Cirkulære om handyrpræmieordningen ved slagterier underlagt EUROP-klassificeringsordningen
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
Cirkulære om handyrpræmieordningen ved slagterier underlagt EUROP-klassificeringsordningen – kontrol med identitet og registrering
(Til Fødevarestyrelsen, Kødkontrollen)
§ 1.
Kontrollen med handyrpræmieordningerne efter dette cirkulære skal kun foretages på de af NaturErhvervstyrelsen udvalgte slagterier for det pågældende år.
Kødkontrollens sekretariat vil modtage besked fra Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet, om udvælgelsen.
Kontrolpersonalet ved sådanne udvalgte slagterier vil herefter modtage besked fra Kødkontrollens sekretariat om udvælgelsen.
§ 2.
Fødevarestyrelsens kontrol skal udføre kontrollen som beskrevet i §§ 3-5.
Kontrollen som angivet i §§ 3-5 udføres som en 2 % kontrol af alle handyr, der slagtes på det pågældende slagteri i perioden fra 1. januar til og med 31. december det pågældende år.
Stk. 2.
Udvælgelse af handyr til kontrol, jf. stk. 1, skal ske tilfældigt (random sampling).
Endvidere skal kontrollen udføres løbende i den angivne kontrolperiode, enten dagligt, eller hvis Fødevarestyrelsens kontrol skønner det mere hensigtsmæssigt af hensyn til det øvrige arbejdes tilrettelæggelse, med en anden frekvens (fx 1 eller 2 gange ugentligt).
I henhold til §§ 23 og 26 i bekendtgørelse nr. 1227 af 14. december 2011 om ydelse af præmier for handyr som ændret ved bekendtgørelse nr. 527 af 7. juni 2012 og bekendtgørelse nr. 618 af 15. juni 2012 udføres kontrol med handyrpræmieordningen af Fødevarestyrelsen i samarbejde med Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får.
Kapitel 1
Kontrollens omfang og tilrettelæggelse
Kapitel 2
Kontrollens udførelse
Kapitel 3
Statistiske oplysninger
Kapitel 4
Indberetning af kontrollen
Kapitel 5
Efterkontrol og opbevaring af materiale
Kapitel 6
Tidsforbrug og registrering
Kapitel 7
Anvendelsesdato og ophævelse
§ 3.
Fødevarestyrelsens kontrol skal for de handyr, der udvælges til kontrol, notere følgende i rubrikkerne forbeholdt Fødevarestyrelsens kontrol i bilag 1
1)
Indgangsdato på slagteriet.
2)
Slagtedato.
3)
CKR-nummer og evt. slagtenummer.
4)
Køn.
5)
Slagtekroppens vægt, jf. bilag 3.
§ 4.
Fødevarestyrelsens kontrol skal på dagen for kontrollens udførelse sammenholde de noterede oplysninger, jf. § 3, med slagteriets registreringer.
Stk. 2.
Ved fund af uoverensstemmelse skal Fødevarestyrelsens kontrol verificere det registrerede.
–
For uoverensstemmelse i CKR-nr. ved hjælp af CHR-registret (www.glr-chr.dk), vognmandslister og evt. afklippede øremærker.
Stk. 3.
Fødevarestyrelsens kontrol skal beskrive sådanne uoverensstemmelser i bemærkningsfeltet på bilag 1, evt. uddybet på et separat vedlagt bilag.
Beskrivelsen skal ske pr.
CKR-nr. og indeholde en angivelse af kontrollens registrering, slagteriets registrering, samt hvad der er fundet ved de i stk. 2 beskrevne undersøgelser.
§ 5.
Det udfyldte bilag 1 underskrives og stemples.
Bilaget vedlagt kopi af evt. bilag, jf. § 4, stk. 3, overdrages til inspektøren fra Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får, som skal udføre dokumentationskontrol.
Stk. 2.
Kopi af bilag 1 og evt. vedlagte bilag, jf. § 4, stk. 3, i original indsendes af Fødevarestyrelsens kontrollør til Kødkontrollens sekretariat, jf. § 7.
§ 6.
Til brug for en statistisk vurdering og indberetning af kontrollen med ordningen skal Fødevarestyrelsens kontrol i bilag 2 angive følgende oplysninger for alle uger, uanset om der slagtes handyr i den pågældende uge
1)
Det totale antal handyr slagtet.
2)
Antal nødslagtede handyr.
3)
Antal handyr kasseret ved PM-kontrol.
4)
Antal handyr kasseret ved AM-kontrol.
5)
Antal handyr isat røde øremærker.
6)
Antal handyr direkte importeret til slagtning.
7)
Antal handyr kontrolleret, jf. bilag 1.
8)
Antal konstaterede fejl, jf. bilag 1.
9)
Evt. bemærkninger.
Stk. 2.
Det udfyldte bilag 2 underskrives og stemples.
Bilaget indsendes til Kødkontrollens sekretariat, jf. § 7.
§ 7.
Følgende bilag indsendes til Kødkontrollens sekretariat kvartalsvis
1)
Kopi af bilag 1 og evt. vedlagte bilag, jf. § 4, stk. 3, i original.
2)
Bilag 2.
Stk. 2.
De i stk. 1 nr. 1-2 nævnte bilag og dokumenter indsendes kvartalsvist af Kødkontrollens sekretariat til Fødevarestyrelsen, Hovedkontoret, Kemi og Fødevarekvalitet.
Stk. 3.
Fristerne for indsendelse af materiale som beskrevet i stk. 2, er medio april, medio august, medio oktober samt medio januar det efterfølgende år.
§ 8.
Der gøres opmærksom på, at EU-revisionsmyndighederne med mellemrum kontrollerer, hvorvidt administrationen af – herunder kontrollen med – ordningerne er tilfredsstillende.
Ved en sådan kontrol kan revisionsmyndighederne ønske også at efterse det grundmateriale, der findes på slagterierne i form dels af virksomhedernes registreringer, dels af kontrollens optegninger m.v., hvorfor dette materiale skal udarbejdes og opbevares omhyggeligt.
Stk. 2.
Alt materiale vedrørende udført kontrol skal opbevares i kopi i mindst 5 år.
Materialet opbevares således, at det er opdelt efter slagteuger.
§ 9.
Tidsforbruget ved kontrol med denne ordning registreres under aktivitetsnummer 1532 og projektnummer 27502 for den del, der udføres af Fødevarestyrelsens kontrol på virksomheden.
Registreringen sendes til Kødkontrollens sekretariat evt. sammen med bilagene som nævnt i § 7.
Fødevarestyrelsens øvrige personale registrerer ligeledes tidsforbruget i Timesag på aktivitetsnummer 1532 og projektnummer 27502.
§ 10.
Dette cirkulære træder i kraft og anvendes fra den 17. juli 2012.
Stk. 2.
Cirkulæret erstatter cirkulære om handyrpræmieordningen ved slagterier underlagt EUROP-klassificeringsordningen – kontrol med identitet og registrering, der trådte i kraft den 1. januar 2012.
Bilag 1
Skema til dokumentation af stikprøvekontrol på slagteriet
Bedes udfyldt med blokbogstaver eller elektronisk
Virksomhed
Aut. nr.
Kvartal
År
Forbeholdt Fødevarestyrelsens kontrollør
Forbeholdt inspektøren
Indgangs-
dato
Slagte-
dato
Slagtenr.
CKR-nr.
Køn
Slagtet vægt
i kg
Bemærk
ninger (hen-
visning til evt. bilag)
Kontrol af slagtedato
Kontrol af CKR-nr.
Kontrol af køn
Kontrol af slagtet vægt
Bemærkninger (henvisning til evt. bilag)
Dato Fødevarestyrelsens kontrollørs underskrift og embedsstempel
Dato Inspektørens underskrift
Bilag 2
Skema til indberetning af statistiske oplysninger i forbindelse med kontrol med handyrpræmieordningen
Bedes udfyldt med blokbogstaver eller elektronisk
Virksomhed
Aut. nr.
Kvartal
År
Ugenr.
Total antal slagtede handyr
Antal nødslagtede handyr
Antal PM- kasserede handyr
Antal AM-kasserede handyr
Antal handyr isat røde øremærker
Antal handyr direkte importeret
Antal handyr kontrolleret (jf. bilag 1)
Antal og beskrivelse af evt. konstaterede fejl (henvisning til evt. bilag)
Bemærkninger
Dato Fødevarestyrelsens kontrollørs underskrift og embedsstempel
Bilag 3
Bestemmelse af slagtet vægt, jf. bekendtgørelse om ydelse af præmier for handyr § 15
–
Den slagtede vægt bestemmes på grundlag af en slagtekrop efter afhudning, udtagning af indvolde og afblødning, uden hoved og fødder, og uden lever, nyrer og nyrefedt.
–
Den vægt, der skal tages i betragtning, er slagtekroppens vægt efter afkøling eller slagtekroppens varme vægt bestemt så hurtigt som muligt efter slagtning, nedsat med 2 %.
–
Præsenteres slagtekroppen med lever, nyrer og/eller nyrefedt, nedsættes dens vægt med
a)
2,5 % for lever
b)
0,4 % for nyrer
c)
2,5 % for nyrefedt