Legislator Case Law & Legislation
C20130921554 DK

Skrivelse om ændring af bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2013 9215 Valid

Skrivelse om ændring af bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud

SKR#LOKDOK22 2013 9215 Valid

Social- og Integrationsministeriet har i dag i Lovtidende offentliggjort vedlagte nye udgave af bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud.

Bekendtgørelsen indeholder følgende ændringer i forhold til den tidligere bekendtgørelse

1.

Bekendtgørelsens § 21, stk. 2

Ophævelse af bekendtgørelsens § 21, stk. 2, om visse beføjelser for kommunalbestyrelsen i relation til de private leverandørers dispositioner.

Ophævelsen af § 21, stk. 2, sker for at undgå misforståelse om kommunalbestyrelsens kompetencer i forbindelse med godkendelse af private tilbuds budgetter.

Den nye udgave af bekendtgørelsens § 21 og lovens § 148 a om det driftsorienterede tilsyn giver fortsat kommunalbestyrelsen betydelig indflydelse på den private leverandørs dispositioner, og det præciseres derfor i § 21, stk. 1, at tilbuddets budget ikke må indeholde usædvanlige dispositioner, som ikke har fornøden sammenhæng med tilbuddets faglige indsats.

Det skyldes bl.a. risikoen for priser over normalt niveau.

Hvis det gør det, vil kommunalbestyrelsen kunne nægte at godkende budgettet og i sidste ende trække godkendelsen tilbage.

Derudover skal kommunalbestyrelsen som led i det driftsorienterede tilsyn føre tilsyn med tilbuddets økonomi og med, at grundlaget for godkendelsen – herunder af budgettet – til stadig er til stede.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen med det forbehold, at et budget illustrerer et tilbuds forventede økonomi for et givent år, og at der derfor i sagens natur vil kunne ske ændringer, skal føre tilsyn med, at budgettet overholdes.

Uden at det på forhånd kan angives nøjagtigt, hvor meget et budget må overskrides, før tilsynet kan gribe ind, må kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kunne gribe ind, stille spørgsmål og eventuelt i sidste ende konstatere, at godkendelsesgrundlaget ikke længere er til stede, hvis der sker væsentlige ændringer af budgettet, som kan have betydning for, om tilbuddet forsat kan levere ydelser til kommunerne af den fornødne kvalitet i forhold til prisen og i forhold til godkendelsesgrundlaget i øvrigt.

2.

Bekendtgørelsens § 11

Ændring af bekendtgørelsens § 11 om kommunalbestyrelsens godkendelse af visse private tilbud

Der er alene tale om en redaktionel ændring, hvor man i stedet for at gentage lovens godkendelsesbestemmelse nu blot henviser til lovens godkendelsesbestemmelse.

3.

Bekendtgørelsens § 7, stk. 2

Indsættelse af et nyt § 7, stk. 2, om revisionspåtegning af takster

Som led i regeringens afbureaukratiseringsarbejde forenkles de administrative arbejdsgange ved indhentelse af revisionspåtegnede takstberegninger vedrørende tilbud efter §§ 109 og 110 i lov om social service i forbindelse med hjemtagning af statsrefusion.

Med ændringen skal de revisionspåtegnede takstberegninger lægges på Tilbudsportalen, hvor aftagerkommunen og dennes revision kan hente dem i stedet for i hvert enkelt tilfælde at indhente dem fra driftskommunen eller driftsregionen.

Ændringen skal således ses i sammenhæng med, at § 79 nr. 2, 3 og 4 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder, som trådte i kraft den 1. januar 2012.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →