Cirkulære om organisationsaftale for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulære om organisationsaftale for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner
Generelle bemærkninger
1.
Finansministeriet og Serviceforbundet/Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning har indgået vedlagte organisationsaftale af 29. august 2013 for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner.
2.
Organisationsaftalen udgør sammen med OAO-S-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.
3.
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2013.
4.
Alle grundbeløb er justeret til 31. marts 2012-niveau.
5.
Organisationsaftalen er indgået med Serviceforbundet/ Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning.
Hovedforbundets adresse er
Upsalagade 20, 2100 København Ø.
6.
Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse.
Andre bemærkninger er opført under "Generelle bemærkninger".
Uanset placeringen er bemærkningerne Finansministeriets bemærkninger og ikke en del af aftaleteksten
7.
Med hensyn til frihed 1. maj, nytårsaften og grundlovsdag følges fortsat den i den enkelte institution gældende praksis.
Med hensyn til frihed 1. maj henvises til Statsministeriets cirkulære 16/4 1963 om adgangen til tjenestefrihed 1. maj.
Ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra 1. april 2013.
Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 19. maj 2011 om organisationsaftale for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner (Perst. nr. 016-11).
Organisationsaftale for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner
Organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer.
§ 1.
Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter ejendomsservicemedarbejdere beskæftiget ved følgende institutioner
1)
Københavns Universitet
2)
Danmarks Tekniske Universitet
3)
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet
4)
Direktoratet for Kriminalforsorgen
5)
Rigspolitichefen
6)
Politikredse
7)
Retskredse
8)
Østre Landsret
9)
Anklagemyndigheden
10)
Udlændingeservice
11)
Tech College Aalborg
12)
Roskilde tekniske Skole
13)
Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg
§ 2.
Lønsystemet
Lønsystemet er etableret i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2.
Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 3, der kan suppleres med en tillægsdel.
Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn.
Stk. 3.
Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 4.
Alle basislønninger er angivet i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012).
Stk. 5.
Overtidsbetaling beregnes pr. time som 1/1924 af den samlede faste løn, eksklusiv eventuelt rådigheds-/merarbejdstillæg.
§ 3.
Basisløn
Basislønnen er for
Ejendomsservicemedarbejdere 240.506 kr.
Ejendomsserviceteknikere 272.355 kr.
§ 4.
Forhandling af lokale tillæg
Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil.
Stk. 2.
Der kan mellem institutionen og organisationen aftales fleksible regler for forhandling af lokale tillæg.
Stk. 3.
På institutioner, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, er der aftalt følgende procedure for forhandling af lokale tillæg
Aftaler om varige eller midlertidige tillæg samt engangsvederlag indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under forhandlingen at lade sig bistå af sin faglige organisation.
Resultatet af forhandlingen indsendes til den forhandlingsberettigede organisations godkendelse.
Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan organisationen inden for 21 dage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen.
Hvis sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatet for godkendt af organisationen.
Hvis den ansatte ikke ønsker selv at forhandle tillæg med ledelsen, føres forhandlingen direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den forhandlingsberettigede organisation.
Cirkulærebemærkninger til § 4
Der er ikke centralt mellem parterne aftalt tillæg for at varetage funktioner som formand eller ejendomsservicefuldmægtig.
Det er parternes hensigt, at der lokalt efter en konkret vurdering kan aftales tillæg, der svarer til omfanget af de funktioner, som medarbejderen faktisk udfører af kvalificerede administrative arbejdsopgaver.
§ 5.
Midlertidig tjeneste i højere stilling
Under midlertidig tjeneste i højere stilling anvendes de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 6.
Elever
Basislønnen til ejendomsserviceteknikerelever, som ved ansættelsen ikke er fyldt 25 år er for
1. uddannelsestrin 93.712 kr.
2. uddannelsestrin 104.197 kr.
3. uddannelsestrin 128.445 kr.
4. uddannelsestrin 145.876 kr.
Stk.2.
Basislønnen til ejendomsserviceteknikerelever, som ved ansættelsen er fyldt 25 år, er 218.225 kr.
§ 7.
Ikrafttræden mv.
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2013 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2015.
Samtidig ophæves organisationsaftale af 8. marts 2011.
København, den 29. august 2013
Serviceforbundet
Kim Vormsby
Ejendoms- og servicefunktionærernes
Landssammenslutning
Robert Andersen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
David Sembach