Legislator Case Law & Legislation
C20120951810 DK

Cirkulæreskrivelse om regulering af begravelseshjælp efter sundhedsloven for 2013 \nTil samtlige kommunalbestyrelser, regionsråd m.fl.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIS#LOKDOK22 2012 9518 Historic

Cirkulæreskrivelse om regulering af begravelseshjælp efter sundhedsloven for 2013

Til samtlige kommunalbestyrelser, regionsråd m.fl.

CIS#LOKDOK22 2012 9518 Historic

I medfør af § 160 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, yder kommunalbestyrelsen i afdødes bopælskommune efter ansøgning begravelseshjælp.

Begravelseshjælpens størrelse er afhængig af afdødes formueforhold.

Nærmere regler om begravelseshjælpen er fastsat i bekendtgørelse nr. 1207 af 28. november 2006 om beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven.

Af bekendtgørelsens § 9 fremgår, at begravelseshjælp og formuegrænser reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

De regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 50 delelige beløb.

Meddelelse om beløbenes størrelse og formuegrænserne inklusive reguleringer udsendes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

For 2013 er satsreguleringsprocenten fastsat til 1,6, jf. bekendtgørelse nr. 870 af 22. august 2012 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2013.

Under henvisning hertil skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse herved meddele, at formuegrænser og satser for begravelseshjælp pr. 1. januar 2013 udgør følgende beløb

Begravelseshjælpen efter personer på 18 år eller derover nedsættes krone for krone med det beløb, afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder overstiger ovennævnte formuegrænser, således at hjælpen helt bortfalder ved formuer over henholdsvis 27.000 kr. og 43.800 kr.

Begravelseshjælpen efter personer, der er født før den 1. april 1957, udgør dog altid mindst 1.050 kr., jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 1207 af 28. november 2006 om beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven.

Dette beløb reguleres ikke.

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2013.

Cirkulæreskrivelse nr. 9544 af 4. november 2011 om regulering af begravelseshjælp efter sundhedsloven for 2012 ophæves den 1. januar 2013.

CIS#LOKDOK22 2012 9518 Historic

Begravelseshjælp

Børn under 18 år

8.450 kr.

Personer på 18 år eller derover

10.100 kr.

Formuegrænser

Personer uden ægtefælle

16.900 kr.

Personer med ægtefælle og / eller børn under 18 år

33.700 kr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →