Vejledning om uddannelse til ambulancebehandler og ambulancebehandler med særlig kompetence\n(Til uddannelsessøgende og uddannelsesinstitutioner)
Table of Provisions (19)
Statutory Text (19 Articles)
Vejledning om uddannelse til ambulancebehandler og ambulancebehandler med særlig kompetence
(Til uddannelsessøgende og uddannelsesinstitutioner)
I henhold til § 26 stk.1 i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere regler for uddannelsen til ambulancebehandler og ambulancebehandler med særlig kompetence.
1.
Ambulancebehandler
1.1 Funktionsområde
Ambulancebehandlere kan foretage
Ambulancebehandlere kan efter lægelig delegation foretage
1.2 Formål med uddannelsen til ambulancebehandler
Formålet med uddannelsen er, at ambulanceassistenten erhverver de fornødne kundskaber og tekniske færdigheder til at kunne udføre ambulancebehandling i henhold til det oven for beskrevne funktionsområde for ambulancebehandlere, jf. bilag 1 pkt. A i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Herudover skal ambulancebehandlere være i stand til at udføre overvågning og behandling i forbindelse med patienttransporter efter lægelig delegation og ordination herunder i forbindelse med telemedicinsk overvågning.
1.3 Uddannelsens struktur og varighed
Uddannelsen foregår under et ansættelsesforhold hos en offentlig eller privat udbyder af ambulancetjeneste.
Uddannelsen varer mindst 5 uger og færdiggøres indenfor 14 uger.
Uddannelsen omfatter teoretisk uddannelse på en uddannelsesinstitution, jf. § 27 i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 og praktisk uddannelse i hospitals- samt ambulancepraktik og med inddragelse af læringsmetoder som færdigheds- og simulationstræning.
1.4 Adgangsbetingelser
Direkte adgang til ambulancebehandleruddannelsen, jf. § 23 i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v., har personer, der har
Derudover skal den pågældende have haft ansættelse som ambulanceassistent i mindst 1½ år på fuld tid.
1.5 Uddannelsens indhold
Teoriundervisningen består bl.a. af følgende fagområder
Praktikundervisningen består af
1.6 Uddannelsesordning
Regler om uddannelse til ambulancebehandler fastlægges i en fælles landsdækkende uddannelsesordning af skolerne i fællesskab.
Sundhedsstyrelsen godkender uddannelsesordningen efter indstilling fra uddannelsesrådet, såfremt et sådant findes.
(jf. pkt. 3.4) Uddannelsesordningen skal indeholde
Såfremt der foretages væsentlige ændringer i uddannelsesordningen, skal denne forelægges Sundhedsstyrelsen til fornyet godkendelse, efter indstilling fra uddannelsesrådet, hvis et sådant findes.
1.7 Bedømmelse
1.7.1.
Teoretiske prøver
Den teoretiske undervisning evalueres med prøve(r), der skal bestås.
1.7.2.
Vurdering af praktik
Praktikstederne afgiver hver en skriftlig udtalelse om elevens egnethed på områderne.
Praktikuddannelsen skal gennemføres med et tilfredsstillende resultat.
1.8 Bevis
Ved tilfredsstillende gennemført teoretisk og praktisk uddannelse udsteder skolen et uddannelsesbevis som ambulancebehandler, jf. bilag 1.
2.
Ambulancebehandler med særlig kompetence
2.1.
Funktionsområde
Ambulancebehandlere med særlig kompetence kan efter lægedelegation foretage
Ambulancebehandlere med særlig kompetence kan efter lægelig delegation, under forudsætning af at det sker i henhold til konkrete behandlingsprotokoller, foretage
Ambulancebehandlere med særlig kompetence kan efter lægelig ordination foretage
2.2 Formål med uddannelsen til ambulancebehandler med særlig kompetence
Formålet med uddannelsen er, at ambulancebehandleren med særlig kompetence erhverver de fornødne kundskaber og tekniske færdigheder til at kunne udføre avanceret præhospital behandling, herunder administrere visse former for medicin intravenøst jf. bilag 1 pkt. B i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Herudover skal ambulancebehandlere med særlig kompetence være i stand til at assistere lægen på en akutlægebil eller lignende, samt udføre overvågning og behandling i forbindelse med visse patienttransporter til specialafdelinger efter lægelig delegation og ordination, herunder i forbindelse med telemedicinsk overvågning.
2.3 Uddannelsens struktur og varighed
Uddannelsen foregår under et ansættelsesforhold hos en offentlig eller privat udbyder af ambulancetjeneste.
Uddannelsen varer mindst 5 uger og færdiggøres indenfor 12 uger.
Uddannelsen omfatter teoretisk uddannelse på en uddannelsesinstitution, jf. § 27 i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 og praktisk uddannelse, i hospitalspraktik samt i ambulancepraktik med akutlægebil eller lignende lægefaglig supervision og med inddragelse af læringsmetoder som færdigheds- og simulationstræning.
2.4 Adgangsbetingelser
Direkte adgang til uddannelsen til ambulancebehandler med særlig kompetence har personer, der har
Derudover skal den pågældende have virket som ambulancebehandler i mindst 3 år på fuld tid.
Tilsvarende uddannelse, der i al væsentlighed svarer til ovennævnte uddannelse til ambulancebehandler, kan være adgangsgivende.
Adgang gives i disse tilfælde på baggrund af en individuel vurdering fra skolen i samråd med uddannelsesrådet, hvis et sådant haves.
2.5 Uddannelsens indhold
Teoriundervisningen består af bl.a. følgende fagområder på et højere niveau end i uddannelsen til ambulancebehandler
Praktikundervisningen består af
2.6 Uddannelsesordning
De nærmere regler om uddannelsen til ambulancebehandler med særlig kompetence fastlægges af skolen i en uddannelsesordning.
Sundhedsstyrelsen godkender uddannelsesordningen.
Uddannelsesordningen skal indeholde
Såfremt der foretages væsentlige ændringer i uddannelsesordningen, skal denne forelægges Sundhedsstyrelsen til fornyet godkendelse efter indstilling fra uddannelsesrådet.
2.7 Bedømmelse
2.7.1 Teoretiske prøver
Den teoretiske undervisning evalueres med prøve(r), der skal bestås.
Kriterierne for prøven(-rnes) form og indhold, herunder omprøver, samordnes på landsplan.
2.7.2.
Vurdering af praktik
Praktikstederne afgiver hver en skriftlig udtalelse om elevens egnethed på områderne.
Praktikuddannelsen skal gennemføres med et tilfredsstillende resultat.
2.8 Bevis
Ved tilfredsstillende gennemført teoretisk og praktisk uddannelse udsteder skolen et uddannelsesbevis som ambulancebehandler med særlig kompetence, jf. bilag 2.
3.
Andre bestemmelser
3.1 Meritbestemmelser
Det er muligt at opnå fritagelse for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer.
Fritagelsen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, der kan sidestilles med den del af uddannelsen, der søges fritagelse for.
Fritagelse gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen.
Afgørelse om fritagelse træffes af skolen evt.
i samråd med uddannelsesrådet.
3.2 Uddannelseskapacitet og tilrettelæggelse
Regionerne dimensionerer, i samarbejde med skolerne, teoriuddannelsespladser jf. § 28 i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011.
Den enkelte region skal som minimum dimensionere praktikpladser i uddannelserne i overensstemmelse med egne behov for færdiguddannede.
3.3 Uddannelsernes iværksættelse og gennemførelse
Ansvar for at iværksætte uddannelserne har den enkelte region eller regionerne i fællesskab.
Tilrettelæggelse af uddannelserne sker i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne efter indhentet godkendelse af uddannelsesordningerne i Sundhedsstyrelsen.
Danske regioner etablerer og koordinerer censorvirksomhed i forbindelse med uddannelserne.
3.4 Uddannelsesråd
3.4.1.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at skolerne, der udbyder uddannelserne, opretter et landsdækkende uddannelsesråd, som rådgiver skolerne og følger tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelserne i henhold til de godkendte uddannelsesordninger.
3.4.2.
Uddannelsesrådet sammensættes af 6-8 personer med sagkundskab inden for det præhospitale og pædagogiske område, herunder uddannelsernes daglige ledere, der ligeledes skal have kendskab til det præhospitale område.
3.4.3.
Uddannelsesrådet har følgende opgaver
3.5 Anke
Uddannelsesstedernes afgørelse af i hvilke tilfælde supplerende efteruddannelse giver merit i uddannelserne, kan ankes til Sundhedsstyrelsen (jf. § 26, stk. 2 i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.).
4.
Ikrafttræden.
Vejledningen træder i kraft den 1. september 2012.
Samtidig ophæves vejledning nr. 4 af 30. januar 2007 om uddannelse til ambulancebehandler og ambulancebehandler med særlig kompetence.
a)
Basal bedømmelse af patientens tilstand
b)
Skånsom optagning af tilskadekomne med særligt udstyr
c)
Etablering og opretholdelse af frie luftveje
d)
Genoplivning ved kunstig opretholdelse af vejrtrækning med tilskud af ilt samt udvendig hjertemassage
e)
EKG overvågning og genoplivning ved brug af defibrillator
f)
Blødningsstandsning og antichokbehandling
g)
Brudbehandling således at hele kroppen eller dele af kroppen, herunder halshvirvelsøjlen, kan understøttes
h)
Akut behandling af afrevne legemsdele
i)
Akut behandling af brandsårsskader, ætsningsskader, kuldeskader m.v.
