Legislator Case Law & Legislation
C20120927154 DK

Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste) og ændringer i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom\n(Til samtlige kommunalbestyrelser og regionsråd)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2012 9271 Historic

Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste) og ændringer i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

(Til samtlige kommunalbestyrelser og regionsråd)

SKR#LOKDOK22 2012 9271 Historic

Denne orienteringsskrivelse indeholder en beskrivelse af to regelændringer, som træder i kraft den 1. juli 2012.

Det drejer sig om

Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste

Folketinget har den 20. marts 2012 vedtaget lovforslag L 72 om ændring af lov om social service (forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste), hvorved der foretages ændringer i servicelovens § 42, stk. 3.

Lovændringen indebærer, at ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste forhøjes fra 20.241 kr. om måneden (2012-niveau) til 27.500 kr. om måneden (2012-niveau).

Lovændringen har til formål at sikre, at familier med børn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, der kommer i den situation, at en af forældrene bliver nødt til at passe barnet i hjemmet i stedet for at være på arbejdsmarkedet, får bedre vilkår.

Ud over forhøjelsen af ydelsesloftet foretages der ingen ændringer i beregningen af ydelsen, ligesom beregningen af pensionsbidrag, feriepenge mv. fortsat skal foretages ud fra den fastsatte bruttoydelse på samme måde som efter nugældende regler dog under hensyntagen til det forhøjede ydelsesloft i stedet for det nugældende.

Ændringen indebærer i øvrigt heller ingen ændringer i, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at borgeren kan visiteres til tabt arbejdsfortjeneste.

Som nævnt træder det forhøjede ydelsesloft i kraft den 1. juli 2012.

Fra denne dato vil alle borgere, der får tabt arbejdsfortjeneste fastsat under hensyntagen til ydelsesloftet, dermed skulle have fastsat ydelsen ud fra det forhøjede ydelsesloft på 27.500 kr. om måneden.

Dette gælder også for de borgere, der aktuelt får udbetalt ydelsen under hensyntagen til det lave ydelsesloft.

Disse borgere vil følgelig med virkning fra den 1. juli 2012 skulle have omberegnet deres ydelse.

Det bemærkes, at overgangsordningen, som blev indført pr. 1. januar 2011, hvorefter borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, får fastsat ydelsen på baggrund af deres tidligere bruttoindtægt uden hensyntagen til ydelsesloftet, så længe betingelserne for hjælp i øvrigt er opfyldt, ikke berøres af ændringen.

De borgere, der på daværende tidspunkt fik en berettiget forventning om at kunne bevare deres ydelse uden et ydelsesloft, vil således fortsat få fastsat deres ydelse efter de før den 1. januar 2011 gældende regler.

Der vil som følge af lovændringen om forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste blive udstedt en ny bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom – bekendtgørelse nr. 649 af 25. juni 2012, som erstatter bekendtgørelse nr. 1122 af 2. december 2011.

I den nye bekendtgørelses §§ 7 og 12 er der foretaget en konsekvensændring i forhold til ydelsesloftets størrelse, jf. ovenfor.

Konsekvensændring i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom som følge af overførsel af Kennedy Centeret til Region Hovedstaden

Endvidere indeholder bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom en ændring i § 5, stk. 2, hvorefter særlige diætpræparater til børn med de livsvarige sygdomme phenylketonuri (Føllings sygdom) og Alcaptonori udleveres af Region Hovedstaden (Kennedy Centeret), som opkræver betaling herfor fra de øvrige regioner.

Ændringen betyder, at det ikke længere er staten, der afholder udgifterne til de særlige diætpræparater.

Børnenes ret til de pågældende præparater ændres derimod ikke, og der ændres heller ikke på den personkreds, som har ret til præparaterne.

Ændringen er en konsekvens af Folketingets vedtagelse den 13. juni 2012 af lovforslag L 181 – forslag til Lov om overførsel af forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering Kennedy Centret til Region Hovedstaden.

Overførslen af Kennedy Centeret fra staten til Region Hovedstaden betyder, at bevillingen til de særlige diætpræparater overføres til regionernes bloktilskud.

Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvis bemærkes, at der ud over ovenstående ændringer i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom er foretaget rent sproglige og tekniske ændringer uden indholdsmæssig betydning.

De ovenfor beskrevne regelændringer vil ved førstkommende lejlighed blive indarbejdet i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven).

Lov om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste) og den nye bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom kan ses på www.retsinfo.dk.

SKR#LOKDOK22 2012 9271 Historic

-

Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 42, stk. 3, og §§ 7 og 12 i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom og

-

En konsekvensændring i § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom som følge af vedtagelsen af lovforslag L 181 om overførsel af Kennedy Centeret til Region Hovedstaden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →