Orienteringsskrivelse om bekendtgørelse om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp eller særlig ydelse i forbindelse med ferie og bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse eller særlig ydelse
Statutory Text (2 Articles)
Orienteringsskrivelse om bekendtgørelse om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp eller særlig ydelse i forbindelse med ferie og bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse eller særlig ydelse
Hermed udsendes to nye bekendtgørelser, som følge af Lov om ændring af lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven - Lov nr. 267 af 27. marts 2012 (Lovforslag L 91- (Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden og ret til ferie for modtagere af kontanthjælp og særlig ydelse m.v.)).
Modtagere af kontanthjælp og særlig ydelse, der har modtaget hjælp i en periode på 12 sammenhængende måneder, samt revalidender, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 og tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får med lovens vedtagelse mulighed for at holde ferie på kontanthjælp, særlig ydelse eller revalideringsydelse i op til fem uger i de følgende 12 sammenhængende måneder.
Den samlede ferie kan højst udgøre fem uger svarende til 25 hverdage.
Bekendtgørelse om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp eller særlig ydelse i forbindelse med ferie (Bekendtgørelse nr. 294 af 28. marts 2012)
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan de 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp skal opgøres og, hvordan de 12 sammenhængende måneder med særlig ydelse skal opgøres.
Disse to bemyndigelser udmøntes i en fælles bekendtgørelse - bekendtgørelse om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp eller særlig ydelse i forbindelse med ferie.
Hvis en kontanthjælpsmodtager får en sanktion efter reglerne i §§ 35-43 i lov om aktiv socialpolitik, følger det af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp eller særlig ydelse i forbindelse med ferie, at hvis der er tale om en sanktion i form af fradrag i eller nedsættelse af hjælpen eller ophør af hjælpen for en del af en kalendermåned, tæller den pågældende måned med, da personen har modtaget kontanthjælp delvist i den pågældende måned.
Har en kontanthjælpsmodtager fået en sanktion i form af fradrag i eller ophør af hjælpen for en hel kalendermåned, indgår den pågældende måned ikke i opgørelsen af de 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp, idet perioden på 12 måneder ikke er sammenhængende, hvis perioden afbrydes af en hel måned uden kontanthjælp, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4.
Bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse eller særlig ydelse (Bekendtgørelse nr. 291 af 27. marts 2012)
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af ferie med særlig ydelse i lighed med, hvad der gælder for modtagere af ledighedsydelse.
Reglerne om varsling af ferie på særlig ydelse er indsat i bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse § 18.
Reglerne om varsling af ferie med særlig ydelse er de samme, som allerede gælder for varsling af ferie med ledighedsydelse.
Bekendtgørelserne kan ses på retsinformations hjemmeside www.retsinfo.dk .
Bekendtgørelserne træder i kraft den 1. april 2012.
Ved spørgsmål om ferie til kontanthjælpsmodtagere kan Arbejdsmarkedsstyrelsen - fuldmægtig Birgitte S.
Staffeldt - kontaktes på 35 28 81 00.
Ved spørgsmål om ferie til visse revalidender og modtagere af særlig ydelse kan Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering - fuldmægtig Anne Hedegaard - kontaktes på 33 95 50 00.
Med venlig hilsen
Stig Martin Nørgaard
kontorchef
2. kontor