j)
Fødselshjælp og pleje af nyfødte
k)
Medicinsk smertelindring
l)
Lindring af hjertekrampesmerter
m)
Afbødning af astmaanfald ved inhalation af bronchieudvidende stoffer
n)
Afbødning af kramper ved administration af krampestillende medicin (benzodiazepin) i endetarmen
o)
Indledende behandling ved tegn på blodprop i hjertet med acetylsalicylsyre
p)
Afbødning af insulinchok med glukagon som intramuskulær injektion
q)
Afbødning af allergiske reaktioner med adrenalin som intramuskulær injektion
r)
Afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer med naloxon som intramuskulær injektion
s)
Anlæggelse og gennemskylning af intravenøs adgang
t)
Opstart af intravenøs væskebehandling af svært tilskadekomne samt patienter med alvorlig kredsløbssvigt som følge af hypovolæmi
–
gennemført uddannelse til ambulanceassistent, jf. § 22 i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v., eller
–
gennemført grundlæggende uddannelse efter tidligere gældende uddannelsesregler og som efter 2008 fortsat her ret til at virke som ambulanceassistent, eller
–
gennemført tilsvarende uddannelse i udlandet
a)
Anatomi og fysiologi
b)
Hygiejne
c)
Symptomlære
d)
Sygdomslære, herunder smitsomme sygdomme
e)
Observationsteknik
f)
Farmakologi og håndtering af medicin
g)
Patienthåndtering
h)
EKG optagelse (12 afledninger) og transmission til sygehus
i)
Overvågning
j)
Defibrillering
k)
Informationsteknologi i telemedicin
l)
Sygehuspraktik
m)
Ambulancepraktik
a)
Mål for teoriundervisningen
b)
Oversigt over fag og vægtning af disse
c)
Indholdsbeskrivelse for de enkelte fag
d)
Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer.
e)
Prøvetidspunkt(er)
f)
Formen for den (de) enkelte prøve(r)
g)
Regler for bedømmelse af prøve(r), herunder muligheden for omprøve(r)
h)
Regler for klage over prøveafholdelse
i)
Mål for den praktiske uddannelse
j)
Krav til de medvirkende praktiske uddannelsessteder
k)
Regler for bedømmelse af praktik
l)
Meritbestemmelser
a)
De under funktionsområde for ambulancebehandlere nævnte områder jf. pkt. 1.1
b)
Intravenøs indgivelse af smertestillende medicin (morfinlignende stoffer) ved smerter
c)
Afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer, benzodiazepin eller lignende stoffer ved intravenøs indgivelse af medicin som modgift
d)
Afbødning af ophobning af væske i lungerne ved intravenøs indgivelse af vandrivende medicin
e)
Afbødning af kvalme ved intravenøs indgivelse af kvalmestillende medicin
f)
Intravenøs indgivelse af medicin i forbindelse med hjertestopbehandling jf. guidelines fra Dansk Råd for genoplivning
g)
Intravenøs indgivelse af anden medicin
h)
Afslutning af visse behandlinger på stedet, eksempelvis til diabetespatienter med for lavt blodsukker
–
gennemført uddannelse til ambulancebehandler, jf. § 23 i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.
a)
Anatomi og fysiologi
b)
Hygiejne
c)
Symptomlære
d)
Sygdomslære, herunder smitsomme sygdomme
e)
Observationsteknik
f)
Farmakologi og håndtering af medicin
g)
Patienthåndtering
h)
EKG optagelse (12 afledninger) og transmission til sygehus
i)
Overvågning
j)
Defibrillering
k)
Sygehuspraktik
l)
Ambulancepraktik med akutlægebil eller anden lægefaglig supervision
a)
Mål for teoriundervisningen
b)
Oversigt over fag og vægtning af disse
c)
Indholdsbeskrivelse for de enkelte fag
d)
Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer
e)
Prøvetidspunkt(er)
f)
Formen for den (de) enkelte prøve(r)
g)
Regler for bedømmelse af prøve(r), herunder muligheden for omprøve(r)
h)
Regler for klage over prøveafholdelse
i)
Mål for den praktiske uddannelse
j)
Krav til de medvirkende praktiske uddannelsessteder
k)
Regler for bedømmelse af praktik
l)
Meritbestemmelser
a)
Overvåger, at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med denne vejledning
b)
Rådgiver skolerne ved udarbejdelse af uddannelsesordningerne
c)
Indstiller uddannelsesordningen til godkendelse i Sundhedsstyrelsen
e)
Rådgiver skolerne ved klager over uddannelserne og eksaminationer
f)
Rådgiver skolerne i spørgsmål om merit i uddannelserne
Bilag 1
Forslag til udformning af uddannelsesbevis for ambulancebehandlere
Regionens logo / Skolens logo
Bevis som ambulancebehandler
Navn
Personnummer
har på tilfredsstillende måde gennemført den i § 23 jf. bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 foreskrevne uddannelse til ambulancebehandler
Skolens navn
(dato)
(underskrift)
(underskrift)
(underskriverens navn)
Skoleleder
(underskriverens navn)
Leder af den regionale
præhospitale indsats
Bilag 2
Forslag til udformning af uddannelsesbevis for ambulancebehandlere med særlig kompetence
Regionens logo / Skolens logo
Bevis som ambulancebehandler med særlig kompetence
Navn
Personnummer
har på tilfredsstillende måde gennemført den af Sundhedsstyrelsen i § 24 jf. bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 foreskrevne uddannelse til ambulancebehandler med særlig kompetence
Skolens navn
(dato)
(underskrift)
(underskrift)
(underskriverens navn)
Skoleleder
(underskriverens navn)
Leder af den regionale
præhospitale indsats