal have adgang til at arbejde i akkord.
§ 5.
Overgang til beskæftigelse som udlært ved samme institution
Hvis der mellem institutionen og den enkelte elev er enighed om, at den pågældende umiddelbart overgår til beskæftigelse som udlært inden for fagområdet efter elevtiden, videreføres optjent anciennitet.
§ 6.
Ikrafttræden og opsigelse
Denne aftale har virkning fra den 1. april 2013 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2015.
Samtidig ophæves aftale af 4. maj 2011.
København, den 5. september 2013
Dansk Metal
Ole Rosschou
Dansk El-Forbund
Allan Andersen
Blik- og Rørarbejderforbundet
Søren Schytte
Malerforbundet i Danmark
Tonny Olsen
Fagligt Fælles Forbund
Knud Jensen
Serviceforbundet
Kim Vormsby
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
David Sembach
Bilag 2
Aftale om pensionsforhold for faglærte samt kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet omfattet af civilarbejderloven
I henhold til § 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende
§ 1.
Dækningsområde
Aftalen omfatter faglærte samt kvindelige arbejdere på nyt lønsystem under Forsvarsministeriet omfattet af civilarbejderloven.
§ 2.
Pensionsgivende skalatrinsforløb
De i § 1 omhandlede faglærte samt kvindelige arbejdere optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer - tjenestemandspensionsret som følger
Faglærte arbejdere aflønnet på skalatrin 25-29 i tidligere lønsystem
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
25, 27, 29, 31.
Alle trin er 2-årige.
Skalatrin 31 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 29, uanset om tiden på skalatrin 29 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis mindst 2 år på skalatrin 29 er opnået, opnås skalatrin 31 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Faglærte arbejdere aflønnet på skalatrin 23, 24, 26, 27, 28 i tidligere lønsystem
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
23, 24, 26, 27, 28, 29, 30 .
Alle trin er 2-årige.
Skalatrin 29 og 30 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret.
Skalatrin 29 opnås efter 2 år på skalatrin 28, uanset om tiden på skalatrin 28 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis mindst 2 år på skalatrin 28 er opnået, opnås skalatrin 29 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Skalatrin 30 opnås efter 2 år på skalatrin 29 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 28 og eventuelt skalatrin 29, uanset om tiden på skalatrin 28 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis mindst 4 år på skalatrin 28 er opnået, opnås skalatrin 30 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Kvindelige arbejdere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, er indplaceret på pensionsskalatrin 15
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
15, 16, 17.
Alle trin er 2-årige.
Skalatrin 16 og 17 er tillagt det hidtil gældende skalatrin for tjenestemandspensionsret.
Skalatrin 16 opnås efter 2 år på skalatrin 15, uanset om tiden på skalatrin 15 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis mindst 2 år på skalatrin 15 er opnået, opnås skalatrin 16 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Skalatrin 17 opnås efter 2 år på skalatrin 16 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 15 og eventuelt skalatrin 16, uanset om tiden på skalatrin 15 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis mindst 4 år på skalatrin 15 er opnået, opnås skalatrin 17 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Kvindelige arbejdere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, er indplaceret på pensionsskalatrin 16 (Flyvestation Værløse)
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
16, 17, 18.
Alle trin er 2-årige.
Skalatrin 17 og 18 er tillagt det hidtil gældende skalatrin for tjenestemandspensionsret.
Skalatrin 17 opnås efter 2 år på skalatrin 16, uanset om tiden på skalatrin 16 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis mindst 2 år på skalatrin 16 er opnået, opnås skalatrin 17 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Skalatrin 18 opnås efter 2 år på skalatrin 17 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 16 og eventuelt skalatrin 17, uanset om tiden på skalatrin 16 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis mindst 4 år på skalatrin 16 er opnået, opnås skalatrin 18 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Kvindelige arbejdere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, er indplaceret på pensionsskalatrin 17 (Varde)
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
17, 18, 19.
Alle trin er 2-årige.
Skalatrin 18 og 19 er tillagt det hidtil gældende skalatrin for tjenestemandspensionsret.
Skalatrin 18 opnås efter 2 år på skalatrin 17, uanset om tiden på skalatrin 17 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis mindst 2 år på skalatrin 17 er opnået, opnås skalatrin 18 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Skalatrin 19 opnås efter 2 år på skalatrin 18 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 17 og eventuelt skalatrin 18, uanset om tiden på skalatrin 17 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis mindst 4 år på skalatrin 17 er opnået, opnås skalatrin 19 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Kvindelige arbejdere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, er indplaceret på pensionsskalatrin 18-19 (AMA)
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
18, 19, 20, 21.
Skalatrin 18 1-årigt øvrige trin 2-årige.
Skalatrin 20 og 21 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret.
Skalatrin 20 opnås efter 2 år på skalatrin 19, uanset om tiden på skalatrin 19 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis mindst 2 år på skalatrin 19 er opnået, opnås skalatrin 20 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Skalatrin 21 opnås efter 2 år på skalatrin 20 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 19 og eventuelt skalatrin 20, uanset om tiden på skalatrin 19 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis mindst 4 år på skalatrin 19 er opnået, opnås skalatrin 21 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis en faglært samt kvindelig arbejder avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde, opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin fra avancementstidspunktet, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jfr. § 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003.
Den enkelte faglærte samt kvindelige arbejder kan kun opnå ét ekstra skalatrin i forbindelse med avancement, uanset hvor mange avancementer den pågældende opnår.
§ 3.
Ikrafttrædelse mv.
Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. oktober 2004.
Stk. 2.
For faglærte samt kvindelige arbejdere, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2003 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for oprykning til skalatrin 31 (hidtidigt pensionsskalatrin 25-29), skalatrin 29 eller skalatrin 30 (hidtidigt pensionsskalatrin 23, 24, 26, 27, 28), skalatrin 16 eller skalatrin 17 (hidtidigt pensionsskalatrin 15), skalatrin 17 eller skalatrin 18 (hidtidigt pensionsskalatrin 16), skalatrin 18 eller skalatrin 19 (hidtidigt pensionsskalatrin 17), skalatrin 20 eller skalatrin 21 (hidtidigt pensionsskalatrin 18-19), omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet.
Stk. 3.
Denne aftale træder sammen med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer i stedet for ad § 6 pension civilarbejderloven i Kundgørelse for Forsvaret B 5-36 af 16. oktober 2003, der derfor ophæves fra denne aftales virkningstidspunkt.
Stk. 4 .
Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer.
København, den 20. september 2004
Forsvarsarbejdernes Landsorganisation
Günthe Sørensen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Pia Staniok