Meddelelse nr. 4/2012 om forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed af spørgsmål om tiltale og rettighedsfrakendelse
Statutory Text (3 Articles)
Meddelelse nr. 4/2012 om forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed af spørgsmål om tiltale og rettighedsfrakendelse
1.
Indledning
Ved lov nr. 156 af 28. februar 2012 er der vedtaget en reform af statsadvokaturerne, der træder i kraft den 1. januar 2013.
Det er i den forbindelse besluttet, at der i de sager, hvor der hidtil har skullet ske forelæggelse for Rigsadvokaten af tiltalespørgsmålet eller spørgsmålet om rettighedsfrakendelse, fremover som udgangspunkt alene skal ske forelæggelse for statsadvokaterne.
På sagsområder med særlig politisk bevågenhed, eller hvor der i øvrigt gør sig særlige hensyn gældende, skal der dog fortsat ske forelæggelse for Rigsadvokaten, ligesom der fortsat skal ske forelæggelse for Rigsadvokaten i sager, hvor dette følger af lovgivningen, herunder retsplejeloven eller straffeloven.
På den baggrund fastsættes følgende retningslinjer
2.
Retningslinjer for forelæggelse af spørgsmål om tiltale og rettighedsfrakendelse
I de sager, hvor det følger af RM 3/2002 om forelæggelsesregler og kompetenceregler mv. eller andre rigsadvokatmeddelelser mv., at der skal ske forelæggelse for Rigsadvokaten af tiltalespørgsmålet, spørgsmålet om rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79 eller efter bestemmelser i særlovgivningen (bortset fra færdselsloven) eller spørgsmålet om pålæg i medfør af straffelovens § 236, stk. 2, skal der som udgangspunkt alene ske forelæggelse for statsadvokaterne .
I de følgende tilfælde skal der dog fortsat via de regionale statsadvokater ske forelæggelse for Rigsadvokaten
I sager vedrørende overtrædelse af reglerne om lyst- eller fritidsfiskeri ophæves pligten til at forelægge spørgsmålet om rettighedsfrakendelse for den overordnede anklagemyndighed.
Politikredsene træffer således afgørelse om påstand om frakendelse af retten til at udøve lyst- eller fritidsfiskeri i medfør af fiskerilovens § 59 a, stk. 1.
3.
Ikrafttræden mv.
Denne meddelelse træder i kraft den 1. januar 2013.
Sager, som inden den 1. januar 2013 er blevet forelagt for Rigsadvokaten, færdigbehandles af Rigsadvokaten.
RM 3/2002 om forelæggelsesregler og kompetenceregler mv. samt øvrige forskrifter om forelæggelse, indberetning mv. er fortsat gældende med de ændringer, der følger af denne meddelelse.
Det bemærkes, at der i forbindelse med projektet om modernisering af anklagemyndighedens faglige kommunikation vil blive foretaget en samlet gennemgang og ajourføring af de gældende forelæggelses- og indberetningsordninger.
–
Sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 266 b, jf. RM 2/2011, afsnit 2.4.
–
Sager vedrørende overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. RM 2/2011, afsnit 3.2.
–
Sager om overtrædelse af straffelovens § 140, jf. RM 3/2002 (Kompetenceregler, afsnit 1.3.2.2.).
–
Medieansvarssager, jf. RM 3/2002 (pkt.
M1) og medieansvarslovens § 28.
–
Sager, hvor der er rejst sigtelse mod en journalist for et strafbart forhold begået som led i det journalistiske arbejde, jf. RI 2/2008, afsnit 4.
–
Sager mod advokater med sigtelse for uredelighed eller spørgsmål om rettighedsfrakendelse, jf. RM 3/2002 (pkt.
A1).
–
Sager, hvor pligt til forelæggelse for Rigsadvokaten følger af kompetenceregler i lovgivningen, herunder straffeloven og retsplejeloven.
–
Sager, hvor påtalekompetencen tilkommer justitsministeren.
Det vil i praksis navnlig dreje sig om sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12, jf. straffelovens § 110 f, og sager om overtrædelse af straffelovens §§ 111-115 og § 118, jf. § 118 a.
–
Sager, hvor der kan rejses begrundet tvivl om statsadvokatens habilitet.