Skrivelse med orientering om lov om Udbetaling Danmark og ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark (Fordelingen af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.)

Skrivelse med orientering om lov om Udbetaling Danmark og ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark (Fordelingen af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.)

Folketinget har den 29. marts 2012 vedtaget

Lov om Udbetaling Danmark

Loven fastsætter regler for sagsbehandling og administration mv. i Udbetaling Danmark.

Efter loven vil det fortsat være kommunen, der har ansvaret for at give borgeren helhedsorienteret vejledning.

Kommunen skal herudover hjælpe borgere, der har behov for hjælp til at kontakte Udbetaling Danmark, herunder i forbindelse med indgivelse af elektroniske ansøgninger.

Desuden skal borgere, der vurderes at have særlige behov, have yderligere bistand i kontakten med Udbetaling Danmark.

Der er i loven fastsat bestemmelser om, at udveksling af oplysninger mellem Udbetaling Danmark og kommunen kan ske uden samtykke fra borgeren i en række situationer.

Der indføres herudover en samarbejdsmodel mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om oplysningen af sager, hvor en borger formodes at have modtaget en ydelse eller økonomisk tilskud med urette og mod bedre vidende (administrative sager om tilbagebetaling på grund af misbrug af sociale ydelser).

Endelig indeholder loven bestemmelser om betaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark, bestemmelser om Udbetaling Danmarks ledelse, tilsynet med bestyrelsen for Udbetaling Danmark, Udbetaling Danmarks årsregnskab og revision mv.

Der henvises til bilag 1 for en nærmere beskrivelse af lovens indhold.

Lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordelingen af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.)

Loven fastlægger hvilke dele af de enkelte ydelseslove og anden lovgivning, som henholdsvis Udbetaling Danmark og kommunerne får myndighedsansvaret for.

Udbetaling Danmark får med vedtagelsen af loven overført ansvaret for myndighedsopgaver i forhold til

Kommunerne bevarer ansvaret for myndighedsopgaver i forhold til

Herudover indeholder loven bestemmelser om modregning i ydelser, klage over Udbetaling Danmarks afgørelser samt en række overgangsbestemmelser, fx om opbevaring af arkiver på de sagsområder, som skal overgå til Udbetaling Danmark.

Der henvises til bilag 2 for en nærmere beskrivelse af konsekvenserne af loven.

Ikrafttræden

Begge love træder i kraft den 1. oktober 2012.

De sagsområder, som Udbetaling Danmark skal overtage fra kommunerne, overgår dog successivt på følgende tidspunkter

Enkelte bestemmelser træder i kraft allerede den 15. april 2012.

Det gælder bl.a. § 28 i lov om Udbetaling Danmark om udgifter til moms, som vedrører administration og etableringen af Udbetaling Danmark.

Lovforslagene med bemærkninger som vedtaget ved 3. behandlingen vedlægges.

Lovforslagene med bemærkninger kan også findes på Folketingets hjemmeside: www.ft.dk.

Baggrund

Lovforslagene bygger på aftalen af 25. maj 2010 mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi og aftalen af 12. juni 2010 mellem den daværende regering og KL om kommunernes økonomi for 2011.

Her blev det aftalt, at der skal oprettes nationale centre, der skal overtage kommunale sagsbehandlingsområder, hvor afgørelserne inden for sagsområdet hovedsaglig træffes på baggrund af objektive kriterier.

De nationale centre er blevet etableret under navnet ”Udbetaling Danmark” med vedtagelsen af lov nr. 1594 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark af 22. december 2010.

Udbetaling Danmark er en ny myndighed og er etableret som en offentlig reguleret selvejende institution, der er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven og underlagt almindelige forvaltningsretlige principper for sagsbehandling i og administration af den offentlige forvaltning.

Det indgår i aftalerne, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) skal stå for den daglige drift af Udbetaling Danmark, der udføres på omkostningsdækket basis.

-

L 86, Forslag til Lov om Udbetaling Danmark og

-

L 87, Forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordelingen af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.).

-

Folkepension, varmetillæg, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og tillæg efter en række overgangsbestemmelser

-

Den personlige tillægsprocent og opgørelse af formue

-

Førtidspension (beregning og udbetaling)

-

Boligydelse og boligsikring

-

§ 16 i lov om friplejeboliger

-

Dagpenge ved barsel

-

Børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

-

Opkrævning af underholdsbidrag, dvs. børnebidrag og ægtefællebidrag

-

Børne- og ungeydelse

-

Førtidspension (tilkendelse, frakendelse m.v., herunder af bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse)

-

Personligt tillæg

-

Almindeligt og udvidet helbredstillæg

-

Lån til betaling af beboerindskud og depositum

-

1. oktober 2012: Sager omfattet af ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om opkrævning af underholdsbidrag og lov om en børne- og ungeydelse.

-

1. december 2012: Sager omfattet af ændring af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

-

1. marts 2013: Sager omfattet af ændring af lov om social pension, lov om højeste mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og om individuel boligstøtte samt lov om friplejeboliger.

Bilag 1

Orientering om lov om Udbetaling Danmark

Loven fastsætter regler for sagsbehandling og administration mv. i Udbetaling Danmark.

Der er tale om en rammelov for Udbetaling Danmark, som består af de bestemmelser fra lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, der fortsat skal være gældende, når de berørte lovgivningsområder overgår til Udbetaling Danmark, og en række nye supplerende bestemmelser, der går på tværs af de forskellige ydelseslove.

Det drejer sig fx om bestemmelser om vejledning og rådgivning af borgeren og om samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne om sager, hvor der skal træffes afgørelse om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomisk tilskud, der er modtaget med urette og mod bedre vidende af borgeren (administrative sager om tilbagebetaling på grund af misbrug af sociale ydelser).

Vejledning og rådgivning af borgeren

Udbetaling Danmark og kommunerne er selvstændige forvaltningsmyndigheder, der hver især træffer afgørelse og har pligt til at yde vejledning og rådgivning af borgerne på hver sit sagsområde.

Loven indeholder bestemmelser som sikrer, at borgerne fortsat har mulighed for at modtage en generel og helhedsorienteret vejledning i kommunerne, herunder om ydelser, der administreres af Udbetaling Danmark.

Det betyder, at alle borgere har ret til at få vejledning i kommunen om alle de muligheder, der findes for at få hjælp efter den sociale lovgivning efter retssikkerhedslovens § 5 på samme niveau som i dag.

Det gælder også vejledning om kontante ydelser og økonomiske tilskud, der fremover administreres af Udbetaling Danmark.

Det betyder, at kommunerne efter omstændighederne skal oplyse borgeren om mulighederne for at søge om kontante ydelser og økonomiske tilskud hos Udbetaling Danmark på eget initiativ, selv om borgeren ikke spørger specifikt til mulighederne for at få kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af Udbetaling Danmark.

Hjælp til digital selvbetjening

Loven indeholder ikke bestemmelser, der forpligter borgerne til at kommunikere digitalt med Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark vil dog tilskynde så mange borgere som muligt til at bruge de digitale kanaler.

Borgerne vil således kunne ansøge om ydelser i Udbetaling Danmark elektronisk via borger.dk.

Borgere, der har svært ved at benytte sig af digitale selvbetjeningsløsninger, vil kunne kontakte Udbetaling Danmark for at få telefonisk support eller digital support til selvbetjeningsløsninger og indgivelse af ansøgninger.

Kommunerne får pligt til at give ansigt-til-ansigt hjælp på områder, der overgår til Udbetaling Danmark, til borgere, der har vanskeligt ved at varetage kontakten til Udbetaling Danmark, herunder i forbindelse med at anvende digitale selvbetjeningsløsninger.

Kommunen skal således hjælpe ikke-digitalt parate borgere med at anvende de digitale løsninger, der stilles til rådighed for borgere, der møder op i kommunen, typisk hvis borgeren ikke har fundet en løsning på sit problem ved at kontakte Udbetaling Danmark eller borgerservicecentret telefonisk.

Kommunen bestemmer selv, hvor hjælpen til ikke-digitalt parate borgere skal foregå, fx i borgerservicecentrene eller på de kommunale biblioteker.

Borgere med særlige behov

Det fremgår herudover af loven, at kommunerne har pligt til at hjælpe borgere med særlige behov med at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark.

Kommunen skal også hjælpe borgere med særlige behov, mens Udbetaling Danmark behandler sagen.

Kommunen skal blandt andet hjælpe med at forklare indholdet i breve fra Udbetaling Danmark, og for eksempel hjælpe med at forstå en partshøring.

Herudover skal kommunen varetage kontakten til Udbetaling Danmark for borgere med særlige behov, både mens behandlingen af sagen finder sted og ved efterfølgende spørgsmål, for eksempel i forbindelse med breve, der sendes med årlige efterreguleringer af ydelsen, sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud mv.

Kommunerne får adgang til en såkaldt ”Kvik-linje” og et ”Hurtig-spor” til Udbetaling Danmark.

For at sikre, at borgere, der ikke er trygge ved at kontakte offentlige myndigheder, også kan få den fornødne hjælp, arbejdes der på at en række brugerorganisationer også får adgang til Kvik-linjen og ”Hurtig-spor” til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til §§ 2-3 og bemærkninger hertil i lov om Udbetaling Danmark og afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til loven for en nærmere beskrivelse af kommunens forpligtelser til at give helhedsorienteret vejledning, samt bistand til ikke-digitalt parate borgere samt borgere med særlige behov.

Udbetaling Danmarks sagsbehandling

Udbetaling Danmark vil i sin sagsbehandling og administration have de samme pligter til at overholde forvaltningsloven og lov om retssikkerhed på det sociale område, som kommunerne har i dag.

Udbetaling Danmark er fx ved varetagelsen af opgaver på sine sagsområder ligesom kommunen omfattet af lov om retssikkerhed §§ 3 og 4.

Udbetaling Danmark er således forpligtet til at behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt, og Udbetaling Danmark får pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen i forhold til de forskellige ydelsesområder, der fremover skal varetages af Udbetaling Danmark.

Desuden skal Udbetaling Danmark sørge for, at behandlingen af sagerne tilrettelægges på en sådan måde, at borgeren kan benytte sin ret til at medvirke i sagsbehandlingen.

Loven medfører, at lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som noget nyt også gælder for afgørelser efter lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse og § 16 i lov om friplejeboliger.

Forvaltningslovens § 29 og § 11 a i lov om retssikkerhed på det sociale område gælder, både når borgeren søger om ydelser i kommunen og ved Udbetaling Danmark.

Det betyder, at borgeren forsat som udgangspunkt skal give samtykke til, at henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger fra andre myndigheder mv. i forbindelse med indgivelse af ansøgninger.

Der henvises i øvrigt til §§ 2, og 5 og bemærkninger hertil i lov om Udbetaling Danmark og afsnit 2.4.1.-2.4.2. i de almindelige bemærkninger til loven.

Udveksling af oplysninger mellem Udbetaling Danmark og kommunerne

Opdelingen af opgaver mellem Udbetaling Danmark og kommunerne forudsætter et tæt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de to myndigheder.

Udveksling af oplysninger forudsætter som ovenfor nævnt som udgangspunkt borgerens samtykke.

Udbetaling Danmark og kommunerne vil dog i visse tilfælde have behov for at udveksle oplysninger uden borgerens samtykke, fx til brug for efterregulering, fradrag, modregning og anden opfølgning på sager på eget sagsområde og i forbindelse med samarbejdet om kontrolsager (oplysning af sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, der er modtaget af borgeren med urette og mod bedre vidende).

Udbetaling Danmark og kommunerne vil til brug for vurderingen af, om en oplysning skal videregives og til brug for myndighedsopgaver efter den sociale og den beskæftigelsesmæssige lovgivning, få terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger om, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste 3 måneder og om størrelsen af ydelsen.

Desuden vil Udbetaling Danmark og kommunerne til brug for administration af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. få terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension.

Udbetaling Danmark og kommunerne har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed i begge registre.

Udvekslingen af oplysninger mellem Udbetaling Danmark og kommunerne uden borgerens samtykke skal kun ske, når det er nødvendigt for administration af lovgivning på de to myndigheders ansvarsområder.

Der kan kun udveksles nødvendige oplysninger til brug for fastsættelse af et retskrav, det vil sige til brug for kommunens og Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse.

Det fremgår direkte eller indirekte af de enkelte ydelseslove, hvilke typer af oplysninger der skal udveksles, og i hvilke situationer.

Kommunens opslag i registret med oplysninger om, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud som borgeren har modtaget de seneste 3 måneder, vil skulle ske i overensstemmelse med persondatalovens regler.

Kommunens og Udbetaling Danmarks opslag i registret om pensionsoplysninger til brug for sagsbehandling vil skulle ske efter forvaltningslovens regler samt efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det vil som udgangspunkt betyde, at opslaget skal ske efter forudgående samtykke fra borgeren.

Udbetaling Danmark skal overholde de til enhver tid gældende regler om datasikkerhed, og al dataudveksling mellem kommunerne og Udbetaling Danmark skal ske inden for persondatalovens regler og inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv.

Der henvises i øvrigt til §§ 6-8 og bemærkningerne hertil i lov om Udbetaling Danmark og afsnit 2.6. og 2.7. i de almindelige bemærkninger til loven.

Administrative sager om tilbagebetaling på grund af misbrug af sociale ydelser

Den fremtidige indsats mod socialt bedrageri skal fremover skal ske i et tæt samarbejde mellem kommunerne og udbetaling Danmark.

Kommunerne skal således fremover bidrage til oplysningen af sager på Udbetaling Danmarks sagsområder, og på den måde inddrages med ekspertise og lokalkendskab.

I de sager, hvor kommunerne skal bidrage til oplysningen af kontrolsager på Udbetaling Danmarks sagsområde, får kommunerne de samme beføjelser til at oplyse sagen, som hvis sagen havde hørt under kommunen.

Det betyder for eksempel, at kommunen kan indkalde borgeren til en samtale og bevare den tætte kontakt og dialog med borgeren.

Kommunerne får også mulighed for at undersøge sager samlet, hvis en borger formodes at snyde med ydelser fra både en kommune og Udbetaling Danmark, for eksempel om ret til friplads i dagsinstitution og børnetilskud.

Herudover får Udbetaling Danmark og kommunen en gensidig underretningspligt om forhold, der kan give anledning til at oprette en kontrolsag.

Det betyder også, at Udbetaling Danmark og kommunerne har pligt til at videresende nødvendige oplysninger fra anonyme anmeldelser om snyd, hvis oplysninger er nødvendige for afgørelser hos den anden myndighed.

Loven giver mulighed for, at Udbetaling Danmark kan indhente ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser i elektronisk form med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Udbetaling Danmark får mulighed for at foretage registersamkøringer af egne data og de indhentede ikke-følsomme data.

Loven giver for eksempel Udbetaling Danmark mulighed for at samkøre oplysninger om ansøgere og modtagere af social pension, boligstøtte og børnetilskud med oplysninger om blandt andet deres tidligere ægtefællers og husstandsmedlemmers bolig- og familieforhold via CPR og BBR.

Der henvises i øvrigt til §§ 9-12 og bemærkningerne hertil i lov om Udbetaling Danmark og afsnit 2.6. og 2.8. i de almindelige bemærkninger til loven.

Kommunernes og statens administrationsbidrag

Kommunerne skal ved indbetaling af administrationsbidrag dække alle udgifter til administration af sagsområder, der overføres fra kommunerne til Udbetaling Danmark.

Tilsvarende dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten til Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene, som skal dække samtlige udgifter til administration, sagsbehandling mv. Social- og integrationsministeren er bemyndiget til at fastsætte fordelingen af bidragene mellem kommunerne.

Hvert år senest den 1. august meddeler Udbetaling Danmark et skøn over størrelsen af det kommende kalenderårs bidrag til hver enkelt kommunalbestyrelse.

Øvrige bestemmelser

Etableringen af Udbetaling Danmark indebærer, at det fremover er Udbetaling Danmark, der udbetaler kontante ydelser og økonomiske tilskud til borgeren på vegne af staten og kommunerne.

For at forenkle administrationen på området sker betalingsformidlingen fremover uden om kommunerne, således at Udbetaling Danmark får adgang til direkte betaling over statens konto via StatensKoncernBetalinger (SKB).

I det omfang, der er kommunal medfinansiering af ydelsen mv. får Udbetaling Danmark direkte adgang til at trække den kommunale betaling på den enkelte kommunes konto i Offentligt Betalingssystem (OBS).

Social- og integrationsministeren fører tilsyn med, at Udbetaling Danmarks bestyrelse sikrer, at Udbetaling Danmark administreres i overensstemmelse med loven.

Der henvises til kapitel 6-12 i lovforslaget samt de afsnit 2.12.-2.17. i de almindelige bemærkninger.

Bilag 2

Orientering om Lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v.

Loven fastlægger, hvilke dele af de enkelte ydelseslove og anden lovgivning, som henholdsvis Udbetaling Danmark og kommunerne får myndighedsansvaret for.

Udbetaling Danmark får med vedtagelsen af loven overført ansvaret for myndighedsopgaver i forhold til

-

Folkepension, varmetillæg, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og tillæg efter en række overgangsbestemmelser

-

Den personlige tillægsprocent og opgørelse af formue

-

Førtidspension (beregning og udbetaling)

-

Boligydelse og boligsikring

-

§ 16 i lov om friplejeboliger

-

Dagpenge ved barsel

-

Børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

-

Opkrævning af underholdsbidrag, dvs. børnebidrag og ægtefællebidrag

-

Børne- og ungeydelse

Kommunerne bevarer ansvaret for myndighedsopgaver i forhold til

-

Førtidspension (tilkendelse, frakendelse m.v., herunder af bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse)

-

Personligt tillæg

-

Almindeligt og udvidet helbredstillæg

-

Lån til betaling af beboerindskud og depositum

Vedr.

lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Kommunalbestyrelsen skal fortsat varetage opgaverne vedrørende tilkendelse og frakendelse af førtidspension efter lov om social pension og forhøjelse af førtidspension samt tilkendelse og frakendelse af bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse, da der er tale om skønsmæssige afgørelser.

Desuden skal kommunalbestyrelsen fortsat varetage opgaverne vedrørende personligt tillæg og helbredstillæg til folkepensionister efter lov om social pension og til førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. På disse områder er der ikke sket ændringer i kommunens kompetence til at træffe afgørelse mv. Det indebærer, at kommunen forsat for så vidt angår de nævnte tillæg træffer afgørelse om ret til tillæg, beregning af tillæg, udbetaling, omregning, modregning i de nævnte tillæg, samt træffer afgørelse om tilbagebetaling, hvis borgeren har modtaget tillægget med urette og mod bedre vidende mv.

Personligt tillæg omfatter ikke længere varmetillæg og petroleumstillæg, som overgår til Udbetaling Danmark.

Kommunen skal træffe afgørelse om både det almindelige helbredstillæg og det udvidede helbredstillæg.

Herudover skal kommunalbestyrelsen varetage de øvrige myndighedsopgaver efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som ikke er henlagt til Udbetaling Danmark.

Det gælder fx afgørelser om at gøre førtidspensionen hvilende, afgørelser eller aftaler om administration af pension, afgørelser om udbetaling af en del af pensionen til dækning af husleje mv. i tilfælde af borgerens ophold i fængsel eller arresthus mv.

Udbetaling Danmark træffer ved beregningen af en tilkendt folkepension samtidig afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent.

Herudover skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om størrelsen af den likvide formue, når afgørelsen skal lægges til grund for en afgørelse, som kommunen skal træffe om helbredstillæg, eller når Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om den supplerende pensionsydelse.

Fastsættelsen af den personlige tillægsprocent og opgørelsen af den likvide formue vil være selvstændige afgørelser, der skal træffes efter forvaltningslovens regler.

Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelser om helbredstillæg til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning lægge Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue til grund.

Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans.

Det gælder også i de tilfælde, hvor Udbetaling Danmarks afgørelse skal lægges til grund ved kommunens afgørelser eller ved en afgørelse, der træffes af DR, DR Licens.

Der henvises i øvrigt til §§ 1 og 2 og bemærkningerne hertil i lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning samt afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til loven.

Vedr.

lov om individuel boligstøtte og lov om friplejeboliger

Udbetaling Danmark vil fremover varetage alle opgaver vedrørende boligydelse og boligsikring, da elementerne af skøn er meget begrænsede.

Det vil sige, at Udbetaling fremover skal træffe afgørelse om at tilkende, beregne og udbetale boligydelse og boligsikring, og træffe afgørelse om omberegning, modregning og tilbagebetaling, herunder om tilbagebetaling af ydelser, som borgeren har modtaget med urette og mod bedre vidende mv. Herudover varetager Udbetaling Danmark opgaver vedrørende de overgangsbestemmelser, der medfører en fortsat administration efter lov om individuel boligstøtte, fx med udbetaling af supplerende kompensation til personer, der bor i en bolig, der omdannes til en ustøttet almen plejebolig eller ustøttet privat plejebolig.

Endelig træffer Udbetaling Danmark fremover afgørelse om kompensationsbeløbet efter § 16 i lov om friplejeboliger, da der er tale om en boligstøttelignende afgørelse, der træffes ud fra objektive kriterier.

Kommunen bevarer kompetencen til at træffe afgørelser mv. vedrørende lån til beboerindskud, depositum eller lignende efter boligstøttelovens kapitel 10-11, da bestemmelserne indeholder skønsmæssige elementer.

Det gælder særligt i forhold til de såkaldte ”frivillige lån”.

Desuden er der tale om engangsbetalinger, som oftest skal ske med meget kort frist og eventuelt i forbindelse med at kommunen anviser en bolig.

Der henvises i øvrigt til §§ 3 og 24 og bemærkningerne hertil i lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning samt afsnit 2.1.2. og 2.1.3. i de almindelige bemærkninger til loven.

Familieydelserne

Udbetaling Danmark vil fremover varetage alle opgaver vedrørende familieydelserne efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om opkrævning af underholdsbidrag og lov om en børne- og ungeydelse.

Det betyder, at afgørelser om modregning og om tilbagebetaling af ydelser og tilskud, som borgeren har modtaget med urette og mod bedre vidende mv., også skal varetages af Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark vil fremover fx også indhente oplysninger til brug for vurdering af, om et barn opholder sig her i landet.

Der henvises i øvrigt til §§ 4, 5, 9 og 13 samt bemærkningerne hertil i lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning og afsnit 2.1.4., 2.1.5, 2.1.6. og 2.1.7.

, i de almindelige bemærkninger til loven.

Konsekvensrettelser i anden lovgivning

Herudover indeholder loven en række mindre konsekvensændringer i anden lovgivning som følge af etableringen af Udbetaling Danmark.

Det gælder lov om integration af udlændinge, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (digitaliseringsloven), lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om ferie, lov om arbejdsskadesikring, udlændingeloven, lov om Statens Uddannelsesstøtte, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og i skattekontrolloven.

Klage

Alle afgørelser truffet af Udbetaling Danmark skal påklages til Ankestyrelsen, mens alle afgørelser i kommunen som hidtil skal påklages til de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet.

Gældende særregler for klageadgang videreføres.

Det gælder fx afgørelser om en forældremyndighedsindehavers skattepligt efter lov om en børne- og ungeydelse, som forsat kan påklages til skatteankenævnet.

Afgørelser efter § 16 i lov om friplejeboliger vil fortsat ikke kunne påklages.

Reglerne om klagebehandling i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område omfatter også sager hos Udbetaling Danmark, der påklages til Ankestyrelsen, fx reglerne om pligt til at genvurdere sager, klagefrister mv. Det kommunale tilsyn vil ikke få kompetence i forhold til afgørelser, der er truffet af Udbetaling Danmark.

Der henvises til klagebestemmelserne i de berørte ydelseslove i lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning og til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger til loven.

Desuden henvises der til afsnit 2.11. i de almindelige bemærkninger til lov om Udbetaling Danmark.

Modregning

Når en række ydelsesområder overgår til Udbetaling Danmark, vil der i forhold til de gældende modregningsbestemmelser i visse tilfælde være tre parter, som potentielt er henholdsvis kreditor og/eller debitor i forhold til en eller flere fordringer: Kommunen, Udbetaling Danmark og borgeren.

Dette er ikke i overensstemmelser med gensidighedskravet og udgangspunktet er derfor, at kommunen ikke vil kunne modregne en fordring i en ydelse, som borgeren har krav på fra Udbetaling Danmark.

Tilsvarende er udgangspunktet, at Udbetaling Danmark ikke vil kunne modregne en fordring i en ydelse, som borgeren har krav på fra kommunen.

Udgangspunktet fraviges i følgende tilfælde

-

Kommunen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg med tilbagebetalingspligt i fremtidig pension på vegne af kommunen.

-

Kommunen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage forfaldne afdrag på beboerindskudslån i fremtidig boligydelse eller boligsikring på vegne af kommunen.

-

Udbetaling Danmark indtræder i kommunens ret til fradrag af et beløb ved udbetaling af kontanthjælp med forsøgersats til dækning af børnebidrag, der udbetales forskudsvis af Udbetaling Danmark.

-

Udbetaling Danmark fradrager efter anmodning fra kommunen restancer for betaling af dag- og klubtilbud i hele børne- og ungeydelsen.

Modregningen bør i disse tilfælde gennemføres således, at der ikke fratages ydelsesmodtageren det nødvendige til eget og familiens underhold.

Betalingsevnevurderingen påhviler fordringshaveren, dvs. kommunen, hvis det er kommunen, der anmoder Udbetaling Danmark om at fradrage i ydelsen.

Øvrige modregningsadgange, der berøres af overflytning af sagsområder fra kommuner til Udbetaling Danmark, ophæves.

I tilfælde, hvor der er tale om dobbeltforsørgelse, fx hvor en person får bevilget førtidspension med tilbagevirkende kraft, og hvor sygedagpenge derfor skal fratrækkes for samme periode, er der ikke tale om modregning.

De eksisterende bestemmelser vedrørende dobbeltforsørgelse bibeholdes uændret.

Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ydelsesområderne overføres successivt til Udbetaling Danmark på følgende tidspunkter

-

1. oktober 2012: Sager omfattet af ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om opkrævning af underholdsbidrag og lov om en børne- og ungeydelse.

-

1. december 2012: Sager omfattet af ændring af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

-

1. marts 2013: Sager omfattet af ændring af lov om social pension, lov om højeste mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte samt lov om friplejeboliger.

Lovens § 26 indeholder en række overgangsbestemmelser, bl.a. vedrørende sager, der ved lovens ikrafttræden for det enkelte myndighedsområde ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen, som skal behandles færdig i Udbetaling Danmark.

Desuden kan afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, som påklages efter lovens ikrafttræden, indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans.

Fordringer i kommunerne skal som udgangspunkt overgå til Udbetaling Danmark sammen med det ydelsesområde, det udspringer af.

Der gælder dog særlige overgangsbestemmelser fx for fordringer, hvor kommunen har påbegyndt en tilbagebetalingssag.

Desuden er der fastsat særlige regler om fordelingen af arkivalier mellem kommunerne, SKAT og Udbetaling Danmark i sager på de lovområder, der overflyttes fra kommunerne og SKAT til Udbetaling Danmark.

Der henvises til §§ 25-27 og de specielle bemærkninger hertil i lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning.

Desuden henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger til loven.