Orienteringsskrivelse om lov om ændring af lov om social service (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.)\nTil samtlige kommuner m.fl.
Statutory Text (4 Articles)
Orienteringsskrivelse om lov om ændring af lov om social service (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.)
Til samtlige kommuner m.fl.
Folketinget har den 14. maj 2013 vedtaget ”Lov om ændring af lov om social service (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.)”, L181.
Loven indeholder følgende hovedelementer
Ad 1) Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb
Der skal afholdes børnesamtale med barnet eller den unge som led i den børnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 50.
Der stilles krav om, at der altid skal gennemføres en separat samtale med barnet umiddelbart efter modtagelsen af underretning om overgreb, medmindre særlige forhold taler imod det.
Ved underretninger, hvor mistanken retter sig mod forældrene, afholdes samtalen i udgangspunktet uden forældrenes
tilstedeværelse.
Kommunernes ansvar for at beskytte anbragte børn og unge mod overgreb i forbindelse med samvær med forældre og netværk tydeliggøres.
Det skal sikres, at barnets eller den unges perspektiv og holdning kommer frem under eksempelvis samtaler med sagsbehandleren og under behandlingen af sagen.
Derfor permanentgøres børn og unges ret til en bisidder.
Ad 2) Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal styrkes
Alle kommuner forpligtes til at foretage en systematisk vurdering og behandling af alle indkomne underretninger og herunder sikre, at
Ad 3) Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt
Der indføres lovkrav om, at alle kommuner skal have skriftlige beredskaber for forebyggelse og håndtering af sager om overgreb mod børn og unge.
Der stilles krav til, at der foretages opfølgning på beredskaberne.
Der indføres krav om, at alle kommuner i en region skal indgå samarbejde om oprettelse og benyttelse af et børnehus.
Børnehusene skal være børnevenligt indrettede og egnede til formålet.
Ad 4) Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats
Der indføres udtrykkelig lovhjemmel i serviceloven til, at der kan udveksles nødvendige, følsomme personoplysninger mellem kommunale myndigheder og politi, når der er bekymring for konkrete børn og unge.
Ad 5) Støtte til plejefamilier, der ønsker at adoptere
Der indføres en ny bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen i sager om anbringelse af et barn eller en ung med henblik på adoption så vidt muligt skal anbringe barnet eller den unge i en plejefamilie, der er indstillet på at adoptere barnet eller den unge.
Endvidere skal kommunalbestyrelsen tilbyde faglig støtte til plejefamilier, der har børn eller unge anbragt med henblik på at adoptere barnet eller den unge.
Den faglige støtte skal målrettes situationen før adoptionen.
Ad 6) Underretningspligt mellem Danmark og Færøerne
Social- og integrationsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om underretningspligt mellem de sociale myndigheder i Danmark og Færøerne.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft 1. oktober 2013, dog træder bestemmelserne om støtte til plejefamilier, der ønsker at adoptere, og bestemmelserne om underretningspligt mellem Danmark og Færøerne i kraft 1. juli 2013.
Lovforslaget L181 kan ses som fremsat med lovbemærkninger på Folketingets hjemmeside
http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/L181/som_fremsat.
htm#dok
og i Lovtidende som vedtaget
https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700.
aspx?
s31=10&s19=496&s20=2013
1)
Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb
2)
Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal styrkes
3)
Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt
4)
Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats
5)
Støtte til plejefamilier, der ønsker at adoptere
6)
Underretningspligt mellem Danmark og Færøerne
-
Alle indkomne underretninger vurderes i forhold til, om de skal behandles ”akut” senest 24 timer efter, at de er modtaget i kommunen.
-
Alle indkomne underretninger skal registreres centralt i kommunerne.
-
Der iværksættes en yderligere vurdering af et barns og en ungs sag i de tilfælde, hvor der indgives en ny underretning på den pågældende sag.
-
Kommunen skal give fagpersoner, som har underrettet, besked om, hvorvidt kommunen har iværksat foranstaltninger på baggrund af deres underretning.
Kommunen kan i den forbindelse vælge at orientere fagpersonen om, hvilken type foranstaltning der er iværksat.
-
Det præciseres, at underretningspligten efter § 153 også omfatter tilfælde, hvor et barn eller ung har bekymrende skolefravær, som kan skyldes sociale årsager og behov for hjælp.