Skrivelse (skrivelse)
Statutory Text (3 Articles)
Orientering om
AMS har modtaget en række henvendelse vedrørende to problemstillinger og skal på den baggrund oplyse følgende
Regulering af løn ved ansættelse i løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Timelønnen fastsættes i henhold til § 55, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen.
Timelønnen forhøjes kun, når der sker reguleringer i den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden.
Herved sikres, at lønnen er på niveau med personens individuelle dagpenge.
Timelønnen skal ikke reguleres, når den maksimale timeløn i henhold til lovens § 55, stk. 2, reguleres.
Ovenstående vil blive præciseret i vejledningen om løntilskud ved førstkommende revision af vejledningen.
Beregning af løntilskud – 38 timer.
Forholdet mellem dagpengesatsen og den maksimale timeløn har siden 1. januar 2012 medført, at en ledig på højeste dagpengesats skal have løn for 38 timer, for at lønnen skal ligge på niveau med dagpengene.
Den offentlige arbejdsgiver fastsætter i henhold til § 55, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer.
Hvis beregningen ender med 38 timer, skal der udbetales løn for 38 timer.
I henhold til § 60, stk. 1, i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats må den ugentlige arbejdstid dog ikke have et omfang, der overstiger normal, fuld arbejdstid pr. uge, hvilket vil sige 37 timer.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 75, stk. 2, at løntilskuddet beregnes som tilskudssatsen pr. time ganget med det antal timer, for hvilke der er udbetalt løn til personen.
Der skal således udbetales tilskud for 38 timer, hvis der er udbetalt løn for 38 timer.
Venlig hilsen
Morten Gatzwiller
Chefkonsulent
●
Regulering af løn ved ansættelse i løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
●
Beregning af løntilskud – 38 timer.