Skrivelse om lovtekniske emner\n(Til samtlige ministerier)

Skrivelse om lovtekniske emner

(Til samtlige ministerier)

Justitsministeriet har i folketingsåret 2011-12 haft ca. 190 lovforslag til lovteknisk gennemgang.

I den forbindelse har Justitsministeriet bemærket, at en række problemstillinger går igen i Justitsministeriets lovtekniske tilbagemeldinger på lovforslag, og Justitsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt at redegøre nærmere for udvalgte problemstillinger og andre aktuelle emner – herunder af mere generel karakter – af betydning for udarbejdelsen af lovforslag mv.

1.

Høringsfrister mv.

Justitsministeriet skal bl.a. i lyset af den senere tids offentlige debat om høringsfrister erindre om vigtigheden af, at de enkelte ministerier følger de retningslinjer, der fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet (lovkvalitetsvejledningen) vedrørende høring mv. over lovforslag.

Om høring generelt fremgår det af lovkvalitetsvejledningen, at det er vigtigt at have klarhed over, hvilken indstilling de myndigheder og organisationer mv., som vil blive berørt af en lovregulering, har til det påtænkte lovforslag.

Dette er bl.a. væsentligt for det pågældende ministeriums vurdering af, om lovudkastet ud fra tekniske og indholdsmæssige synspunkter kan anses for egnet og herunder forventes at ”holde” i praksis, og for Folketingets bedømmelse af, om lovforslaget kan anses for rimeligt og hensigtsmæssigt.

Det er også et selvstændigt mål at sikre, at de berørte parter inddrages i udarbejdelsen af lovgivning, som vedrører deres forhold.

Bl.a. på denne baggrund bør der foretages høring over lovudkast – medmindre f.eks. lovforslaget bygger på en betænkning, der har været i høring, eller tidsmæssige grunde er til hinder for det.

For så vidt angår tidspunktet for høringen fremgår det af lovkvalitetsvejledningen bl.a., at høringen så vidt muligt bør gennemføres før fremsættelsen for Folketinget.

Kun ved en sådan forudgående høring har det pågældende ministerium mulighed for at foretage de ændringer i udkastet, som høringen måtte medføre, før Folketinget får det forelagt.

Høringsfristen må afpasses efter de nærmere omstændigheder, men bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar.

Der bør herved også tages hensyn til, at bl.a. offentlige myndigheder, der høres, kan have behov for at indhente udtalelser fra underordnede særligt sagkyndige institutioner mv.

I de tilfælde, hvor et forslag ikke sendes i høring eller først sendes i høring umiddelbart inden eller samtidig med fremsættelsen, bør den relevante minister oplyse dette i fremsættelsestalen.

Ministeren bør endvidere redegøre for baggrunden herfor samt for, om ministeren ønsker lovforslaget første behandlet, inden høringssvar og høringsnotat i givet fald kan foreligge.

Vedrørende oversendelse til Folketinget af høringssvar og et høringsnotat følger det af vejledningen, at det pågældende ministerium sender indkomne høringssvar samt et høringsnotat med kommentarer til høringen til det pågældende folketingsudvalg.

Materialet oversendes normalt til Folketinget samtidig med fremsættelsen og senest torsdag i ugen før første behandling i Folketinget.

Justitsministeriet og Statsministeriet udarbejder i øvrigt årlige opgørelser over udviklingen i ministeriernes høringsfrister vedrørende lovforslag.

Justitsministeriet kan endvidere henlede opmærksomheden på, at Folketinget den 6. juni 2012 vedtog folketingsvedtagelse V 76 om god regeringsførelse.

Det fremgår bl.a. af vedtagelsen, at Folketinget understreger vigtigheden af, at der bør fastsættes rimelige høringsfrister vedrørende lovforslag, og at Folketinget derfor beklager, at lovforslag i visse tilfælde er udsendt med meget korte høringsfrister, selv om Folketinget anerkender, at det politiske arbejde kan nødvendiggøre dette.

Der henvises endelig til lovkvalitetsvejledningen pkt. 5.5 om høring mv. over lovforslag.

Vejledningen er tilgængelig på www.retsinformation.dk.

2.

Ligestillingsvurdering af lovforslag

Den 15. februar 2013 offentliggjorde regeringen en ny strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige.

Af strategien fremgår bl.a. følgende

Ligestillingsvurdering af et lovforslag skal foretages i alle tilfælde, hvor det er relevant, og hvor eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser vurderes at være væsentlige.

Processen kan opdeles i tre trin.

Indledningsvis afdækkes det, hvorvidt en ligestillingsvurdering er relevant.

I den forbindelse identificeres målgruppen for forslaget, herunder om det ene køn er overrepræsenteret, eller om der er væsentlige forskelle mellem kønnene inden for målgruppen.

Hvis lovforslaget vurderes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser, foretages som det andet trin en nærmere vurdering af de eventuelle kønsmæssige forskelle og omfanget heraf, der er en konsekvens af forslaget.

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at et lovforslag både kan have direkte og indirekte køns- og ligestillingsmæssige konsekvenser.

Ligestillingsvurderingens tredje trin består i at belyse og vurdere, hvorvidt eventuelle forskelle mellem kvinder og mænd har væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser.

Det skal desuden vurderes, hvilken betydning eventuelle væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser har for lovforslaget, og hvorvidt der er behov for at justere forslaget som følge heraf.

Hvis vurderingen fører frem til, at et lovforslag har væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser, bør dette fremgå af lovforslagets bemærkninger.

Lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser sammenfattes i et selvstændigt afsnit under lovforslagets almindelige bemærkninger før de faste punkter i bemærkningerne.

Der er ikke bestemte formkrav til beskrivelsen, men den bør være fyldestgørende, kort og præcis samt afspejle konsekvenserne så godt som muligt i størrelse, omfang, varighed og virkning mv. Beskrivelsen af eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser kan både angå lovforslagets retlige aspekter, herunder forholdet til lovgivning om ligestilling samt internationale forpligtelser, og afledte effekter af større ligestillingsmæssig betydning.

Det kan være relevant at beskrive både positive og negative væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser af et lovforslag.

Lovforslag kan have negative ligestillingsmæssige konsekvenser, uden at det behøver at være et problem i denne sammenhæng, hvis der er objektive og saglige grunde hertil, og hvis de ikke findes at burde undgås ud fra proportionalitetshensyn eller andre prioriteringer.

Hvis det er tilfældet, bør dette fremgå af lovforslaget med henblik på at tydeliggøre, at der er taget stilling hertil.

Det samme gælder, hvis der er taget særlige initiativer til at begrænse eventuelle negative ligestillingsmæssige konsekvenser.

Er konklusionen af en ligestillingsvurdering, at der ikke forventes væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser af et lovforslag, skal der i så fald ikke gøres en bemærkning herom i lovforslaget.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke har udarbejdet en vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag, der nærmere redegør for, hvordan man kan foretage en ligestillingsvurdering.

Vejledningen er tilgængelig på ministeriets hjemmeside www.miliki.dk.

Der kan endvidere læses mere på www.ligestillingsvurdering.dk.

3.

Lovforslag med betydning for det nordiske samarbejde og forebyggelse af grænsehindringer

Folketinget vedtog den 20. april 2012 folketingsvedtagelse V 57 om grænsehindringer i Norden.

Af vedtagelsen fremgår bl.a., at der skal fastlægges klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områder behæftet med grænsehindringer er blevet vurderet i forhold til anden nordisk lovgivning forinden fremsættelse i Folketinget for at undgå, at der utilsigtet indføres nye grænsehindringer mellem de nordiske lande.

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik den 2. april 2013 en aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden.

Aftalen, der tager afsæt i aftaleparternes enighed om, at indsatsen mod grænsehindringer skal prioriteres, indeholder som et blandt flere konkrete initiativer forslag til forebyggelse af grænsehindringer.

Under henvisning til folketingsvedtagelse V 57 og aftalen om fjernelse af grænsehindringer i Norden bemærkes følgende

Det fremgår af lovkvalitetsvejledningen, at hvis et lovforslag har betydning for det nordiske samarbejde, bør der i lovforslagets bemærkninger i relevant omfang henvises til de øvrige nordiske landes lovgivning mv. på området.

Det fremgår endvidere, at hvis et lovforslag har særlige konsekvenser i forhold til de øvrige nordiske lande, herunder i forhold til den fri bevægelighed mellem de nordiske lande, bør der redegøres nærmere herfor i bemærkningerne.

Også i forbindelse med implementering af EU-direktiver må det relevante fagministerium sikre, at lovgivningen lever op til lovkvalitetsvejledningen, herunder at der i bemærkningerne til et lovforslag indgår en beskrivelse af lovgivningen i de øvrige nordiske lande i de tilfælde, hvor det er relevant.

Justitsministeriet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at der kan opstå særlige grænsehindringer i forholdet mellem Færøerne/Grønland og de øvrige nordiske lande som følge af EU-lovgivningen.

Det er således vigtigt i forbindelse med forberedelse og implementering af EU-lovgivningen også at være opmærksom på i forhold til Færøerne og Grønland at modvirke nordiske grænsehindringer.

Justitsministeriet skal på baggrund af ovenstående understrege vigtigheden af, at bemærkningerne til et lovforslag i overensstemmelse med angivelserne i lovkvalitetsvejledningen indeholder en beskrivelse af lovgivningen i de øvrige nordiske lande, hvor dette er relevant.

Justitsministeriet skal i den forbindelse ligeledes opfordre de enkelte ministerier til at fastlægge klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områder behæftet med grænsehindringer vurderes i forhold til anden nordisk lovgivning forinden fremsættelse i Folketinget med henblik på at undgå, at der utilsigtet indføres nye grænsehindringer mellem de nordiske lande.

4.

Straffelovrådets betænkning om strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og domstole

Straffelovrådet, som er et stående udvalg under Justitsministeriet, afgav i begyndelsen af 2012 betænkning nr. 1531 om strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og domstole.

Baggrunden for afgivelse af betænkningen var, at Justitsministeriet i 2009 anmodede Straffelovrådet om at overveje ”arbejdsdelingen” mellem lovgivningsmagten og domstolene vedrørende strafudmåling.

Straffelovrådet skulle bl.a. i den forbindelse overveje, på hvilken måde lovgivers ønske om at tilkendegive, hvordan straffen for visse lovovertrædelser bør være i typesituationer, mest hensigtsmæssigt kan udtrykkes med respekt for domstolenes rolle som den dømmende magt, der har den endelige afgørelse om skyld og straf i hver enkelt konkrete sag.

Det fremgår bl.a. af betænkningen, at det er Straffelovrådets vurdering, at der er opnået gode erfaringer med, at Folketingets tilkendegivelser om strafniveauet i typesituationer eller normaltilfælde fremgår af lovforarbejder.

Det vil typisk komme til udtryk i lovforslagets bemærkninger.

Straffelovrådet anbefaler derfor, at denne metode også fremover anvendes i de tilfælde, hvor Folketinget ønsker at give anvisninger om strafniveauet for en bestemt type forbrydelse.

Straffelovrådet finder det imidlertid af afgørende betydning for en klar rollefordeling og et smidigt samspil mellem lovgivningsmagten og domstolene, at domstolene gives mulighed for en konkret strafudmåling, der tager udgangspunkt i det af lovgivningsmagten tilkendegivne strafniveau, men inddrager relevante skærpende eller formildende omstændigheder.

Efter Straffelovrådets opfattelse er det for at undgå tvivl vigtigt, at en angivelse om domstolenes muligheder for at fravige et angivet udgangspunkt altid medtages i lovforarbejder, som tilsigter at ændre det eksisterende strafniveau (eller som tilsigter at fastsætte et strafniveau for overtrædelse af nyindførte strafbestemmelser).

I lovforarbejder med angivelser om strafniveauet bør det derfor altid angives, at

Hele betænkningen kan downloades på http://jm.schultzboghandel.dk/.

5.

Udstedelse af bekendtgørelser som indeholder hjemmel til at pålægge juridiske personer strafansvar

Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at der ved udstedelse af bekendtgørelser, der indeholder hjemmel til at pålægge juridiske personer strafansvar, i indledningen til bekendtgørelsen jævnligt henvises til hjemmelslovens bestemmelse om juridiske personers strafansvar.

Det fremgår af kapitel 6, pkt. 68, i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter, at der i indledningen til en bekendtgørelse, der indeholder regler om straf, skal angives den eller de bestemmelser i loven, der giver hjemmel til straffebestemmelsen i bekendtgørelsen.

Hjemmelslovens bestemmelse om juridiske personers strafansvar er ikke en sådan hjemmelsbestemmelse og bør derfor ikke medtages i indledningen til bekendtgørelsen.

Derimod bør der i bekendtgørelsen medtages en bestemmelse, der gengiver lovens regel om juridiske personers strafansvar, jf. pkt. 76 i vejledningen.

Som eksempel på en indledning til en bekendtgørelse, der opfylder ovenstående retningslinjer, kan henvises til bekendtgørelse nr. 463 af 2. maj 2013 om udlejning af motorkøretøjer uden fører.

Af indledningen til bekendtgørelsen fremgår det, at bekendtgørelsen er udstedt i medfør af bl.a. § 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012.

Lovens § 118, stk. 7, indeholder hjemmel til i administrative forskrifter, der udstedes i medfør af loven, at fastsætte regler om straf for overtrædelse af forskrifterne.

Indledningen til bekendtgørelsen indeholder derimod ikke en henvisning til lovens § 118, stk. 9, hvorefter der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

I stedet indeholder bekendtgørelsens § 20, stk. 2, en bestemmelse om, at der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsen.

6.

Angivelse af ikrafttrædelsestidspunkt for ikrafttrædelses- eller ophævelsesbekendtgørelser

Bestemmelser om ikrafttræden og ophævelse af administrative forskrifter er beskrevet i kapitel 8 i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter.

Det fremgår af pkt. 94 i vejledningen, at det i visse bekendtgørelser er overflødigt at optage en særlig regel om ikrafttrædelsestidspunktet.

Det gælder f.eks. bekendtgørelser om, at en lov træder i kraft (på et bestemt tidspunkt).

En bekendtgørelse, der blot fastsætter, at en ældre bekendtgørelse eller bestemmelser heri ophæves, behøver heller ikke at indeholde en særlig paragraf om ikrafttræden.

Justitsministeriet er imidlertid blevet opmærksom på, at manglende angivelse af en ikrafttræden i visse situationer kan være uhensigtsmæssigt.

Såfremt en ikrafttrædelses- eller ophævelsesbekendtgørelse ikke er påført en særskilt ikrafttrædelsesdato, følger det af § 3 i lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 24. juni 2008, at den træder i kraft ved begyndelsen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori den er indført i Lovtidende.

Dette er tilfældet, selv om den ikrafttrædelse eller ophævelse, som er fastsat i bekendtgørelsen, først sker på en senere dato.

Det er derfor ikke muligt at ændre eller ophæve sådanne forskrifter i perioden mellem forskriftens ikrafttrædelse og den fastsatte ikrafttrædelses- eller ophævelsesdato.

Det anbefales derfor at affatte en ophævelses- eller ikrafttrædelsesbekendtgørelse efter nedenstående model

7.

Indsættelse af nye bilag og ændring af eksisterende bilag

Ved indsættelse af et nyt bilag eller ved nyaffattelse af et eksisterende bilag til en lov indsættes bilaget som et bilag til ændringsloven (”denne lov”) i overensstemmelse med nedenstående modeller

Indsættelse af et nyt bilag

Nyaffattelse af et eksisterende bilag

Selve bilaget affattes således og optrykkes efter selve lovteksten

Vedrørende ændring af et eksisterende bilag beror det på en konkret vurdering, om ændringen af bilaget bør ske ved at nyaffatte det eksisterende bilag under anvendelse af ovenstående model eller ved at ændre affattelsen af dele af bilaget som et nummer i selve ændringslovforslaget med angivelse af indholdet af den pågældende ændring.

I vurderingen heraf bør bl.a. indgå, om bilaget indeholder omfangsrige tekststykker eller illustrationer m.v., som vanskeligt eller kun med ringe læsbarhed til følge lader sig opdele i flere spalter, idet man i så fald bør nyaffatte bilaget i overensstemmelse med ovenstående model.

Det bør endvidere indgå, om bilagets systematik og nummerering tillader en tilstrækkelig præcis angivelse af det tekststykke, der ønskes ændret.

Også omfanget af de nødvendige ændringer af bilaget bør indgå, idet mere omfattende ændringer taler for nyaffattelse af et eksisterende bilag.

Justitsministeriet skal henlede opmærksomheden på, at man i forbindelse med udarbejdelsen af bilag skal være opmærksom på, at der bør anvendes en detaljeret systematik og nummerering i bilag med henblik på at lette fremtidige ændringer af dele af bilag og henvisninger hertil.

8.

Frister for kundgørelser og anmodning om optagelse i Lovtidende

Kundgørelse på lovtidende.dk kan bestilles hos Civilstyrelsen på alle hverdage til det følgende døgn.

Ved love samt kongelige anordninger og bekendtgørelser, der sætter love helt eller delvist i kraft, skal anmodning om optagelse ske inden kl.

14 på hverdage for kundgørelse det følgende døgn.

Ved alle øvrige forskrifter skal anmodning om optagelse ske inden kl.

12 på hverdage for kundgørelse det følgende døgn.

Det bør tilstræbes, at forskriftens ikrafttrædelsestidspunkt tidligst er dagen efter kundgørelsen i Lovtidende, så ikrafttræden og kundgørelse ikke er sammenfaldende.

Før anmodning om optagelse i Lovtidende skal det relevante ministerium sikre, at forskriften er fejlfri.

I tilfælde af, at ministeriet eller Civilstyrelsen efter udløbet af optagelsesfristen konstaterer fejl i forskriften, vil denne ikke blive optaget i Lovtidende til kundgørelse det følgende døgn.

Den rettede forskrift kan anmodes optaget på ny i overensstemmelse med ovennævnte frister.

Ministeriet skal forinden anmodningen om optagelse sikre, at forskriften i Lex Dania klient er påført korrekte redaktionelle oplysninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at ansvaret for indholdet af kundgjorte forskrifter samt de påførte redaktionelle oplysninger påhviler det pågældende ministerium.

Et ministerium, som mener at have fundet fejl i et vedtaget (og eventuelt stadfæstet), men endnu ikke kundgjort lovforslag, bør rette henvendelse til Folketingets Lovsekretariat med henblik på, at der kan tages stilling til, om og i givet fald hvordan en eventuel fejl rettes.

Af hensyn til planlægning af arbejdet i Civilstyrelsen anmodes det relevante ministerium om at gøre Civilstyrelsen opmærksom på datoen for stadfæstelsen af love så tidligt som muligt, f.eks. når lovforslaget er vedtaget ved tredjebehandlingen.

Dette bør ske ved mail til retsinfo@retsinfo.dk og ved brug af ”Advisér Civilstyrelsen”-funktionen i Lex Dania klient.

Det er særligt vigtigt at orientere Civilstyrelsen i god tid om love, der ikke skal afvente 3 dages fristen i forbindelse med stadfæstelse.

Love og kongelige anordninger skal optagelsesanmodes samme dag, som de er stadfæstet/underskrevet af regenten, og ansvaret for optagelsesanmodningen påhviler det enkelte ministerium.

For en uddybning af ovenstående henvises til Civilstyrelsens vejledning af 27. april 2011 om afleveringsfrister (Lovtidende i elektronisk form).

9.

Overvejelser om loves ikrafttrædelsestidspunkt

Ved indførelse af nye regler bør ministerierne ud fra et hensyn til muligheden for at indrette sig på de nye regler generelt være opmærksomme på at sikre en rimelig tid fra reglerne vedtages og kundgøres, til de træder i kraft.

Dette gælder også i forhold til regler, som indebærer behov for nye administrative tiltag mv. i kommuner og regioner.

Rimelig tid til forberedelse kan understøtte en mere effektiv implementering af nye regler.

En periode til at forberede ikrafttrædelse af nye regler giver eksempelvis kommuner eller regioner forbedrede styringsmuligheder i forhold til bl.a. at afklare eventuelle fortolkningsmæssige spørgsmål, tilrettelægge interne procedurer, samt for at foretage en mere kvalificeret sagsbehandling umiddelbart efter lovforslagets ikrafttrædelse.

Hensynet til en rimelig implementeringsperiode bør indgå i det lovforberedende arbejde, dog således at processer for høringsfrister mv. ikke sættes unødigt under pres.

10.

Øvrige lovtekniske emner

De lovtekniske problemstillinger, der omtales nedenfor, er udvalgte problemstillinger, som Justitsministeriet i folketingsåret 2011-12 har konstateret jævnligt giver anledning til tvivl mv.

Det bemærkes, at Justitsministeriets skrivelser fra de tre foregående år til samtlige ministerier om lovtekniske emner, som supplerer lovkvalitetsvejledningen, nu er tilgængelige på www.retsinformation.dk.

Nærværende skrivelse vil ligeledes blive gjort tilgængelig på www.retsinformation.dk snarest muligt.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Justitsministeriet altid står til rådighed med vejledning, hvis fagministerierne undervejs i lovgivningsprocessen har spørgsmål af lovteknisk karakter.

Justitsministeriets Lovkvalitetskontor kan kontaktes på telefon 72 26 84 00 eller e-mail jm@jm.dk.

Der henvises desuden til www.lovprocesguide.dk.

”Regeringen ønsker, at kvinder og mænd skal have lige rettigheder, og at kvinder og mænd skal have samme indflydelse på og mulighed for at påvirke deres eget liv og at deltage i samfundet.

Det skaber et demokratisk og dynamisk samfund, hvor alles ressourcer er i spil.

[…]

Ligestillingsvurdering handler om, at det offentlige skal medtænke køn og ligestilling i al forvaltning og planlægning – det vil sige i fx lovforslag, kampagner og borgerrettede ydelser.

[…]

Arbejdet med at ligestillingsvurdere lovforslag styrkes og systematiseres ved, at regeringen fremadrettet vil have ligestillingsvurdering af de konkrete lovforslag som et særskilt fokusområde i forbindelse med forberedelse og godkendelse af de årlige lovprogrammer, hvor alle relevante lovforslag vil blive udtaget til konkret ligestillingsvurdering i de pågældende ministerier.

”

”Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

”

” § 1.

[Forskrift der skal sættes i kraft eller ophæves] sættes i kraft/ophæves.

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den [datoen for ikraftsættelse/ophævelse].

”

§ X

” 1.

Som bilag x indsættes bilag y til denne lov.

”

§ X

” 1.

Bilag x affattes som bilag y til denne lov.

”

Bilag y

»Bilag x

…[bilagets indhold].«

1.

Ved indførelse af bestemmelser, der indeholder bemyndigelser til ministeren/administrationen, skal Justitsministeriet henlede opmærksomheden på, at indsættelse af en sådan bemyndigelsesbestemmelse i en paragraf bør ske i et selvstændigt stykke, og at bemyndigelsesbestemmelsen bør placeres som det sidste stykke i den relevante paragraf.

2.

Nyaffattelse af en bestemmelse indebærer som udgangspunkt, at der skal skrives bemærkninger til hele bestemmelsen, også selv om der for nogle dele af bestemmelsens vedkommende er tale om videreførelse af gældende ret.

3.

Justitsministeriet har flere gange oplevet, at man har haft et ønske om at udvide en eksisterende bemyndigelsesbestemmelse, og i den forbindelse i den gældende bestemmelse har indsat ordene ”ministeren kan herunder …”.

Det bemærkes i den forbindelse, at ordet ”herunder” sprogligt forudsætter, at det, ministeren får bemyndigelse til, skal kunne rummes inden for den allerede eksisterende bemyndigelse.

Denne formulering er derfor ikke egnet til at udvide en eksisterende bemyndigelsesbestemmelse.

4.

Når der skal foretages en ændring i lovteksten af et tegn, f.eks. et komma, medtages det ord, som står i tilknytning til det pågældende tegn, således at man ikke alene lader ændringen omfatte tegnet, men i stedet f.eks. ændrer »cykler,« til: »cykler og«.

5.

Det bemærkes, at overgangsregler ikke er undtagelser til en lovs bestemmelse om ikrafttræden, og der skal derfor ikke i en bestemmelse om ikrafttræden indsættes ordene ”jf. dog stk. X” med henvisning til overgangsbestemmelsen.

6.

Ved udarbejdelse af overgangsregler skal man endvidere være opmærksom på et eventuelt behov for at holde de hidtil gældende regler ”i live” – altså reglerne i den affattelse de har, inden den pågældende lovændring træder i kraft.

Såfremt de pågældende regler fortsat skal kunne finde anvendelse på forhold vedrørende tiden før lovens ikrafttræden, bør nedenstående model anvendes

§ X

Stk. 1.

Loven træder i kraft den xx.yy.zzzz.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på … [f.eks. ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden].

For sådanne … [f.eks. ansøgninger] finder de hidtil gældende regler anvendelse.