Skrivelse om om ret til dansk social pension

Skrivelse om om ret til dansk social pension

Ret til dansk social pension efter associeringsaftalen

, som EU-medlemsstaterne har indgået med Tunesien

På grundlag af en konkret sag har Social – Børne- og Integrationsministeriet ved brev af 13. maj 2013 oplyst Pensionsstyrelsen om, at artikel 65, stk.1, i Euro – Middelhavsassocieringsaftalen mellem EU og Tunesien finder direkte anvendelse i dansk ret.

For personer, der ikke har dansk indfødsret, er retten til dansk social pension bl.a. betinget af fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Indgives ansøgningen efter folkepensionsalderen, skal bopælskravene være opfyldt ved folkepensionsalderen.

Denne betingelse er fraveget ved EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af medlemslandenes sociale sikringssystemer samt overenskomster, som Danmark har indgået med andre stater om social sikring.

Endvidere har EU-medlemslandene indgået associeringsaftaler med en række lande uden for EU.

En af disse aftaler gælder også for Danmark, nemlig aftalen med Tunesien.

Denne aftale betyder, at optjeningskravet efter lov om social pension for udlændinge for åbning af ret til dansk social pension ændres fra 10 år til 3 år for tunesiske statsborgere, som er bosat i Danmark.

Personkredsen, der har ret til dansk social pension efter associeringsaftalen mellem EU og Tunesien

Det fremgår af artikel 65, stk.1, i aftalen, at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af nationalitet af arbejdstagere med tunesisk statsborgerskab og deres familiemedlemmer, der bor hos dem, i forhold til statsborgere i den medlemsstat, hvor de er beskæftiget.

For at tunesiske statsborgere har ret til dansk social pension på grundlag af associeringsaftalen, er det en betingelse, at personen er eller har været arbejdstager i Danmark.

Retten til dansk social pension omfatter også familiemedlemmer, der bor sammen med den pågældende person.

Dansk social pension kan tillægges direkte på grundlag af bestemmelsen om ligebehandling i associeringsaftalen mellem EU og Tunesien

Bestemmelsen om ligebehandling i artikel 65, stk.1, i associeringsaftalen mellem EU og Tunesien er umiddelbart anvendelig.

Det betyder, at aftalen ikke skal implementeres i dansk ret.

Den sociale pension kan kun udbetales under bopæl i Danmark

Der er ikke truffet en afgørelse i EU om implementeringen af associeringsaftalen mellem EU og Tunesien.

Derfor kan reglerne om tillæggelse og udbetaling af dansk social pension under bopæl i Tunesien, samt reglerne om sammenlægning af bopæls- og beskæftigelsesperioder for ret til social pension ikke finde anvendelse.

Det betyder, at dansk social pension efter associeringsaftalen mellem EU og Tunesien kun kan udbetales under bopæl i Danmark, og at pensionen kun kan udbetales på grundlag af bopæls/beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i Danmark.

Anvendelsestidspunkt

Associeringsaftalens bestemmelser om social pension har virkning fra den 1. marts 1998.

Genoptagelse af sager om af ret til social pension

I forhold til de afgørelser, der allerede er truffet, om afslag på social pension, med den begrundelse, at kravet om 10 års bopæl her i riget, jf. § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension ikke er opfyldt, for så vidt angår personer omfattet af associeringsaftalen mellem EU og Tunesien, kan der henvises til de følgende afsnit, for så vidt angår spørgsmålet om genoptagelse.

Der henvises til, at Folketingets Ombudsmand, jf. FOB 2003.357 har udtalt følgende

”Ved besvarelse af spørgsmålet om, hvornår forvaltningen er forpligtet til af egen drift at omgøre en afgørelse, må der formentlig især lægges vægt på to kriterier.

For det første, om forvaltningens tidligere retsanvendelse eller praksis har været udtryk for en mere eller mindre klar ulovlighed (om der i den ene ende af skalaen er truffet ugyldige afgørelser eller har været tale om en uforsvarlig – og efter omstændighederne erstatningspådragende – forvaltning eller der i den anden ene af skalaen har været tale om en undskyldelig retsvildfarelse eller et valg mellem 2 for så vidt lige gode retsopfattelser).

Og for det andet, om en genoptagelse af sagerne af egen drift vil volde større eller mindre administrative vanskeligheder (om det i den ene ende af skalaen vil være faktisk umuligt eller dog særdeles vanskeligt og overordentligt ressourcekrævende at finde frem til relevante sager, eller om det i den anden ende af skalaen vil være forholdsvis ukompliceret på baggrund af de oplysninger og de registreringssystemer, myndigheden har til at finde frem til sagerne).

”

I den forbindelse gøres opmærksom på, at Udbetaling Danmark den 1. marts 2013 fik overdraget myndighedsansvaret for lov om social pension, og at det derfor vil være Udbetaling Danmark, der skal genoptage alle relevante sager - også de sager, hvor kommunen har truffet afgørelse i perioden før den 1. marts 2013.

Kommunerne må derfor under hensyn til ovennævnte udtalelse fra Folketingets Ombudsmand finde frem til relevante sager og sende sagerne til behandling i Udbetaling Danmark.

Der henvises også til § 27, stk. 2, i lov nr. 326 af 11. april 2012, om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.), hvorefter kommunerne efter anmodning fra Udbetaling Danmark skal sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der jf. stk. 1, nr. 1-2, opbevares i kommunen.

Det bemærkes, at Udbetaling Danmark ved afgørelser af de genoptagne sager om ret til pension skal tage højde for forældelsesreglerne, jf. lov nr. 522 af 6. juni 2007, lov om forældelse af fordringer.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse generelt oplyse, at fordringer på de enkelte løbende pensionsydelser forældes efter de almindelige fristregler i forældelsesloven.

Efter forældelseslovens § 3, stk. 1, gælder der som hovedregel en forældelsesfrist på 3 år.

Herudover gælder der en absolut 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 3.

Den 3-årige forældelsesfrist regnes som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne have krævet fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Der tillægges perioder, hvor forældelsesfristen har været afbrudt eller suspenderet.

Som følge heraf vil i hvert fald krav på enkelte løbende pensionsydelser, som ville kunne være krævet udbetalt inden for de seneste tre år, ikke være forældede.

I forhold til pensionsydelser, som ville kunne være krævet udbetalt for mere end tre år siden, vil det bero på en konkret vurdering, om forældelsesfristen har været suspenderet eller afbrudt.

Det bemærkes i den forbindelse, at underkendelse af en myndigheds administrative praksis ikke generelt indebærer, at den 3-årige forældelsesfrist skal anses for at have været suspenderet.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet skal dog yderligere bemærke, at selve retten til for fremtiden at modtage lovbestemte offentligretlige ydelser, herunder social pension, ikke forældes.

Af samme grund kan der – uanset at retten til de enkelte løbende pensionsydelser er forældet – være behov for at genoptage ældre sager, herunder sager hvor afgørelse om afslag på pension er truffet for mere end tre år siden.

Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Social-, Børne- og Integrationsministeriet

Specialkonsulent Elisabeth Pilegaard, tlf.

4185 1157

Specialkonsulent Karin Møhl Larsen, tlf.

4185 1289

1)

Rådets og Kommissionens afgørelse af 26. januar 1998 om indgåelse af Euro - Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side, EFT L 97/1, 30.03.98.