Orientering om nye bekendtgørelser pr. 1. juli som følge af den forenklede klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, herunder om det ankeskema, der skal bruges ved kommunernes genvurdering i klagesager.
Statutory Text (3 Articles)
Orientering om nye bekendtgørelser pr. 1. juli som følge af den forenklede klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, herunder om det ankeskema, der skal bruges ved kommunernes genvurdering i klagesager.
En ændret klagestruktur på det sociale og beskæftigelsesmæssige område træder i kraft den 1. juli 2013, jf. lov nr. 493 af 21. maj 2013 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.
Hovedindholdet af lovændringen er, at alle klager over kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område indgives til Ankestyrelsen, og at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges.
Klagesager af generel eller principiel betydning behandles af Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans.
Social- og integrationsministeren er ved lovændringen bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunerne skal benytte et ankeskema ved genvurderingen i klagesager forud for indsendelsen af borgernes klager til Ankestyrelsen.
Efter lovændringen, jf. §§ 52 a og 52 c i retssikkerhedsloven, er udgangspunktet fra 1. juli 2013, at klager behandles af Ankestyrelsen uden medvirken af beskikkede medlemmer.
Behandling af klager over kommunale afgørelser, der er af generel eller principiel betydning, vil som hidtil blive behandlet med medvirken af beskikkede medlemmer.
Herudover skal et antal sager, der ikke er principielle, efter lovændringen behandles med deltagelse af beskikkede medlemmer enten i møde eller ved skriftlig forelæggelse for to beskikkede medlemmer.
Med lovændringen udvides herudover opgaverne for Det Rådgivende Praksisudvalg efter retssikkerhedslovens § 80.
Afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 131 i lov om social service, der i dag træffes af de sociale nævn efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, træffes efter lovændringen af statsforvaltningen.
Efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.
De nævnte lovændringer nødvendiggør en række ændringer i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område og af bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen, herunder regler om det ankeskema, der skal benyttes ved kommunernes genvurdering af afgørelser, som borgerne har klaget over.
Herudover nødvendiggør lovændringerne mindre ændringer af en række andre bekendtgørelser på det sociale område, der i dag henviser til klageadgangen til de sociale nævn i den eksisterende klagestruktur.
På den baggrund har social- og integrationsministeren i dag underskrevet vedlagte bekendtgørelser, der træder i kraft den 1. juli 2013.
Bekendtgørelserne indeholder følgende ændringer i forhold til de bekendtgørelser, der gælder frem til udgangen af juni 2013.
Retssikkerhedsbekendtgørelsen og ankeskema, der skal benyttes ved kommunernes genvurdering i klagesager
I vedhæftede ny retssikkerhedsbekendtgørelse er der i forhold til den gældende bekendtgørelse primært udgået en række bestemmelser vedrørende de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, der nedlægges med den nævnte lovændring.
Bekendtgørelsens §§ 12 og 13 indeholder desuden regler om kommunernes anvendelse af et ankeskema ved kommunernes genvurdering af afgørelser, som borgerne har klaget over.
Det skema, der skal benyttes, er medtaget som bilag til bekendtgørelsen.
Skemaet kan hentes på Ankestyrelsens hjemmeside på adressen www.ast.dk/ankeskema.
På samme adresse ligger også en vejledning til brug for kommunens udfyldelse af ankeskemaet.
Endvidere er bekendtgørelsens § 25 om Det Rådgivende Praksisudvalg er ændret i forhold til den gældende bekendtgørelses 50, som følge af de ændringer af udvalgets kompetence, der er fastsat i retssikkerhedslovens § 80.
Herudover er en række bestemmelser om Ankestyrelsens sagsbehandling af overskuelighedsgrunde samlet i bekendtgørelsen om forretningsorden for Ankestyrelsen og udgået af retssikkerhedsbekendtgørelsen.
Endelig er i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, fastsat, at retssikkerhedsloven finder anvendelse, når statsforvaltningen træffer afgørelse efter § 131 i lov om social service.
Udover de nævnte ændringer, der er en følge af den forenklede klagestruktur, indeholder retssikkerhedsbekendtgørelse enkelte ændringer af kapitel 10 om indberetning af statistiske oplysninger.
Som § 41, stk. 6, er indsat en bestemmelse om indberetning om underretninger fra andre kommuner på børneområdet, i § 41, stk. 7, er, indsat en bestemmelse om indberetning om afgørelser efter servicelovens § 64, stk. 3, om adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig og rum uden retskendelse i visse tilfælde og i § 41, stk. 3, er præciseret.
at indberetning af oplysninger om afgørelser om anbringelser af børn og unge uden for hjemmet også omfatter unge, der er fyldt 18 år, jf. servicelovens kapitel 12.
Forretningsorden for Ankestyrelsen
Udover bestemmelser, der er overført fra retssikkerhedsbekendtgørelsen, indeholder vedhæftede en nye bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen primært ændringer som følge af de foreslåede ændringer i retssikkerhedslovens §§ 51 og 52 a - 52 c om afgørelser med og uden medvirken af beskikkede medlemmer samt § 59 om styrelseschefens mulighed for at delegere sin kompetence til ansatte i Ankestyrelsen.
Øvrige bekendtgørelser på det sociale område
En række bekendtgørelser på det sociale område angiver i dag, at der er klageadgang til de sociale nævn efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10.
Bestemmelserne herom er som følge af ændringen af klagesystemet ændret, så der henvises til klageadgang til Ankestyrelsen.
Sådanne ændringer er foretaget i følgende bekendtgørelser, der vedhæftes
Som følge af, at afgørelser om optagelse i botilbud uden samtykke efterservicelovens § 131 afgøres af statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, er §§ 6 og 7 i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven ændret i overensstemmelse hermed.
-
Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens og Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (§ 15)
-
Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven (§ 21)
-
Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (§ 14)
-
Bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig (§ 9)
-
Bekendtgørelse om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde (§ 6)
-
Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger (§ 24)
-
Bekendtgørelse om efterlevelseshjælp (§ 13)
-
Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven (§ 22)
-
Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud (§ 28).
-
Bekendtgørelse om ændring af om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet