Vejledning om håndtering af kritisk resistente salmonella hos kvæg
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Vejledning om håndtering af kritisk resistente salmonella hos kvæg
Afsnit 1
Hvad handler denne vejledning om?
Denne vejledning knytter sig primært til §§ 8 og 9 i bekendtgørelse nr. 143 af 22. februar 2012 om salmonella hos kvæg m.m.
Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om overvågning af salmonellose og salmonella i kvæg og alle andre husdyr end svin og fjerkræ, herunder regler om kritisk resistente salmonella.
Vejledningen handler om, hvordan man håndterer og analyserer for kritisk resistente salmonellabakterier hos kvæg.
Hvem er vejledningen rettet til?
Vejledningen henvender sig først og fremmest til Fødevarestyrelsens veterinærafdelinger, fødevareafdelinger og kødkontrollen.
Vejledningen kan dog også give slagteriet og ejeren af en kvægbesætning et indblik i kontrollen med resistente salmonella hos kvæg.
Afsnit 2
Definition af kritisk resistente salmonella efter § 2, stk. 1, nr. 5
En salmonellabakterie betegnes som kritisk resistent, hvis analyseattesten viser, at bakterien som minimum er resistent overfor et eller flere af følgende antibiotika
Disse former for antibiotika er kritisk vigtige til behandlingen af mennesker og er valgt på baggrund af WHO´s anbefalinger over de vigtigste typer af antibiotika, som bør reserveres til humant brug for at bevare behandlingsmuligheder og mindske risiko for resistensudvikling
.
Resistens mod disse typer bliver derfor overvåget med de gældende resistensregler.
–
kinoloner/fluorokinoloner (ciprofloxacin i testpanelet), og/eller
–
3. eller 4. generations cephalosporiner (ceftiofur og/eller eller cefotaxime i testpanelet).
1)
WHO list of Critically Important Antimicrobials (CIA), 2.
Revision 2009.
Afsnit 3
Fund af kritisk resistente salmonella efter §§ 8 og 9
Hvis der er påvist kritisk resistente salmonella, vil det fremgå af analyseresultatet.
F.eks. vil et ”R” på analyseattesten betyder resistent, mens ”S” betyder sensitiv/følsom, dvs. ikke resistent.
Hvis resistensen omfatter en af de to antibiotikatyper som nævnt i afsnit 2, vil der på analyseattesten være anført en bemærkning om fund af kritisk resistente salmonella.
I de tilfælde skal der gennemføres en smitteopsporing efter § 8 (besætningsprøver) eller § 9 (prøver af kød eller kødprodukter).
Afsnit 4
Smitteopsporing med besætningsprøver efter § 8
§ 8, stk. 1, nr. 1
Besætningsejeren er ansvarlig for, at gennemføre en smitteopsporing, hvis der er påvist kritisk resistens for salmonella i en besætning, herunder skal medicinforbruget i besætningen kortlægges.
Smitteopsporingen og kortlægningen af medicinforbruget skal som minimum indeholde en beskrivelse af følgende
§ 8, stk. 1, nr. 2
Gødning kan indeholde kritisk resistente salmonellabakterier fra dyrene.
Derfor må man ikke bruge gødning fra de pågældende besætninger til spiseklar frugt og grøntsager eller til græsningsarealer i den periode, hvor græsset bliver anvendt til frisk udfodring og græsning.
Det kan medføre risiko for, at smitten spredes til mennesker eller andre dyr.
§ 8, stk. 2
Besætningsejeren skal indsende en redegørelse for smitteopsporing til Fødevarestyrelsen, hvilket bør ske inden for to måneder.
Der er ikke nogen formelle krav til udformningen af redegørelsen ud over de i § 8, stk. 1, nr. 1 nævnte.
Besætningsejeren skal underrette alle aftagere af sit kvæg om fund af kritisk resistens.
Meddelelsespligten er kun fremadrettet og gælder fra det tidspunkt, hvor besætningsejeren har fået analyseresultatet om kritisk resistens.
§ 8, stk. 3
Det er op til besætningsejeren, om det ønskes at teste besætningen fri for kritisk resistens.
Der er ikke noget krav om det.
Med fritestning menes, at der udtages et repræsentativt antal fæcesprøver i besætningen, som ved undersøgelse skal være negative for kritisk resistente salmonella.
Der skal foretages både mikrobiel- og resistensbestemmelse.
Der er samme krav om anvendelse af akkrediteret laboratorium som til øvrige salmonellaanalyser i bekendtgørelsen.
Analysen skal gentages efter minimum 45 dage for at sikre, at der ikke er overset en lavgradig forekomst ved første testning.
Der skal foreligge mindst to på hinanden følgende negative analysesvar.
–
medicinforbrug inden for de sidste ni måneder,
–
oplysninger om, hvem besætningen har indkøbt dyr fra, og
–
andre forhold, som har kunnet føre til introduktion af resistens i besætningen (fx overslæb af smitte fra besætninger, personer, via indkøb af dyr eller maskinfællesskab med andre besætninger).
Afsnit 5
Smitteopsporing med prøver af kød og kødprodukter efter § 9
§ 9, stk. 1
Fund af kritisk resistens i kød eller kødprodukter udløser smitteopsporing.
Smitteopsporingen skal identificere oprindelsesbesætningerne.
Ved positive fund fra slagtekroppe skal besætningen udpeges eller som minimum de fem besætninger, der indgår ferskkødsprøver fra.
Ved positive fund i opskåret kød bør slagteriet/opskæringsvirksomheden udarbejde en liste over de besætninger, der er involverede.
Listen skal indeholde oplysning om oprindelsesland.
Der stilles ikke krav om opfølgning i oprindelsesbesætningen, og der er heller ikke krav om tilbagetrækning af kød alene på baggrund af fund af kritisk resistens, da det ikke med sikkerhed kan vides, om fund kan henføres til oprindelsesbesætningerne eller evt. skyldes kontaminering under transport eller på slagteriet.
Oplysningerne vil i første omgang være med til at give en ide om omfanget af disse resistenstyper i kvæg.
Hvis prøven er udtaget som led i case by case kontrollen vil den kritiske resistens indgå i risikovurderingen af partiet.
§ 9, stk. 2
Virksomheden skal indsende resultatet af smitteopsporing til Fødevarestyrelsen, hvilket bør ske inden for én måned.